Tidligere finansminister Lawrence Summers: Bidens hjælpepakke skulle kun have været halvt så stor

»Det er med tungt hjerte, at jeg udtrykker skepsis i forhold til størrelsen af Joe Bidens hjælpepakke. Jeg er ikke bekymret for, at USA vil bruge 150 milliarder dollar på vaccinen, testning og mundbind. Men jeg har svært ved at se, hvorfor vi skal investere 3.000 dollar ekstra pr. skolebarn.« 

Sådan lyder vurderingen fra Lawrence Summers, tidligere finansminister og chefrådgiver for præsident Obama, i forbindelse med at Repræsentanternes Hus onsdag godkendte præsident Bidens gigantiske coronahjælpepakke på 1.900 milliarder dollar.

Det er en af de største hjælpepakker, der er vedtaget i USA siden Anden Verdenskrig. Og den kommer store dele af USA’s fattige befolkning samt arbejder- og middelklassen til gode med en udvidelse af landets sociale sikkerhedsnet samt støtte til familier, der er kommet i klemme under coronakrisen.

Desuden vil pakken ifølge amerikanske økonomer skabe betingelserne for et boom i USA’s økonomi i 2021-22.

Ifølge cheføkonom ved OECD Laurence Boone vil det kolossalt store beløb på 1.900 milliarder dollar, der svarer til otte procent af USA’s BNP, øge væksten i den globale økonomi med én procent i indeværende år i kraft af en øget eksport til det amerikanske marked.

OECD forudsiger en vækstrate i USA i 2021 på 6,5 procent, hvilket kan bidrage med 0,5 procents vækst i EU-området og således hjælpe med at genskabe nogle af de tabte job under coronapandemien.

Lawrence Summers er enig i OECD’s vurdering.

»Amerikansk økonomi vil i det næste års tid virke som et lokomotiv for verdensøkonomien,« siger han.

Men Summers er samtidig en af de få prominente amerikanske økonomer, der har slået alarm over risikoen for inflation som følge af coronahjælpepakken. Og han gentog sin bekymring, da han deltog i en briefing med en gruppe udenlandske journalister, og Information fik lejlighed til at bede ham uddybe sit synspunkt i forbindelse med, at Repræsentanternes Hus endelig godkendte den historisk store hjælpepakke:

»Jeg er bekymret for, at vi henimod slutningen af i år vil opleve prisstigninger, og at det kan blive en udfordring for centralbankens og regeringens økonomer at få kontrol med en hurtigt ekspanderende økonomi,« siger Summers.

Konsekvenserne af den gigantiske udpumpning af penge i en økonomi, der så småt er ved at komme i gang igen oven på coronakrisen, bliver debatteret ivrigt af politikere i Washington, økonomer på Wall Street og blandt USA’s førende universitetsøkonomer.

For er de amerikanske forbrugere parate til at tage spenderbukserne på og åbne tegnebogen, efter at størstedelen af befolkningen er blevet vaccineret?

Opsigtsvækkende beløb

Ingen er i tvivl om, at forbrugerne har holdt sig tilbage i den over et år lange coronapandemi og lagt penge til side fra de to hjælpepakker vedtaget under præsident Donald Trump i 2020. Og at mange er klar til snart at gå på storindkøb.

Husstandenes opsparing skulle ifølge Bank of America være løbet op i 3.000 milliarder dollar, hvilket svarer til 14 procent af USA’s bruttonationalprodukt på 21.000 milliarder dollar i 2020. En del af den sum vil formentlig blive taget ud af bankkonti og sendt i omløb, men hvor meget kan der kun gættes på.

Når man til denne opsparing på 3.000 milliarder dollar føjer en saltvandsindsprøjtning fra Bidens pakke på 1.900 milliarder dollar – i alt næsten 5.000 milliarder eller 24 procent af BNP – er det ifølge økonomer i banker på Wall Street højst sandsynligt, at USA’s økonomi vil boome i 2021 med de højeste vækstrater i en generation.

Administrerende direktør i Bank of America Ethan Harris kalder det under en anden briefing med udenlandske korrespondenter »ret opsigtsvækkende« at pumpe så stort et beløb ind i økonomien på et tidspunkt, hvor genopretningen efter det dybe fald i væksten sidste år nu er begyndt.

»Det er grunden til, at mange økonomer er ekstremt optimistiske. Vi forudser, at USA’s økonomi vil vokse med seks procent i år og 4,5 procent i 2022,« siger Harris og tilføjer:

»Hvis den prognose går i opfyldelse, vil det være de bedste to år for amerikansk økonomi i de seneste 30 år.«

Men en så høj vækstrate kan overophede amerikansk økonomi og skabe inflation, som Summers påpeger. Det kan ske, hvis økonomiens produktionskapacitet er for lille til at opfylde forbrugeres og virksomheders efterspørgsel, hvilket kan føre til prisstigninger. Manglen på arbejdskraft til at fremstille efterspurgte varer kan desuden presse lønninger i vejret.

Det er blot en risiko, få akademiske økonomer anser for særlig høj, og den synes hverken at bekymre formanden for USA’s centralbank, Jerome Powell, eller cheføkonomer i Wall Streets store banker.

Lawrence Summers’ frygt

Hverken Federal Reserve eller Wall Street regner med en inflation i de næste to år, der overskrider to-tre procent pro anno – en rate, centralbanken anser for at være ideel.

Det uafklarede spørgsmål er, hvorvidt USA’s økonomi vil besidde tilstrækkelig produktionskapacitet og arbejdskraft i 2021-22 til at tilfredsstille den forventede stigning i forbrugernes efterspørgsel. En del af behovet kan tilfredsstilles af øget import, men indførslen af varer fra udlandet udgør en relativt lille andel af USA’s samlede årlige forbrug, kun 11 procent i 2019.

På baggrund af beregninger foretaget af Kongressens budgetkontor forudser Lawrence Summers, at kløften mellem amerikansk økonomis aktuelle og potentielle produktionskapacitet – kendt som »output gap« – kan blive tre gange mindre end Biden-pakkens stimuleringsvirkning. Det kan i teorien medføre, at udbuddet af varer bliver mindre end den ekstra efterspørgsel, der genereres af et boom i forbruget. 

Men det argument afvises af USA’s centralbank. En højtstående kilde, der for nylig briefede udenlandske journalister, siger til Information.

»Vurderinger af kløften mellem aktuel og potentiel produktionskapacitet er behæftet med ekstraordinær stor usikkerhed. Hertil kan man tilføje, at der stadig vil være en meget stor reserve af ledige i 2021-22, der ønsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet.«

Men mener Summers virkelig, at alle elementer i Bidens hjælpepakke vil bidrage til overophedning af økonomien og inflation?

Den tidligere finansminister og Obama-rådgiver forklarer, at de stimulerende elementer i Bidens coronapakke – check på 1.400 dollar pr. familiemedlem, forlængelse af arbejdsløshedsstøtten indtil september, en fordobling af børnepenge og andre typer statslige tilskud – svarer til 1.100 milliarder dollar ud af de 1.900 milliarder dollar.

»Disse poster vil hver måned øge husstandenes indtægt med 150 milliarder dollar,« siger Summers.

Men ifølge beregninger fra Kongressens budgetkontor ligger lønningerne kun 25 milliarder dollar under niveauet før pandemien. Hvis det er korrekt, vil forbrugerne altså få væsentligt flere penge mellem hænderne, end de havde i begyndelsen af 2020.

»Man kan kalde den for en hjælpepakke, men faktum er, at vi putter masser af penge i folks lommer, som de er i stand til at bruge. Og det rette spørgsmål, vi bør stille, er, hvad deres købekraft er i forhold til økonomiens produktionskapacitet. Hvis købekraften er større, støder vi ind i et inflationsproblem,« siger Harvard-professoren.

Summers ville have foretrukket en coronapakke til det halve beløb. Altså 1.000 milliarder dollar.

»Så havde vi haft et større finansielt råderum til at investere i mere infrastruktur og klimapolitik senere,« siger han.

Paul Krugmans indvending

Summers’ hovedmodstander i debatten er økonomen Paul Krugman, professor på Graduate Center, City University of New York og klummeskriver for The New York Times. I en nylig virtuel debat mellem de to økonomer, arrangeret af Princeton University, kaldte Krugman Harvard-professorens bekymring for en overophedning af økonomien for »overdrevet«.

»I en pandemi, hvor vi frivilligt har lukket dele af økonomien ned, giver det ikke mening at bruge kløften mellem den aktuelle og potentielle produktionskapacitet til at føre økonomisk politik,« sagde Krugman.

»Det var en politisk beslutning at sænke produktionen under pandemien. Men det er bedre at se Bidens hjælpepakke som en nødforanstaltning, hvor økonomien stimuleres i en kort periode for at vende tilbage til, hvor vi slap.«

Lawrence Summers’ betænkelighed ved Biden-pakkens størrelse deles af en anden prominent økonom, franskmanden Olivier Blanchard, der er tidligere cheføkonom i Den Internationale Valutafond og i dag professor i økonomi på Massachusetts Institute of Technology.

Blanchards skepsis kredser omkring spørgsmålet, hvor meget og hvordan husstandene vil bruge af de penge, forbundsstaten overfører til dem i løbet af i år. Økonomer i Bidens stab vurderer, at den afledte efterspørgsel mere eller mindre vil svare til, hvad USA’s økonomi kan producere.

I et nyligt blogindlæg publiceret af Peterson Institute for International Economics kalder Blanchard den vurdering for usandsynlig. Han regner sig frem til, at efterspørgslen vil overgå udbuddet af varer. Og at det vil øge inflationen.

Det fører til spørgsmålet, hvor høj en inflation USA kan leve med i de næste par år.

Michael Hansen, cheføkonom hos JP Morgan, mener, de fleste penge i Bidens pakke vil gå til at opretholde folks indkomst uden at øge deres forbrug betydeligt på kort sigt.

»Der er næppe tvivl om, at efterspørgslen på varer er blevet holdt nede under pandemien, og at det på et tidspunkt vil føre til midlertidige prisstigninger. Men vi tror ikke på inflation over en længere periode,« siger Hansen i en briefing.

Ethan Harris fra Bank of America understreger, at prisstigninger og dermed muligheden for en højere rente formentlig først slår igennem, når USA’s økonomi er tæt på fuld beskæftigelse igen.

»Vi vurderer, at ledigheden vil nå ned på fire procent i slutningen af 2022,« siger Harris. 

Han konkluderer:

»I betragtning af det kolossalt store tab af arbejdspladser under pandemien ville det være et ekstraordinært godt resultat. På det tidspunkt forudser vi lidt løninflation, som vil hjælpe lavindkomstfamilier med at komme sig, men vi kan ikke finde belæg for en prisflugt.«