Klimatopmøde
Læsetid: 6 min.

Bidens store ambition: USA skal halvere sit udslip af drivhusgasser inden 2030

Torsdag annoncerer præsidenten USA’s nye reduktionsmål på et to dage langt topmøde, hvor 40 nationer og repræsentanter for erhvervslivet og klimabevægelsen deltager. En reduktion på 50 procent over ni år er ifølge iagttagere mulig, men politisk set en kæmpe udfordring
USA's præsident, Joe Biden, præsenterer torsdag på et topmøde USA's nye reduktionsmål. Kilder i Biden-regeringen siger til kilder, at USA's reduktionsmål for 2030 vil blive omkring 50 procent. Det vil være næsten en fordobling af det mål, præsident Barack Obama i sin tid satte for USA, nemlig en reduktion på 26-28 pocent i 2005.

USA's præsident, Joe Biden, præsenterer torsdag på et topmøde USA's nye reduktionsmål. Kilder i Biden-regeringen siger til kilder, at USA's reduktionsmål for 2030 vil blive omkring 50 procent. Det vil være næsten en fordobling af det mål, præsident Barack Obama i sin tid satte for USA, nemlig en reduktion på 26-28 pocent i 2005.

AP Pool

Udland
22. april 2021

For fire år siden blev USA under præsident Donald Trump kendt verden over som klimabenægter. I dag, med Joe Biden i Det Hvide Hus, er landet tilbage i front med en ambitiøs plan om at halvere sin udledning af drivhusgasser inden 2030.

Præsident Biden planlægger at fremlægge USA’s nye nationale reduktionsmål under Parisaftalen ved et virtuelt topmøde torsdag og fredag med 40 stats- og regeringschefer, finansministre, repræsentanter for den private sektor og for klimagrupper, herunder ungdomsbevægelsen Fridays for the Future.

Præsidenten har inviteret ledere fra alle verdensdele – industrilande i Europa og Asien såvel som udviklingslande og små ønationer, der risikerer at blive oversvømmet af stigende vandstand, medmindre den globale opvarmning bliver holdt under 1,5 grader celsius i 2050.

Danmark er ét af syv europæiske lande indbudt af Det Hvide Hus. Statsminister Mette Frederiksen (S) vil medvirke i et virtuelt møde fredag om udvikling af ny klimateknologi.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Søren Henrik Jepsen

Kommentar til dette afsnit:

“ USA og EU anvender forskellige år som udgangspunkt for deres reduktionsmål, hvilket kan give et skævt billede af ambitionsniveauet. EU går helt tilbage til 1990, mens USA bruger 2005, hvor udledningen i kraft af en robust økonomisk vækst slog rekord. I 1990 var USA’s udslip derimod betydeligt lavere.

Så hvis USA brugte samme basisår som EU (1990), ville Bidens reduktionsmål vokse fra 50 til 58 procent og dermed ligge lidt højere end EU’s på 55 procent. Kilder i Biden-regeringen oplyser, at Det Hvide Hus ikke vil redegøre i detaljer for, hvordan USA når i mål, under topmødet.”

Jeg tror, der er en fejlslutning: Hvis USA’s udledning var lavere i 1990 end i 2005, så er det lettere at nå de 50% reduktion, når basisåret er 2005. Altså, Bidens mål er ikke særligt ambitiøst og meget lavere end EU’s mål.

EU vil faktisk reducere CO2-udslippet med 55% i 2030, sammenlignet med 1990. det er ganske godt, og hvis USA vil reducere deres med 8% mere i samme periode, skal de have mange tak for det.

Det spændende er, hvordan en EU´s mest fodslæbende lande på dette område vil reagere på det nye EU-mål. For indtil nu har den danske regering jo ikke ligefrem set ud til at syntes, co2-reduceringer er særlig vigtigt, - i hvert fald ikke hvis det koster noget.

Jesper Lykke Jacobsen

Her er et link, som viser CO2-udslippet i USA for årene 1975 til 2020:
https://www.statista.com/statistics/183943/us-carbon-dioxide-emissions-f...

For 1990, 2005 og 2020 er det henholdsvist 5040, 5999 og 4571 megatons. En reduktion på 50 % fra 2005-niveauet giver altså 3000 megatons, hvilket ville svare til en reduktion på omkring 40 % fra 1990 niveauet, altså dér hvor EU lover en væsentligt større reduktion på 55 %.

Den lovede reduktion svarer med andre ord til 34 % fra det nuværende udslip (altså det i 2020), hvilket vil være opnåeligt ved en årlig reduktion på 4,1 % over de næste 10 år. Sidstnævnte kan sammenholdes med den nuværende underliggende tendens, som er på en reduktion på 2,1 % per år i perioden 2007-2020. Løftet svarer altså til cirka en fordobling af den nuværende underliggende nedadgående tendens.

Jeg håber disse tal sætter tingene lidt i perspektiv.