Sidder du på produktion af computerchips, sidder du på fremtiden. Men Danmark står uden for

Du kan kun blive behandlet på hospitalet, fordi det findes. Du kan kun køre i din bil, fordi den findes. Du kan kun læse disse linjer, fordi de findes. Og Danmark kan kun fungere som en digitaliseret og åben økonomi, fordi vi kan købe nok mikrochips – de små såkaldte halvledere, der måske er de mest afgørende komponenter i en digitaliseret verden.

I dag produceres der omkring en billion chips om året – eller knap 130 styk per verdensborger. Den komplicerede produktion giver en årlig omsætning på op mod 3.000 milliarder kroner, hvilket er et godt stykke over Danmarks BNP. Og efterspørgslen er voldsomt stigende.

I de seneste årtiers blanding af globalisering og digitalisering har det fungeret fint med en global arbejdsdeling og produktion af chips. I Danmark har vi kunnet købe alle de chips og elektronikprodukter, vi har haft brug for og mere til, og vores industri har gladeligt importeret chips i lange baner og eksporteret alskens produkter og ydelser baseret på netop disse mikrochips.

Men der er kommet grus i det globale chipsmaskineri. De bittesmå chips tegner sig til at blive spydspidsen i en teknologikrig, der kan ændre de globale forsyningskæder og dermed hele globaliseringen – en kamp, som Danmark ifølge Dansk Industri og førende forskere på området risikerer at blive hægtet af, fordi Danmark har koblet sig af et offensivt europæisk forsøg på at sikre sig mod konsekvenserne af »chipkrigen«.

Eksplosiv industri

Europa sidder i dag på under ti procent af den ekstremt dyre produktion. Og teknologigiganten USA sakker også bagud, selv om Apple har skudt gang i produktionen af egne chips.

Asiaterne derimod er førende. Med gigantiske opkøb og milliardtunge satsninger samles produktionen i asiatiske lande som Sydkorea og Taiwan, mens Kina efter flere år med amerikansk chipembargo er ved at opbygge sin egen produktion for at blive selvforsynende.

Samtidig er stadigt flere europæiske hightechfirmaer som tyske Siltronic og britiske ARM ved at blive overtaget af de største globale spillere som taiwanske Globalwafers.

»Ingen anden industri har den samme blanding af hård videnskab, brutal kapitalophobning og kompleksitet,« skriver The Economist om teknologikrigen. »Og ingen anden industri er så eksplosiv som chipindustrien.«

Danmark ude

I Danmark har udviklingen fået forbløffende lidt opmærksomhed i modsætning til for eksempel Tyskland, hvor bilproducenter som Daimler og Volkswagen i de seneste måneder har været tvunget til at neddrosle produktionen, fordi de ikke kunne få nok mikrochips fra Asien.

»Med det her spørgsmål er vi inde i selve hjertet af globaliseringen og af fremtiden: Dem der styrer produktionen af chips, styrer fremtiden,« siger Peter Bay Kirkegaard, der er seniorchefkonsulent ved Dansk Industri med fokus på global handel.

»Så det er klart en god idé at have produktionen af dem lidt tættere på kroppen – selvfølgelig er det bedre også at have europæisk produktion, end hvis den udelukkende ligger i Kina, Taiwan eller Sydkorea.«

Hans kritik handler ikke så meget om den akutte mangel på chips som om det europæiske initiativ IPCEI ME II, en engelsk forkortelse for ’Vigtigt Projekt af Fælleseuropæisk Interesse: Mikroelektronik 2’, som i alt 19 EU-lande i december 2020 underskrev en fælles erklæring om.

Danmark har nemlig valgt at stå uden for den europæiske klub, der nu stiler mod at »samarbejde og bestræbe sig på at medfinansiere halvlederteknologier på tværs af hele værdikæden«.

Som tyske Handelsblatt har påpeget, er initiativet næppe udtryk for varm luft. Mikroelektronik og processorchips er nemlig udpeget som kerneområder i EU’s Genopretningsfond, hvor mindst 20 procent af de potentielt mere end 5.000 milliarder kroner er øremærket til digital omstilling. Og i februar udtalte den tyske økonomiminister Peter Altmaier, at der på europæisk plan formentlig kan skrabes op mod 375 milliarder kroner sammen til formålet.

»Det er meget kortsigtet, at Danmark har stillet sig uden for det europæiske initiativ,« siger Peter Bay Kirkegaard.

»Nu og her vil danske firmaer måske hellere være afhængige af en billig asiatisk leverandør end af en dyrere fransk eller tysk leverandør. Men det kan meget vel være, at afhængigheden af asiatiske leverandører senere kommer til at koste danske producenter dyrt. Enten fordi der er sikkerhedsbekymringer, eller fordi forsyningskæderne går i stykker.«

Eller sagt med andre ord: Fordi teknologikrigen eskalerer, og globaliseringens hidtidige flow af halvledere, chips og computerprocesserer tørrer ud.

Dybt afhængig

Alene i 2021 regnes der med næsten ti procent global vækst i efterspørgslen på halvledere. De bruges i dag ikke bare til processorer til computere, men også til en lang række lasere og sensorer, som leverer digitale »input« fra omverdenen, for eksempel om mobiltelefonens bevægelsesretning eller en bils afstand til en fodgænger.

Derfor må vi sikre, at vi i Europa ikke havner i total afhængighed af de globale forsyninger af halvledere, mener Jörg Hübner, der er direktør ved National Centre for Nano Fabrication and Characterization ved DTU.

»Jeg er bange for, at regeringen og dens embedsmænd ikke rigtig forstår omfanget af spørgsmålet om chips og halvledere, fordi der er så mange andre dagsordener, der trænger sig på,« siger han.

»Men området er i så stærk vækst og så centralt for fremtiden, at Danmark bør hægte sig på udviklingen.«

At der ikke er en stor processor- eller halvlederfabrikation i Danmark, er måske grunden til, at de ledende danske politikere tror, at det europæiske initiativ ikke er relevant for Danmark, påpeger Jörg Hübner. Men det er en fejlslutning, for her produceres en lang række højt specialiserede chips med en samlet milliardomsætning i en branche med 20-30 procent årlig vækst. Dertil kommer alle aftagerne i den danske industri.

»I mine øjne er det helt rigtigt af EU at støtte, at der skabes europæiske champions inden for halvleder- og chipsproduktion,« siger han.

»Det er den næste industrielle revolution, der allerede er gang i.«

Med lukkede øjne

Det bekræftes ved Center for Industriel Elektronik på Syddansk Universitet. Her spår professor og leder af centret, Thomas Ebel, at stort set alle sektorer og industrigrene vil opleve digitale omvæltninger de kommende år.

»Trafik, logistik, medicin,« siger Thomas Ebel.

»Også i vores hverdag bliver utrolig mange produkter stadigt mere ’smarte’ og kan tale med internettet. Dermed bliver spørgsmålet endnu mere centralt: Hvem har adgang til data, og hvilken rolle spiller de indbyggede chips?«

Han nævner danske firmaer som Grundfos, Danfoss, Vestas og Mærsk, hvis vindmøller, pumper og supertankere umuligt kan styres uden chips og intelligent systemstyring. De burde ligesom dansk green tech have »kæmpeinteresse i det europæiske initiativ«, mener Thomas Ebel.

»I Danmark lukker man lidt øjnene og håber på, at globaliseringen fortsætter så gnidningsfrit som hidtil. Der mangler en mere strategisk og langsigtet politik for det meget sandsynlige tilfælde, at det i fremtiden ikke vil fortsætte som hidtil.«

Kold teknologikrig

Den nuværende akutte mangel på chips, som især bilindustrien i både Europa og USA mærker, har en særlig forhistorie.

For det første havde bilindustrien i den første fase af coronakrisen sænket sine indkøb af chips, fordi der var udsigt til, at bilsalget ville dykke. Det kom bare overraskende hurtigt op igen. For det andet fik de lange lockdowns os til at købe endnu flere laptops, mobiltelefoner og PlayStations.

Nå ja, og sexlegetøj og brætspil, hvor salget er eksploderet allermest. Altså overvejende ting, som – på nær brætspil – ikke kan fungere uden halvledere og chips. For det tredje har de fortsatte konfrontationer mellem USA og Kina gjort, at både amerikanske og kinesiske teknologiproducenter har hamstret chips.

Når denne ’perfekte storm’, som har skabt forsyningsproblemerne, atter lægger sig, vil det geopolitiske dilemma blive stående. Og den franske EU-kommissær for det indre marked, Thierry Breton, vil formentlig føle sig bekræftet: Han har været primus motor på chipsinitiativet med en vision om at gøre Europa afhængig af både USA og Kina såvel i forhold til patenter som produktion.

Det er fornuftigt, mener Peter Bay Kirkegaard fra Dansk industri, der ser chipsene som en mulig spydspids i en ny kold teknologikrig mellem Kina og USA.

»De amerikanske og kinesiske sanktioner er desværre nok kommet for at blive, selv under den nye præsident Joe Biden. Her risikerer europæiske firmaer at blive fanget i midten – og i sanktioner.«

Han peger på striden om Huawei og det europæiske 5G-net.

»Den teknologisk afkobling mellem USA og Kina kommer til at få enorm betydning for os,« siger han.

»Vi har været vant til, at man kan lave ét produkt til hele verdensmarkedet. Det er næppe fremtiden.«

Eksempelvis kan bilindustrien snart blive tvunget til at lave én bil til det kinesiske marked med kinesiske komponenter og en anden bil til det amerikanske marked, som under ingen omstændigheder må have kinesisk elektronik i sig. Det bliver ikke nemmere med elbiler og selvkørende biler, som vil få forbruget af chips og halvledere til batteristyring og sensorer til at eksplodere.

Men faktisk kan alle teknologiproducenter være på vej tilbage mod en verden, hvor elektroniske produkter af forsynings- og sikkerhedsårsager er mere regionale.

»Det er en katastrofal udvikling for små og åbne økonomier som den danske,« siger Peter Bay Kirkegaard.

»Men det er endnu værre, hvis vi ikke forbereder os og sikrer en vis portion uafhængighed.«

Ikke bagud

Der er bare afgørende problemer som pris og konkurrenceevne. Alene opbygningen af en halvlederfabrik vil koste et milliardbeløb i euro. Fremstillingen af halvledere er kompliceret, og det kan først betale sig, hvis der produceres i enorm skala.

Alligevel er det et spørgsmål om politisk vilje og ikke om knowhow, for med tyske Karl Süss og hollandske ASML som eksempler er der i Europa tradition for at lave værktøj til chipsproducenter.

»Så kvalitativt er vi ikke nødvendigvis bagud,« siger Jörg Hübner fra DTU.

Også Thomas Ebel fra Syddansk Universitet er »meget positiv« over for det europæiske initiativ, også selv om det springer lige ind i logikken med en stærkt statsstøttet halvlederindustri, som Kina, USA, Taiwan og Sydkorea for længst har skudt gang i.

»Nærhed, hastighed og sikkerhed spiller en større rolle, når kompleksiteten stiger,« siger han.

Desuden skal vi væk fra, at europæiske forskningsresultater omsættes i stor skala andre steder i verden. I outsourcingbølgen fra 1990’erne troede europæerne stadig på, at det kun var fabrikationen, der rykkede ud, mens al knowhow blev her i Europa.

»Det passede jo ikke. Med chipsindustrien ser vi, hvor svært det er at hive det hele tilbage.«

Modstandsdygtig, ikke autonomi

Men der er endnu et men: Halvlederindustrien har hundredvis af globale underleverandører. Selv en stor produktion i Europa vil altså være afhængig af globale forsyningskæder. Derfor er der god grund til at være skeptisk over ideen om »europæisk autonomi«, der tegner et forkert billede af, at EU skal eller kan være helt uafhængig.

»Det handler ikke om total autonomi, men om at være modstandsdygtig, om at sikre, at vi ikke står med bukserne nede, hvis der pludselig er en nedgang i forsyningen,« siger Cecilia Bonefeld-Dahl.

Hun er generaldirektør ved den europæiske brancheorganisation for digitalindustrien DIGITALEUROPE, der repræsenterer 39 nationale brancheorganisationer og i alt 35.000 virksomheder i Europa. Og hun stiller sig ligeledes »meget undrende over for, at Danmark ikke er med i det europæiske initiativ« og savner en offentlig debat om området.

»Hvis vi bygger en forsynings- og kompetencekæde i Europa og dermed spreder produktionen mere, kan vi til en vis grad forsyne os selv – og dermed være mere modstandsdygtige mod kriser og geopolitiske konfrontationer.«

Den dimension spiller sjovt nok ingen rolle i ’Danmarks nye strategi for techdiplomati 2021-2023’ og heller ikke i statsminister Mette Frederiksens (S) opfordring i denne uge til at styrke den digitale sektor i EU.

»Tiden er kommet, hvor Europa må blive digitalt suverænt,« hedder det i en skrivelse til EU-Kommissionen fra den danske, finske, estiske og tyske regeringsleder.

»Data er blevet en valuta, der hovedsageligt samles og lagres uden for Europa.«

Men hele sikringen af hardware er slet ikke nævnt.

Information har forsøgt at få en forklaring fra Erhvervsministeriet på, hvorfor den danske regering har valgt at stå uden for det europæiske initiativ. Vi har spurgt om, hvorvidt det skyldes manglende tro på gennemførelsen, om ministeriet har en dialog med industrien om den fremtidige sikring af chips, eller om udviklingen på området betragtes som en irrelevant bekymring.

Ministeriet svarer på mail:

»Man følger det europæiske spor på området for mikroelektronik tæt (...) Regeringen har ikke truffet beslutning om at tilslutte sig et IPCEI på ME-II. I løbet af foråret ventes der at blive nedsat en industrialliance, som man imødeser med interesse. Dertil pågår der løbende dialog med erhvervet og andre EU-medlemsstater i forhold til konkrete udfordringer på området.«