Eu-politik
Læsetid: 9 min.

Opgør i Enhedslisten: Nyt netværk vil have partiet til at droppe sin EU-modstand

Officielt er Enhedslisten »grundlæggende« modstander af EU og kræver et dansk exit. Alligevel har partiet siden valget selv foreslået en politik, der vil lade Unionen pålægge landene en bestemt politik på eksempelvis klimaområdet. Nu vil tidligere toppolitikere fra baglandet have partiet til helt at opgive ideen om EU-udmeldelse. Hverken politisk ordfører Mai Villadsen eller MEP’er Nikolaj Villumsen vil udtale sig.
»Min position er, at vi har brug for et nyt EU-program, der er mere realistisk og nuanceret. Hvor kravet om udmeldelse ikke har den centrale placering som i dag, men heller ikke en SF-agtig naivitet, hvor man bare siger, at vi bare skal forandre EU,« siger Pelle Dragsted.

»Min position er, at vi har brug for et nyt EU-program, der er mere realistisk og nuanceret. Hvor kravet om udmeldelse ikke har den centrale placering som i dag, men heller ikke en SF-agtig naivitet, hvor man bare siger, at vi bare skal forandre EU,« siger Pelle Dragsted.

Anders Rye Skjoldjensen

Udland
29. marts 2021

Tidens store problemer som klima, skattely og migration skriger i stigende grad på forpligtende internationalt samarbejde, og derfor bør Enhedslisten også opgive ideen om at trække Danmark ud af EU og anerkende, at unionen er rammen om de politiske kampe på europæisk plan.

Det mener et nyt EU-netværk i partiet stiftet af blandt andre den tidligere EU-ordfører Keld Albrechtsen og Mikkel Warming, som har været socialborgmester i København for Enhedslisten.

»Kravet om udmeldelse kan afspore den politiske kamp, fordi man risikerer at fokusere på institutionen frem for det politiske indhold,« siger Warming. »På et tidspunkt, hvor vi hurtigst muligt skal i gang med at løse de store, grænseoverskridende problemer, skal vi ikke nedbryde det, der er, men arbejde for at gøre det bedre.«

Allerede nu ligger det fast, at Enhedslisten på næste års årsmøde skal diskutere og vedtage en ny EU-politik, og det er altså den diskussion, det nye netværk nu tager hul på.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Klog beslutning. Som alt andet har både Danmark og unionssamarbejdet har udviklet sig meget gennem den seneste halve århundrede.

- Danmark har ikke mere Storbritannien som fast aftale af landbrugsprodukter.
- EU-samarbejdet giver langt flere muligheder for eksport, arbejdspladser og veldstand end at stå udenfor.
- Hvis Danmark står udenfor unionen, vil Danmark konstatere reduceret levestandard i forhold til de fleste andre europæiske lande.
- Den "europæiske verdensfred" har hvilet over Europa og Danmark i denne periode, og krig mellem EU-landene er helt usandsynlig.

Til gengæld virker fremtiden for lande i EU-samarbejdet ganske gode, hvis landene eller kan droppe deres national-egoisme - ellers de politiske lederes indenrigspolitiske populisme.

Peder Meyhoff, René Arestrup, Poul Erik Pedersen, Anders Reinholdt, Finn Skadklær Pedersen, Hans Jørgen Larsen, lars helde, Susanne Kaspersen, Jørgen Larsen, Matawa Baiocchi, Gitte Loeyche, Poul Reynolds, Søren Knudsen, Carsten Wienholtz, Mihail Larsen, Ete Forchhammer , Jonna Jensen, Kim Benzon Knudsen, Josephine Kaldan, Lars F. Jensen, Eva Schwanenflügel, Morten Kjeldgaard, Dan Jensen, lise sejberg, Jan Nielsen, Kim Houmøller, Ole Henriksen, Anders Lundkvist, Søren Cramer Nielsen, Jesper Frimann Ljungberg, Thomas Andersen, Nike Forsander Lorentsen og John Reynolds anbefalede denne kommentar

Klog beslutning. Som alt andet har både Danmark og unionssamarbejdet har udviklet sig meget gennem den seneste halve århundrede.

- Danmark har ikke mere Storbritannien som fast aftale af landbrugsprodukter.
- EU-samarbejdet giver langt flere muligheder for eksport, arbejdspladser og veldstand end at stå udenfor.
- Hvis Danmark står udenfor unionen, vil Danmark konstatere reduceret levestandard i forhold til de fleste andre europæiske lande.
- Den "europæiske verdensfred" har hvilet over Europa og Danmark i denne periode, og krig mellem EU-landene er helt usandsynlig.

Til gengæld virker fremtiden for lande i EU-samarbejdet ganske gode, hvis landene eller kan droppe deres national-egoisme - ellers de politiske lederes indenrigspolitiske populisme.

Palle Vinther

EU var som udgangspunkt ikke neoliberalt porjekt. Det var et ærkesocialdemokratisk projekt. Det så det øvrige Europas socialistiske partier og mente - med rette - at man kunne kæmpe dér. I diskussionerne omkring afstemningen i 1972 gik den danske venstrefløj imidlertid i nærmest nationalkonservativ koma: småt var godt, vi havde træsko på og sang folkesange og klamrede os til Grundtvig og andelsbevægelse og folkehøjskolen - og såmænd også det nordiske samarbejde som et altenativ. Det var en stor fejl og det er godt hvis det lykkes de brave folk i Enhedslisten langt om længe at få ajourført politiken.

Hannibal Knudsen, jørgen djørup, Lene Timmermann, Anders Reinholdt, Finn Skadklær Pedersen, lars helde, Susanne Kaspersen, Jørgen Larsen, Matawa Baiocchi, Mihail Larsen, Peder Henriksen, Lars F. Jensen, Eva Schwanenflügel, Hans Branner, Henriette Bøhne, Morten Kjeldgaard og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Pelle Dragsted er på mange områder en af Enhedslistens "Top-folk" der formår at tænke i nye baner. Og se på ting fra flere sider.
Held og lykke .

Bent Gregersen, Susanne Kaspersen, Gitte Loeyche, Carsten Wienholtz, Ete Forchhammer , Josephine Kaldan og Anna Regine Irgens Bromann anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Dette kursskifte har jeg og sikkert en del andre håbet og ventet på i mere end 20 år. For når de røde og de sorte går sammen som de hidtil har gjort så er fanden løs.

Peder Meyhoff, Anders Lundkvist, Anders Reinholdt, Finn Skadklær Pedersen, Matawa Baiocchi, hannah bro, Mihail Larsen, Ete Forchhammer , Kim Benzon Knudsen, Lars F. Jensen, Eva Schwanenflügel, Jan Nielsen, Ole Henriksen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Mens Enhedslisten tænker sig om, kan vi andre tænke på, hvad vi hørt på (det er en mild omskrivning) i de seneste par årtier. Ytringerne i Deadline fra de to medlemmer af Enhedslisten, og citatet fra oraklet Søren Søndergaard, fik en til at udbryde mere end én gang: Bedre sent end aldrig. Men noget, der ikke kan repareres, er selvfølgelig gået i stykker.

" – Over de seneste ti år er Enhedslisten løbende blevet mere moderat. Er det her ikke bare næste skridt på den lange march mod at blive SF?"

Argumenterne er de samme som SF's i sin tid var - og den korrumperede udvikling følger fint sporet fra udmeldelsen af Folkebevægelsen, hvor man siden løb fra sine løfter om at dele EU-midlerne iht. de erobrede stemmeandele. En udmeldelse, som betød at Enhedslisten løb med repræsentationen som 'EU-modstander' - en repræsentation, man nu, som forudset, åbenlyst annullerer ved at genbruge SF's argumenter for at omfavne EU.

Samtidig er FMU besluttet afviklet, så nu er det helt slut med en betydende repræsentation af den grundlæggende kritik af det neoliberale, overnationale projekt til bevarelse af kapitalismen, som EU var og er. Al den bløde sniksnak-indpakning til trods.

Jes Enevoldsen, Steen K Petersen, Erik Bresler, Estermarie Mandelquist, jens christian jacobsen, Flemming Berger, Erik Nielsen, Jan Jensen, Palle Yndal-Olsen, Troels Brøgger, Michael Neumann, Ebbe Overbye, Mogens Holme og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Hans Schjørmann

Klog beslutning.
Der findes fortsat venstreorienteret EU-modstand. De opnår intet andet end at være nyttige idioter for højrepopulister og nationalkonservative.

René Arestrup, Gitte Loeyche, Ete Forchhammer og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Jeg har meget svært ved at se hvordan dette topstyrede, udemokratiske projekt som EU er nogensinde kan blive et folkeligt projekt. Men det er der måske nogen herinde der kan forklare mig?

Steen K Petersen, nils valla, Per Torbensen, Mads Berg, Estermarie Mandelquist, Jes Balle Hansen , jens christian jacobsen, Flemming Berger, Arne Albatros Olsen, Palle Yndal-Olsen, Mogens Holme, Troels Brøgger, Michael Neumann og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Jeg har ventet på en mere nuanceret EU-politik i EL i mange år. Jeg synes artiklen og debattråden mangler en vigtig dimension: vi står her i landet med et seriøst problem med en nationalkonservativ, fremmedfjendsk tendens, der rækker i det mindste ind over Socialdemokratiet. Deres folketingspolitikere gør i et vist omfang fælles sag med tilsvarende kræfter i Visegrádgruppen. Jeg påstår ikke, at EU er et stærkt bolværk mod dette. Men uden EU var vi nok helt prisgivet disse barbariske kræfter.

Hannibal Knudsen, Anders Lundkvist, Anders Reinholdt, Finn Skadklær Pedersen, Christian Bruun, Søren Knudsen, Mads Berg, Mihail Larsen, Carsten Munk, Ete Forchhammer , Josephine Kaldan, Sabine Behrmann, Tina Peirano, Eva Schwanenflügel, Morten Kjeldgaard, Bjarne Jørgensen, Jan Nielsen, Jens Ole Mortensen, Pietro Cini og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Bliv i EU men korriger til fornuftens vej.

Det har naturligvis aldrig været meningen, at EF/EU-samarbejdet skulle være overstatsligt men derimod, alene, et mellemstatsligt samarbejde. Det er på dette punkt Europas politikere har svigtet og ladet EU vokse til en uregerlig og farlig størrelse. Man har helt enkelt forrådt det nationale folkestyre.

Man kan for Danmarks vedkommende desuden konstatere, at det slet ikke er en legal mulighed for os, at deltage i et overstatsligt samarbejde. Dette fremgår af forarbejderne til 1953-års Grundloven. Grundlovskommissionen slog her fast, i forbindelse med behandlingen af § 20 at; "der i kommissionen har været enighed om, at såfremt en suverænitetsbeføjelse, som rigsdagen tidligere har overdraget til en mellemfolkelig myndighed, ønskes taget tilbage, vil et lovforslag herom kunne vedtages efter den almindelige regel ved simpelt flertal".

Desuden er det utænkeligt, at danskerne i 1953 - 8 år efter besættelsesmagtens kapitulation ville stemme for en grundlovsændring der gav, af alle, tyskerne ret til at bestemme om danske forhold. Danskerne stemte for grundlovsændringen men ikke for, at folket ikke længere gennem deres sammensætning af Folketinget kunne ændre i bestående lovgivning og aftaler. Vi må tilbage til det mellemstatslige samarbejde for - det overstatslige er en tikkende bombe, der udløses når nationalbefolkningerne, så at sige, har fået nok.

" en nationalkonservativ, fremmedfjendsk tendens, der rækker i det mindste ind over Socialdemokratiet."

Det er tendenser der vokser i alle nationalstaterne. Og en dag vil dem der støtter denne udvikling måske også udgøre et flertal i parlamentet.

Der er ikke nogen meldinger om at man i EU har tænkt sig at ændre økonomisk politik. Corona er speciel fordi den har ramt store selskaber og markedsøkonomien bredt - men festen slutter når den er drevet over. EU hjælper markedet men der er ingen garanti for at de vil hjælpe befolkningerne med noget som kunne bremse denne udvikling. Og når nedskæringspolitikken fortsætter tror jeg vi kan regne med at tendensen vil fortsætte.

P.G. Olsen, Estermarie Mandelquist, Jes Enevoldsen, jens christian jacobsen, Flemming Berger, Mogens Holme, Troels Brøgger, Michael Neumann og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

"Jeg påstår ikke, at EU er et stærkt bolværk mod dette. Men uden EU var vi nok helt prisgivet disse barbariske kræfter."

Christian Mondrup, disse barbariske kræfter har jo udviklet sig i takt med EU-udviklingen og globaliseringskonsekvenserne ... hvor det er lykkedes højreradikale at forføre større dele af de almene befolkninger med etnocentriske fjendeudpegninger og totalitære løsningsforslag (akkurat som vi historisk har set det i USA, Tyskland, Frankrig, Italien og andre steder). Uden at udelukke andre kræfters indflydelse på højrepopulismens blomstringsperiode, og hvis man kan acceptere dialektisk analyse, kan det vel være fornuftigt at iagttage afdøde Baumans perspektiv på dette (glokaliseringsdynamikken m.m.) - og dermed også få øje på hvordan eleveringen af magt og velstand, som har fundet sted gennem de seneste årtiers neoliberale politikudviklinger, for mindre- og ubemidlede mennesker jævnligt resulterer i øget modtagelighed for højreradikalt tankegods.

Poul Erik Pedersen

Hanne Utoft:
Hvorledes skal vi forstå de ganske store redningspakker, der er blevet realiseret under corona-pandemien - og som har EU som afsender?
mvh. poul.

Poul Erik Pedersen

Pia Nielsen:
Er det ikke således, at redningspakkerne netop er rettet imod befolkningerne i medlemslandene?
Endvidere: at budgetdisciplinen pt. er suspenderet, peger vel netop på at den økonomiske politik er ændret.
Det vi nu ser, er vel i realiteten en tilbagevenden til en klassisk Keynesiansk-inspireret politik?
Og endeligt er der vel egentligt heller ikke nogen "udviklingens nødvendighed" i at man (pr. automatik) vil vende tilbage til en nedskæringspolitik. Faktisk er det jo sådan at en del af de store redningspakker jo tager sigte på at der skal ske temmelig store investeringer i den grønne omstilling. Man kan altid indvende, at der så ikke investeres tilstrækkeligt på dette område. Men at der faktisk lægges op til at bruge penge på området, peger vel på at der netop ikke vil være tale om en tilbagevenden til "Business as usual"! Det kan da kun være i Venstrefløjens interesse at gå i dybden med en diskussion om, hvordan vi forholder os til denne nye politiske situation.
Det kan så tilføjes, at en række andre af de europæiske venstrefløjs-partier jo ikke har det som et mål at ophæve EU-samarbejdet. Mig bekendt mener Die Linke i Tyskland da ikke at Tyskland skal trækkes ud af EU - hvorfor mon?
mvh. poul.

Bent Gregersen, Anders Lundkvist, Anders Reinholdt, Christian Bruun, Matawa Baiocchi, Palle Vinther, Mihail Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Poul Erik Pedersen, som godt politisk håndværk, der dels dækker en række formulerede samfundsbehov - og dels knæsætter en gældsunion, som øger EU's indflydelse på medlemslandenes økonomiske politikker og samtidig baner vej for mere strafpædagogik overfor afvigere i fællesskabet. Hvad mener du? Hvis du tænker på det keynesianske element i Corona-pakkerne, så udtalte både Merkel og andre såkaldte europæiske ledere at man ikke skulle se dem som signaler om kursændringer i EU's politik. Jeg er tilbøjelig til, for en gangs skyld, at tro dem.

Jes Enevoldsen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

@Poul Erik Pedersen
Det blev også nævnt af tidl. hovedbestyrelsesmedlem Vibeke Syppli Enrum i Deadline, at at Die Linke er tilhængere af den europæiske integration gennem EU - dvs. partiet støtter artikel 23 i Grundloven. Med undtagelse af AfD er alle partier i den tyske Forbundsdag EU-tilhængere.

For at bedømme den politologiske ramme det danske partis debat foregår i, er det en god idé at notere sig programmets oplysninger om Enhedslisten og dens vælgere. Efter Maastricht-traktatens fald, efter udvidelsen med østeuropæiske lande, og efter Brexit har partiets vælgere hver gang justeret deres opfattelse af det europæiske samarbejde. Den er nu i vid udstrækning sammenfaldende med vælgere af fx. S og V, bortset fra at nogle vil have mere integration. Partiet er ved at justere sin position over for dets vælgere.

jørgen djørup, Bent Gregersen, Hanne Utoft, Eva Schwanenflügel og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Hanne Utoft: Ja, at Merkel udtaler sig som hun gør er vel forventeligt. Hvor meget vægt der så lægges på Merkels linje er nok en anden sag, hun er i et valgår og det er langt fra sikkert at Merkels parti helt ubesværet vil vinde kanslerposten ved det kommende forbundsdagsvalg. Så der kan være gode grunde til at afvente udfaldet af det tyske valg, inden vi betragter den tyske politiske linje som mejslet i sten.
Hvad angår strafpædagogikken: ligger der konkret elementer i hjælpepakkerne, der antyder at medlemslandene bliver straffet og i så fald på hvilken måde? Jeg spørger, fordi jeg ikke har truffet på dette element i den omtale der har været i Information af EUs hjælpepakker. Til gengæld så mener jeg at at have læst mig frem til, at bla. Italien vil blive hjulpet, tillige med en række andre sydeuropæiske lande. Et område i EU der rent faktisk har kæmpet med økonomiske problemer i en årrække., bla. offentlig gæld. Det kan vel kun være i det øvrige Europas interesse, at netop disse landes befolkninger får økonomisk hjælp, således at de kan komme så lempeligt som muligt gennem den nuværende krise. Læg vel mærke til: hjælpepakkerne går jo direkte til projekter, som sigter på at forbedre befolkningernes levevilkår - bla. i kraft af de nye job som den grønne omstilling vil være med til at skabe.
mvh. poul.

Bent Gregersen, Anders Reinholdt, Mihail Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Jørgen Mathiasen: jeg er meget enig i din analyse, det bliver spændende at følge udviklingen.
mvh. poul.

Flemming Olsen

Undrer mig, at venstrefløjen og navnlig Enhedslisten ikke forlængst har favnet EU. Det er socialistisk statsstyret gumpetung planøkonomi , når det er allerbedst. Og sammen med Covid-19 skal EU da nok sørge for, at Europa økonomisk og politisk taber yderligere terræn i forhold til både USA og Asien.

Jørgen Munksgaard og Niels K. Nielsen anbefalede denne kommentar

Kære Flemming Olsen m.fl.
EU er ikke sat i verden for at vi skal kappestrides om økonomi med USA, USSR, eller Kina !
Nej EU er sat i verden fordi vi vil leve i fred med vore naboer !

Bent Gregersen, Carsten Wienholtz, Mads Greve Haaning, Ete Forchhammer , Søren Dahl, Eva Schwanenflügel, Niels Vest-Hansen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Flemming Olsen 18.39:
Hvad er argumentationen bag din situationsanalyse?
mvh. poul.

Poul Erik Pedersen, de øgede muligheder for strafpædagogik består i at kommissionen med pakkernes tilskud og lån kan betinge sig bestemte politiske sigtelinjer i medlemlandenes planlægninger (som kommissionen skal godkende), hvormed afvigende politikker kan afslås støtte/lån - ligesom der kan lægges pres på enkelte medlemslande, såfremt deres planlægninger skrider. Lånene og tilskuddene gives jo ikke i tillid til medlemslandenes fornuftige anvendelse af dem, men med central kontrol om overholdelse af fokus på økonomisk vækst, genoprettelse iht. konvergenskravene m.m. Heraf følger endvidere at genopretnings- og resiliensfaciliteten vil holde fokus på klimaomstilling/grøn kapitalisme og den såkaldte digitale omstilling (ved du hvad dén indebærer?), foruden en række andre EU-målsætninger (hvoraf flere går så langt tilbage som til EU-semestret om den monetære union i 1990'erne - hvor de neoliberale/monetaristiske trædesten blev lagt).

Du har ret i at den tyske linje er usikker, men der er også tysk finansinteresse i at undgå at Italiens sminkede økonomi vælter og medfører udtræden af Euroen, så også på dette punkt hjælper Coronapakken indirekte finansielle særinteresser. Italienerne (som vist endnu ikke er tildelt nær så mange midler som Polen og Ungarn) har tilmed en art parlamentarisk undtagelsestilstand (demokratiet er sat på pause, lyder italesættelsen) og regeres nærmest egenhændigt af Draghi og en snæver kreds af bl.a. EU-teknokrater; en tilstand som langt fra er demokratisk, men som fint kan rummes af EU og et Italien, som har præsteret at bringe Berlusconi til magten hele tre gange indenfor de seneste tre årtier (og i øvrigt er blevet indlemmet i EU's inderste finansbastioner på mildt sagt dubiøse betingelser).

Problemerne i syd er EUs selvskabte problemer, Disse lande har ikke kunne føre en selvstændig pengepolitik og ECB har ikke gjort det en centralbank burde have gjort. Italienerne bliver gældsslaver og skal i fremtiden betale gæld af og gælden bliver også tørret af på resten af fællesskabet pågrund af besynderlige regler. Hvad har man et fællesskab til?

ECB cannot come to Italy's rescue without EU bailout: sources

"This is because EU rules do not allow the ECB to help a country unless this has already agreed on a rescue “program” - political jargon for a bailout in exchange for belt-tightening and painful economic reforms, an option the Italian government has firmly rejected."

https://www.reuters.com/article/us-imf-worldbank-ecb-italy-idUSKCN1ML2NE

En domstol i Tyskland afgjorde at ECB ikke kunne opkøbe Italienske statsobligationer så EU måtte træde til. Hvad er det for en besynderlig centralbank. Den er konstrueret til at udsuge landenes befolkninger og kræver som betaling en videreførelse af nedskæringspolitikken.

Men hvor forsvinder pengene hen og hvem har gavn af dette? Aktiemarkederne buldrer der ud af.

Men bare rolig. Nu har de sendt Draghi, den tidligere formand for ECB og tidligere Goldman Sachs dreng derned. Så ordner han tingene. Det burde berolige os alle.

Det foretagende vil gøre os alle til gældslaver. Hvor forsvinder pengene hen. Hvem har gavn af dette? ( Never let a serious crisis go to waste.). Der er noget rivende galt.

EU har kun skabt mere ulighed. Fortsætter dette vil utilfredsheden føre til yderligere sociale spændinger i befolkningerne og mere ballade. Overvågningen øges og staffene skærpes, politistaten indføres for at sikre ro og orden osv.
Hvad gør nemlig magthaverne. Macron i Frankrig forsøger på at indføre forbud mod at demonstranter kan optage politibrutalitet med mobiltelefon. Dert er hvad de tilbyder desperate borgere i deres afmagt.

Jeg er ikke optimistisk og jeg håber sådan set at tilhængerne herinde får ret. At EU pludselig vil ændre kurs.

Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Foretagenet har et demokratisk underskud. Hvis man tror at det er muligt indenfor en kortere tidshorisont at ændre på dette.

Men det er der ikke noget der tyder på. Hvilke skridt er der taget til at demokratisere EU i de år vi har været medlem. Hvordan ser det ud med gennemsigtigheden i beslutningsprocesserne.

Jamen jeg håber virkelig snart der kommer et gennembrud.

Enhedslistens legitimitet forvitrer. Efter erkendelsen af socialismens totale irrelevans i det post industrielle samfund, har de samlet mærkesager op som miljø, kllima, børn og muslimer og ikke mindst promoverer de deres identitet som moralens og retsstatens sande vogtere.

Med de mærkesager kan jeg godt se konflikten i deres modstand mod den centralistiske union med magtmidler over borgerne i form af unional lovgivning og retspolitisk suverænitet med et samlet marcherende folk i takt og hyldest til den store centralkomite. Det lugter lidt af en belejlig bagdør til de gode gamle dage.

Jørgen Munksgaard og Niels K. Nielsen anbefalede denne kommentar

Pia Nielsen, der er ikke sket reelle demokratiske fremskridt i Danmark siden vores indmeldelse i EU; tværtom er den folkelige, demokratiske deltagelse reduceret drastisk, mens erhvervs- og finanslivets indflydelse på de førte politikker - og medlemlandenes statsinsitutioner, er øget betragteligt. Nogle mener at dette nok er en uheldig bivirkning for det europæiske fredsprojekt, mens andre ser det som en del af hensigten med projektet. Om dette kan man så strides og bides.

Fremtidens EU går måske i retning af en fornyet TTIP, som amerikanernes nuværende administration på et tidspunkt vil invitere til. Dels fordi den igangværende amerikanske konfrontation af Kina og Rusland bl.a. har til formål at motivere EU til at vælge side i en handelskrig med militære undertoner - og dels fordi markedsekspansioner i form af frihandelsaftaler er vitaminindsprøjtninger til EU's (finans)økonomiske vækstmaksime.

Estermarie Mandelquist, Pia Nielsen og Jette Steensen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Pia Nielsen.
Hvad angår analysen af ECB, så er den kilde du henviser til fra 2018. Dette må så betyde at de tiltag vi har set efter Corona-udbruddet ikke har betydning, overhovedet. Her vurderer Informations korrespondent Christian Bennike det vel noget anderledes, så vidt jeg husker det. Betyder dette at Bennike tager fejl? Og hvis han gør det, hvor så?

Med hensyn til demokratiseringen, så kan man faktisk hævde at det forholder sig modsat. Efter at Danmark er blevet medlem af EF/EU i 1972 er EF/EU politikken blevet en integreret del af Folketingets arbejde, dette skete ved oprettelsen af Markedsudvalget og senere er Udenrigspolitisk Nævn kommet til. De forskere der har skrevet Dansk Udenrigspolitiks Historie beskriver det således, at der er sket en parlamentarisering af udenrigspolitikken. Dvs. at udenrigspolitikken er flyttet fra udelukkende at være et diplomatisk anligende til faktisk at blive et anliggende for alle folketingets partier. Hermed er der faktisk også sket en demokratisering af de beslutningsprocesser, der vedrører vores forhold til EF/EU.

Noget andet er at der jo er en række forhold, især i forhold til Danmarks forhold til andre lande (dermed udenrigspolitik) som danske politikere har meget ringe indflydelse på. Historisk har forholdet til både Tyskland og England spillet en central rolle, her havde de valgte danske politikere et meget lille spillerum for at påvirke udviklingen. Et forhold der kan iagttages temmeligt tydeligt under 1. verdenskrig og i årene op til 9. april 1940. 9 april blev den danske suverænitet så suspenderet af det nazistiske Tyskland, hvilket det parlamentariske demokrati altså ikke kunne modsætte sig.
Man kan påpege at både erfaringerne fra 1914 til 1918 og 1940 til 1945 har betydet en hel del, for de generationer af politikere som arbejdede bevidst på at få placeret Danmark i et forpligtende internationalt samarbejde. Et forpligtende samarbejde der er et lille lands garanti imod at der opstår et internationalt anarki, hvor den stærkes ret tenderer til at blive den herskende orden. I en sådan situation, kan man glemme alt om demokratisk indflydelse på landets forhold til omverdenen.
mvh. poul.

Magnus Fischer, Anders Lundkvist, Søren Dahl og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Adenauer og de Gaulle, var meget fremsynede i arbejdet med tilvejebringelsen af Elysée-traktaten i 1963. Tyskland og Frankrig forpligtede sig her til intet mindre end; så vidt muligt, at nå til enslydende standpunkter omkring samtlige vigtige økonomiske, politiske og kulturelle anliggender.

Det var stort tænkt og så langt man som nationalstat kan strække sig i en mellemstatslig aftale, uden at begrænse fremtidige nationale folkevalgtes ret til selvbestemmelse over egen lovgivning. For folkestyret bliver jo aldeles meningsløst, når nutidens folkevalgte er bundet af lovgivning som deres forgængere har indført og som ikke uden videre kan ændres.

Elysée-traktaten har selvfølgelig ikke noget direkte at gøre med EF/EU konstruktionerne. Men det er vist utænkeligt, at Europas ledere, blot få år efter Adenauer og de Gaulles præstation i 1963, skulle være villige til at underkaste sig en overstatslig vilje og fraskrive sig vetoretten.

Poul Erik Pedersen

Hanne Utoft.
En del af den demokratiske udvikling i Danmark efter 1972 er jo ikke dikteret af EF/EU. Det er sådan set resultater af udelukkende danske indenrigspolitiske beslutninger, hvor de forskellige strukturreformer har spillet en central rolle:
Et forholdsvis større antal amter er blevet nedlagt til fordel for færre og større regioner.
Antallet af kommuner er reduceret fra ca. 1100 til 100.
En del af de institutioner der var underlagt kommuner og amter er blevet til selvejende institutioner, hvorved det bliver en lokal bestyrelse og daglig ledelse der kommer til at stå for driften - medens mere overordnede planlægningsmæssige hensyn er blevet nedprioriteret. Resultatet kan iagttages tydeligt: affolkningen af landdistrikterne og funktionstømning af en række mindre provinsbyer. På den anden side er beslutningsprocesserne blevet centraliseret, det lokale demokrati er blevet underlagt benhård politisk styring fra centraladministrationen - i form af centralt udstukne budgetmæssige rammer. Resultat: udhuling af det lokale demokrati og de politiske partiers faldende medlemstal.
mvh. poul.

Anders Reinholdt, Niels K. Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"En del af den demokratiske udvikling i Danmark efter 1972 er jo ikke dikteret af EF/EU. Det er sådan set resultater af udelukkende danske indenrigspolitiske beslutninger"

Kender du slet ikke Det europæiske Semester med de landespecifikke henstillinger, som vore EU begejstrede folkevalgte politikere overivrigt og gedulgt implementerede omkring bl.a. efterløn, førtidspension og lærernes arbejdsforhold Poul Erik ? Indenrigspolitiske beslutninger ja på kommissionens diktat helt uden folkelig demokratisk inddragelse eller delagtiggørelse. Overgreb by proxy.

Ole Bach, Estermarie Mandelquist, Pia Nielsen, Marianne Jespersen, Ebbe Overbye, Jette Steensen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Poul Erik Pedersen, det er korrekt at EU ikke dikterede strukturreformen - og at strukturkommissionens eneste konkrete reference til EU-lovgivning handlede om udbudsreglerne, som fordrede stordriftsudvikling i det kommunale landskab. Dertil kom dog også fokus på en styrket statslig budgetstyring og øget omkostningseffektivitet, som står i et politisk forhold til EU's vækstfilosofi der rådede op gennem 00'erne. Man bør sondre mellem retlig, politisk og økonomisk EU-påvirkning af det danske lokaldemokrati - hvor f.eks. kommunerne retligt primært påvirkes af miljø-, klima-, energi- og konkurrenceregler fra EU - mens både stat, regioner og kommuner politisk påvirkes på socialområdet, på uddannelsesområdet, på sundhedsområdet og på teknologiområdet - ofte i konsekvens af politisk indgåede aftaler/konsensus om mål, som EU's medlemslande skal indfri (semestrene, landemeldingerne o.a.) over tid.

De centralt udstukne budgetmæssige rammer, du omtaler som udhulende for lokaldemokratiet og politisk deltagelse, er jo en afspejling af EU-udviklingens NPM. Vi er som land frivilligt underlagt en budgetlov i konsekvens af EU's finanspagt og MTO-bestemmelserne; finanspolitisk holdbarhed og forsigtighedsprincip m.m. Denne budgetlov har som direkte konsekvens at kommunernes økonomiske selvbestemmelse er voldsomt indskrænket, specielt sammenholdt med tilstandene før strukturreformen.

Steen K Petersen, Marianne Jespersen og Jette Steensen anbefalede denne kommentar
Josephine Kaldan

Hvis Enhedslisten dropper modstanden mod EU , får de min stemme. Det lader jo også til, at Mette F. har overtaget modstanden.

Mihail Larsen

Omsider

I mange år har SF været det eneste parti, man kunne stemme på, hvis man er både socialist og EU-tilhænger. Det har ærgret mig.

Med den EU-skeptiske (hvis ikke ligefrem fjendtlige) holdning, der tidligere udgjorde en sort/rød alliance mellem DF og EL, og som Socialdemokratiet nu er ved at genskabe under Mette Frederiksens ledelse, har Danmark placeret sig uden for hovedsporet i europæisk socialisme.

Torben Lindegaard, Anders Reinholdt, Christian Bruun, Jørgen Larsen, Palle Vinther og Lars Koch anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

@Mihail Larsen
Enhedslisten har ikke truffet en beslutning. Man har startet en diskussionsklub, og den kan om et år ende med den beslutning, at kravet om udmeldelse fjernes. Men Enhedslisten kan også beslutte at fortsætte den hidtidige kurs.

Ole Bach, Steen K Petersen, Erik Nielsen, Jørgen Larsen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Peder Bahne 23.31:
Hvis politikerne er overivrige, som du skriver, så er det jo netop et politisk valg, foretaget af de folkevalgte politikere. Det er ikke nogen naturlov at man skal være overivrig. Hermed er det så også antydet at man kunne have valgt anderledes - uden udmeldelse af EU.
Noget andet er så at det vel er lidt vigtigt at have sig for øje, som påpeget af Jørgen Mathiasen, at der et tale om at rejse en debat i Ehl. om partiets politiske linje. Ingen af os kender endnu udfaldet af den debat, men grundspørgsmålet der rejses er om det giver politisk mening for venstrefløjen at kræve at vi skal stå uden for EU. Ser man lidt syd for grænsen, så er venstrefløjens svar jo temmelig entydigt et nej. Det mener jeg da må give stof til eftertanke - og rum til en diskussion af hvor Linkes analyse i givet fald er behæftet med fejl.
mvh. poul.

Torben Lindegaard

@Mathias Sindberg & Martin Bahn

Som EU-aficionado kan man altså godt blive lidt nervøs over Enhedslistens vaklen i geledderne.

Det var langt mere overskueligt, dengang man havde Pernille Skipper & Morten Messerschmidt smukt forenet i en en rød-sort alliance imod EU .... og man bare kunne være ligeglad med de 2 bøvhoveders kaglen.

Poul Erik Pedersen

Hanne Utoft:
Jeg skal ikke anfægte din analyse - det centrale spørgsmål er vel i højere grad om de vilkår du lister op er en gang givne eller lader sig ændre, via politiske alliancer og diskussioner på et europæisk plan.
De aktuelle redningspakker er vel et udtryk for, at de politisk vedtagne principper lader sig forandre - i det tilfælde at der opstår en ny situation. Man kan argumentere for at det da burde være muligt, at foretage en politisk vurdering af hvorledes venstrefløjen stiller sig i denne situation.
Med i dette billede må vel også høre en politisk analyse af hvad der skal ske, efter at en dansk udmeldelse af EU er blevet effektueret. Centralt må det vel være at sandsynliggøre at det vil være muligt at føre en radikalt anderledes økonomisk politik, når nu alle de finanspolitiske bindinger du oplister angiveligt er blevet fjernet. Det vil vel også være nødvendigt at få udarbejdet analyser af, hvilken stilling Danmark skal indtage i den europæiske og globale orden - i det tilfælde at Danmark står uden for EU. Herunder hvilke samfundsøkonomiske effekter det vil få og dermed også hvilke rammer der vil være for udviklingen af velfærden i Danmark.
mvh. poul.

Nationalisme er en dødssejler, og nationalstaten bliver mere og mere en anakronisme. Modstanden mod at indgå i et formaliseret overnationalt fællesskab (in casu EU) har gennem alle årene været eneste hindring for min stemme til EL.

Jan Fritsbøger, Christian Bruun, Jørgen Larsen og Palle Vinther anbefalede denne kommentar

Poul Erik Pedersen, det glæder mig at vi ikke ser helt forskelligt på udviklingen og dens sammenhænge - og jeg er enig i at diskussionen i høj grad handicappes af at der i de offentlige samtaler i Danmark kun undtagelsesvist overvejes hvilke alternative politikker, som ville kunne realiseres, ifald Danmark melder sig ud af EU - eller hvis institutionen afvikles. Vi mangler i dén grad tænkning udenfor den kendte (samfunds)orden, fordi fraværet af denne fattiggør vores udsyn til realpolitiske muligheder og dannelse af nye politiske visioner, foruden at det overlader hele denne arena (altså en fremtid uden(for) EU) til højrefløjens etnocentriske fjendebilleder og totalitære appeller. I de blindes rige er den enøjede som bekendt konge.

Poul Erik Pedersen

Hanne Utoft 13.24:
Kom frisk med et bud på Danmarks placering i verden, uden for EU.
mvh. poul.

Bjørn Pedersen

Man skrider frem mod én retning og jeg fortælles at det er fremskridtet. Jeg antager at det er uundgåeligt, at det ikke kan nytte noget at melde sig ud af EU. At fjenden har ret, når fjenden siger at jeg enten er med dem eller med de højrenationale, med nazister og fascister, med Orban og typer som ham. Så må jeg indordne mig fjendens narrativ. I den fremtid, som jeg ikke har andet end mistro tilovers for, er det dog bedre at et parti som EL kan påvirke hvad der sker ved det europæiske "hof" end at de leger Florian Geyer i krig med kejseren. Når der nu ikke er anden mulighed end at knæle. Om jeg kun skal have marginal eller komplet effektløs demokratisk repræsentation i Danmark eller om jeg hellere skal mangle indflydelse i Bruxelles kan jo sådan set komme ud på ét. Magten taler allerede et andet sprog end mit eget. EL vil næppe nyde særlig meget magt i EU, men som man lærer som syg ledig: Vi skal være taknemmelige 24/7, fordi ligeså villige danskere er til at gøre livet surt for dig hvis du ikke bukker og skraber og viser taknemmelighed nok, så kan fremtidens europæere gøre det samme mod danskerne.

Den dag skal jeg nok lade være med at grine alt for højt ad danskerne, for det er jo i grunden absurd er være anti-EU udfra et dansk perspektiv. Så hils bare nationalstatens død velkommen og længe leve pan-nationalstaten. For hvordan løser man da nationalisme bedst, hvis ikke ved at skabe en endnu størrere identitet, hvor individet bliver endnu mindre, og en fælles identitets endnu størrere og mere abstrakt? ;-P Jo, ved at stemme EL, så man i det mindste ikke OGSÅ dør af sult, bliver misbrugt af overklassen, og mister sine rettigheder fordi man er fattig.

@Poul Erik Pedersen.

Det er rigtigt nazisterne suspenderede den danske suverænitet, men den risiko kunne såmænd også komme fra EU.
Som verden ser ud nu må et lille land leve med den risiko.
EU er muligvis garant for Europa ikke kriges indbyrdes, men ikke garant for fred. Ufreden skubbes blot udenfor EU.
Ønsker man bredere og mere stabil fred, må EU ændres til WU (World Union)

Poul Erik Pedersen

Niels Valla:
Den første konstatering mener jeg kræver en lidt mere uddybet argumentation, for at jeg skal kunne forstå den. Skal den forstås således at vi evt. kunne forvente en militær intervention i Danmark, ledet af et eller flere EU-medlemmer?
Endvidere: jeg har hørt konstateringen at EU skubber ufreden uden for EU før. Har vi konkrete eksempler på dette forhold? Noget andet er så at det vel ikke, i sig selv, rokker ved det faktum at der faktisk ikke har været udkæmpet krige mellem nationalstater i Vesteuropa siden 1945. Man kan vel ikke underkende at dette er en radikal anderledes situation, end de forhold der herskede i perioden 1871 og til 1945 i samme område.
Man kan så efter behag overveje, hvor mange menneskeliv der netop er blevet reddet af denne lange fred.
mvh. poul.

Poul Erik Pedersen

Peder Bahne 23.31:
Du skitserer i dit svar til mig, at der skulle være en forbindelse mellem Det Europæiske Semester og lovgivningen vedr. efterløn og førtidspension. Endvidere skulle Det Europæiske Semester være en medvirkende faktor ved fastlæggelsen af lærernes arbejdstidsforhold.
Da du jo nu har konstateret at jeg er uvidende på området, kunne du så forklare mig hvorledes den konkrete sammenhæng er mellem Det Europæiske Semester og de nævnte danske forhold?
mvh. poul.

@Poul Erik Pedersen

Undskyld mit sene respons.

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/economic-and-fiscal-poli...

Det er lidt tungt stof not meant for common man to read, men hvis du skimmer anbefalingerne for Danmark igennem, vil du finde anbefalingerne ikke kun i forhold til de tre af mig omtalte politikområder, men til hovedparten af den nødvendige politik efter 2010.

Flemming Berger, Marianne Jespersen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

de gode græder og de onde ler, egoismen, grådigheden, og markedet (pengemagten) har sejret ad helvede til,
socialismen ( social tankegang) er erklæret død, i hvert fald af grådighedssegmentet,
at denne udvikling har skabt krigene, miljø-problemerne og måske værre klimaproblemet, får ikke ret mange til at indse at verdens retning er katastrofal, men vækst er slet ikke et gode, i hvert fald ikke når den tilfalder dem som allerede lever i vild overflod,
og stort set ikke når frem til nogen som har brug for den, os som lever i den privilegerede ende af den økonomiske verdensorden, bilder godt nok os selv og hinanden ind at væksten er nødvendig for at få bugt med fattigdommen,
men sandheden er at det netop er markedet og væksten som sikrer at nogen er fattige,
når dem med magt bruger den til at sikre sig selv, vil det jo medføre at dem uden magt ikke bliver sikret,
og der burde social tankegang være modvægt til den rendyrkede egoisme,
det er med andre ord en katastrofe når social adfærd og empati dæmoniseres af højrefløjen.
med sygelige betegnelser som pladderhumanisme og politisk korrekthed,
og med fjendebilleder og fordomme som skal legitimere egoisme og nationalchauvinisme,
og så vil jeg endelig nå frem til emnet EU, for jeg er principiel tilhænger af samarbejde imellem lande, og dermed ikke entydigt modstander af EU,
som jeg ser det er problemet ikke at der er et overnationalt samarbejde, problemet er at det bliver brugt til at fremme pengemagten, akkurat som stort set alle nationale regeringer bliver det,
jeg håber at den nuværende retning meget snart ophører og at verden vender tilbage til en mere social og fælles retning, hvor konkurrence erstattes af samarbejde og egoisme af empati, og vækst af bedre fordeling,
hvor fjendebillederne nedbrydes i en forståelse af at vi alle er ligeværdige og har de samme behov,
der er brug for et nyt markant retningsskifte som er modsat rettet det, som skete omkring den tid da Reagan blev præsident i USA Thatcher premierminister i UK, og Schlutter statsminister i DK,
vi skal indse at markedet kun skaber rigdom for de få, og at markedet er skaber af verdens fattigdom,
for det er jo løgn at vi er rige fordi vi er dygtige, arbejder hårdt og derfor fortjener vores overflod, dette har globaliseringen jo klart bevist,
i dag er der vist ikke nogen som arbejder hårdere end de working poor overalt i verden, migrantarbejderne i Kina som laver en meget stor andel af de produkter vi kan købe latterligt billigt arbejder jo typisk 70 timer / uge, men de er stadig fattige,
ja deres indtægt er steget en del men det er deres leveomkostninger jo også, så de er nærmest lige så fattige som før, men de skaber vækst i kina, en vækst som især der går til den privilegerede klasse, en del forretningsdrivende har jo stor fremgang fordi de har fået en masse nye kunder, og ejerne af de ejendomme hvor migrantarbejderne køber plads til deres sovemåtte tjener også tykt på de mange nye kunder,
og så er der jo ejerne af de virksomheder hvor produktionen finder sted som også er blevet forgyldt i voldsom grad, så det er ikke sært at der er vækst i Kina, eller i de andre lande hvor mange fattige nu har fået job, o
g så kan vi bilde os ind at verdens fattige har fået glæde af væksten, men det er faktisk en stor løgn,
jeg har et naivt håb om at menneskeheden engang kommer på ret kurs hvor egoisme, grådighed og magtsyge reduceres og til sidst elimineres, og hvor alle har indflydelse men ingen har magt,
men det kræver jo desværre et næsten utænkeligt paradigmeskift, men alene det at nogen tør håbe på en sådan udvikling er vel et tegn på det kunne være muligt, og vejen til en sådan verden starter med at vi selv dropper egen grådighed og egoisme, eller bare ønsker at blive et bedre menneske, jeg kan så til gengæld love, at man vil opdage at en sådan udvikling faktisk gavner egen trivsel,
egoisme og grådighed er den sikre vej til egen mistrivsel, er nok derfor rige mennesker ikke smiler hjerteligt, men enten har et syntetisk facade-smil når de lader som om de trives, eller slet ikke smiler til verden.

Steen K Petersen, Lars Koch og nils valla anbefalede denne kommentar

Hentet fra Peder Bahnes henvisning til landespecifik melding til Danmark fra kommissionen i 2011: "There has been a declining trend in productivity growth since 1995, one of the potential causes being weak education performance."

Altså, én af de potentielle årsager til en nedadgående trend i produktivitetsvæksten er ifølge kommissionen en svag uddannelses-performance i Danmark. Og hvordan har man fundet frem til denne svaghed? Jo, det har man ved hjælp af PISA-målinger, som EU-systemet har omfavnet og medvirket til udvikling af. PISA-målingerne er af en stribe europæiske, herunder danske professorer, statistikere og forskere udi didaktik m.m., blevet KNUST som videnskabeligt grundlag for sådanne påstande (hvilket allerede var sket i 2011, da disse anbefalinger fremsættes) - men alligevel anvendtes og anvendes dette NPM-værktøj af EU som grundlag for de politiske sigtelinjer. Det er rent ud sagt en katastrofe for uddannelsessektorerne i Europa.

"Nationalisme er en dødssejler, og nationalstaten bliver mere og mere en anakronisme."

Nationalisme hviler typisk på småborgerlig egennytte, frygt, etnocentri og narcissisme - men at arbejde for lokale demokratier, små demokratiske enheder som samarbejder med den større omverden, har intet med nationalisme at gøre. Vi kender tanken fra gruppepsykologien, sociologien og andre fagvidenskaber som gentagne gange har dokumenteret hvor sårbare menneskelige fællesskaber kan være for overdimensionering og (den deraf følgende) topstyring (som berøver dem selvregulerende kraft og integritet). Det er vigtigt at forstå at venstreorienteret kritik af overnationale unioner typisk hviler på et socialfagligt, psykologisk og sociologisk grundlag; ikke sværmerisk, (små)borgerlig kapitalismeromantik. Ellers mudres debatten til med tåbelige stråmænd.

Jan Fritsbøger, Steen K Petersen, Flemming Berger og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Det er vigtigt at forstå at venstreorienteret kritik af overnationale unioner typisk, ud over bl.a. den dialektisk-økonomiske analyse, hviler på et socialfagligt, psykologisk og sociologisk grundlag, skulle der stå.

Sider