Baggrund
Læsetid: 3 min.

Afghansk kvindelig studerende: »Vi har frygtelige dage foran os«

Onsdag besluttede USA’s præsident Joe Biden og NATO-allierede, herunder Danmark, at trække de sidste styrker ud af Afghanistan. Men afghanske kvinder er ikke i tvivl. Kommer Taleban igen til magten, er det slut med 20 års relativ frihed til at gå i skole og studere
Afghanske piger på vej til skole i Herat, da skolen genåbnede i august 2020 efter COVID-19-nedlukningen. Med USA’s tilbagetrækning frygter landets kvinder, at de igen vil blive nægtet uddannelse, hvis Taleban generobrer magten.

Afghanske piger på vej til skole i Herat, da skolen genåbnede i august 2020 efter COVID-19-nedlukningen. Med USA’s tilbagetrækning frygter landets kvinder, at de igen vil blive nægtet uddannelse, hvis Taleban generobrer magten.

Hoshang Hashemi

Udland
16. april 2021

Uden for det universitet, hvor der var adgang forbudt for deres mødre, venter en lille gruppe kvinder på, at deres studiekammerater afslutter deres eksamen. En eksamen, der kan blive en af de sidste, de får mulighed for at tage.

»Amerikanerne forlader os,« siger Basireh Heydari, en studerende ved Herat Universitet. »Foran os ligger frygtelige dage med Taleban. Jeg er bange for, at de ikke vil give mig lov til at forlade mit hus og da i hvert fald slet ikke gøre det, jeg gør nu.«

Biden-regeringens beslutning om at trække alle amerikanske tropper ud af Afghanistan inden 11. september vil sætte punktum for USA’s længste krig. Og da NATO-allierede som Tyskland allerede onsdag bebudede, at de vil tilslutte sig Washingtons skridt og forlade landet, frygter afghanerne nu for en optrapning af kampene mellem centralregeringen i Kabul og Taleban, som blev væltet fra magten under den amerikanskledede intervention for to årtier siden.

Vold mod civile, især mod kvinder og børn, er i det seneste år blevet kraftigt forøget, viser FN-statistikker, der blev offentliggjort onsdag, og Taleban kontrollerer nu et større område af landet end på noget tidligere tidspunkt inden for de seneste to årtier.

Tilbageerobrer Taleban magten, vil en tilbagevenden til ultraislamistisk styre kunne betyde afslutningen på en af den udenlandske interventions få ubestridelige succeser – ophævelsen af Talebans forbud mod uddannelse til piger og kvinder.

Siddende i en rickshaw ud for porten til universitetet forsøger Heydari at tænke konsekvenserne af nyheden om USA’s exit igennem. »Jeg har kun ét ønske: at færdiggøre mine studier. Og selvfølgelig også at arbejde. Men hvis Taleban kommer tilbage, tror jeg ikke, det vil lykkes for mig.«

Kønsblanding

Det er dog slet ikke givet, at den islamistiske gruppe genvinder sin fulde magt over Afghanistan, og Taleban har desuden antydet – muligvis som udslag af opportunisme – at de i fremtiden vil være mere fleksible i spørgsmålet om kvinders uddannelse. Heydari håber på, at det sidste i bedste fald kan betyde et kompromis. »Hvis de har problemer med kønsblanding i undervisningen, er jeg klar til at studere i rene pigeklasser,« siger hun.

Den økonomistuderende Salma Ehrari, som sidder ved siden af hende, er mere skeptisk:

»Jeg ville ønske, verden kunne forstå, at Taleban kun er ude på at narre dem – de har ikke ændret sig spor,« siger hun.

»Jo, de bruger moderne teknologi og er på Twitter, men de har præcis den samme tankegang, som de havde for 20 år siden. Jeg går nu glip af min uddannelse, og det er amerikanerne, som bærer ansvaret for det, ikke Taleban – Taleban følger bare deres natur.«

Flere borgere i Herat-provinsen, hvor Taleban allerede kontrollerer en række distrikter, fortæller, at forværrede sikkerhedsforhold har ført til begrænsninger af deres friheder.

»På min avis har flere kolleger fået deres bevægelsesfrihed indskrænket på grund af sikkerhedsbekymringer, og min far bad mig for nylig om at stoppe med at arbejde et stykke tid,« siger Atifa Alizadeh, der er uddannet journalist og del af en generation af afghanske kvinder, der har gået i skole og fundet arbejde efter Talebans fald i 2001.

Mindst otte journalister er i løbet af det sidste halve år blevet dræbt i landet under gentagne angreb mod mediearbejdere, aktivister og andre civilsamfundsfigurer. Basireh Safa Theri, en social aktivist, startede en pigeskole straks efter den USA-ledede invasion og fortæller, at hun nøje følger forhandlingerne mellem den nationale regering og Taleban om, hvad der skal ske, når de internationale styrker har trukket sig ud.

»De forhandler hver dag, men desværre forlyder der intet om, hvad der skal ske med pigers uddannelse – de taler kun om magt,« siger hun.

I mellemtiden er pigerne på hendes skole begyndt at studere med endnu større flid.

»De oplever, at dette kan være de sidste dage af deres skolegang,« sagde hun. »Mange studerende og familier fortæller mig, at de kun regner med at gå i skole et par uger eller måneder mere og derfor ønsker at lære så meget som muligt.«

»Studerende kommer til mit kontor og spørger: ’Kommer Taleban? Vil vi stadig kunne gå i skole? Vi vil udnytte de sidste sekunders undervisning, vi kan få.’«

© The Guardian og Information.
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Når talrige appeller, såsom nærværende artikel, om amerikansk forbliven i Afghanistan i den kommende tid flimrer hen over mediernes flader, er følgende fakta værd at huske på:

- Taleban skabtes i pakistanske koranskoler, støttet af UAE, Saudi-Arabien og USA (som i forvejen var engageret i mujahedinbevægelsen i/omkring Afghanistan, hvorfra Al Qaeda udvikledes). De første (og eneste) tre lande, der anerkendte Taleban som regering i Afghanistan var Pakistan, UAE og Saudi-Arabien. Taleban er således et produkt af amerikansk og arabisk samarbejde, med dén angivelige hensigt at skabe stabilitet i landet. Amerikanerne kommer dog siden i konflikt med Taleban, grundet styrets modvilje mod etablering af en olie-pipeline gennem landet og dets samarbejde med Al Qaeda, hvilket resulterer i at Clinton-administrationen i 1998 bomber udvalgte terroristmål i landet. Det hører altså med til historieskrivningen at amerikanerne ikke har etiske/moralske problemer med Talebans brutale ideologi, så længe at styret/bevægelsen politisk makkede ret. Husk gerne på dette.

- Uligheden er vokset voldsomt i Afghanistan siden den amerikanske invasion; der er skabt en lille og rig middel-/overklasse i primært Kabul, mens fattigdommen blandt landarbejdere/bønder er øget væsentligt. Det er derfor et land med mindre sammenhængskraft og flere interne konfliktflader, som amerikanerne angiveligt vil forlade sidst i 2021.

- Opiumshandlen var i bund, da invasionen kom; Taleban fik tilmed international ros for at have lagt låg på eksporten af opium fra landet - men siden steg den voldsomt og begyndte at indgå i finansieringen af også Taleban-militser.

- Al Qaeda, som i 2001 havde en begrænset volumen og kunne lokaliseres få steder på kloden, er siden den amerikanske invasion og Krigen mod Terror spredt ud over hele kloden - og blevet langt større. Fortællingen, som bl.a. kolporteres af danske forsvarsministre og vestlige elitepolitikere/talsmænd, om at man har hindret/forebygget terror med disse invasioner og krigsførelser er altså ikke blot stærkt kontroversiel; den er på visse måder direkte misinformerende.

Flemming Berger, Steen Sommer, John Andersen, David Zennaro, Mikael Velschow-Rasmussen, Werner Gass, Susanne Kaspersen, Troels Ken Pedersen og Olaf Tehrani anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Islamismen er den største fascistoide trussel globalt.
det er Pelle Dragsted fra Enhedslisten og undertegnede ganske enige om.

Disse primitive og bagudstræbende mordere er afskum i højeste potens.
Stakkels kvinder stakkels piger stakkels alle de der gerne var religiøse galninge foruden.
De går sorte tider i møde.

Steen Sommer, Jacob Schmidt og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Der har været krig i Afghanistan i århundreder.
Og fra Afghanistan blev uafhængigt 1911 har der været 11 udemokratiske magtovertagelser.
Efter 1978 har USA og Rusland været på banen.

https://faktalink.dk/titelliste/krigen-i-afghanistan

Læs nu lidt på fakta før USA alene får skylden for alle ulykker o hele verden.
Afghanistan har aldrig fungeret som stat og kommer næppe til at gøre det i fremtiden.

Steen Sommer, Jacob Schmidt, Per Christiansen, Per Christensen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Kasper Pedersen

Det er bare så trist

Steen Sommer, Estermarie Mandelquist og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Daniel Joelsen

Carsten Hansen “islamismen er den største fascistoide trussel globalt”.

Tilbage til skolebænken Carsten. Sådan taget på antal dræbte, torturede, udsultede, bombede, udryddede børn, kvinder og mænd er der vist ingen der kan slå de kristne. Og vi lige har kriget og er fuld i gang med at tegne nye fjendebilleder for Rusland, Kina og Mellemøsten.

Torben Lindegaard

"Jeg går nu glip af min uddannelse, og det er amerikanerne, som bærer ansvaret for det, ikke Taleban – Taleban følger bare deres natur"
citat af Salma Ehrari fra artiklen

Salma Ehrari vender i den grad tingene på hovedet, at man må frygte, at hun er "going down the rabbit hole" i en sådan grad, at hun aldrig kommer op igen.

Carsten Hansen

Daniel Joelsen.

Dit forsimplede syn på komplekse problemstillinger interesserer mig ikke meget.

Ensidighed er ikke min kop te.
Den debat må du tage med nogle andre.
F.eks. de der befinder sig på den diametralt modsatte side af der hvor du står.

Carsten Hansen

Torben Lindgaard.

Jeg tror hun mener det er amerikanernes skyld da de nu trækker sig ud og overlader scenen til de religiøse fanatikere.
At hun mener Taliban-folkene er så afstumpede og primitive at de ikke magter andet end religiøst vanvid.
I den forstand er det amerikanernes skyld; De lader hende og alle andre kvinder og piger i stikken.

Jeg er ikke fan af USA og mener at landet har begået mange fejltagelser, men hvad angår Afghanistan så er det trist at befolkningen nu ikke får en chance for at bevæge sig af Middelalderen.

Hvis vi husker på at amerikanerne var med til at udvikle Taleban (både Carter og Reagan investerede store ressourcer i opbygningen af koranskoler og træningslejre i Pakistan og Afghanistan) - og siden bragte endnu en voldsom krig til Afghanistan med løftet om at fjerne Taleban, hvorpå man mislykkes med krigen og nu har beredt en tilstand i landet, hvor mange afghanere som har sympatiseret med den amerikansk faciliterede regering og nydt godt af dén dollarregn som amerikanerne har sendt ind i Kabul, naturligt må frygte for deres velfærd og sikkerhed. I dette lys er det oplagt at ikke blot kvinder og piger, men også drenge og mænd, kan føle sig svigtet af amerikanerne.

Carsten Hansen

Er man lidt træt af ensidigt propagandering om at USA er skyld i alverdens ulykker, så kan man læse denne boganmeldelse.

http://www.historie-online.dk/boger/islamisme-en-orientalsk-totalitarisme

Skrevet af Mehdi Mozaffari:

Og anmeldt af Preben Etwil

https://sn.dk/Rudersdal-Avis/Preben-Etwil-er-ny-formand-for-Frivilligcen...

Nuanceret fremstilling er at foretrække.

Carsten Hansen

Nu er jeg ateist og mener at kristendommen er præcis lige "out-datet" som islam og andre religioner.
Men hvis man gider , så kan man se at i det 21.århundrede (2019,) er kristne den mest forfulgte religiøse gruppe, på verdensplan.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/historier/forfulgtekristne

Jeg skal ikke lægge hovedet på blokken angående rigtigheden af ovenstående, men det tyder på at kristne bliver chikaneret, diskrimineret og undertrykt i højere grad end muslimer.

Dette mestendels i muslimsk dominerede lande. Dertil kommer at muslimer dræber og chikanerer anderledes troende muslimer i stort omfang.
Afghanistan er og har ikke været nogen undtagelse;.

(Jeg er dog sikker på at diverse debattører straks vil give USA/Vesten skyld for alt)

Carsten Hansen

Glemte lige dette link.
Det er ikke helt nyt.

https://jyllands-posten.dk/international/article5330663.ece/

"Dette mestendels i muslimsk dominerede lande. Dertil kommer at muslimer dræber og chikanerer anderledes troende muslimer i stort omfang.
Afghanistan er og har ikke været nogen undtagelse"

På mange måder et synspunkt, som deltes af de socialistiske/kommunistiske magthavere i Afghanistan; de var jo i krig med bl.a. islamiske klaner og kriminelle grupperinger, som modsatte sig de landreformer og sekulære uddannelsesinstitutioner som socialisterne/kommunisterne ville realisere. Med til historien hører i øvrigt at kuppet i 1978 medførte en regering som både Sovjet og USA anerkendte - mens kuppet i oktober 1979 medførte den sovjetiske intervention i vinteren 1979, altså knap et halvt år efter at amerikanerne havde indledt Operation Cyclone.

Torben Lindegaard

@Hanne Utoft 16. april, 2021 - 15:05

Afghanske kvinder og piger & mænd og drenge vil føle sig svigtet af amerikanerne, når disse trækker sig ud, skriver du.

Utvivlsomt .... men de samme mennesker vil vel også føle sig svigtet af amerikanernes allierede, herunder Danmark, som trækker sig hjem sammen samtidigt.

Det får dig forhåbentlig ikke til at mene, at vi alle sammen i al overskelig fremtid skal blive i Afghanistan med tropper ??

Carsten Hansen

Ja;. Jeg gentager lige fra tidligere indlæg.

"Stakkels kvinder stakkels piger stakkels alle de der gerne var religiøse galninge foruden."

"Jeg er ikke fan af USA og mener at landet har begået mange fejltagelser, men hvad angår Afghanistan så er det trist at befolkningen nu ikke får en chance for at bevæge sig ud af Middelalderen." Citater slut.

Taliban tager sandsynligvis over igen og viser sit brutale og vanvittige sande jeg endnu en gang..
Men fremmede styrker kan ikke forblive i Afghanistan for evigt.
Og inden længe, så forlanger alle modstandere af USA/Vesten at Danmark skal modtage titusindvis af flygtninge og mere, fra Talibans kommende rædselsregime.

Det er nemlig vores skyld at Taliban regerede før invasionen og kommer til at gøre det igen efter invasionen.
(Ironi kan forekomme i sidste sentens)

"Det får dig forhåbentlig ikke til at mene, at vi alle sammen i al overskelig fremtid skal blive i Afghanistan med tropper ??"

Nej - min pointe var og er at amerikanerne i vid udstrækning har skabt dén situation, som Afghanistan befinder sig i nu. Naturligvis skal amerikanerne og alle andre fremmede tropper trækkes ud - og naturligvis skal der laves en storstilet FN-proces som kan bidrage mest muligt til at et fredeligt og uafhængigt Afghanistan kan realiseres.

Torben Lindegaard

@Hanne Utoft 17. april, 2021 - 09:34

Det er ikke muligt for FN-systemet at håndtere en så kompliceret situation som Afghanistan.
Det ender med en borgerkrig langs etniske skillelinier.

Pashtunerne, der overvejende bor i de øst- & sydlige dele af afghanistan, udgør 42% af befolkningen og er sunnimuslimer ligesom Tajikkerne, der udgør 27%

Hvis ellers de 2 befolkningsgrupper kan holde fred indbyrdes, så får Hazaraerne og Uzbekerne problemer.

Men FN ikke gøre noget som helst ved det.

Hvis nogen kan gøre det, så er det FN - men naturligvis forudsætter det at de rige lande investerer i en sådan proces, og at processen er åben for ændringer på landkortet, autonomi til provinser/regioner o.a.

Og det vil blive dyrt - men slet ikke så dyrt som Afghanistan-invasionen har været.

"Det ender med en borgerkrig langs etniske skillelinier."

Det gør det ihvertfald, hvis man overlader tingene til amerikanerne; derfor er det vigtigt at der forlæns etableres en betydelig FN-mission, som amerikanerne passende kunne bidrage overbevisende til. Så ville vi måske endelig se den gode vilje.

En tilstrækkelig FN-mission med en fornuftig og gennemtænkt, demokratiudviklende resolution er endnu ikke afprøvet i Afghanistan - og din pessimisme, som forekommer ideologisk interessebåret, deler jeg kun på dét punkt at vi næppe ville få amerikanerne og EU med på det.

Sören Tolsgaard

Orientering var forleden inde på, at en forventelig FN-mission i Afghanistan, som den nuværende regering får stærkt behov for, når USA og dets allierede trækker sig ud, sandsynligvis vil få et stærkt kinesisk mandat.

Et styrket Taliban vil nemlig modarbejde KIna i Xinjiang, dvs. støtte uighurernes frihedskamp, så kineserne har presserende grunde til at involvere sig i en sådan mission, hvilket ikke ligefrem har været tilfældet for USA, siden man fik ram på Osama Bin Laden.

Kina involverer sig sjældent militært, men vil formentlig se sig nødsaget til at gøre det. Afghanistan kan næppe undgå at blive en af de vanskeligere FN-opgaver, og som landet ligger, overlader USA sikkert gerne den utaknemmelige opgave til Li Peng og hvem, der ellers byder sig til.

Der er dog også betydelige råstoffer på spil, så flere af de regionale stormagter kan muligvis blande sig ..

Torben Lindegaard

@Hanne Utoft 17. april, 2021 - 18:28

"din pessimisme, som forekommer ideologisk interessebåret"
citat fra læserbrev

Det er lige lixet nok til, at jeg helt forstår meningen; men ....

Siden ex-Jugoslavien og Rwanda for over 25 år siden, har jeg ikke troet en døjt på FN, når det kommer til hårde problemstillinger, hvor de 5 permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet har modstridende synspunkter.

Hvis ikke vi havde et FN, så skulle vi skabe det .... men vi skal ikke have illusioner om, at FN kan noget som helst, som den ene eller den anden stormagt ikke kan selv.

Torben Lindegaard, min pointe var og er at FN repræsenterer demokratisk intervention under globale regler - men det gør en stormagt ikke. Den har dermed hverken samme autoritet, samme vedligeholdelsesmuligheder eller samme ressourcepotentiale ... og så er en stormagt notorisk optaget af primært egne, nationale interesser - det kan ikke være anderledes.

Mht. Rwanda og Eksjugoslavien (samt flere andre eksempler på at FN ikke har forebygget katastrofer), så er det super væsentligt at vide/huske at disse FN-missioner alle har haft voldsomme problemer med at blive ekviperet med tilstrækkelige ressourcer; i både Rwanda og Eksjugoslavien var der tale om alt for små FN-missioner, som desuden blev udsat for politisk obstruktion. Jeg ved ikke om du husker det, men FN klagede adskillige gange over at medlemslande, herunder de store vestlige, ikke levede op til deres FN-forpligtelser under krigen i Eksjugoslavien.

Det ligner i høj grad at man misbruger og pisser på FN fra stormagters side - og derpå får man spredt en lugt som påstås at stamme fra FN selv. Det er ganske enkelt uredeligt. Bemærk i øvrigt at jeg med omhu belagde mine ord, da jeg beskrev hvilken FN-mission som ville kunne gøre en forskel i Afghanistan.

Torben Lindegaard

@Hanne Utoft 17. april, 2021 - 22:02

Problemet med at påberåbe sig FN som redningsplanke er især, at nødstedte mennesker stoler på, at FN kan redde og hjælpe dem - og tilbageslaget rammer dobbelt så hårdt, når FN igen skuffer.

Srebrenica som FN-sikret by !!
Chefen for FN-styrkerne i Bosnien, den franske general Philippe Morillon, deklamerede på storladent fransk: "I er nu under FN's beskyttelse. Jeg vil aldrig svigte jer" ....
og det hele ender med hollandske FN-tropper, der drikker Slivovitz med general Mladic, mordernes leder, imens 8.000 mænd og store drenge føres bort.

Og man kan fremdrage frygtelige detailler:
De hollandske tropper udleverede på forlangende deres tolk til serberne ....
og stod gevær ved fod, imens serberne plukkede mandbare piger og kvinder ud af flygtningeflokken, der havde søgt sikkerhed ved den hollandske FN-garnison.

Rwanda:
Efter læsning af general Roméo Dallaire's "Shake hands with the Devil" er man 100% overbevist om, at FN gør mere skade end gavn i skarpe situationer.

Misforstå mig ikke, personellet i FN er hverken onde eller dumme -
snarere tvært imod - men FN's struktur er håbløs til brug i skarpe situationer.

Et sidste deprimerende eksempel kan være FN-tropperne i Makedonien, som i 1999 blev trukket hjem, da Kina nedlagde veto imod en fortsat FN-tilstedeværelse.

Information beskrev situationen således:

Soldater fra FNs fredsbevarende styrke går og pakker sammen. Den 1.100 mand store styrke, der også tæller danske soldater, er ved at trække sig ud.
I sidste måned nedlagde Kina veto mod at fortsætte styrken, der har været i Makedonien siden 1992, da den tidligere jugoslaviske republik blev selvstændig. Kina nedlagde veto, fordi en ny makedonsk regering har oprettet diplomatiske forbindelser med Taiwan, som Kina anser for en provins.

https://www.information.dk/1999/03/fn-gaar-mens-nato-rykker-makedonien

Torben Lindegaard, det er lidt trættende - men hvis vi nøjes med Srbrenica som eksempel, er det veldokumenteret at både franske Morillon overfor FN gjorde opmærksom på behovet for flere tropper (samt garanti for luftstøtte) men de kom ikke, hvorved kravet for overholdelse af den sikre zone, nemlig demilitarisering af de bosniske muslimske militser som opholdt sig i zonen, ikke kunne honoreres, hvilket fik de bosniske serbere til at devaluere aftalerne om de sikre zoner (som FN var lykkedes med at få parterne til at anerkende).

Morillon gjorde eksplicit opmærksom på dette, ligesom han gjorde opmærksom på at de bosniske muslimer modarbejdede aftalen i og med at de modsatte sig demilitariseringen, hvilket i øvrigt blev bakket op af deres militære ledelse i Sarajevo. Det samme gjorde Karremans, lederen af Dutchbat, som overtog ansvaret fra Morillon, da denne forlod Srbrenica. Morillon forklarede i øvrigt at han gerne ville, men pga. modstand fra den bosnisk-muslimske ledelse i Sarajevo ikke kunne, have evakueret alle muslimske bosniere fra byen (https://www.reuters.com/article/oukwd-uk-bosnia-srebrenica-general-idAFT...).

Så sent som den 3. juni 1995 gjorde også den britiske forsvarsminister, Rifkind, opmærksom på at Srbrenica (og andre FN-zoner) var for tyndt bemandede, men ingen lande, herunder de vestlige, ville imødekomme behovet for flere tropper (kun Frankrig overvejede dette). Hollænderne i Srbrenica, som var for få og for ringe ekviperet, fik i øvrigt aldrig den forventede luftstøtte fra UK, Frankrig og USA, som landet i øvrigt havde betinget sig som forudsætning for at udføre FN-missionen (hollænderne afløste et canadisk kontingent da de overtog Srbrenica).

https://www.dutchnews.nl/news/2016/11/srebrenica-did-the-un-tell-dutch-t...
https://www.theguardian.com/world/2015/jul/04/how-britain-and-us-abandon...
https://www.niod.nl/en/srebrenica-report/summary-press
(Fra NRK's dokumentar om Srebrenica-massakren:) https://www.youtube.com/watch?v=RIX_nJE-IoE

Naturligvis kunne FN-missionen have været mere gennemtænkt og mindre politiseret - men først og fremmest beror nedbruddet for Dutchbat, og de efterfølgende massakrer, på at NATO og øvrige medlemslande undlod at bakke det hollandske FN-kontingent i Srbrenica op.

Torben Lindegaard

@Hanne Utoft 18. april, 2021 - 09:41

Jeg er stort set 100% enig i ovenstående ....
og konklusionen er for mit vedkommende A-L-D-R-I-G - som i aldrig nogensinde - at lade FN lede skarpe missioner.

Det ender hver eneste gang i totalt clusterfuck -
og mennesker, der ellers kunne have bragt sig selv i sikkerhed, bliver ofre for deres tillid til FN.

Carsten Hansen

FN; En kolos på lerfødder.

Torben Lindegaard, i virkeligheden er det langt overvejende tilliden til/forventningen/forhåbningen om at de rige og ressourcestærke lande i FN reelt vil bakke op om institutionens beslutninger (som de selv har været med til at foretage), som svigtes. FN er i princippet blot dén arena, hvori svigtene eksponeres.

Naturligvis er der brug for reformering af FN, herunder eliminering af de faste sikkerhedsrådsmedlemmer, men advokeringen for at stormagter kan og bør 'løse problemerne' udgør en støtte til disses selvtægtspolitikker, som vi også i vor samtid har set katastrofale følger af (Afghanistan-invasionen, Irak-invasionen, overskridelsen af FN-resolutionen i Libyen, Ukraine-borgerkrigen, Syrien-proxykrigen). I alle disse tilfælde har FN enten været kørt ud på et totalt sidespor af stormagter - eller dets navn og mandat er (også af stormagter) blevet misbrugt i regimeskifteambitioner, og det er altså en sådan verdensorden, du og andre advokerer for. Jeres underkendelse af FN fungerer i praksis som løftestang for den stærkestes ret, hvilket står i et aldeles tvivlsomt forhold til demokratiske og retsstatslige principper.

Torben Lindegaard

@Hanne Utoft 18. april, 2021 - 13:25

"....men advokeringen for at stormagter kan og bør ’løse problemerne’ udgør en støtte til disses selvtægtspolitikker ...."
citat fra læserbrev

Det er en ren stråmand, du dér disker op med.

Jeg advokerer aldeles ikke for, at stormagterne kan eller bør ’løse problemerne’

Vi skal blot lade være med at tro, at FN kan løse problemerne i denne Verden.

Du har ret i at jeg fik lavet ihvertfald en trekvart stråmand på dine udsagn, Torben Lindegaard - det beklager jeg naturligvis. Anledningen var bl.a. følgende passage fra din hånd, "Hvis ikke vi havde et FN, så skulle vi skabe det .... men vi skal ikke have illusioner om, at FN kan noget som helst, som den ene eller den anden stormagt ikke kan selv.", som kan have dén konsekvens at folk finder FN overflødigt. Og i øvrigt er det jo ukorrekt at én stormagt kan det samme som flere vil kunne sammen under FN-paraplyen - og især hvis flere små stater er involverede og støtter. Og måske er det vigtigt at pointere at jeg med 'mere' mener iht. fredsskabelse, demokratisk dialog/involvering af konfliktende parter m.m., udvikling af støtte- og hjælpeprogrammer etc.