Baggrund
Læsetid: 8 min.

»Åh nej. Nu stopper den tyske forfatningsdomstol igen alt godt, smukt og funktionelt i Europa«

Tysklands magtfulde forfatningsdomstol har foreløbig stoppet EU’s billiontunge coronaredningsfond. Det glade vanvid, lyder det. Men en forfatningsdomstol er faktisk en forbilledlig demokratisk institution. Og måske kunne Mette Frederiksen-Danmark også få brug for en. Information har talt med eksperter om for og imod en forfatningsdomstol
»Professor Nein« kalder magasinet Politico økonomiprofessor Bernd Lucke. Efter en klage fra professoren har Tysklands forfatningsdomstol sat EU’s 5.500 milliarder kroner tunge genopretningsfond på standby.

»Professor Nein« kalder magasinet Politico økonomiprofessor Bernd Lucke. Efter en klage fra professoren har Tysklands forfatningsdomstol sat EU’s 5.500 milliarder kroner tunge genopretningsfond på standby.

Markus Scholz/AP/Ritzau Scanpix

Udland
15. april 2021

Europa er i krise. I en sundhedskrise og i en økonomisk krise, der samtidig er en krise i den europæiske integration. Kontinentet er i knæ med en historisk minusvækst på langt over ti procent af BNP i de hårdest ramte lande i Sydeuropa i 2020.

Og mens USA investerer sig ud af krisen med gigantiske summer, har EU med møje og besvær – og på trods af Danmarks og »sparebandens« modstand – fået skabt en historisk, solidarisk og grøn genopretningsfond, hvor de hårdest ramte lande i Sydeuropa får mest.

Det projekt sejler nu. For op til påske skete det igen: Efter en klage fra økonomiprofessor Bernd Lucke, der i 2013 grundlagde partiet Alternative für Deutschland for et par år senere at løbe langt væk fra sit eget »monster«, har Tysklands magtfulde forfatningsdomstol i Karlsruhe med en ny dom sat den 5.500 milliarder kroner tunge genopretningsfond på standby.

Af de ufatteligt mange milliarder skal næsten 40 procent investeres i miljø- og klimatiltag og mindst 20 procent i digitalisering. Men efter den tyske domstols dom kan pengene ikke rulle – i hvert fald ikke foreløbig.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Guttenbergs appel om at en domstol skal dømme på andre grundlag end det retligt foreliggende, men også tage hensyn til bestemte politiske 'virkeligheder', er temmeligt anløben.

Det er bekymrende at se hvilken skræmmepropaganda, som vælter ud af Coronafondens tilhængere; naturligvis behøver Tyskland ikke at udtræde af hverken Euroen eller EU, som Guttenberg er inde på - og naturligvis vil man finde andre måder at fixe planerne på.

Nogle økonomer og iagttagere peger på at Merkel et al.'s hovedmotiv for at etablere coronaredningsfonden er at tysk økonomi og Euroen ikke tåler at især italiensk økonomi fortsat forværres - og at Draghi har brug for finansiel ilttilførsel, hvis han skal lykkes med mirakelkuren i Italien. Disse økonomer peger på at Tyskland/Merkel, Corona eller ej, ville have været nødt til at gøre noget for Draghi, de tyske investeringer og bestræbelserne på at holde Euroen flydende. Det samme kan i nogen grad siges om Spanien og Grækenland, hvor Corona har forværret en i forvejen uholdbar, finansøkonomisk situation.

Coronaredningsfonden har også vidtrækkende politiske og strukturelle konsekvenser; der etableres mekanismer og faciliteter, som skal sikre at lån og tilskud fra fonden planlægges iht. kommissionens udstukne landemeldinger og med prioriteret hensyn til markedet og liberalisering. Så vi får sundhed i pakkerne, vi får masser af digitalisering, vi får grøn kapitalisme og vi får mere markedsudvikling. Udviklinger, som for 25-30 år siden havde kastet krav om folkeafstemninger og oplysningskampagner af sig, men som idag blot kommer rullende som business. Derfor er det nok også korrekt at forfatningsdomstolens opstand mod Coronapakkens lovmedholdelighed i Tyskland måske ikke har, men uvægerligt får, karakter af spil for et (i mangel af bedre) ordoliberalt galleri.

jens christian jacobsen

Tak, Hanne Utoft, for fornem EU-kritisk oplysning!

Selv om jeg på ingen måde har sympati for "Alternativets" politik. Og i øvrigt mener, at dette initiativ skyldes ren chikane mod Europa fra "alternativets" side, syntes jeg, at man skal bakke op omkring domstolen i Karlsruhe, for til synladende er det den eneste reelle "magt", der kan og vil korrigerer politiske beslutninger ind efter gældende lovgivning.

Men - der er altså en række lande i Europa, der kommer i ualmindeligt store problemer, hvis disse 672,5 mia. EUR kommer til udbetaling. Og desuden vil den den industrialiserede udvikling - og dermed også arbejdspladser, blive mærkbart reduceret, og blive sat år tilbage i niveau, hvis landene i unionen ikke har de muligheder for at skabe efterspørgsel efter varer og ydelser, som denne genopretningsplan ellers ville have medført.

"Men hvad kan man så lære af hele opstandelsen?

En hel del, mener Guttenberg: Især at selv forfatningsdomstole ikke altid kan og skal leve op til idealet om kun at dømme på et retligt grundlag – deres domme vil altid også være politiske. Forfatningsdomstolen må nemlig tage hensyn til, at den offentlige holdning og virkeligheden ændrer sig. Det er i høj grad sket i de seneste års kriser. Her har Merkel droppet sparepolitikken – og den menige tyskers syn på europæisk integration og økonomisk politik har ændret sig markant.

»Det kan selv en forfatningsdomstol ikke ignorere,« siger Lucas Guttenberg"

Hvornår har EU euforikerne nogensinde taget et nej for et nej ?

Tiden er en anden nu, og så gælder reglerne ikke længere !

Hvorfor vi på trods af Mette F. "magtfuldkomne" ageren, eller skal vi blot kalde det for" konsekvente og vellykkede Corona politik "- Ikke skal have en "forfatningsdomstol " her til lands: Citat ovenfra artiklen her:

" En hel del, mener Guttenberg: Især at selv forfatningsdomstole ikke altid kan og skal leve op til idealet om kun at dømme på et retligt grundlag – deres domme vil altid også være politiske."

Hvem ønsker sig et kollegium af konservative og udemokratisk, ikke valgte, dommere til at slå lovgiverne i hovedet med paragraffer. Herhjemme har vi kun aldrig eller sjældent udvist flertalsdiktatur i folketinget? Enhedslisten!?- Jamen drømmer det parti da ikke om at stå fadder til den slags selv?

@Utoft

Du skriver:
“ Guttenbergs appel om at en domstol skal dømme på andre grundlag end det retligt foreliggende, men også tage hensyn til bestemte politiske ’virkeligheder’, er temmeligt anløben.”

Det Guttenberg siger er: “ Forfatningsdomstolen må nemlig tage hensyn til, at den offentlige holdning og virkeligheden ændrer sig.”

Det er jo reelt.

Det bedste eksempel, jeg kan give, er Ruth Bader Ginsburgs arbejde for juridisk ligestilling mellem kønnene i USA. Den amerikanske forfatning nævner ikke kvinder og den hidtidige lovgivning og præcedens i tidligere retssager diskriminerede mellem kønnene - især til fordel for mænd. Men samfundet havde ændret sin indstilling i forhold til ligestilling mellem kønnene. Derfor blev og bliver domstolene nødt til at forholde sig til intentionen med lovgivningen med perspektiv på den aktuelle verden.

Måske vil du argumentere med, at det så er lovgivernes opgave at sørge for at opdatere lovgivningen i forhold til det aktuelle samfund. Det har du ret i. Det vil være det ideelle. Jeg tænker blot at virkeligheden løber hurtigere end politikerne kan nå at forholde sig til al gældende lovgivning. ( Og vi synes jo, at politikerne skal gå hjem kl 16, så de kan møde friske på arbejde ;)

Domme skal følge juraen. Lovgivningen er dog sjældent skrevet, så der ikke skal fortolkes, hvilket giver mulighed for præcedens, der kan ændres i takt med samfundets udvikling.

Birthe Drews, det er lovgivere i demokratiers opgave at konsultere de befolkninger, de repræsenterer, hvis de vil ændre afgørende kurs ... og at en domstol skal tage bestik af de gældende, offentlige meninger og virkeligheder betyder ikke at den skal føje dem. En (forfatnings)domstol skal skønne efter bedste, faglige evne ... og har direkte til opgave at skære igennem igennem bl.a. politiske magters interessebårne fortolkninger.

Jeg kan sagtens følge din vinkel, som virker tilforladelig og realistisk, men desværre forvrider og politiserer dømmende magters reliabilitet.

Utoft, jeg er enig med dig i, at det er lovgivernes opgave at konsultere de befolkninger, de repræsenterer, hvis de vil ændre afgørende kurs. Jeg forstår også dit synspunkt om risikoen for forvridning og politisering af de dømmende magters troværdighed.

Min betragtning var generel og jeg havde ikke fokus på konteksten her, der er set i forhold til en forfatningsdomstol. I det tilfælde er jeg helt enig med dig.

Men generelt mener jeg stadig, at lovgivningen har rum for fortolkning. Domstolene skal ikke rette sig efter de for tiden politiske vinde, men skal tage højde for de varige forandringer i samfundet.

I øvrigt er jeg enig med dig i Coronafondens vidtrækkende politiske og strukturelle konsekvenser.

Carsten Hansen

Det er med alle domsstole sådan, at hvis den dømmer som man selv mener, så har man tillid til institutionen, mens hvis det omvendte sker, så er man mere eller mindre forarget .
Det kan utvivlsomt være fint med en forfatningsdomstol når love vedtages på trods af forfatning og ikke i pagt med; Men det kan så betyde at noget må laves om. For ja; Noget tidligere vedtaget kan, i specielle tilfælde, være en hæmsko for fremtiden.

Jørgen Mathiasen

Man kan se nogle kritiske kommentarer til afgørelsen i Karlsruhe her, hvor DLF (DeutschlandFunk) har talt med Norbert Röttgen (CDU), som kunne overtage som Tysklands udenrigsminister i morgen:

https://www.deutschlandfunk.de/debatte-um-ezb-urteil-verfassungsgericht-...

Röttgen stiller Karlsruhes kompetence i tvivl og har forståelse for et sagsanlæg fra Bruxelles, som han er sikker på, at Tyskland vil tabe - og det vil han ikke beklage. Det er i betragtning af forfatningsdomstolens stilling ret bemærkelsesværdigt.

Jørgen Mathiasen

Denne tråd er sikkert gået i glemmebogen, men den er ikke desto mindre vigtig:

Forfatningsdomstolen i Karlsruhe har i en ny afgørelse (i dag) afgjort, at Corona-hjælpefonden ikke er i strid med den tyske grundlov. Dermed kan forbundspræsidenten underskrive loven og Tyskland kan medvirke til at bringe den €750 milliarder store fond til veje.