Feature
Læsetid: 10 min.

Det Republikanske Parti er trukket væk fra golfklubben og hen mod arbejderklassen

Partieliten kæmpede intenst imod, da Trump bragte ideen om en konservativ arbejderbevægelse med sig ind i Det Republikanske Parti. I dag har de fleste øjensynligt erkendt, at partiet er nødt til at bevæge sig tættere på sine vælgere – og de er i arbejderklassen, ikke i golfklubben. Men hvordan lyder sådan en konservativ arbejderpolitik?
Partieliten kæmpede intenst imod, da Trump bragte ideen om en konservativ arbejderbevægelse med sig ind i Det Republikanske Parti. I dag har de fleste øjensynligt erkendt, at partiet er nødt til at bevæge sig tættere på sine vælgere – og de er i arbejderklassen, ikke i golfklubben. Men hvordan lyder sådan en konservativ arbejderpolitik?

Mia Mottelson

Udland
31. marts 2021

Under de republikanske primærvalg i 2016 famlede partieliten efter et alternativ til Donald Trump. Jeb Bush, Marco Rubio, Ted Cruz, hvem som helst. Det skyldes ikke alene, at meningsmålingerne spåede ham historisk dårlige chancer mod Hillary Clinton, at han skandaliserede partiet med sin grænseløse adfærd, eller, for den sags skyld, at han kaldte sine republikanske modkandidater for idioter, hånede deres koner og på et tidspunkt endda indikerede, at Ted Cruz’ far havde været med til at slå John F. Kennedy ihjel.

Nej, konflikten mellem Trump og partieliten handlede også om politik. Efter i årtier at have ført politik som et klasseparti for de rigeste erklærede Trump, at republikanerne skulle være et parti for almindelige mennesker.

»Fem eller ti år fra nu har vi et helt andet parti. Så vil vi se et arbejderparti,« sagde Trump i maj 2016. »Et parti for folk, der er rasende over ikke at have fået en reel lønstigning i 18 år«.

I et afslørende øjeblik gik Ted Cruz til angreb. »Både Donald Trump og Hillary Clinton er big government liberals,« erklærede han. Venstreorienterede tilhængere af en stor stat.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Informerende analyse og perspektiv, Information opper sig.

Anders Graae, David Zennaro, Susanne Kaspersen og Jens Ole Mortensen anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Bill Clinton og lovede eksplicit, at mere frihandel ville være det bedste for arbejderklassen. At økonomien ville vokse, og goderne ville blive fordelt.

Det er jo ikke frihandel. F.eks. Detroit- Industriområder blev lagt øde og arbejdsløsheden blev voksede. Men har finansverdenen mulighed for , bla. at shorte, når virksomheder og industri går konkurs. Sætter man disse dynamiske effekter, som man lover, ud af kraft og skaber. Og områder i Detroit, henlå længe som spøgelsesby. Men Bill Clinton kunne sælge det som økonomiske succes fordi den finansielle sektor voksede.
Og sige.- Nu ejer vi hele to jordkloder. Men det er selvfølgelig imaginære penge- Stupid- Disse K formede opsving er resultatet af reguleringer i økonomien.- Headfonde, indgreb for at krone og doller holder kursen, toldmure, tilskudsordninger til erhvervsliv. Osv.
Efter John Maynard Keynes er de dynamiske effekter af økonomi blevet undergravet. Det bragte vores del af verdenen ud af økonomiske krise, men vi fik jo anden verdenskrig, den , mere og mere , omfattende konflikt i USA og en tredieverden hvor mennesker næsten ikke har noget eksistens grundlag.
Artiklen er en udmærket analyse . Men jeg er ikke sikker på at jeg køber præmissen.

Jens Ole Mortensen

Sætter man disse dynamiske effekter, som man lover, ud af kraft og skaber K opsving.

Henrik Liisberg

Trump trak ikke nogen noget som helst sted hen. Han magtede blot ikke overordenede planer og strategier. Han havde blot brug for nogle vaelgere (soldater) til at foere hans ego videre til absolut ingen ting, andet end selvforherligse. Saa enkelt er det.