Krise
Læsetid: 4 min.

Kinaforsker: Kinas sanktioner mod EU kan skubbe Europa i retning af USA

EU har hidtil haft en udpræget defensiv tilgang til Kina. Men kommunistpartiets kompromisløse linje over for EU kan tvinge unionen til at agere mere offensivt sammen med USA, Japan og Indien, vurderer seniorforsker ved DIIS Luke Patey. Han finder det dybt bekymrende, at Kina sanktionerer det europæiske forskningsmiljø
Fortsætter Kina sin kompromisløse facon over for EU, kan det flytte EU fra en udpræget defensiv tilgang til at agere mere offensivt i samarbejde med USA, Japan og Indien, mener DIIS-forsker. Det risikerer i det lange løb at skade Kina. Her ses en kvinde i Beijings finansdistrikt.

Fortsætter Kina sin kompromisløse facon over for EU, kan det flytte EU fra en udpræget defensiv tilgang til at agere mere offensivt i samarbejde med USA, Japan og Indien, mener DIIS-forsker. Det risikerer i det lange løb at skade Kina. Her ses en kvinde i Beijings finansdistrikt.

NICOLAS ASFOURI

Udland
26. marts 2021

Kina risikerer at skade sine egne interesser med den nye og mere selvhævdende udenrigspolitik, som landets sanktioner mod EU er udtryk for.

Det vurderer seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Luke Patey.

Kina valgte mandag at sanktionere ti europæiske personer og fire institutioner. Ifølge det kinesiske Udenrigsministerium vil de sanktionerede – samt deres familiemedlemmer – ikke længere kunne rejse til Kina, og virksomheder og organisationer forbundet med dem vil ikke kunne lave forretninger i landet.

Sanktionerne blev indført, umiddelbart efter at EU for første gang siden 1989 indførte sanktioner mod Kina. Men hvor de europæiske sanktioner er målrettet personer direkte involveret i menneskerettighedskrænkelser over for minoriteter, er de kinesiske modsanktioner langt mere omfattende.

I den konkrete sag kan den kinesiske eskalering få konsekvenser for Kinas samarbejde med EU, mener Luke Patey. Kritikken af Kina er allerede tiltagende i det europæiske samarbejde, og fortsætter Kina sin kompromisløse facon, kan det flytte EU fra en udpræget defensiv tilgang til at agere mere offensivt i samarbejde med USA, Japan og Indien.

Det er en reel mulighed, at den investeringsaftale mellem Kina og EU, der stadig mangler at blive godkendt i EU’s medlemslande og i Europa-Parlamentet, nu falder til jorden.

Test

De kinesiske sanktioner mod fem EU-parlamentarikere bliver mødt med hård kritik fra alle politiske fløje i parlamentet. Den store centrum-venstreblok i parlamentet, S&D, har meldt ud, at en ratificering af handelsaftalen kun kan komme på tale, hvis Kina annullerer sanktionerne mod parlamentarikerne. Også fra den største sammenslutning i parlamentet, EPP-gruppen, er kritikken udtalt.

Men eftersom industrilobbyer og -sektorer har stor indflydelse i lande som Tyskland og Frankrig, er det langtfra sikkert, at parlamentet ender med at forkaste handelsaftalen, vurderer Luke Patey, der er canadier bosat i København og for nylig udgav bogen, How China Loses: The Pushback Against Chinese Global Ambitions.

»Der vil være politiske grupperinger, der fortsat vil forsøge at få aftalen igennem. Kina kender til de begrænsninger og forsøger at teste, hvor langt de kan gå,« siger Patey.

Den mere aggressive udenrigspolitik er indført under præsident Xi Jinping. Kinas diplomater har fået besked på at hæve stemmen og holder sig ikke tilbage fra at eskalere konflikter – heller ikke over for store lande som USA og Indien eller i dette tilfælde EU.

»Min vurdering er, at det er en forfejlet strategi, der ikke er i Kinas langsigtede interesse. Det hjælper ikke Kinas udvikling og vil hindre landets adgang til teknologi og markeder. Det er ikke en god idé at opsøge konflikter med alle andre på en gang,« siger Luke Patey.

Forfejlet

Konkret forsøger den kinesiske ledelse at stække en bred, nuanceret og forskningsbaseret europæisk debat om Kina med de nye sanktioner, der altså også er rettet mod europæiske eksperter og forskningsinstitutioner. For uden viden og indsigt kan EU ikke handle strategisk.

»Jeg tror, at Kina afsøger, hvor langt de kan gå, og hvor stort manøvrerum de har til at underminere uafhængig europæisk forskning. Det gør de ikke kun ved at forsøge at kontrollere, hvad der bliver sagt, men også hvorfra det kan siges. Beijing ønsker at kontrollere både budskabet og mediet for den europæiske diskussion om Kina,« siger Luke Patey.

Blandt de sanktionerede enheder finder man Europas største videnscentrum for Kina-specifik forskning og analyse. Tænketanken Mercator Institute for China Studies (MERICS) har hjemme i Berlin og huser 20 fuldtidsansatte eksperter foruden en række mere løst tilknyttede forskere og samarbejdspartnere. De råder over vidt forskellige kompetencesæt om eksempelvis kinesisk jura, industripolitik, internationale relationer og teknologisk udvikling.

I Beijing bliver sanktionerne begrundet med, at de rammer personer, der spreder løgne og misinformation om Kina. Den partiejede avis Huanqiu Shibao kalder MERICS for et »selvpåstået uafhængigt institut, der faktisk har samarbejdet med antikinesiske kræfter gennem alle årene siden det blev oprettet i 2013«.

Ifølge talspersonen for det kinesiske Udenrigsministerium, Hua Chunying, skal »såkaldte forskere« ikke længere kunne udføre »skruppelløst ondartede« handlinger mod Kina.

»De bliver nødt til at betale en pris for deres uvidenhed og arrogance,« udtalte hun på et pressemøde tidligere på ugen.

Angreb på kinaforskning

Ingen af eksperterne ved MERICS er specialister i Xinjiang eller de muslimske minoriteter, der er udgangspunktet for EU’s sanktioner mod Kina.

»Jeg erindrer ikke, at MERICS har lavet større rapporter eller holdt arrangementer om det emne,« siger Luke Patey.

Han er ikke synderligt overrasket over, at de kinesiske modsanktioner ramte nogle af de mest kinakritiske EU-parlamentarikere. Men ved at gå efter toppen af det europæiske forskningsmiljø har Kina bevæget sig ind på nyt territorium.

»Det er bekymrende for den uafhængige Kinaforskning, at Kina er villig til at gå efter forskernes arbejdsbetingelser, og at den kinesiske regering på den måde udvider sit pres på Europa. MERICS er ikke en menneskerettighedsorganisation. De har en stærk tradition for grundig forskning af strategisk karakter om økonomisk konkurrence, teknologi og diskursanalyser, hvilket har skabt en mere nuanceret diskussion om Kina i Europa,« vurderer Luke Patey.

»Kina lader til at være bekymret for den udvikling. Det er ret slående.«

Kina er langt fra det eneste land, der forsøger at påvirke tænkning og opfattelser i andre lande. Men i stedet for at deltage i debatten og påvirke den med argumenter går Kommunistpartiet efter at underminere dens vilkår.

Det bør få europæisk ledere og erhvervsliv på banen. Ikke nødvendigvis med nye sanktioner mod Kina, men som minimum ved at støtte de ramte institutioner og deres forskning, lyder det fra Luke Patey. Ellers vil vores viden om Kina blive svækket, og vores evne til at forstå og svare igen på Kinas ageren blive forringet.

»Kina ser helst et passivt EU,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lad os håbe, at Kina har skudt sig i foden og investeringsaftalen med EU falder til jorden. For hvis ikke det får mærkbare konsekvenser for Kina, at de her går langt over stregen, så bliver dette den nye normal for, hvordan Kina har tænkt sig at behandle os.

Og en sådan "ny normal" vil selvfølgelig også blive udfordret af Kina igen og igen - a la salami metoden - indtil vi havner et rigtigt, rigtigt skidt sted.

Dette bør virkeligt være et wakeup call for Europa.

Det er NU foden skal sættes ned overfor Kina. Hvis ikke det bliver trukket en klar streg i sandet, så bliver Kina mere og mere træls at have med at gøre.

Det burde ikke undre at kineserne reagerer, når man betænker den ganske enorme informationskrig som EU og USA fører mod landet.

EU har ikke nogen fod at sætte ned; EU har en styg stribe af politiske brutaliteter på samvittigheden - ligesom USA.

Naturligvis fører Kina en totalitær politik, men Vestens dobbelte standarder, som giver rum for at man selv begår krigsforbrydelser og foretager politisk motiverede forfølgelser verden over - foruden at samarbejde med despotiske regimer som man politisk/økonomisk kan betjene sig af, kan kun resultere i modvilje og optrapning af konflikter med de lande, man ikke umiddelbart kan dominere.

EU har endnu en gang et valg; man kan vælge side og gå med Biden-administrationens konfrontationspolitik ... eller man kan holde dialog med begge parter og advokere for nedtrapning af konflikterne, udredning af beskyldninger og påstande via de dertil indrettede institutioner ... samt betone at international ret gøres gældende for alle parter. Og så bør man (altså EU) opsøge intensiv dialog med Kina iht. den igangværende sanktions- og informationskrig, så denne kan lægges ned - og USA bringes til at forstå at amerikansk exceptionalisme og hegemoni er lige så uantagelige størrelser som kinesiske ditto.

Hvis EU foretager en sådan kursændring, bliver foretagendet ganske givet langt mere folkeligt populært i egne medlemslande - hvilket enhver eurofil da burde værdsætte.

kjeld hougaard, Flemming Berger og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Det er nok rimeligt at tro at danskere [vi har demokrati og vælger selv] vil at vi rykker mod USA i denne situation. Men at tro at indere og japaner vil vaelge ha en USA ledet konfrontation mod Kina/Rusland/Iran med flere, det er nok ønske tænkning. De vælger nok deres egen vej.