Interview
Læsetid: 10 min.

I et kapitalistisk samfund er job en menneskeret, som staten bør garantere

Alle har ret til et job, og hvis folk ikke kan finde et, må staten træde til, lyder det fra Bernie Sanders og Alexandria Ocasio-Cortez på den amerikanske venstrefløj. Økonomen Pavlina Tcherneva har skrevet en bog om jobgarantien. Økonomisk, moralsk og eksistentielt kan vi ikke leve med at udelukke folk fra at deltage i fællesskabet, siger hun
Folk venter i kø for at få mad ved et maduddelingssted i Bronx. I praksis har vi i dag accepteret arbejdsløshed som et af markedsøkonomiens vilkår, men det er både moralsk og økonomisk uansvarligt, mener økonomen Pavlina Tcherneva.

Folk venter i kø for at få mad ved et maduddelingssted i Bronx. I praksis har vi i dag accepteret arbejdsløshed som et af markedsøkonomiens vilkår, men det er både moralsk og økonomisk uansvarligt, mener økonomen Pavlina Tcherneva.

Spencer Platt

Udland
7. april 2021

I Danmark er vi vant til at have både øjne og lange fingre rettet mod USA. Film, musik, ideer og nye politiske rettighedskampe flyder fra USA til Danmark. Når det kommer til offensive udvidelser af velfærdsstaten, plejer forsyningslinjen imidlertid at bevæge sig den anden vej. »Denmark« er nærmest en fast vending i amerikansk politik. Det er det, Bernie Sanders siger, når han taler om det samfund, han drømmer om.

De senere år har det imidlertid piblet frem med nye ideer fra den styrkede amerikanske venstrefløj, og nogle af dem smager ikke så lidt af klassisk skandinavisk socialdemokratisme. Det gælder ikke mindst forslaget om en såkaldt jobgaranti, som blev præsenteret som en del af den ambitiøse klimaplan Green New Deal, og hvis støtter i dag tæller Bernie Sanders og Alexandria Ocasio-Cortez.

Konceptet er simpelt. Arbejde er en menneskeret, og derfor er det statens opgave at stille job til rådighed til dem, som ikke kan kan finde et. Gode, meningsfulde job vel at mærke, med ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

USA har aldrig haft alle i arbejde, intet land har, det er en banal men bevidst fortalelse. Der er 330 millioner mennesker i USA. Hvis man kunne overføre statistikken fra Danmark, er der mere end 155 millioner mennesker som bliver usynliggjort, på samme måde som de bliver herhjemme. (I januar 2018 var 2,7 millioner personer i arbejde i Danmark, ud af 5,8 millioner, det er 47 %).

Der var rekordmange danskere i arbejde før corona. Mantraet om at "Alle har ret til et job" skal lægges på hylden sammen med "Det skal kunne betale sig at arbejde", eller "Løntilbageholdenhed for samfundets skyld", eller "Hvor skal pengene komme fra", eller alle de andre mantraer, som kun har haft til formål at skabe ulighed og fattigdom.

Vi skal sætte menneskerne fri, ikke mere tvang, kontrol eller overvågning. Dertil er det nødvendigt at bryde erhvervslivets magt over Folketinget. Det må aldrig være sådan at det er ejerne af de største virksomheder som bestemmer lovene i et land, det er grunddefinitionen på fascisme.

Gratis arbejdskraft, virksomhedspraktik for milliarder af kroner og løndumping til velstående virksomheder betyder omfordelingen fra de fattige til de rige. Kommunerne leverer gratis arbejdskraft til virksomhederne som hverken skal betale løn eller forsikringer. Virksomhedspraktik fører ikke til fast job, det hører til sjældenhederne. Arbejdsløshedssystemets praksis med at fodre virksomhederne med praktikanter, medvirker omvendt til at fuldtidsansatte holdes ude af jobs.

Desuden ser vi udpræget brug af "human farming", dvs. ansættelse af yngre medarbejdere, en billigere polak eller nu flygtninge. Virksomhederne udnytter enhver mulighed for at presse lønningerne ned, virksomhederne har brugt finanskrisen til at downsize de 55 % af befolkningens sociale rettigheder uden skrupler.

I mange år har politikerne tilladt et fattigdomsniveau som er uanstændigt højt, langt højere end man skulle tro at et rigt og etisk funderet samfund ville tolerere. Fattigdommen koster samfundet mere end prisen for at fjerne den, den er for dyr på alle niveauer, og vi har ikke råd til menneskeligt set at dette fortsætter.

En national genopretning af socialvæsenet i Danmark skal ske, mens der stadigvæk er nogen herhjemme, som husker hvad empati, solidaritet og social retfærdighed er. Den politiske vilje til at fjerne fattigdommen i Danmark skal styrkes for at skabe et velfungerende, retfærdigt, demokratisk samfund, det handler om en anstændig indkomst og en rimelig bolig til alle.

Alle skal have ret til en rimelig indkomst hvis de ikke kan arbejde. Der skal være rimelige lønninger for alle, selv for deltidsansatte, fornuftige levestandarder og rimelig arbejdstimer pr. dag. De laveste lønninger skal forhøjes og ligeledes skal overførselsindkomsterne forøges til et niveau, som er til at leve for, i et land med høje huslejer. Der skal bygges almene boliger til en husleje, som de fattige kan betale; den sociale sikkerhed for bunden af Danmark skal genskabes.

Vi skal have fjernet over halvdelen af de love som tynger de fattige nede, kun sådan kan de løfte sig op - dette vil skabe et gevaldigt løft i bunden af samfundet. Samtidigt vil et stop for den nedværdigende kontrol frigive mange hænder.

Alle andre samfundsgrupper har politikerne tilgodeset de sidste 20 år, spred ordene på de sociale medier at nu er det underklassens tur. Den skjulte fattigdom i Danmark skal fjernes, ikke ved negligering af de fattige, men ved at reducere uligheden, for derigennem at skabe et stabilt grundlag for alle. Ét stabilt Danmark for alle.

Vi skal genindføre fælles rettigheder både individuelle og kollektive, sociale og økonomiske såvel som juridiske og forfatningsmæssige. Der skal skabes love der giver retfærdighed og social sikkerhed for alle.

Brian W. Andersen, Steen K Petersen, Hanne Utoft, Kenneth Krabat, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Ebbe Overbye, Egon Stich og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

I et demokrati er arbejdet ikke fællesskabet, de politiske beslutningsorganer og den indflydelse, den enkelte kan være med til at udøve igennem dem, er, ligesom dyrkelsen af kulturen igennem nedarvede traditioner og civile organisationsformer er.
Arbejdet er privat, det er en enkeltes adgang til at opretholde livet, og hvis det ikke kan lade sig gøre at finde arbejde, må man kompenseres på anden måde - og iøvrigt deltage i det demokratiske liv på lige fod med alle andre - samtidig med at færre og færre aktiviteter i samfundet vil blive underlagt kapitalistiske forestillinger om markeder, der som bekendt deklasserer de virkelige værdier i samfundet til fordel for det, der kan tænkes i kvantitative former.

Steen K Petersen, Hanne Utoft, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Her i landet har vi grundlovsbestemt om forholdene - arbejde og hjælp fra staten ved arbejdsløshed.

Man skal ikke arbejde men naturligvis skal ingen modtage offentlig hjælp hvis man er arbejdsdygtig - dét står jo tydeligt og klart i Grundloven. Staten skal endvidere stille krav til alle der modtager offentlig hjælp - dét er en bunden og ikke frivillig opgave for lovgiver, Grundlovens § 75,2. Og - Grundloven gælder både danske borgere og udlændinge der opholder lovligt sig her i landet.

Derimod er der ikke noget krav om at man skal forsørge sig selv - det er helt i orden at lade sig forsørge af en anden. Man kan således ikke jage kvinder eller mænd ud på arbejdsmarkedet hvis de ikke vil og i øvrigt forsørges af en anden eller andre.