Inflation i USA
Læsetid: 8 min.

Tidligere finansminister Lawrence Summers: Bidens hjælpepakke skulle kun have været halvt så stor

Hjælpepakken, der onsdag blev vedtaget i USA, er en af de største siden Anden Verdenskrig. De 1.900 milliarder dollar varsler en ny tid i det kriseramte land og vil fungere som lokomotiv for verdensøkonomien, forudser OECD. Men Lawrence Summers, der var finansminister under Clinton og toprådgiver for Obama, er bekymret
»Jeg er bekymret for, at vi henimod slutningen af i år vil opleve prisstigninger, og at det kan blive en udfordring for centralbanken og regeringens økonomer at få kontrol med en hurtigt ekspanderende økonomi,« siger Lawrence Summers.

»Jeg er bekymret for, at vi henimod slutningen af i år vil opleve prisstigninger, og at det kan blive en udfordring for centralbanken og regeringens økonomer at få kontrol med en hurtigt ekspanderende økonomi,« siger Lawrence Summers.

Michael Dwyer

Udland
12. marts 2021

»Det er med tungt hjerte, at jeg udtrykker skepsis i forhold til størrelsen af Joe Bidens hjælpepakke. Jeg er ikke bekymret for, at USA vil bruge 150 milliarder dollar på vaccinen, testning og mundbind. Men jeg har svært ved at se, hvorfor vi skal investere 3.000 dollar ekstra pr. skolebarn.« 

Sådan lyder vurderingen fra Lawrence Summers, tidligere finansminister og chefrådgiver for præsident Obama, i forbindelse med at Repræsentanternes Hus onsdag godkendte præsident Bidens gigantiske coronahjælpepakke på 1.900 milliarder dollar.

Det er en af de største hjælpepakker, der er vedtaget i USA siden Anden Verdenskrig. Og den kommer store dele af USA’s fattige befolkning samt arbejder- og middelklassen til gode med en udvidelse af landets sociale sikkerhedsnet samt støtte til familier, der er kommet i klemme under coronakrisen.

Desuden vil pakken ifølge amerikanske økonomer skabe betingelserne for et boom i USA’s økonomi i 2021-22.

Ifølge cheføkonom ved OECD Laurence Boone vil det kolossalt store beløb på 1.900 milliarder dollar, der svarer til otte procent af USA’s BNP, øge væksten i den globale økonomi med én procent i indeværende år i kraft af en øget eksport til det amerikanske marked.

OECD forudsiger en vækstrate i USA i 2021 på 6,5 procent, hvilket kan bidrage med 0,5 procents vækst i EU-området og således hjælpe med at genskabe nogle af de tabte job under coronapandemien.

Lawrence Summers er enig i OECD’s vurdering.

»Amerikansk økonomi vil i det næste års tid virke som et lokomotiv for verdensøkonomien,« siger han.

Men Summers er samtidig en af de få prominente amerikanske økonomer, der har slået alarm over risikoen for inflation som følge af coronahjælpepakken. Og han gentog sin bekymring, da han deltog i en briefing med en gruppe udenlandske journalister, og Information fik lejlighed til at bede ham uddybe sit synspunkt i forbindelse med, at Repræsentanternes Hus endelig godkendte den historisk store hjælpepakke:

»Jeg er bekymret for, at vi henimod slutningen af i år vil opleve prisstigninger, og at det kan blive en udfordring for centralbankens og regeringens økonomer at få kontrol med en hurtigt ekspanderende økonomi,« siger Summers.

Konsekvenserne af den gigantiske udpumpning af penge i en økonomi, der så småt er ved at komme i gang igen oven på coronakrisen, bliver debatteret ivrigt af politikere i Washington, økonomer på Wall Street og blandt USA’s førende universitetsøkonomer.

For er de amerikanske forbrugere parate til at tage spenderbukserne på og åbne tegnebogen, efter at størstedelen af befolkningen er blevet vaccineret?

Opsigtsvækkende beløb

Ingen er i tvivl om, at forbrugerne har holdt sig tilbage i den over et år lange coronapandemi og lagt penge til side fra de to hjælpepakker vedtaget under præsident Donald Trump i 2020. Og at mange er klar til snart at gå på storindkøb.

Husstandenes opsparing skulle ifølge Bank of America være løbet op i 3.000 milliarder dollar, hvilket svarer til 14 procent af USA’s bruttonationalprodukt på 21.000 milliarder dollar i 2020. En del af den sum vil formentlig blive taget ud af bankkonti og sendt i omløb, men hvor meget kan der kun gættes på.

Når man til denne opsparing på 3.000 milliarder dollar føjer en saltvandsindsprøjtning fra Bidens pakke på 1.900 milliarder dollar – i alt næsten 5.000 milliarder eller 24 procent af BNP – er det ifølge økonomer i banker på Wall Street højst sandsynligt, at USA’s økonomi vil boome i 2021 med de højeste vækstrater i en generation.

Administrerende direktør i Bank of America Ethan Harris kalder det under en anden briefing med udenlandske korrespondenter »ret opsigtsvækkende« at pumpe så stort et beløb ind i økonomien på et tidspunkt, hvor genopretningen efter det dybe fald i væksten sidste år nu er begyndt.

»Det er grunden til, at mange økonomer er ekstremt optimistiske. Vi forudser, at USA’s økonomi vil vokse med seks procent i år og 4,5 procent i 2022,« siger Harris og tilføjer:

»Hvis den prognose går i opfyldelse, vil det være de bedste to år for amerikansk økonomi i de seneste 30 år.«

Men en så høj vækstrate kan overophede amerikansk økonomi og skabe inflation, som Summers påpeger. Det kan ske, hvis økonomiens produktionskapacitet er for lille til at opfylde forbrugeres og virksomheders efterspørgsel, hvilket kan føre til prisstigninger. Manglen på arbejdskraft til at fremstille efterspurgte varer kan desuden presse lønninger i vejret.

Det er blot en risiko, få akademiske økonomer anser for særlig høj, og den synes hverken at bekymre formanden for USA’s centralbank, Jerome Powell, eller cheføkonomer i Wall Streets store banker.

Lawrence Summers’ frygt

Hverken Federal Reserve eller Wall Street regner med en inflation i de næste to år, der overskrider to-tre procent pro anno – en rate, centralbanken anser for at være ideel.

Det uafklarede spørgsmål er, hvorvidt USA’s økonomi vil besidde tilstrækkelig produktionskapacitet og arbejdskraft i 2021-22 til at tilfredsstille den forventede stigning i forbrugernes efterspørgsel. En del af behovet kan tilfredsstilles af øget import, men indførslen af varer fra udlandet udgør en relativt lille andel af USA’s samlede årlige forbrug, kun 11 procent i 2019.

På baggrund af beregninger foretaget af Kongressens budgetkontor forudser Lawrence Summers, at kløften mellem amerikansk økonomis aktuelle og potentielle produktionskapacitet – kendt som »output gap« – kan blive tre gange mindre end Biden-pakkens stimuleringsvirkning. Det kan i teorien medføre, at udbuddet af varer bliver mindre end den ekstra efterspørgsel, der genereres af et boom i forbruget. 

Men det argument afvises af USA’s centralbank. En højtstående kilde, der for nylig briefede udenlandske journalister, siger til Information.

»Vurderinger af kløften mellem aktuel og potentiel produktionskapacitet er behæftet med ekstraordinær stor usikkerhed. Hertil kan man tilføje, at der stadig vil være en meget stor reserve af ledige i 2021-22, der ønsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet.«

Men mener Summers virkelig, at alle elementer i Bidens hjælpepakke vil bidrage til overophedning af økonomien og inflation?

Den tidligere finansminister og Obama-rådgiver forklarer, at de stimulerende elementer i Bidens coronapakke – check på 1.400 dollar pr. familiemedlem, forlængelse af arbejdsløshedsstøtten indtil september, en fordobling af børnepenge og andre typer statslige tilskud – svarer til 1.100 milliarder dollar ud af de 1.900 milliarder dollar.

»Disse poster vil hver måned øge husstandenes indtægt med 150 milliarder dollar,« siger Summers.

Men ifølge beregninger fra Kongressens budgetkontor ligger lønningerne kun 25 milliarder dollar under niveauet før pandemien. Hvis det er korrekt, vil forbrugerne altså få væsentligt flere penge mellem hænderne, end de havde i begyndelsen af 2020.

»Man kan kalde den for en hjælpepakke, men faktum er, at vi putter masser af penge i folks lommer, som de er i stand til at bruge. Og det rette spørgsmål, vi bør stille, er, hvad deres købekraft er i forhold til økonomiens produktionskapacitet. Hvis købekraften er større, støder vi ind i et inflationsproblem,« siger Harvard-professoren.

Summers ville have foretrukket en coronapakke til det halve beløb. Altså 1.000 milliarder dollar.

»Så havde vi haft et større finansielt råderum til at investere i mere infrastruktur og klimapolitik senere,« siger han.

Lawrence Summers

  • Født i 1954.
  • Udnævnt til professor i økonomi på Harvard i 1983, som en af de yngste i universitetets historie.
  • Cheføkonom i Verdensbanken fra 1991 til 1993.
  • I 1995 udnævnt til vicefinansminister i Clinton-regeringen og senere finansminister.
  • Fra 2001 til 2006 rektor for Harvard University.
  • Fra 2009 til 2011 formand for præsident Barack Obamas nationale økonomiske råd og nøgleperson i regeringens bestræbelser på at håndtere finanskrisen. Et arbejde, han senere fik massiv kritik for.
  • Tilbage på Harvard i 2011. Arbejder desuden som rådgiver for private firmaer.
  • Udpeges som uformel rådgiver for Joe Biden i 2020, men hurtigt marginaliseret. Progressive ledere og grupper hos demokraterne opfatter ham som eksponent for partiets nyliberale fløj.
  • I de senere år har Summers lagt afstand til nogle af sine tidligere synspunkter og ligger nu tættere op ad progressive økonomer som Joseph Stiglitz og Paul Krugman.

Paul Krugmans indvending

Summers’ hovedmodstander i debatten er økonomen Paul Krugman, professor på Graduate Center, City University of New York og klummeskriver for The New York Times. I en nylig virtuel debat mellem de to økonomer, arrangeret af Princeton University, kaldte Krugman Harvard-professorens bekymring for en overophedning af økonomien for »overdrevet«.

»I en pandemi, hvor vi frivilligt har lukket dele af økonomien ned, giver det ikke mening at bruge kløften mellem den aktuelle og potentielle produktionskapacitet til at føre økonomisk politik,« sagde Krugman.

»Det var en politisk beslutning at sænke produktionen under pandemien. Men det er bedre at se Bidens hjælpepakke som en nødforanstaltning, hvor økonomien stimuleres i en kort periode for at vende tilbage til, hvor vi slap.«

Lawrence Summers’ betænkelighed ved Biden-pakkens størrelse deles af en anden prominent økonom, franskmanden Olivier Blanchard, der er tidligere cheføkonom i Den Internationale Valutafond og i dag professor i økonomi på Massachusetts Institute of Technology.

Blanchards skepsis kredser omkring spørgsmålet, hvor meget og hvordan husstandene vil bruge af de penge, forbundsstaten overfører til dem i løbet af i år. Økonomer i Bidens stab vurderer, at den afledte efterspørgsel mere eller mindre vil svare til, hvad USA’s økonomi kan producere.

I et nyligt blogindlæg publiceret af Peterson Institute for International Economics kalder Blanchard den vurdering for usandsynlig. Han regner sig frem til, at efterspørgslen vil overgå udbuddet af varer. Og at det vil øge inflationen.

Det fører til spørgsmålet, hvor høj en inflation USA kan leve med i de næste par år.

Michael Hansen, cheføkonom hos JP Morgan, mener, de fleste penge i Bidens pakke vil gå til at opretholde folks indkomst uden at øge deres forbrug betydeligt på kort sigt.

»Der er næppe tvivl om, at efterspørgslen på varer er blevet holdt nede under pandemien, og at det på et tidspunkt vil føre til midlertidige prisstigninger. Men vi tror ikke på inflation over en længere periode,« siger Hansen i en briefing.

Ethan Harris fra Bank of America understreger, at prisstigninger og dermed muligheden for en højere rente formentlig først slår igennem, når USA’s økonomi er tæt på fuld beskæftigelse igen.

»Vi vurderer, at ledigheden vil nå ned på fire procent i slutningen af 2022,« siger Harris. 

Han konkluderer:

»I betragtning af det kolossalt store tab af arbejdspladser under pandemien ville det være et ekstraordinært godt resultat. På det tidspunkt forudser vi lidt løninflation, som vil hjælpe lavindkomstfamilier med at komme sig, men vi kan ikke finde belæg for en prisflugt.«

Serie

Gældsrevolutionen

Efter finanskrisen blev statsgæld udpeget som en trussel mod vores fælles velstand. Men efter et årti med vedvarende lave renter taler mainstreamøkonomer nu om paradigmeskift i gældspolitikken, og under pandemien har stater da også optaget gæld i et tempo, der ikke er set siden Anden Verdenskrig.

Men hvad vil det egentlig sige, at vi ikke længere behøver at bekymre os om gælden? Kan vi uden videre hæve det offentlige forbrug og låne os til den grønne omstilling?

I en ny serie undersøger Information dynamikkerne bag, mulighederne i og risikoen ved det nye gældsparadigme.

Seneste artikler

  • Økonomen, der forudså finanskrisen: Pas på – coronaøkonomiens boble brister

    22. marts 2021
    I en tid med stigende ulighed i indkomst og formuer og boomende børsmarkeder er kursen sat mod et nyt krak, der kan blive så smerteligt som tilbage i 2008 – især for de private husholdninger. Det skriver en af de få økonomer, der forudså finanskrisen, i denne kommentar
  • Analyse: Coronagælden havde været højere uden hjælpepakker

    11. marts 2021
    Danmark har det seneste år lånt milliarder af kroner til hjælpepakker. Men havde der ikke været hjælpepakker og andre tiltag som for eksempel udbetaling af de indefrosne feriepenge, ville coronagælden ifølge ny analyse fra AE-rådet have været endnu højere. Økonomer bakker op om hovedkonklusionen, men påpeger visse usikkerheder
  • Så er ’ældrebyrden’ heller ikke en større trussel mod Danmark

    3. marts 2021
    I årevis har finansministre advaret om de næste års pres på de offentlige finanser som følge af den aldrende befolkning. Men med et nyt økonomisk gældsparadigme virker problemet måske alligevel knap så uoverstigeligt, mener økonomer. Og faktisk kan vi undgå løssluppen gæld ved blot at udstede mere gæld
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Fosberg

Det kommer vel an på hvor pengene kommer fra. De skal jo i hovedsagen bruges til at forbedre de fattiges og lavtlønnedes købekraft. Hvis man tager pengene fra de superrige bliver der vel samlet set ikke en større købekraft i USA, kun en omfordeling af den eksisterende købekraft dvs mindre ulighed.

Men der er måske noget jeg har misforstået....☹️

Jørgen Tryggestad, Carsten Hansen, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg mindes at Lawrence Summers var en af hovedmændene bag 2008-krisen

Jørgen Tryggestad, Susanne Kaspersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Biden er jo ligesom Frederiksen på vej imod en klassisk socialdemokratisk omfordeling, som kan holde gang i samfundet, men ikke for meget gang i forhold til klimakrisen.

Som cheføkonom for Verdensbanken påstod Larry Summers at et Memo han havde udarbejdet var fis og ballade. Der stod bl.a.:

the economic logic behind dumping a load of toxic waste in the lowest wage country is impeccable and we should face up to that.

... I've always thought that under-populated countries in Africa are vastly underpolluted

At være en arrogant ignorant trumpenator har altid ligget lige for, når såkaldt liberale amerikanere har fået job ude i verden.

Carsten Hansen

Gert Romme.

Lige mine ord.

Overgang til forbrugsøkonomi med tilhørende højere skatter gør at pengene cirkulerer hurtigere.
Det har fungeret for Danmark i mange år. Spørgsmålet er om dette er muligt i et kæmpe land som USA?.
Men skal man have gang i forbruget her og nu, så skal folk der mangler have dem.

Chris Ru Brix

Mon ikke han er mere bekymret på vegne af sin hedge fund og sine venner i Goldman Sachs, JPMorgan Chase, Citigroup og Merrill Lynch, end han er på vegne af største delen af amerikanerne.

Jørgen Tryggestad, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Vil pakken sætte gang i inflation? Måske.
Men er pakken stor i forhold til QEerne fra USA, UK og EU. Nej.
Forskellen er bl.a. at nogle af Biden pengene går direkte til forbrug.
Jeg tror, at det ville være sundt igen at få positive renter. Stigende aktier og huspriser tyder ikke på forventninger om voldsomme rentestigninger.
Jeg tror, at vi får en længerevarende forbrugsfest, der begynder meget snart, med prisstigninger som konsekvens. Dvs inflation, hvilket normalt betyder højere renter. Økonomien er dog ikke normal, så nok kun mindre rentestigninger.
PS Jeg har holdt mine SAS aktier. Køb 1,29 nu 1,43. Dvs plus 10% på ca en måned.

Jacob Nielsen

Jeg har stor sympati for den hjælpepakke, fordi den er søgt målrettet dem der har allermest brug for det. Om det lykkedes, er en anden sag, men vi må vente og se. Men det ændrer ikke ved at disse “helikopterpenge” i sidste ende vil komme de ekstremt rige mest til gode, for det er sket hver eneste gang man har trykt penge i hjælpepakkerne QEs. Og det vil kun smide mere benzin på det bål, der vil skabe mere ustabil vækst og på et eller andet tidspunkt et økonomisk kollaps, som vil ramme os alle sammen. Man kan ikke trykke sig til velstand, for velstand er skabt ud af menneskers ydelser, opfindelser etc. ikke papirsedler. Og et gratis måltid mad findes ikke - der er altid en eller anden, på et eller andet tidspunkt et eller andet sted, der skal betale regningen. Hvis ikke os selv, så bliver det vores børn. Derfor er jeg helt uenig med dem der mener at løsningen er at gældsætte os selv, for at nå de mål vi gerne vil, på kortere tid end vi ville ellers. Der er ingen nemme løsninger, men vi bliver nødt til at stoppe med at grave hullet dybere end det allerede er, og som vi snart ikke kan komme op ad.

Eva Schwanenflügel

"Upon being nominated Treasury Secretary by President Clinton in 1999, Summers listed assets of about $900,000 and debts, including a mortgage, of $500,000.

By the time he returned in 2009 to serve in the Obama administration, he reported a net worth between $17 million and $39 million.

While working for the Clinton administration, Summers played a leading role in the American response to the 1994 economic crisis in Mexico, the 1997 Asian financial crisis, and the Russian financial crisis.

He was also influential in the Harvard Institute for International Development and American-advised privatization of the economies of the post-Soviet states, and in the deregulation of the U.S financial system, including the repeal of the Glass-Steagall Act.*

(...) After his departure from Harvard, Summers worked as a managing partner at the hedge fund D. E. Shaw & Co., and as a freelance speaker at other financial institutions, including Goldman Sachs, JPMorgan Chase, Citigroup, Merrill Lynch and Lehman Brothers.

Summers rejoined public service during the Obama administration, serving as the Director of the White House United States National Economic Council for President Barack Obama from January 2009 until November 2010, where he emerged as a key economic decision-maker in the Obama administration's response to the Great Recession."

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Lawrence_Summers

* The Glass-Steagall Act

"The separation of commercial and investment banking prevented securities firms and investment banks from taking deposits, and commercial Federal Reserve member banks from:

- Dealing in non-governmental securities for customers.
- Investing in non-investment grade securities for themselves.
- Underwriting or distributing non-governmental securities.
- Affiliating (or sharing employees) with companies involved in such activities."

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Glass%E2%80%93Steagall_legislation

Det er altså en temmelig neoliberalistisk økonom, vi har med at gøre.
Derfor heller ikke så underligt, han udtrykker skepsis over hjælpepakken.

Michael Friis

@GertRomme. Måske stiger inflationen, da de gældsplagede lande har interesse i at få udhulet deres gæld. Nulrente på statsobligation og stor inflation så er den coronaregning ude af verden.
Men Tyskland siger forhåbentlig Nein.