Sanktioner mod Rusland
Læsetid: 4 min.

Biden til Putin om sanktioner: ’Vi kunne være gået længere, men jeg valgte ikke at gøre det’

Skridt mod russiske regeringsembedsmænd og virksomheder skal straffe Kreml for indblanding i USA’s valg og for forfølgelse af oppositionsaktivisten Navalnyj. Men selv om sanktionerne er »afpassede«, har Rusland reageret med stor vrede
Joe Biden annoncerede torsdag nye sanktioner over for Rusland. Russiske regeringsembedsmænd har efterfølgende udtalt, at sanktionerne vil ødelægge alle chancer for at få et topmøde i stand mellem Biden og Putin.

Joe Biden annoncerede torsdag nye sanktioner over for Rusland. Russiske regeringsembedsmænd har efterfølgende udtalt, at sanktionerne vil ødelægge alle chancer for at få et topmøde i stand mellem Biden og Putin.

Tom Brenner

Udland
17. april 2021

Biden-regeringen udviser ti russiske diplomater og indfører mere vidtgående sanktioner imod russiske regeringsembedsmænd og virksomheder for at gøre gengæld mod Moskvas indblanding i amerikanske valg og cyberspionageanslag, herunder Solar Winds-hackerangrebet, der stod på fra marts til november 2020.

Sanktionerne, som er Biden-regeringens hidtil mest omfattende straffeforanstaltninger mod Kreml, vil også ramme seks russiske cybersikkerhedsselskaber, der menes involveret i Solar Winds-hackerangrebet, foruden 32 enkeltpersoner eller organisationer, som menes at have deltaget i russisk orkestrerede forsøg på at påvirke udfaldet af USA’s præsidentvalg i 2020.

Biden-regeringen har derudover forbudt amerikanske finansielle institutioner at købe nyudstedte rubelobligationer fra Ruslands centralbank eller fra andre store finansielle institutioner – et målrettet skridt imod Ruslands økonomi, der gør det vanskeligere at håndtere den russiske statsgæld.

Joe Biden understregede, at de amerikanske skridt er »proportionelt afpassede«, og at det er hans håb, at han og Vladimir Putin, som han tidligere på ugen oplyste om at der var nye sanktioner på vej, ville vise sig i stand til at stabilisere det amerikansk-russiske forhold. Men samtidig advarede han utvetydigt imod nye russiske militærindfald i Ukraine.

Proportionalitet

»Jeg gjorde det klart over for præsident Putin, at vi kunne være gået længere, men at jeg valgte ikke at gøre det. Jeg besluttede at handle proportionelt. USA ønsker ikke at starte en cyklus med konfliktoptrapning med Rusland,« sagde Biden torsdag i et direkte tv-indslag fra Det Hvide Hus. Han bekræftede også, at han havde tilbudt Putin et topmøde i Europa i sommer, og at deres respektive hold nu vil gå i gang med at diskutere forberedelser.

»I en lang historisk kappestrid har vores to lande altid været i stand til at finde veje til at håndtere spændinger og til at forhindre dem i at eskalere ud af kontrol,« sagde den amerikanske præsident. »Jeg udtrykte også min overbevisning om, at en direkte og personlig kommunikation ville blive afgørende for at nå frem til et mere udbytterigt forhold.«

Biden tilføjede, at han havde understreget USA’s ufravigelige støtte til Ukraines territoriale integritet. »Nu er det på tide at nedtrappe konflikten,« sagde Biden. »Vejen frem må gå via eftertænksom dialog og diplomatisk proces.«

Den amerikanske regering offentliggjorde samtidig en rapport, der detaljeret redegør for afsløringer af russiske spionagemetoder. For første gang har USA sat navn på SVR, Ruslands udenlands-efterretningsvæsen, som den russiske tjeneste, der stod bag Solar Winds-hackerangrebet, der trængte ind i USA’s forbundsstatslige netværk og kompromitterede over 16.000 computersystemer. Medlemmer af russiske efterretningstjenester er da også blandt de diplomater, der udvises fra USA, fastslog Det Hvide Hus.

Rusland har reageret med vrede på de nye sanktioner, og nogle russiske regeringsembedsmænd har endda sagt, at sanktionerne vil ødelægge alle chancer for at få et topmøde i stand mellem Biden og Putin. Ruslands udenrigsministerium, der har indkaldt den amerikanske ambassadør til en »vanskelig samtale«, kalder sanktionerne for »aggressiv opførsel« og advarer om, at russiske modsanktioner nu er »uundgåelige«.

De sanktionsramte russere tæller navne som Aleksej Gromov, en Kreml-embedsmand, der fører opsyn med Ruslands medier og beskyldes for at have forsøgt »at forværre spændingerne i USA ved at miskreditere den amerikanske valgproces i 2020«. Jevgenij Prigosjin, en forretningsmand med tætte bånd til Kreml, der beskyldes for at have stået i spidsen for Internet Research Agencys onlinetrolling-operationer og en oversøisk paramilitær kampgruppe, er et andet centralt mål for sanktionerne – det samme er informationstjenester og medieselskaber, der er knyttet til russiske efterretningstjenester. Også Konstantin Kilimnik, en ukrainsk politisk konsulent og tidligere assistent for Paul Manafort, er sat på sanktionslisten for valgindblanding og for at have bistået Ukraines skandaliserede ekspræsident Viktor Janukovitj.

Eliteklub

Amerikanske regeringsembedsmænd siger, at tanken med de nye sanktioner er at gå længere end i tidligere forsøg på at straffe Moskva for dets angreb på amerikanske institutioner og allierede. Men flere af de ramte russiske regeringsembedsmænd slår sanktionerne hen i spøg med bemærkninger om, at de betragter tilføjelsen af deres navne til USA's sanktionsliste som et ærefuldt medlemskab af en eliteklub.

Der er allerede tegn på, at sanktionerne vil føje øgede spændinger til det allerede anstrengte forhold mellem Rusland og USA. Siden sidste måned har Moskva netop været i gang med den største militære troppeopbygning ved sin grænse til Ukraine siden annekteringen af Krim i 2014, hvilket har udløst frygt for forestående invasion.

Kremls talsmand, Dmitri Peskov, udtalte, at Rusland agter at gøre gengælde mod de nye sanktioner. »Princippet om gensidighed gælder … for bedst at sikre vores egne interesser.«

Ny milepæl

Biden-administrationen bebudede i sidste måned, at der ville komme sanktioner som modtræk mod forgiftningen og fængslingen af oppositionspolitikeren Aleksei Navalnyj. Sanktionerne omfatter visumrestriktioner, eksportrestriktioner på stoffer, der kan bruges til at fremstille kemiske og biologiske våben, og målrettede foranstaltninger mod syv højtstående medlemmer i den russiske regering, herunder indefrysning af russiske aktiver i udlandet.

Sanktionskridtene omfatter også tidligere udvidelser af de sanktioner, som allerede gælder i henhold USA lov om kontrol med kemiske og biologiske våben.

Selv om forbuddet mod at købe russiske statsobligationer først træder i kraft 14. juni, udløste meldingen om sanktionerne et betydeligt frasalg af russiske aktiver på børserne og et kursfald på rublen, som dog siden har stabiliseret sig, skriver erhvervsavisen Financial Times fredag.

Skridt imod den russiske statsgæld er længe blevet anset for en ’atomknap’ for USA, og selv om de endnu er beskedne, udgør de en ny milepæl i Washingtons sanktionsregime imod Rusland, som løbende er blevet udvidet, siden Obama-regeringen indførte de første sanktioner imod Moskva efter den russiske annektering af Kreml i 2014.

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bidens pæne konfliktoptrapning finder ikke blot sted på et tvivlsomt grundlag - den er også ude af proportion. Og det gælder på samtlige punkter, ikke mindst påstandene om russisk indblanding i amerikanske valg - husk de amerikanske indblandinger i russiske valg (historisk set nok mest markant da Jeltsin blev valgt (Clinton og denne indgik direkte en aftale om støtte).

Jan Jensen, Erik Boye, Anders Graae, Torben Arendal, Per Torbensen, Lars Løfgren og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar

...Bravo Biden

Niels Jakobs siger 'bravo' til en udvikling, som indebærer at det amerikanske forsvarsbudget, som i forvejen er astronomisk og mange gange større end både Kinas og Ruslands, endnu en gang skal øges. Biden har just annonceret dette.

Argumentet er at russerne kommer; de trapper deres tilstedeværelse op ved den ukrainske grænse. Og Biden har ret i at russerne styrker deres støtte til separatisterne i det østlige Ukraine - men hvad er forhistorien? Den er bl.a. at amerikanske politikere og finansgrupper i 2014 bidrog kraftigt til et kup mod en demokratisk valgt præsident i Ukraine - hvorpå store folkelige protester opstod på Krim samt i regionerne Luhansk, Kharkiv, Dnitpropetovsk, Zhaporiziha, Kherson, Mykolaiv og Odessa. En stor del af de protesterende blev slået ned af kupregeringen og dens tilhængere i Kiev (herunder ved den katastrofale mordbrand i Odessa by) - mens Luhansk og Donetsk med støtte fra Rusland mobiliserede militært og fjernede de ukrainske styrker, som var loyale mod kupregeringen (en stor del af dem var imidlertid ikke; de tilsluttede sig seperatisternes forståelige krav om autonomi fra kupregeringen). Den ukrainske kupregering svarede igen ved militær intervention mod de to regioner, mens man besatte Kharkiv, hvor der også var risiko for at separatister ville overtage kontrollen med regionen. Siden har der været krigshandlinger i/omkring de to regioner, mens Krim efter en folkeafstemning, som har været genstand for megen debat og informationskrig mellem USA/EU/Ukraine og Rusland, tilsluttede sig Rusland.

Meget mere kunne og burde tilføjes, men ovenstående er i sig selv væsentlig baggrundsforståelse for den aktuelle situation. Amerikanerne og russerne fører en stedfortrædende krig i det østlige Ukraine - og Ruslands /separatisternes mål er at de to regioner vinder autonomi/uafhængighed fra Ukraine, mens Ukraine/USA/EU stiller krav om at regionerne forbliver ukrainske.

Forud for den aktuelle oprustning (russerne forstærker sine positioner, ukrainerne forstærker deres og appellerer til NATO om støtte og medlemsskab), går en lang og slingrende historik med gensidige brud på våbenhviler, obstruktioner/forsøg på opretholdelse af Minsk-fredsaftalen som skulle facilitere lokale valg i de to regioner samt informationskrige iht. de forfatningsbrud, krigsforbrydelser o.a. som fandt sted under og efter kuppet i 2014.

Bidens bagtæppe for at trappe konflikt op med sanktioner og øge det amerikanske forsvarsbudget med henvisning til russernes støtte til de ukrainske separatister er altså at USA har taget del i et statskup i Ukraine, som naturligt har medført borgerkrigslignende tilstande i et land som Rusland historisk har stærke bånd til, dybe interesser i og deler en meget lang landegrænse med. Det forekommer højest usandsynligt at den daværende Obama-administration og de republikanske toppolitikere, som åbenlyst bakkede op om kuppet i 2014 ikke har vidst at Rusland måtte/ville reagere (hvordan ville USA mon reagere på et venstreorienteret, russisk støttet kup i Mexico? Hvordan reagerede man mod Cuba (som USA fortsat opretholder indgribende sanktioner mod)?). Derfor står Biden med en(dnu) en krigs- og konfliktsituation, han som vicepræsident i høj grad har været med til at skabe - og det er så denne, han og hans politiske partnere benytter som afsæt til at de amerikanske militærkontraktører kan berige sig yderligere på de amerikanske skatteborgeres regning - samt fastholde og optrappe en krigstilstand, som har svære følger for de berørte, civile områder. Og imens peges alle fingre ad Rusland, som jo iøvrigt beskyldes for allehånde andre forbrydelser.

Mikael Velschow-Rasmussen, Anders Graae, Flemming Berger, Lars Løfgren, Jesper Edinger Andersson , Torben Arendal, Birthe Drews, Karsten Nielsen, Kai Birk Nielsen og Jens Jensen anbefalede denne kommentar
Mia Jacobsgaard

Krim ikke Kreml;)

Lars Rasmussen

Hvad har Kreml givet til Ukraine?

Et krimskram :-)

Alternativ historieskrivning får snart os til at søge visum til Rusland, Hanne.

USA er altså nu med Biden blevet krigslystent og Putin den forfulgte, må vi have at vide. For sandheden om uromageren, den nye Zar skal overdøves.

Trump passede nok Hanne meget bedre med sin leflen for autokraten og snigmorderen Putin, ikke?

Trump var også krigslysten, Niels Jakobs - og bestemt farlig for verdensudviklingen. Men han samarbejdede bestemt ikke med Putin. Eksemplerne er mange; Trump opsagde missilaftalen med Rusland, Trump angreb flere gange Ruslands samarbejdspartnere (Syrien og Iran), Trump indførte adskillige sanktioner med Rusland, Trump forsøgte et statskup i Venezuela og fører økonomisk krig mod styret samt Nicaraguas ditto (begge styrer samarbejder med Rusland). Havde Trump været Putins mand, ville han næppe have beredt Putin militære, politiske og øknomiske udfordringer og problemer - der er vist gået lidt rigelig Russiagate i den for dig.

Kan du huske da Biden om Trump sagde at denne havde forrådt de amerikanske familier og deres udsendte sønner, da rygterne om at Trump havde ignoreret at CIA-briefings om at russerne havde sat dusører på de amerikanske soldater i Afghanistan? Idag ved vi at Trump ikke blev briefet, fordi CIA vurderede at rygterne havde lav troværdighed - men stadig genfortælles rygtet. Trump havde åbenbart så intensivt et samarbejde med Putin at man gentagne gange (ovenstående er langt fra eneste eksempel) måtte opfinde historier om det.

Joe Bidens gik til valg på, at russia offered bounties to kill us troops. Og det hele skete mens Trump var præsident, og aldrig ville ske under my watch. Nu skete det jo heldigvis slet ikke. CIA har indrømmet, at det var en and. De siger det har lav til moderat troværdighed..haha...som på CIA'sk betyder at det var løgn, men at establishment-pressen alligevel kan skrive noget med troværdighed.

Men er det det Biden mener med afpasset? Afpasset efter at russia offered bounties to kill us troops viste sig at være løgn?

Hov! det historie er jo blevet fortalt!!

Jan Jensen, ja - og det er jo højest informativt når vi husker tilbage på hvordan den amerikanske mainstreampresse svømmede over af bebrejdelser mod Trump - og hvordan historien om de russiske dusører blev kolporteret som fakta, herunder af New York Times. Biden demonstrerede ved samme lejlighed enten en eklatant uvidenhed og naivitet - eller en giftigt beregnende indstilling, da han brugte denne misinformation som anledning til at forstærke den tynde historie om Trumps følgagtighed overfor Putin (som jo var ved at tabe momentum, i og med at der trods flere års undersøgelser ikke kunne etableres beviser for at Trump var i Putins sold).

Hér har vi i øvrigt Pelosi, som forlanger at man skal reagere omgående - og dét med sanktioner - overfor Ruslands dusørpolitik i Afghanistan:
https://www.information.dk/telegram/2020/07/pelosi-fastholder-sanktionsk...

Hvis det ikke var fordi det har fået så store negative konsekvenser for relationerne mellem Rusland og USA, så er hele denne affære nærmest morsom. Men alt taget i betragtning er det udtalt tragikomik.