Interview
Læsetid: 6 min.

Polsk protestleder: Vores regering er ren Olsen-banden. Desværre er den også kvindefjendsk

Marta Lempart leder de polske kvindeprotester. Selv om abort nu officielt er forbudt, og hun risikerer flere års fængsel, kæmper hun som aldrig før for de polske kvinder og landets demokrati – og mod den polske regering
Marta Lempart har stået bag protester for kvinders rettigheder i Polen siden 2016. Næsten dagligt modtager hun hadefulde beskeder, og foran hendes hjem i Wroclaw har nogen for nylig hængt bannere op med slogans som »Lempart, du har blod på hænderne«.

Marta Lempart har stået bag protester for kvinders rettigheder i Polen siden 2016. Næsten dagligt modtager hun hadefulde beskeder, og foran hendes hjem i Wroclaw har nogen for nylig hængt bannere op med slogans som »Lempart, du har blod på hænderne«.

Enpl/Backgrid/Ritzau Scanpix

Udland
6. marts 2021

»Vores regering tramper ikke bare på kvinders rettigheder. Den er også ved at smadre den polske retsstat og domstolenes uafhængighed, så de uforstyrret kan fortsætte undertrykkelsen. Det er en skandale, og Europa ser passivt på.«

Marta Lempart er ikke kendt for at lægge fingrene imellem. Det gør hun så sandelig heller ikke, da jeg møder hende over Skype fra Warszawa.

De fleste polakker har en skarp holdning til den 41-årige jurist. Hun har nemlig startet og ledet de polske kvindeprotester helt tilbage fra 2016 – året efter PiS-regeringen kom til magten og prøvede at skærpe den polske abortlovgivning til noget nær et komplet forbud.

Dengang lykkedes det i første hug for Lempart at samle flere tusind mennesker i sin hjemby, Wroclaw.

»Det gav mod på mere, meget mere,« siger hun.

Lempart arbejdede som en gal på en omfattende kvindestrejke. Det lykkedes. Den 3. oktober 2016 var der 200.000 demonstranter på gaden i 200 polske byer – og det var kun startskuddet til de »sorte mandage«, som i sidste ende fik PiS-regeringen til at trække abortstramningerne tilbage.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Per Christiansen

Ikke meget som EU kan/vil gøre
Ungarn/Orban blokerer og omvendt.
Polen og Ungarn er kun i EU for pengene skyld, ikke for demokratiets skyld.
Det var de helst foruden, men pengene er rare at have.

Jan Fritsbøger, Carsten Hansen, Claus Nielsen, Carsten Wienholtz, Gert Romme og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Lidia Rybitwa-Top

Polen var kommet i EU fordi EU har sagt ja til det.
Og Polen får støtte lige som andre landet får den. Også Danmark.
Hvad angår støtte til nuværende situation er EU meget passiv.
Polen har også stået alene i 1939. Allerede så passiv på krigen. Det har skadet hele verden

Så vidt jeg husker stod Polen ikke alene i 1939. Det var netop angrebet på Polen der fik England til at erklære Tyskland krig

Carsten Hansen, Claus Nielsen, P.G. Olsen, Carsten Wienholtz og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Polen var i 1930’erne i øvrigt også aktivt engageret i annekteringslege i dets nabolag.

Noget andet er at EU intet kan gøre fordi blandt andet Putin står klar i kulissen til at høste utilfredsheden med europæiske indgreb.

@ Rikke Nielsen,

Specielt omkring Poland er det helt forkert, at EU intet kan gøre på grund af Rusland.

Sagen omkring hvad EU kan gøre, e skåret ud i pap af andre her på siden. Som bekendt er det udelukkende ministerrådet, altså landenes premierministre, der kan tage beslutninger i EU. Og som det også er bekendt, har man f hensyn til demokratiet valgt, at alle premierministre skal være enige, før der findes en EU-aftale. Og netop dette forhindre visse EU-lande igen og igen.

Poland og Rusland er et helt andet forhold, der bl.a. går tilbage til 2010 med Smolensk-ulykken, hvor broderen til den nuværende bagmand for den polske politik, Lech Kaczyński, omkom. Det medførte bl.a. landesorg i Poland fra 10. til 18. april. Men der er også andre misforhold mellem Poland og Rusland.