Baggrund
Læsetid: 3 min.

En bus i brand og 55 sårede betjente: Her er, hvad du skal vide om uroen i Nordirland

Brexit-aftalens grænsekontrol har fået frustrationerne til at kamme over blandt de dele af den nordirske befolkning, der ønsker at forblive en integreret del af Storbritannien. Men hvad ligger egentlig bag? Få overblikket her
55 politibetjente er blevet såret under de natlige voldsudbrud, der nu har stået på i en uge.

55 politibetjente er blevet såret under de natlige voldsudbrud, der nu har stået på i en uge.

Jason Cairnduff

Udland
10. april 2021

Gadeurolighederne brød i sidste uge ud i Derry, Belfast og andre større byer i County Atrim, et af de seks amter i Ulster-provinsen, der udgør Nordirland. Biler er blevet sat i brand, og molotovcocktails og murbrokker er blevet kastet mod politiet. Værst har uroen været i Belfast, hvor en bybus onsdag aften blev kapret og efterfølgende brændt af.

55 politibetjente er blevet såret under de natlige voldsudbrud, der nu har stået på i en uge.

Nordirlands politiledelse betegner de mange angreb på betjente som »virkelig chokerende«, mens det regionale styre, North Ireland Executive, efter et hasteindkaldt møde i en fælleserklæring betegner begivenhederne som »beklagelige«.

Arlene Forster, leder af Democratic Unionist Party (DUP) og nordirsk førsteminister, fordømmer brandbombningen af bussen og kalder urolighederne for »en skændsel for vores samfund«.

På Twitter skriver hun: »Dette er ikke protester. Det er vandalisme og mordforsøg. Disse handlinger repræsenterer ikke, hvad unionisme eller loyalisme står for.«

Natten til torsdag udbrød nye protester ved fredsmuren i det centrale Belfast, som skiller kvarterer i Shankill og Springfield, hvor beboerne er henholdsvis protestantiske unionister, der ønsker at forblive en integreret del af Storbritannien, og så katolske nationalister, der hellere ser Nordirland forenet med Republikken Irland.

Det begyndte med afbrændinger af dæk og skraldespande og kulminerede med et overfald på buschaufføren, kapringen af bussen, mens den var i fart og et efterfølgende overfald på en pressefotograf fra avisen Belfast Telegraph.

Ifølge politiets pressemeddelelse torsdag havde mindst 600 personer samlet sig ved skellet mellem de unionistiske og nationalistiske kvarterer i Shankill og Springfield. Seks gummikugler blev affyret onsdag aften, otte betjente blev såret og to mænd på henholdsvis 18 og 28 år blev anholdt, mistænkt for anstiftelse af optøjer.

Urolighederne fortsatte natten til fredag, hvor politiet i Belfast måtte bruge vandkanoner for at sprede uromagerne.

Hvem står bag?

Volden har fundet sted i overvejende unionistiske kvarterer, herunder Waterside-bydelen i Derry, i byerne Carrickfergus og Newtownabbey og i Shankill-området i det centrale Belfast.

Uromagerne har som oftest været små grupper på mellem 20 og 40 personer, men angrebenes vedvarende natur og voldsomheden i urolighederne natten til torsdag har rystet mange og udløst krav om politisk handling.

Mange har udtrykt dyb bekymring over, at også børn helt ned til 12-årsalderen ser ud til at have deltaget i uroen, og over, at volden snarere end at være spontan ser ud til at være planlagt af organiserede grupper, der blandt andet består af kriminelle bander.

Hvad er baggrunden for uroen?

Spændingerne i de unionistiske dele af Nordirland er taget til, siden grænsekontrollen trådte i kraft i januar i kølvandet på Brexit.

Selv om befolkningen i Nordirland stemte for at forblive i EU, støttede DUP-partiet Brexit i et risikabelt indenrigspolitisk spil. Men hvor partiet så Brexit som et middel til at styrke Nordirlands plads i Storbritannien, blev det med de særordninger, som blev udarbejdet i den ’hårde’ Brexit-aftale mellem Boris Johnson og Bruxelles, tydeligt, at højere politiske mål med fokus på Storbritanniens suverænitet havde forrang.

Ikke mindst den såkaldte Nordirland-protokol, der har medført grænsekontrol af varer, som sendes fra Storbritannien, har øget frygten for regionens plads i unionen og derfor skabt vrede blandt unionister.

DUP har iværksat en officiel kampagne for at få afskaffet Nordirland-protokollen, men nogle ser også volden som en gengældelsesaktion mod politiet, som den seneste tid har slået hårdt ned på organiseret kriminalitet i de områder, hvor størstedelen af befolkningen er unionister.

Naomi Long, Nordirlands justitsminister, siger, at Boris Johnsons »uærlighed« omkring konsekvenserne af et hårdt Brexit for Nordirland har bidraget til unionisternes vrede, ved at vildlede dem til at tro, at der ikke ville komme kontrol med varer fra Storbritannien.

Vreden over Brexit har ulmet længe, men den udløsende faktor for volden synes at være den nordirske anklagemyndigheds beslutning om ikke at skride ind mod ledere af det nationalistiske Sinn Féin-parti, efter at de i sommer deltog i en begravelse af en fremtrædende nationalist og dermed overtrådte coronarestriktionerne.

Hvad gør politikerne ved sagen?

Mange er bekymrede for, at uroen risikerer at udhule den politiske fredsaftale i Nordirland.

Nordirlandsminister Brandon Lewis vil nu holde møder med lederne for de fem politiske partier i det nordirske regionalstyre med det formål at bringe volden til ophør.

Der har også lydt opfordringer til et topmøde mellem Boris Johnson og den irske premierminister, Micheál Martin. En af de vigtigste politiske udfordringer vil være, hvordan man kan imødekomme DUP-partiets krav om, at Nordirland-protokollen skrottes, og hvordan man kan slå ned på de radikaliserede unionister, der menes at stå bag urolighederne.

© The Guardian og Information.
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

David Zennaro

Jeg er virkelig træt af den type angelsaksiske overskrifter, om at man her får alt at vide, som man har behov for. For det første kommer artiklen ikke ind på den virkelige årsag til konflikten i Irland, nemlig at Nordirland er en britisk koloni. Og at deres støtter er efterkommere af kolonister, som flyttede dertil på den britiske regerings initiativ. Den konflikt har der i nogle årtier været lagt låg på, fordi begge lande har været med i EU. Nu blusser den op, fordi den underliggende konflikt stadig er der. Og med mindre man får taget fat om det problem vil spørgsmålet om bander mm. kun være de sidste gestaltninger i den.

Henriette Laidlaw, Eva Schwanenflügel, Annette Chronstedt og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Håber at udviklingen kan føre til et genforenet Irland.