Analyse
Læsetid: 5 min.

Tredje bølge ruller over Europa og rammer en udmattet befolkning – helt som forudsagt

Mens israelerne danser på bordene, og Mallorca lokker med påskerejser, lukker det meste af Europa atter mere ned. Det var forudsigeligt, men europæernes nerver er tyndslidte, og deres regeringer er uenige om den rette vej
»Merkel har med næb og kløer forsvaret en »nødbremse«, der sikrer konsekvente nedlukninger, når en række grænseværdier nås. Det gør de mange steder meget snart – i hvert fald lokalt. For ligesom store dele af Europa står Tyskland foran tredje coronabølge.« skriver Mathias Sonne.

»Merkel har med næb og kløer forsvaret en »nødbremse«, der sikrer konsekvente nedlukninger, når en række grænseværdier nås. Det gør de mange steder meget snart – i hvert fald lokalt. For ligesom store dele af Europa står Tyskland foran tredje coronabølge.« skriver Mathias Sonne.

Kira Hofmann

Udland
23. marts 2021

Endelig lidt frihed!

Tyskland har aldrig haft udgangsforbud under coronakrisen. Alligevel føltes det, som om et vindue med frisk luft blev slået op, da der for et par uger siden blev slækket på coronareglerne: Skolerne åbnede på deltid i »skiftehold«, byggemarkederne slog dørene op, og frisørerne begyndte atter at klippe. De fleste butikker og restaurationslivet er dog stadig lukket, og der har været forsamlingsforbud for mere end to husstande.

Med denne duft af frihed og med billederne af israelere, der danser på bordene i forårssolen i Tel Aviv (efter en aftale om vacciner mod sundhedsdata, som tyskerne aldrig ville indgå), virkede nyheden mandag aften som en mavepuster: Efter et bravt skænderi mellem kansler Angela Merkel og de 16 tyske delstaters ministerpræsidenter ved et møde mandag fortsættes den delvise tyske nedlukning frem til 18. april. Det vil dog være tilladt at besøge familie i Tyskland i påsken.

Merkel har med næb og kløer forsvaret en »nødbremse«, der sikrer konsekvente nedlukninger, når en række grænseværdier nås. Det gør de mange steder meget snart – i hvert fald lokalt. For ligesom store dele af Europa står Tyskland foran tredje coronabølge.

Især den britiske variant B117 har med Merkels ord skabt en »eksponentiel dynamik«. Den er mere smitsom, og den smitter i højere grad også yngre. Da de ældre tyskere over 80 er vaccineret, er den mest udsatte gruppe nu de 50-80-årige, advarede Der Spiegel på lederplads op til mandagens tyske ministermøde under overskriften: »Træk nødbremsen!« For selv blandt de 50-60-årige er hver anden i risikogruppe med forhøjet blodtryk, stærk overvægt eller diabetes. Hvilket nok bør få os til også at trække en del andre nødbremser.

En tur til Malle

De tyske stigninger er moderate, men fremskrivninger viser, at Europas største land om en måneds tid kan stå der, hvor det var ved juletid med op mod 50.000 nye daglige tilfælde.

Bølgen er ikke overraskende. Allerede i februar fremskrev de tyske myndigheder, hvor hurtigt den britiske variant kunne brede sig. Der foregår derfor en heftig debat, om de seneste ugers slækkelse har været menneskeligt nødvendig – eller en invitation til en tredje bølge.

Drømmen om vacciner og test som løsningen er i hvert fald gjort til skamme i Tyskland. Her tester man mindre end i de fleste af nabolandene, og som i det meste af Europa forløber vaccinationerne fodslæbende: Knap ti procent af den tyske befolkning er vaccineret, hvilket er en smule mere end Frankrig og Italien. I Storbritannien er tallet 35 procent, i USA 21.

I den tyske debat er der tilmed opstået et bizart offentligt skænderi om påskerejser til Mallorca, den »17. tyske delstat«. For modsat spaniere fra for eksempel Madrid kan tyskerne uden karantæne flyve til ferieøen, fordi smittetrykket er så lavt dér.

Det samme kan man ikke just sige om Italien, hvor der i den seneste uge i gennemsnit er 22.000 nye smittede om dagen. I sidste uge blev godt halvdelen af landet atter kategoriseret som rød zone, og butikker og skoler er igen lukkede til efter påske.

Trods lokale italienske protester har udviklingen endnu ikke sat den ny ministerpræsident Mario Draghi under pres – måske fordi han har præsenteret endnu en national nødpakke på 32 milliarder euro, hvoraf godt to milliarder euro skal gå til vaccinering. Dermed kan en halv million italienere fra april få en nål i armen. Dagligt.

I Frankrig står Macron foran et skæbnevalg næste år. Modsat Merkel er han imod at genindføre hårde nedlukninger – med de psykiske og økonomiske konsekvenser som vigtigste argumenter. Det har medført debat om, hvorvidt Macron gambler med franskmændenes helbred. Som modsvar har regeringen fra den forgangne weekend og fire uger frem forordnet en nedlukning light, som igen fik pariserne til at valfarte ud af byen i bilkøer og fyldte tog, så længe tid var.

Ringe opbakning i øst

De vesteuropæiske tal kan man kun drømme om, hvis man er fra Central- og Østeuropa, der ifølge WHO hører til lande med de højeste smittetal i verden.

I sidste uge lå Polens daglige smittetal på omkring 25.000, en stigning på næsten 40 procent sammenlignet med ugen før. Da der testes meget lidt, formodes der at være en endnu større gråzone. Allerede i 2020 havde Polen en klar overdødelighed. Den har også har ramt Slovakiet og Tjekkiet, der i januar 2021 havde en overdødelighed på 39 og 50 procent sammenlignet med januar 2020. I Ungarn er der officielt 18.000 døde med corona ud af en befolkning på 9,7 millioner. I Danmark er tallet 2.400.

Som konsekvens af den ny bølge gik Polen i weekenden ligeledes ind i en ny nedlukning, hvor både skoler og detailhandlen lukker.

Et åbenlyst problem i Visegrad-landene er, at de i forvejen er politisk splittede, og at pandemien udnyttes til magtpolitiske formål af regeringerne. Som mange illegale fester og protester mod hygiejnereglerne viser, nyder de politiske tiltag derfor ringe opbakning. Et andet problem er underfinansierede sygehuse og manglende personale – ofte fordi de er taget til Vesteuropa og især Tyskland.

Ned i bunkeren

Netop i Tyskland er der en vis ironi i det faktum, at Der Spiegel nu går forrest i kravet om en ny tysk nedlukning, da bladet tidligere har indtaget det modsatte synspunkt. At europæerne er desperat coronatrætte, gælder ikke, mener magasinet.

»Ingen i en krig ville komme på den idé, at man er for træt af bomber til at gide at gå i beskyttelsesbunker,« skriver Der Spiegel som en stikpille til de 37 procent af tyskerne, der op til mandagens møde ønskede at slække eller droppe coronatiltagene. Kun 30 procent ville øge tiltagene.

»Vi må ikke lære at leve med virussen, men fortsat beskytte os mod den – også hvis det betyder, at vi må holde ud i bunkeren et par uger eller måneder endnu, fordi værnemidlerne lader vente på sig.«

Den holdning kan diskuteres – for eksempel hvis man ser på de mange socialt svage børn og unge, der bliver stadigt mere apatiske, computerafhængige og overvægtige, som flere tyske sociale organisationer allerede advarer mod senfølgerne af. Men på den kortere bane drømmer de fleste tyskere formentlig om påskeferie med familiebesøg. Eller en tur til Mallorca, hvis grænseværdierne overskrides i Schleswig-Holstein, og man ikke kan komme til Nordsøen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her