Kommentar
Læsetid: 3 min.

Tanzanias nye præsident er en kvinde. Så nu ledes kun 53 af Afrikas 54 lande af en mand

Meget få kvinder har siddet på de højeste politiske embeder i landene på det afrikanske kontinent. Tanzanias nye præsident, Samia Suluhu Hassan, kan måske være med til at ændre den kendsgerning og inspirere til øget ligestilling
Den første udfordring for Tanzanias nye præsident, Samia Suluhu Hassan, bliver at sikre sig mod mytteriplaner i regeringspartiet, hvor hun ikke er lige så vellidt, som forgængeren Magufuli var.

Den første udfordring for Tanzanias nye præsident, Samia Suluhu Hassan, bliver at sikre sig mod mytteriplaner i regeringspartiet, hvor hun ikke er lige så vellidt, som forgængeren Magufuli var.

Udland
26. marts 2021

Da en papajafrugt og en ged sidste år testede positiv for COVID-19, indvarslede det den coronaskeptiske linje, Tanzanias daværende præsident, John Magufuli, blev berygtet for, og som førte til, at han allerede i juni erklærede sit land coronafrit og helt droppede officielle opgørelser over antallet af smittede og døde af COVID-19.

I sidste uge blev præsidenten erklæret død på grund af »hjerteproblemer« efter mange ugers hemmelig indlæggelse og mystisk fravær fra offentligheden. Rygterne forlyder fortsat, at dødsfaldet nok nærmere skyldtes COVID-19, hvilket godt nok ikke er officielt bekræftet, men hvilket i så fald ville være den ultimative nemesis for en af verdens mest indædte coronaskeptikere.

Men det er en anden sag. Når spekulationerne, sorgen og skadefryden over Magufulis død har lagt sig, bør vi glæde os over, at den autoritære og konservative tanzaniske politiker med valget af sin vicepræsident tilbage i 2015 banede vejen for, at Tanzania nu har fået sin første kvindelige præsident: 61-årige Samia Suluhu Hassan, der tiltrådte det magtfulde embede i fredags.

Hun er som kvinde og øverste politiske leder et særsyn i et afrikansk land. Ja, for nuværende er hun faktisk kontinentets eneste, da Etiopiens kvindelige præsident, Sahle-Work Zewde, mere er en ceremoniel kransekagefigur end en reel politisk magthaver. Namibia og Gabon har godt nok også begge en kvindelig premierminister for tiden, men de er underlagt præsidenten, der begge steder selvfølgelig er mænd, som det nu engang er reglen i de fleste afrikanske lande.

John Magufulis myteomspundne død har derfor givet et lille og kærkomment skub til Afrikas genstridige gammelmandsvælde. Kontinentets 54 lande ledes i hovedreglen af gamle sorte mænd, der kun sjældent viger deres magtpositioner for kvindelige politikere. Det afspejler på højeste niveau kontinentets håbløse mangel på ligestilling – en kamp, der trænger til at blive rusket gevaldigt i fra øverst til nederst.

Kønskonservativ

Tanzanias nye præsident, Samia Suluhu Hassan, blev født i 1960 i Zanzibar – det semiautonome og primært muslimske ørige ud for Tanzanias kyst. Der var hun som politiker i 2005 med til at sikre, at unge mødre kan komme tilbage i skole efter at have født – et fremskridt, der senere blev rullet tilbage på nationalt plan af John Magufuli som ny præsident.

Alligevel har Samia Suluhu Hassan siden 2015 været Magufulis højre hånd og hele Tanzanias vicepræsident, og til trods for, at de to har været uenige om barslende skolepigers rettigheder, har hun været loyal over for den kontroversielle og yderst populære kristne præsident. Nu er hun blevet fri for loyalitetsforpligtigelserne og kan endelig gøre op med Magufulis kønskonservative politik.

Den første udfordring for Samia Suluhu Hassan bliver dog rent magtpolitisk at sikre sig mod mytteriplaner i regeringspartiet, hvor hun ikke er lige så vellidt, som Magufuli var. Formår hun det, står hun dernæst med en lang liste over politiske og økonomiske udfordringer. En af dem er ligestilling mellem kønnene.

Selv om Tanzania i afrikansk sammenhæng har skabt forholdsvis stor ligestilling i for eksempel adgangen til uddannelsessystemet, hvor stort set lige mange piger og drenge begynder en uddannelse, er mange af fremskridtene rullet tilbage de seneste år under Magufuli. Som konsekvens heraf er der stadig alt for mange piger især i de små landsbysamfund, der dropper ud af skolen, hvis de bliver gravide – en praksis, som præsident Magufuli offentligt tilskyndede til, ligesom han har advaret mod brugen af prævention.

Barnebrude er stadig et reelt problem i Tanzania, hvor knap en tredjedel af alle piger bliver gift, inden de er fyldt 18 år. Og når først det er sket, får de fleste af dem også hurtigt børn, selv om de stadig er børn selv, og så er det nærmest en umulighed at tage en uddannelse.

Syv børn pr. kvinde

Det er selvfølgelig en ringe trøst for de tanzaniske kvinder, men det står meget værre til med ligestillingen i mange andre afrikanske lande. Omskæring af kvinder, barnebrude, tvangsprostitution og vold mod kvinder er udbredt i især dele af Etiopien, Sudan, Egypten og Mali. Og i Niger får hver kvinde i gennemsnit syv børn – den højeste fødselsrate i verden – hvilket i sig selv er o.k., men som desværre hænger uløseligt sammen med, at landet også har en af verdens laveste andele af kvinder, som gennemfører en uddannelse, hvorfor der er udbredt analfabetisme blandt kvinder.

I de fleste afrikanske lande har der aldrig været en øverstbefalende kvindelig politisk leder, der har kunnet inspirere til øget ligestilling hele vejen ned. Det kan man håbe, at Tanzanias nye præsident kan være med til at ændre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her