Langsomme samtaler
Læsetid: 11 min.

Tidligere Verdensbankchef: Globaliseringen har undermineret den sociale kontrakt, nu må vi lave en ny

Den egyptiskfødte leder af London School of Economics, Minouche Shafik, har været med til at forme og præge globaliseringen. Nu har hun skrevet en bog, som er hendes bud på, hvordan man kan reparere alt det, der er gået i stykker, og skabe solidaritet i det 21. århundrede

Jesse Jacob

Udland
27. marts 2021

Langsomme samtaler findes også som ugentlig podcast. Du kan høre den her eller ved at søge på ’Langsomme samtaler’ i din podcast-app.

Minouche Shafik er en af de forskere, som var med til at forme globaliseringen. Det gjorde hun ikke som filosof eller politisk teoretiker med radikale visioner og vilde ideer for en ny verdensorden. Hun gjorde det som økonom i de internationale institutioner, som foreslog strukturreformer og markedstilpasninger til stater, der ville have hjælp til at skabe vækst og velstand:

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Hvordan får vi - globalt - skabt et nyt begreb om velstand,
som ikke tager udgangspunkt i forbrug og retten til at spise kød, så tit vi ønsker det?

Estermarie Mandelquist og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

@Lise Lotte Rahbek

Den eneste måde at få mange nok, til at ændre adfærd til en mere bæredygtig adfærd.

Det er er at skrue på økonomiske håndtag, der får social slagside.

Det nytter ikke noget, at ville friholde den lavere middel og underklasse , hvis du vil opnå at flere ryger mindre, drikker mindre og spiser mindre kød.

Den højere middel og overklasse kan altid betale sig fra, at blive ramt,.
Men de udgør de færreste, og de udgør derfor ikke en målgruppe, der kan bidrage af betydning, med et lavere forbrug.

Jeg selv er en uforbederlig storforbruger af kød, og jeg ønsker det ikke anderledes.

Den eneste måde at få mig med på "spis mindre kød agendaen", det er at gøre det så dyrt for mig at spise kød, at jeg ikke har råd til at spise så meget kød som jeg plejer.

Det vil virke på mig, men det vil også skade min livskvalitet, for jeg kan virkelig ikke se mig selv spise vegetarisk, endsige vegansk:-(

Uden højere afgifter der har social slagside, må vi vente på at min generation dør ud, og de yngre tager over, som vil denne dagsorden, fordi de har lyst til den, og ikke fordi de er nødt til det.

Jeg kan lige som fornemme på hele debatten om klima, at en del ikke mener, at vi har tid til at vente på, at jeg og mine stiller træskoene, før der sker en radikal omstilling.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Steffen Gliese

Danny Hedegaard, det er bare med at komme i gang - det er ganske let, lækkert og betydeligt mere interessant.
Her har vi nu udviklet det princip at spise kød to gange om ugen, fisk to gange om ugen og grønt 3 gange om ugen. Og så kan de fleste jo også med fordel skrue ned for mængderne.

Lise Lotte Rahbek

Danny Hedegaard
Det kommer helt af sig selv med en ny landbrugsreform, når antallet af køer reduceres - så bliver prisen højere. ;-)
Jeg er selv kødspiser og en glad en af slagsen. Jeg er bare ok med at det mere og mere bliver lyst kød, fra gris og høns, jeg spiser, fremfor oksekød, og at der er flere grøntsager involveret i den daglige kost. At jeg dyrker mange af dem selv, gør det også billigere i budgettet.

Når jeg nævner forbrug som velstands-målestok, er det fordi, vi , menneskeheden, ikke kan blive ved med at grave flere råstoffer op af jorden eller fælde skovarealer (uden genplantning) . Planeten kan ikke fabrikere flere råstoffer. Der er dem, der er eller som vi kan dyrke frem.
Så hvordan kan vi have velstand uden accellerere 'vækst' og at alle skal have et smukt nyt køkken og nogle flere smartfones og biler og huse på over 200 m2 og flere kæledyr og årstidsbestemte spisestel og .. og .. og?

Dorte Andersen

"Hvis uligheden skal udlignes, skal børn tidligt i institutioner og formes af fællesskabets pædagogik. Danmark bliver ofte fremhævet som globalt forbillede i Shafiks bog."
Uligheden vokser (vistnok) mere i Danmark end så mange andre steder. Det kan jo sagtens ske, selv om man er det land i verden, der lader sine mindste blive passet allermest af en skare af fremmede voksne... Sociologer har for længst vist at uddannelsessystemet på ingen måde alene kan mindske ulighed og økonomisk uretfærdighed. "Fællesskabets pædagogik"....Hvem skal bestemme, hvad det er?...

Minouches ide om at genoptage og italesætte den sociale kontrakt er yderst relevant. Hendes løsninger på diverse problematikker som er grundlaget for at tale om en sådan er der nok flere der har bud på.

Sociale kontrakter kan også have slagsider det gælder f.eks. indplaceringen af kvindefagenes løn ved tjenestemandsreformen fra 1969. En indplacering der lige siden har kostet et betydeligt løntab for den kvindelig arbejdskraft og tilhørende lave pensioner. Her gik kvinder fra at varetage familiens ve og vel til en indtræden på arbejdsmarkedet. Hvad var premissen for denne kontrakt. Kvinders arbejde er mindre værd end andres og den opfattelse er stadig udbredt vil jeg påstå.

Har vi en klimakrise så bør man måske indføre ratioinering i stedet. Det har man levet med tidligere under og efter 2. verdenskrig så det er ikke nogen ny måde at løse et problem på. Den ydre fjende bliver klimakrisen som hele fællesskabet står sammen om at bekæmpe. Som med Corona. Vi får en fælles ydre fjende.

Andre tiltag vil ganske givet føles uretfærdige, og det er præcis de samme grupper der bliver ramt som under den økonomiske krise. Og uretfærdighed fører til vrede. Et godt eksempel er de gule veste i Frankrig som så vidt jeg husker blev skudt af netop med en afgift på bensinpriser. Det splitter mere end det samler.

Men der er selvfølgelig heller ingen der ønsker rationeringer p.t. selv om det nok ville være det mest effektive og mest fornuftige at gøre set ud fra et hensyn til miljøet og fremtidige generationer.

Minouche mener at det er folks well-being der skal fokuseres på, for det er nemlig det folk sætter deres kryds ved - det er ikke viser det sig pengepungens størrelse. Og well-being det vil sige at have et meningsfuldt job og et mentalt og fysisk godt helbred. Så det må vi håbe alle kan bevare til laaaangt op i alderen for en af hendes løsninger er samtidig at vi skal arbejde længere.

Der er så megen uretfærdighed i den måde velstanden bliver fordelt på både internt i landene og mellem landene så det kan blive et sprængfarligt emne. For måske pengepungen alligevel spiller en rolle i hvert fald hvis man får en fornemmelse af samtidig at blive pisset på.

Arbejd til vi dør
https://www.youtube.com/watch?v=SeDOvKtRIgU