Nyhed
Læsetid: 10 min.

Rapport: Verden er ramt af en autoritær tidevandsbølge og tre andre historier fra verden

Under hver femte verdensborger lever nu i et helt frit land, vurderer ngo’en Freedom House i rapporten Freedom in the World, der årligt tager pulsen på frihedsrettigheder og demokrati på globalt plan
Politiet slår ned på demonstranter i Hongkong, som er blevet et mindre frit samfund som en konsekvens af den omfattende tilbagerulning af civile og politiske rettigheder, Kinas Kommunistparti fortsat gennemtvinger.

Politiet slår ned på demonstranter i Hongkong, som er blevet et mindre frit samfund som en konsekvens af den omfattende tilbagerulning af civile og politiske rettigheder, Kinas Kommunistparti fortsat gennemtvinger.

Isaac Lawrence/Ritzau Scanpix

Udland
6. marts 2021

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Rapport: Verden er ramt af en autoritær tidevandsbølge

Af Lasse Karner, Asienkorrespondent, Singapore

I en årrække har det været dyster læsning at gennemgå rapporten Freedom in the World forfattet af den amerikanske ngo Freedom House. Siden 2006 har trenden været den samme. Færre af klodens nationer kan kalde sig frie, mens flere er det modsatte. Hvad der gør 2021-udgaven ekstra bekymrende er, at tendensen det seneste år er accelereret.

Rapporten dækker udviklingen i 195 lande og 15 territorier fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020. I 73 lande, der repræsenterer 75 procent af den globale befolkning, blev frihedsgraden sidste år forringet. Til sammenligning blev 28 lande mere frie. Det er den største forskel, siden den overordnede negative trend begyndte for 15 år siden.

Freedom House baserer sin undersøgelse på et pointsystem, der analyserer valgprocesser, politisk pluralisme og deltagelse, regeringsførelse, ytringsfrihed, tro, associerings- og organisationsrettigheder, retsstatsprincipper og individuelle rettigheder. På den baggrund klassificerer ngo’en i samarbejde med eksterne partnere landene som henholdsvis helt frie, delvist frie og ikke frie.

»Årets resultater gør det fuldstændigt klart, at vi fortsat er ramt af en autoritær tidevandsbølge,« konkluderer rapporten. Oplagte eksempler på mindre frie samfund tæller Hviderusland, Venezuela og Etiopien. Også Hongkong er i frit fald ned gennem tabellen som en konsekvens af den omfattende tilbagerulning af civile og politiske rettigheder, Kinas Kommunistparti fortsat gennemtvinger.

I en række lande vurderer Freedom House, at politikere og magthavere har udnyttet coronapandemien til at forringe frihedsrettigheder. Det er både sket i demokratier og i diktaturer. Især lovgivning mod misinformation med begrundelse i pandemien risikerer at sætte begrænsninger på ytringsfriheden og blive brugt mod politiske modstandere og kritikere. Det har blandt andet været tilfældet i Cambodja og Filippinerne.

Indien degraderet

Men for at forklare hvorfor så mange på globalt plan nu lever under mindre frie forhold, er det også nødvendigt at se mod nogle af de største demokratier. USA har siden 2010 oplevet en nedtur i opgørelsen, der skyldes en blanding af politisk korruption, manglende transparens i regeringsførelsen og kritisable immigrations- og asylpolitikker.

Det sidste år under præsident Donald Trump »understregede USA’s systemiske dysfunktioner og fik amerikansk demokrati til at fremstå fundamentalt ustabilt«, fremgår det. Trumps USA har på alvorlig vis undermineret Washingtons muligheder for at promovere demokrati og menneskerettigheder internationalt, vurderer Freedom House.

Mest opsigtsvækkende er dog, at Indien i den nyeste rapport bliver nedgraderet fra kategorien helt fri til blot at være delvist fri. Under ledelse af det hindunationale regeringsparti, Bharatiya Janata Party, er Indien slået ind på en mere autoritær vej.

Det kommer til udtryk ved stigende vold og diskriminerende politikker, der særligt er rettet mod den muslimske befolkning. Samtidig indskrænker ny lovgivning og politisk motiverede sagsanlæg ytrings- og pressefriheden for journalister, akademikere, civilsamfundsgrupper og aktivister.

Det eroderer indernes fundamentale rettigheder og marginaliserer udsatte grupper i samfundet som religiøse mindretal og kasteløse. Og det er ikke kun et indisk anliggende.

»Ændringerne i Indien dannede en del af et bredere skifte i den internationale balance mellem demokrati og autoritære alternativer, hvor autoritære styrer generelt nyder straffrihed for deres misbrug og benytter nye muligheder for at konsolidere magt eller knuse modstand,« hedder det i rapporten.

Med den indiske degradering lever under hver femte verdensborger nu i et helt frit land. Det er den mindste andel siden 1995. Alligevel er der ifølge præsident for Freedom House, Michael J. Abramowitz, også grund til optimisme.

»Vores rapport konkluderer, at demokratiet i dag er belejret, men ikke besejret. Dets modstandere er blevet mere magtfulde, hvilket gør verden til et mere fjendtligt miljø, men dets varige appel blandt almindelige mennesker – som vi allerede har set i år i steder som Rusland og Myanmar – lover godt for fremtiden for frihed,« udtaler han i rapporten.

  • Italien kigger mod ministat for at få fat i russiske vacciner

Af Martin Gøttske, Sydeuropakorrespondent

Den italienske højrefløjspolitiker Matteo Salvini angriber EU for den langsomme vaccineudrulning.

Den italienske højrefløjspolitiker Matteo Salvini angriber EU for den langsomme vaccineudrulning.

Stefano Carofei/Ritzau Scanpix

Verdens femtemindste land, San Marino, følte sig klemt. Ministaten, der blot er nogle få kilometer bred på hver led og ligger i en lille lomme nær den italienske kystby Rimini, havde underskrevet en aftale med regeringen i Rom om, at hver gang italienerne modtog 1.700 doser coronavaccine gennem EU’s fælles indkøbsprogram, så ville en enkelt dosis blive sendt til San Marino.

Men selv om Italien dags dato har modtaget over 6,5 millioner doser, så har San Marino ikke modtaget én eneste.

Landet med en af de højeste coronadødsrater i verden har derfor været nødt til at kigge i en anden retning for at få sine 35.000 borgere vaccineret – og blikket faldt på den russiske vaccine Sputnik V.

»Vi forsøgte at arbejde sammen med venligsindede lande, men der gik for langt tid, så vi valgte det, der var til rådighed på markedet,« forklarede San Marinos sundhedsminister, Roberto Ciavatta, på italiensk tv.

Ifølge medicinaltidsskriftet Lancet skulle den russiske vaccine være lige så effektiv som vaccinerne fra Pfizer og Moderna, men den er ikke blevet godkendt af EU’s lægemiddelagentur. Det er dog ikke en forhindring for San Marino, der ikke er medlem af EU. De første 7.500 doser Sputnik V er allerede ankommet, og vaccineudrulningen er endelig kommet i gang.

Men det har også skabt politisk palaver i Italien, der nu kan være ved at tilslutte sig en stadig større gruppe af lande, som udfordrer EU-Kommissionens forsøg på at holde fast i et solidarisk samarbejde om indkøb og fordeling af vacciner. Og pludselig er der vendt op og ned på forholdet mellem Italien og San Marino, da det nu er italienerne, der i frustration over den langsommelige vaccineudrulning i EU kigger mod San Marino for at få fingre i vacciner.

Den italienske højrefløj, anført af Matteo Salvini og Silvio Berlusconi, der leder de to regeringsbærende partier Lega og Forza Italia, lægger nu op til, at Italien også skal tage imod Sputnik V – og hvis den russiske vaccine ikke bliver godkendt af EU’s sundhedsmyndigheder, så skal vaccinen komme italienere til gode via San Marino.

Til det formål har Salvini i denne uge holdt flere møder med repræsentanter for San Marinos regering.

»Lad os råde bod på forsinkelserne og de sidste måneders fejl, og lad os samarbejde med San Marino,« siger Matteo Salvini. »De gør det bedre end os. Hvis det fungerer i San Marino, hvorfor så ikke lade os gå samme vej? De bruger vaccinen i San Marino med fantastiske resultater.«

Salvini angriber samtidig EU for den langsomme vaccineudrulning. »Hvis EU havde gjort, som man havde lovet, så ville vi ikke befinde os i denne situation. Det er ligegyldigt, hvor vaccinerne kommer fra, det vigtige er, at de virker.«

Også Danmark og Østrig har lagt pres på den fælleseuropæiske vaccinestrategi ved at indgå en »vaccinealliance« med Israel. Samtidig har Slovakiet meddelt, at man vil købe to millioner doser af Sputnik-vaccinen, og Ungarn har taget imod kinesiske vacciner, der heller ikke er EU-godkendt.

Silvio Berlusconi siger, at »EU kom godt fra start, men så mistede retningssansen«.

»Vi har brug for vacciner,« bemærker den tidligere premierminister, som også ser en mulighed i den russiske vaccine, som han siger »ifølge eksperterne fungerer rigtig godt«.

Det er ikke kun på politisk niveau, at der er interesse for San Marinos Sputnik-vacciner. Ministatens myndigheder melder ifølge avisen Il Messaggero om en »eksplosion« i antallet af henvendelser fra italienere, som vil til San Marino for at få en vaccineindsprøjtning, men indtil videre vaccinerer man kun borgere fra San Marino samt italienere, der arbejder i San Marinos sundhedssektor.

  • ICC-straffedomstolen ryster Israel

Af Lasse Ellegaard

Den Internationale Straffedomstol i Haaf har besluttet at formalisere efterforskningen af israelske krigsforbrydelser i Gaza og på den besatte Vestbredden i perioden efter juni 2014.

Den Internationale Straffedomstol i Haaf har besluttet at formalisere efterforskningen af israelske krigsforbrydelser i Gaza og på den besatte Vestbredden i perioden efter juni 2014.

Ashraf Amra

Den israelske regering reagerede kraftigt da Fatou Bensouda, chefanklager i ICC, Den Internationale Straffedomstol i Haag, onsdag besluttede at formalisere efterforskning af israelske krigsforbrydelser i Gaza og på den besatte Vestbredden i perioden efter juni 2014.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, stemplede omgående beslutningen som »essensen af antisemitisme« og opfordrer Israels venner til at modarbejde straffedomstolens beslutning.

Ikke uventet lød der bifald både fra Ramallahs PA-hjemmestyre, og nok så vigtigt fra Hamas i Gaza, der selv er mål for ICC’s undersøgelser af krænkelser i krigen mod Israel sommeren 2014. Skridtet er baseret på ICC’s beslutning den 5. februar om at indlemme de palæstinensiske områder og Østjerusalem i ICC’ retskreds, efter at Ramallah-styret i årevis har ansøgt om medlemskab af straffedomstolen.

Herefter kan såvel PA som Hamas og civile palæstinensere klage til ICC over krænkelser begået af israelske myndigheder og/eller individer, hvilket i første omgang relateres til den 51 dage lange Gaza-krig i 2014, der førte til 2.200 dræbte palæstinensere, heraf 1.500 civile, overfor 73 israelere, heraf seks civile.

Israel har ikke underskrevet den såkaldte Rom-Statut, det internationale traktatfundament for ICC, med henvisning til eget retssystem som værende i ’verdensklasse’. Israel gennemførte da også en undersøgelse af egne overtrædelser efter Gaza-krigen, der mundede ud i en håndfuld disciplinære forseelser og medførte kritik fra menneskerettighedsorganisationer for hvidvaskning. Ikke desto mindre har ICC-anklager Fatou Bensouda understreget, at den forestående efterforskning vil tage alle behørige hensyn til israelske domstoles kendelser.

Også Washington har reageret på ICC-beslutningen med udpræget skepsis, således erklærede udenrigsministeriets talsmand Ned Price, at »vi er stærkt imod og skuffede over ICC-anklagerens annoncering af efterforskning af den palæstinensiske situation og fastholder vores stærke forpligtelse over for Israels sikkerhed«.

Ordvalget ’den palæstinensiske situation’ peger på den egentlige grund til de voldsomme reaktioner, nemlig at efterforskning af Gaza-krigen, hvor ansvar for krigsforbrydelser kan placeres på begge sider, er det mindste problem, hvorimod det systematiske tyveri af palæstinensisk jord og nedrivning af fast ejendom, der finder sted dagligt, vil have langt større international effekt.

  • Presset Erdogan giver løfter om forbedrede menneskerettigheder

Af Martin Gøttske, Sydeuropakorrespondent

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, er blevet anklaget for at have udnyttet et mislykket kup i Tyrkiet i 2016 og den efterfølgende undtagelsestilstand til at stramme grebet om samfundet og til at gå efter både fjender og kritikere.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, er blevet anklaget for at have udnyttet et mislykket kup i Tyrkiet i 2016 og den efterfølgende undtagelsestilstand til at stramme grebet om samfundet og til at gå efter både fjender og kritikere.

AA/ABACA

Præsident Recep Tayyip Erdogan lægger op til omfattende forbedringer af menneskerettighedssituationen i Tyrkiet, blandt andet med en styrkelse af ytringsfriheden og et større fokus på retsstatsprincipper.

»At forbedre ytrings-, forenings- og religionsfrihed er det mål, vi har arbejdet hårdest på,« sagde præsidenten i en tale tirsdag, da han fremlagde en såkaldt handlingsplan for menneskerettighedsområdet.

»Ingen vil få frataget deres frihed for at udtrykke kritik eller deres egne tanker,« påstod han.

Erdogan er ellers inden for de seneste år blevet skarpt kritiseret for netop at undertrykke menneskerettighederne i Tyrkiet, men et øget pres fra både EU og USA – kombineret med en økonomisk krise – lader til at have fået den tyrkiske leder til at ville præsentere en blødere profil.

Den nye amerikanske præsident, Joe Biden, har udtrykt sig stærkt kritisk over for Tyrkiet, og mandag opfordrede 170 medlemmer af Repræsentanternes Hus til, at Tyrkiet bliver presset hårdere »for de grove menneskerettighedsbrud og de demokratiske tilbageskridt« i landet.

Erdogan er blevet anklaget for at have udnyttet et mislykket kup i Tyrkiet i 2016 og den efterfølgende undtagelsestilstand til at stramme grebet om samfundet og til at gå efter både fjender og kritikere. Titusinder er blevet arresteret og hundredvis af civilsamfundsorganisationer er blevet tvangslukket.

EU’s ledere skal senere på måneden diskutere sanktioner mod Tyrkiet for landets intensiverede jagt på naturressourcer i et omstridt område af det østlige Middelhav. Efter nogle år med et yderst anspændt forhold mellem Tyrkiet og EU har Erdogan på det seneste gjort nogle mindre forsøg på at gyde olie på vandene, formentlig i et forsøg på at opnå større europæiske investeringer i Tyrkiet og for at få realiseret en aftale, der skal sikre tyrkerne mulighed for at rejse frit til EU uden visum.

Erdogans løfter om menneskerettighedsforbedringer imponerer dog ikke kritikere. Emma Sinclair-Webb, leder af menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watchs Tyrkiet-afdeling, siger, at Erdogans handlingsplan ikke tager højde for den udbredte brug af vilkårlige anholdelser og fængselsdomme uden skyggen af beviser.

»Det her er et land, hvor titusinder af mennesker er blevet fængslet under terrorlovgivningen, men de skulle aldrig være blevet fængslet eller overhovedet retsforfulgt,« siger hun til Reuters.

Hun mener, at løfterne om forbedringer er uden værdi, så længe tyrkere fortsat fængsles på falske anklager.

Støtten til Erdogans regeringsparti, AKP, er faldet drastisk ifølge de seneste meningsmålinger og er nu nede under 30 procent for første gang siden partiet blev dannet i 2001. Årsagen til den faldende popularitet er især Tyrkiets økonomiske problemer.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Ole Mortensen

Findes der lande som er helt frie ??. Kunne man nævne bare et´ ?

Jeg vil mene at, ser man et land som helt frit . Er man så indoktrineret af propaganda, at synet på frihed er indsnævret.

Og hvad med den der friheds tabel, hvor ser vi den?
Helt fri bliver du aldrig Jens O.M. hensynet til andre og deres frihed for overgreb samt naturlovene vil altid begrænse helt ned til den enkeltes frihed.
Kulturelle forskelle m.h.t. hvad pågældende samfund betragter som overgreb imod andres frihed er interessant, f.eks. er retten til at spytte..! I Singapore behæftet med en stor bøde. Offentlig Koran afbrænding er en "ytringsfrihed i DK og sikkert ikke i Tyrkiet, hvor det nok godt kan ses igennem fingre med hvis det er biblen, det går ud over.