Baggrund
Læsetid: 7 min.

Højreekstremisme og online had er på fremmarch i Østrig under coronakrise

Højreekstreme grupperinger udnytter målrettet pandemien til at radikalisere corona-skeptikere, advarer østrigske ekstremismeeksperter
Demonstration imod håndteringen af corona i Wien lørdag. Uge efter uge tiltrækker coronaprotester tusindevis af demonstranter i de større østrigske byer.

Demonstration imod håndteringen af corona i Wien lørdag. Uge efter uge tiltrækker coronaprotester tusindevis af demonstranter i de større østrigske byer.

Lisi Niesner

Udland
23. marts 2021

Østrigs konservative regering har i brede penselstrøg reageret på COVID-19 pandemien på samme måde som den danske regering: Lockdowns, skolelukninger, maskepligt, testning og vaccineudrulning. Og som i Danmark har også en del af den østrigske befolkning vendt sig i rødglødende vrede mod regeringens strategi.

Uge efter uge trækker coronaprotester tusindvis af demonstranter i de større østrigske byer og resulterer i uro og sammenstød med politiet. Hundredvis er blevet anholdt, og mere end 7.000 har indtil videre fået udstrukket bøder eller er blevet sigtet i forbindelse med de knap 700 coronademonstrationer, der hidtil er registreret i år.

Nu advarer østrigske ekstremismeeksperter om, at protesterne i vidt omfang organiseres af højreekstremistiske kræfter og bliver brugt som afsæt til at radikalisere de utilfredse masser og fremme en bredere politisk agenda.

»Vi har kunnet konstatere, at coronaprotesterne og demonstrationerne har udløst en sand eufori på den højreekstremistiske fløj,« siger Bernhard Weidinger fra østrigske dokumentationsarkiv for ekstremisme, DÖW.

Protesterne er til dels udtryk for legitim kritik af restriktioner og regeringen, men de flyder i vidt omfang sammen med konspirationsteorier, antisemitisme og fremmedfjendske og antiparlamentaristiske paroler, der promoveres målrettet af højreekstremistiske grupperinger, forklarer den østrigske forsker videre.

»Vi ser et forsøg på at indlemme vreden over restriktionerne i en bredere politisk ramme. Den talstærke tilstedeværelse ved demonstrationerne af kendte højreekstremister, uddeling af pamfletter og brochurer, højreekstremistiske bannere og paroler peger alt sammen på et organiseret forsøg på at kapre nye tilhængere til det ekstreme højre,« siger Weidinger.

Eksplosion af hadtaler

Den målrettede politiske radikalisering er endnu mere udpræget online på sociale medier end på gadeplan, fortæller Daniela Grabovac, som er leder af det regionale antidiskrimineringscenter i provinsen Steiermark og initiativtager til online tjenesten BanHate, hvor østrigere kan anmelde online hadytringer.

BanHate kortlægger ved hjælp af anmeldelserne og overvågning af sociale medier udviklingen i online hadytringer, og den har været ganske voldsom under pandemien.

»Jeg har arbejdet med antidiskriminering og ekstremisme i 20 år, og jeg har aldrig før set en eksplosion i ekstremisme og hadtale, som den vi har set under pandemien. Indtil nu har vores arbejde koncentreret sig om små radikaliserede grupper, men dette har en helt anden udbredelse og kraft, end vi tidligere har set.«

Målt på antallet af anmeldelser på BanHate voksede volumen af hadytringer med 76 procent i 2020 sammenlignet med 2019. Og i årets fjerde kvartal, hvor en ny lockdown-periode trådte i kraft i Østrig, registrerede BanHate en firdobling i antallet af anmeldelser. 82 procent af de anmeldte ytringer kunne føres direkte tilbage til pandemien.

»Coronakrisen har vist sig at være frugtbar jord for ekstremister til at finde gehør for deres budskaber. Vi ser en tydelig sammensmeltning af ekstremister og almindelige mennesker, for hvem online hadtale er en slags ventil for deres frustrationer over restriktionerne og konsekvenserne af krisen,« siger Daniela Grabovac.

De anmeldte tilfælde handler ofte om coronarestriktionerne, men inkluderer samtidig brud på det østrigske forbud mod nazistisk propaganda, antisemitisme, fremmedhad og i særdeles høj grad konspirationsteorier og fake news.

»Det flyder sammen på en måde, vi ikke har set før. Mennesker som giver udtryk for frustrationer over corona-situationen, bliver konstant fodret med nye informationer og nye konspirationsteorier fra ekstremistiske kredse. De bliver trukket længere og længere ind i denne verden. For mig at se ligger der en perfekt orkestreret strategi bag,« siger Daniela Grabovac, der særligt peger på tre kilder til den organiserede »hadspredning«:

Højreekstremister, islamister og grupper, som er stærkt engagerede i særligt vaccine- og testmodstanden.

Antisemitisme online

I 2020 registrerede BanHate 3.215 anmeldelser af online hadtale fra hele Østrig, sammenlignet med 1.820 året før, hvoraf de 1.750 blev ledt videre til politiet til mulig strafforfølgelse. I de første måneder af 2021 har antallet stabiliseret sig på et lidt lavere niveau, hvilket ifølge Grabovac ikke mindst skyldes, at de ekstremistiske netværk er blevet bedre til at gemme sig i lukkede facebookgrupper og på kanaler, hvor de er sværere at følge.

»Det ser ud til, at de har noteret sig, at de bliver overvåget, og har taget konsekvensen,« siger hun.

Venstreekstremister er kun beskedent repræsenteret i hadstatistikken, siger hun, blandt andet fordi højrefløjen har sat sig på anticorona dagsordenen. Til gengæld har coronaskeptiske venstreekstremister som noget nyt fundet fælles fodslag med højreekstremister, eksempelvis når det kommer til antisemitisme, som er et anliggende på begge yderfløje, og et de samtidig deler med corona-skeptiske islamister.

De fælles fortællinger, som yderfløjene ofte kan enes om, er dels de til lejligheden tilpassede antisemitiske grundkonspirationsfortællinger, der groft sagt handler om et magtfuldt globalt netværk af jødiske samfundsspidser inden for finansvæsen, big tech og medier. Netværk, der har opfundet og lyver om pandemien for at berige sig på verdensøkonomiens sammenbrud og bringe den jødisk kontrollerede verdensregering et afgørende skridt nærmere.

Dels er det i mere inddirekte form selviscenesættelsen som ofre for et fascistoidt magtapparat på linje med jøderne under Anden Verdenskrig. Daniela Grabovac nævner som konkret eksempel på det sidste en kvinde, der lod sig interviewe under en demonstration og sammenlignede sig selv med det jødiske Holocaust-offer Anne Frank, fordi hun følte sig indespærret i sit hjem på grund af coronarestriktioner.

»Vi har noteret en markant stigning i antisemitisme online siden 2019. Det handler om de store konspirationsteorier og vacciner, men også om relativerende sammenligninger mellem restriktionerne og nazismen og Holocaust,« siger Daniela Grabovac.

På gadeplan har der også været talrige eksempler på demonstranter, der bærer jødestjerner og bannere med påskrifter som »Vaccine macht frei«, en omskrivning af den nazistiske parole »Arbeit macht frei«, der blandt andet klædte indgangspartiet til koncentrationslejren Auschwitz. Heilende demonstranter er heller ikke et særsyn, noget, der i Østrig betragtes med større alvor end i Danmark grundet landets nazifortid og den deraf følgende lov mod nationalsocialistisk propaganda og symboler.

Antallet af sager om brud på denne lov er generelt steget markant det seneste år, fortalte talsmanden for landsretten i Klagenfurt i den østrigske provins Kärnten, Christian Liebhauser-Karl, forleden den statslige TV-station ORF.

Det skete, efter retten på én uge havde behandlet hele tre sager om ulovlig nazistisk propaganda. En kvinde havde postet fotos af kager og påskeæg besmykket med nazisymboler, på et foto optrådte hun selv svøbt i et flag med hagekors på. En anden havde tatoveret sin pande med et symbol benyttet af det tyske SS-elitekorps. Den tredje havde spredt nazistisk propaganda online.

Hvad er acceptabelt?

Antallet af deciderede nynazister i Østrig er dog forsvindende lille, og den nylige stigning i sager bør ikke ses som udtryk for, at der bliver flere, men snarere at der med coronakrisen er sket et skred i opfattelsen af, hvad det er acceptabelt at sige og skrive offentligt, påpeger Daniela Grabovac. En vigtig faktor i dette skred er den politiske opbakning til protesterne fra Østrigs tredjestørste parti, højrepopulistiske FPÖ, mener hun.

FPÖ-politikere har deltaget flittigt i coronademonstrationer både på gaden og som talere. Partiet har tilbudt at betale bøder for sigtede demonstranter. Og ved en demonstration i februar henviste FPÖ’s parlamentsgruppeformand og tidligere indenrigsminister, Herbert Kickl, fra talerstolen til »corona-stålhjelmene i regeringskontorerne« og udråbte protesterne mod regeringens politik til en »demokratisk borgerpligt«.

»FPÖ har udnyttet anticorona bevægelsen til at animere deres vælgere. Det fatale i den sammenblanding er, hvor dygtigt og effektivt retorikken er skruet sammen. De er for demokrati og menneskerettigheder, mens regeringens restriktioner sammenlignes med nationalsocialisme. Tingene vendes på hovedet, og dermed sker der også en relativering af nationalsocialisme og Holocaust, som har en afsmittende effekt,« siger Daniela Grabovac.

De demonstrerende folkevalgte har samtidig forsømt at tage afstand fra de mest ekstremistiske personer og grupperinger i anticoronabevægelsen, påpeger Bernhard Weidlinger. Det gælder eksempelvis personer som den dømte og berygtede nynazist Gottfried Küssel, og den højtprofilerede talsmand for den identitære bevægelse, Martin Sellner. Begge har optrådt flittigt i første geled til demonstrationerne, og Sellner har online udtrykt begejstring over den politiske opbakning fra FPÖ.

»Jeg kan ikke erindre, at et politisk parti på den måde har gjort sig til beskytter og fortaler for ekstremistiske grupperinger og ulovlig aktivisme,« siger Bernhard Weidinger. »Denne sammensmeltning er blevet modtaget med stor glæde på hos de ekstreme grupperinger. Der er opstået en mosaik af højrekræfter, en forening, som indtil nu ikke har været mulig,« siger han.

Hos myndighederne holder man også skarpt øje med radikaliseringspotentialet, fortæller Patrick Maierhofer, talsmand for det østrigske indenrigsministeriums kontor for Verfassungsschutz, der står i spidsen for myndighedernes indsats mod terror og statsfjendtlig virksomhed, herunder overvågningen af ekstremistiske grupperinger.

»Vi er meget fokuserede på, at folk, der protesterer mod coronarestriktionerne, ikke bliver trukket ind i de ekstremistiske kredse. Det er et erkendt problem. Faren består, og vi gør vores yderste for at forebygge denne radikalisering,« siger Maierhofer. Det inkluderer forbud mod visse demonstrationer og tæt politiopdækning ved de demonstrationer, der får lov at finde sted. Herudover følges de ekstremistiske gruppers adfærd tæt online.

Maierhofer vurderer, at der indtil nu ikke er sket en bredere radikalisering, men understreger samtidig, at det kan være svært at sige noget præcist om, hvor grænsen går mellem sammenfiltret tankegods og decideret tilhørsforhold.

»At der fra højreekstremistisk side gøres forsøg på at udnytte situationen til at sikre momentum og nye tilhængere, det er under alle omstændigheder uomtvisteligt,« siger han.

Det åbne og centrale spørgsmål lige nu, siger Weidlinger og Grabovac samstemmende, er, hvordan den ekstreme højrefløjs øjeblikkelige medvind og vreden, der driver den, vil manifestere sig, når coronakrisen engang er klinget af.

Ifølge Bernard Weidinger har protesterne allerede konsolideret sig i en bredere funderet bevægelse, som han frygter vil være mere sejlivet end pandemien.

Daniela Grabovac peger ligeledes på en tillidskrise mellem politikere og befolkning, som kan være blevet dybere under krisen.

»Det underliggende problem er en tillidskrise i borgernes forhold til staten og de folkevalgte, og denne tillidskrise har pandemien skærpet ganske voldsomt. Den har forenet alle deltemaerne i én fælles historie. Pandemien vil forsvinde igen, men tillidskrisen forsvinder ikke, er jeg bange for. Den vil vi komme til at kæmpe med mange år fremover.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian Mondrup

"Til gengæld har coronaskeptiske venstreekstremister som noget nyt fundet fælles fodslag med højreekstremister, eksempelvis når det kommer til antisemitisme, som er et anliggende på begge yderfløje, og et de samtidig deler med corona-skeptiske islamister."

Er der hold i det udsagn?