Amerikansk klassekamp
Læsetid: 12 min.

I Amazons lagerhal i Alabama lægger arbejderne arm med kapitalismen i det 21. århundrede

De seneste uger har frontlinjen i kampen for en mere retfærdig kapitalisme stået i Bessemer, Alabama, hvor arbejdere i en af Amazons lagerhaller har forsøgt at tæmme den nye verden med den gamle verdens midler. De ville organisere sig i en fagforening, men techgiganten har kæmpet imod med alle midler. Amazon har tilsyneladende vundet, men sagen har pustet nyt liv i amerikansk klassekamp
I Bessemer, Alabama, en udtjent stålarbejderby i et af de fattigste områder i en af USA’s fattigste stater, skal de 5.800 ansatte på Amazons gigantiske lagerhal afgøre, om de vil organisere sig i en fagforening. Her er det en støttedemonstration i den nærliggende by Birmingham.

I Bessemer, Alabama, en udtjent stålarbejderby i et af de fattigste områder i en af USA’s fattigste stater, skal de 5.800 ansatte på Amazons gigantiske lagerhal afgøre, om de vil organisere sig i en fagforening. Her er det en støttedemonstration i den nærliggende by Birmingham.

Charity Rachelle

Udland
10. april 2021

Den 11. februar 1937, efter 44 dages indædt kamp med landets største firma, kunne tusindvis af arbejdere synge triumferende med på »Solidarity Forever«, mens de forlod General Motors fabrik i Flint, Michigan.

De havde besat deres arbejdsplads og var blevet derinde, da GM kom med fyresedler og tåregas, og de havde holdt stand, da det var minus otte grader, og GM slukkede for varmen.

I 30 år forinden havde GM og Ford uden nåde øget hastigheden på samlebåndet i jagten på højere produktivitet. På godt og ondt revolutionerede bilfabrikanterne den amerikanske økonomi og trak USA ind i industrisamfundets næste æra.

Så svarede arbejderne igen. Fra fabrikken i Flint spredte sit-in-strejken sig til 136.000 ansatte over hele landet. Mere end en kvart million biler blev aldrig bygget, og til sidst måtte USA’s præsident, Franklin D. Roosevelt, skride ind og opfordre GM til at give sig og lade de ansatte organisere sig i en fagforening.

For den amerikanske fagbevægelse står strejken i Flint stadig som en lysende sejr i en lang historie af nederlag. De seneste måneder har de håbet på en til.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Er det så meget bedre herhjemme?

På COOP's lager i Aarhus har man nidkært overvåget personalet.

Det samme gør man hos Nemlig.com, hvor chaufførernes situation for nyligt blev problematiseret.

Nu viser det sig, at de ansatte på lageret også har det forfærdeligt, det beskriver Politiken:

"Nemlig.com tæller sekunder. De langsomme på lageret bliver fyret.

Medarbejdernes effektivitet bliver konstant overvåget og afsløret via store skærme, hvilket øger presset på de ansatte.
2 ud af 3 på Nemlig.coms lager har haft smerter på grund af deres arbejde.
3F opsiger nu lokalaftale med firmaet."

https://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/art8160562/Nemlig.com-t%C3%A6l...

Hvad med WOLT? Her udnyttes buddene også groft.

Hvorfor har arbejdstilsynet ikke grebet ind for længst?

Og hvor er beskæftigelsesministeren?
Han var i samråd med støttepartierne i marts om de ovennævnte forhold, men siden er der ikke sket en dyt..

Anders Olesen, Marianne Jespersen, Kenneth Krabat, Christine Michelsen, Mads Greve Haaning, Birte Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan Andersen, Klaus Lundahl Engelholt, Estermarie Mandelquist, Per Christiansen, Martin Rønnow Klarlund, Olaf Tehrani, Erik Pedersen, Christian Mondrup, jens rasmussen, Anders Graae, Steen Sommer, Dennis Tomsen, Jakob Sulsbrück Møller, Kim Houmøller, thomas jørgensen, Dan D. Jensen, John Andersen, Lars Ahlin, Jonas Kolodziej, Mogens Kjær, Per Torbensen, Per Jakobsen, Torben Arendal, Michael Mogensen, Dorte Sørensen, David Zennaro, Hans Larsen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Annette Chronstedt

Det kunne være relevant at følge op med status på de tilsvarende ansatser blandt de ansatte hos Apple og Google, hvor også Silicon Valley på sædvanlig vis forsøger h.h.v. at charme og true sig ud af enhver organisering blandt deres ansatte. På forhånd tak.

Birte Pedersen, Estermarie Mandelquist, Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel og Steen Sommer anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Joe Biden burde lovgive om mindsteløn og arbejdsforhold. Nu ser det heldigvis ud til at EU har noget på trapperne for at beskytte ansatte.
Jeg har aldrig haft fidus til fagforeninger. Min far var tillidsmand og begge min onkler ( hans brødre) var aktive inden for fagbevægelsen. Brødrene var asfaltarbejdere. Og min far var havnearbejder. Ligesom min bedstefar. De første år jeg levede boede vi i boliger som var opført kort efter krigen for at huse hjemløse. De blev kaldt barakkerne. Og børnene blev kaldt barakunger. Alle som boede der var havnearbejdere. Nogle, som min far var stabile og tjente dermed udmærket. Andre faldt på druk og arbejdede kun, hvis de manglede penge, men det var et lille parallelsamfund som støttede hinanden. Men som barn var det et fantastisk sted at vokse op. Jeg så aldrig overgreb eller var nogensinde blevet slået. Var der små og mindre børn tilstede, opførte man sig som man var ædru.
Men vi skulle flytte, ned til midtbyen. Der var forhuse og baghuse, som var slum. Men, igen gode mennesker jeg følte mig tryg ved. Men de første år i skolen stod på syngende lussinger. Selvom det blev forbudt var det noget pædagoger kæmpede med flere år frem, indenfor folkeskolen.
Da jeg var ti havde jeg mødt et par drenge som var 2-3 år ældre end jeg. I vores kvarter. Jeg blev inviteret med til deres kvarter. De boede i rigmandsvillaer. Og de havde stjålet en Velo. Prøv en tur sagde den ene. Det ville jeg ikke, men de blev ondskabsfulde og jeg havde ikke andet valg.
Jeg væltede og fik hjernerystelse. Kort efter dukkede en patruljevogn op. Smed os alle tre ind på bagsædet. De to drenge blev kørt hjem , uden videre. Og den ene af drengenes bror kommer , ophidset farende hen til bilen. Og råbte. -Hvad er det for nogle mennesker du omgås.- En betjent siger. Det skal vi nok tage os af. Begge drengenes fædre var direktører. Jeg havde hjernerystelse og blev køresyg. Så patruljevognen kørte store omveje. Og skulle jeg kaste op , holdt man mit hoved ud af vinduet. På stationen blev jeg mishandlet i et par timer, Af en ældre betjent, som de unge betjente var frygtelig bange for. Jeg skulle indrømme at jeg havde stjålet knallerten. Men jeg nægtede. Jeg sagde jeg skulle tisse. Han ville ikke have pis på sig. Så jeg kom på toilet. Der barrikaderede jeg mig til min far hentede mig.
Da jeg kom i skole et par dage efter. Kunne jeg , først ikke snakke, Så mine forældre overtales til at jeg skulle på en , såkaldt, svagbørnskoloni. Men den var som det der er beskrevet af Godhavns børnene.
Fagforenings "kæmperne" var de der sagde -Hov Hov unge mand , når jeg kaldte samfundet et lorte samfund, - Er du ikke lidt forkælet. Jeg har kæmpet for dette samfund. Jeg har siddet i maraton forhandlinger med Anker Jørgensen. I 16 timer med kun en´ øl, en snaps og en sildemad. Anker Jørgensen må have været en travl mand. Selv i dag må man høre det pis. De burde vide at de taler til en som må grave dybt, for overhovedet at se de har bidraget til noget som helst positivt.
Jeg har spurgt mig selv, hvorfor er jeg ikke så traumatiseret. Jeg ser andre lide langt mere end jeg , pga. langt mindre grænseoverskridende oplevelser.
Det er ikke fordi jeg er hærdet. Det er fordi andre falder ud af dette billede man har af samfundet. Danmark er et kristent land, et liberalt demokrati, oplyst, Grundvig, Kirkegård osv. Det er det som traumatiserer. Folk vil have dem tilbage i dette fællesskab. Og traumet graves ned. Sådan fungerer jeg ikke. Jeg falder ikke ud af noget jeg aldrig har været en del af. Derimod er jeg, til nu, blevet beskyttet af mennesker jeg har deler dette land med. Jeg er blevet tolereret som jeg er. Det som bekymrer mig er at jeg ser det virkelighedsbillede, mange lever i som pseudo. Og at den ene politikker efter den anden vil presse deres individuelle opfattelser ned over hovedet på børn og unge. Og danske muslimer.
I lever måske i et liberalt og demokratisk samfund, men jeg er opvokset med fascisme.

Mads Greve Haaning, Birte Pedersen, Ruth Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Kære Jens Ole M jeg er ikke helt med på hvad du mener når du skriver “Jeg har aldrig haft fidus til fagforeninger.”
Fagforeninger er aldrig stærkere end de medlemmer er deltager aktivt.
Vi ser her bort fra de “alternative” gule, kristlige osv som gerne styres af det yderste højre LA og lige sindede.
Men.
Tror danske arbejder at de kan tage vare på sig selv og spare kontingentet, tager de grueligt fejl på en lange bane. Se artikel, og nyhederne omkring Nemlig.com, og det bliver kun værer.

Marianne Jespersen, Mads Greve Haaning, Maj-Britt Kent Hansen, Birte Pedersen, Mogens Holme, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jens Ole Mortensen, tak for en stærk beretning om uretfærdighed.
Godt du ikke er blevet traumatiseret.
Jeg forstår mistilliden til de, der aldrig har hjulpet dig.

Per Christiansen, det ville nok hjælpe på tilliden til fagforeningerne, hvis de også kæmpede for at ledige og fleksjobbere havde en overenskomst, og kunne få støtte af fagforeningen, istedet for at stå helt uden for i kontanthjælpssystemet.

Det er gået for vidt med udenforskab.

Jens Ole Mortensen, Birte Pedersen, Christel Gruner-Olesen, Gunvor Kaas, Mogens Holme og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Det er fortvivlende, at angsten for at miste et arbejde hos Amazon, Nemlig.com, Wolt m.fl. får en del (med)arbejdere til at affinde sig med elendige vilkår mht. aflønning, sundhed, arbejdsmiljø m.v.

Mange af disse (med)arbejdere i Danmark er udlændinge uden andre muligheder på arbejdsmarkedet.

Vi kan boykotte disse foretagender, der tryner deres (med)arbejdere ved ikke at handle der, men vi tager samtidig brødet ud af munden på lagerarbejderen, budet, chaufføren etc.

Derfor er fagforeninger et must for at få arbejdsområdet overenskomstreguleret. Men overenskomster, der som den hos Nemlig.com kun sikrer 15 timers arbejde om ugen og dertil forudsætter en form for akkordarbejde er uacceptable.

Jeg tænker tilbage på mine sommerferiejobs i 70'erne med elendig aflønning.

På et kæmpestort vaskeri, Geismar, hvor min timeløn var 8 kr., sad en værkfører og overvågede alle os på gulvet. Toiletbesøg var et problem, for så afbrød man kadencen i det store maskineri. Ve den, der skulle rende derud. Om formiddagen var der en pause på 10 minutter og eftermiddagen en på 7 minutter.

På Postgirokontoret var der tre dages oplæring. Timelønnen var vist 15. kr. Omkring den 1. i måneden var der travlt, og da skulle man blive, til dagens arbejde var udført. Men de fleste af månedens dage, var der ikke arbejde nok, og så blev man sendt hjem og fik kun betaling for den tid, man havde været der. Ingen havde oplyst om de vilkår. Vi var 300 på samme etage. I et glasbur sad dem, der overvågede vores indsats. Lavede man for mange fejl, blev man i alles åsyn kaldt ind i glasburet. Ved gentagelser blev man afskediget.

I mit arbejdsliv i Udenrigsministeriet har jeg været tillidsrepræsentant for tjenestemænd under en forhandlingsberettiget organisation. Arbejdsmiljørepræsentant har jeg også været. Det var altid svært at finde nogle, der ville påtage sig disse roller og gøre en indsats i solidaritetens navn, og vi kom aldrig igennem med alt, men vi kom igennem med mere, end det ville have været tilfældet uden organisering. Ligesom samarbejde med øvrige fagforeninger på arbejdspladsen styrkede medarbejdernes vilkår og rettigheder.

Marianne Jespersen

Fagforeningerne bliver aldrig stærkere end deres medlemmer. Det er medlemmerne, som skal sætte dagsordenen og forlange solidaritet , som skal stemme nej til dårlige ok-resultater, som skal sikre at fagbevægelsens ledere både selv viser og også presser politikerne til solidaritet med dem uden for arbejdsmarkedet. Medlemmer som er parate til at strejke og slås for retfærdighed, solidaritet og lighed. Din fagforening er naturligvis ikke bedre end hvad du og medlemmerne gør den til . Til gengæld er ingen eller svage fagforeninger og lav organisationsprocent den direkte vej til helvede - så støt dem der kæmper mod udnyttelsen, nedværdigelse, kreative ansættelsesformer og elendige vilkår ( fra Wolt til Amazon).