Ukraine
Læsetid: 5 min.

Ekspert om Ruslands pres på Vesten: »Der er omkring 25 procent risiko for krig i Ukraine«

EU har lige nu blikket rettet skarpt mod udviklingen i Rusland, hvor præsident Putin har sendt 100.000 soldater til den ukrainske grænse, mens oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj i øjeblikket er i livsfare i et russisk fængsel. Alligevel valgte EU’s ministre mandag ikke at vedtage yderligere sanktioner
Aleksej Navalnyj for retten, efter at han kom tilbage til Rusland tidligere i år.

Aleksej Navalnyj for retten, efter at han kom tilbage til Rusland tidligere i år.

Ritzau/Scanpix

Udland
21. april 2021

Krisen tager til mellem Rusland og Europa. I de seneste dage har der udviklet sig en nervepirrende konfrontation, som omhandler udvisninger af diplomater, en dødssyg oppositionspolitiker og ikke mindst øget militær tilstedeværelse omkring den annekterede Krim-halvø.

Vi har talt med en ruslandsekspert, en tidligere udenrigsminister og en EU-politiker om de øgede spændinger mellem Rusland og Vesten. Her er det ruslandseksperten Flemming Splidsboel Hansen fra DIIS.

– Hvad skal EU stille op mod et regime som det russiske?

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Efter at Rusland er blevet angrebet fra vest tre gange i nyere tid med enorme menneskelige og økonomiske tab, som har betydning for landet den dag i dag, har Rusland en rimelig grund til at være paranoid vedr. sådanne angreb fra vest. Det må være rimeligt at antage, at en regering vil blive væltet på stedet, hvis den ikke sikrede grænsen mod vest til tænderne.

Derfor er en buffer mellem dets grænse og NATO-landene et rimelig systemløsning. Det kan føles urimeligt for f.eks. ukrainerne, men her kunne vi og russerne sørge for økonomisk kompensation.

Dette system var sat i værk. Havde vi ikke udfordret dette system, havde vi i dag kunne benytte det russiske kæmpemarked, dets råstoffer og dygtige folk. Samtidigt havde vi levet i den roligste periode nogensinde.

Per Torbensen, Mogens Holme, Lars Løfgren og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Flemming Jensen

Vi har faktisk overordnet set levet i rolige tider i de sidste 100 år.
Det skyldes nok primært den atomare tidsalder vi har haft siden anden verdenskrig.
Hvad angår Rusland ,så opføre de sig som den lille uartige dreng i klassen.
Ruslands økonomi er på størrelse med Hollands.
Vi bør derfor ikke betragte Rusland som nogen nævneværdi trussel.
De har ikke råd til store konflikter.
Vi skal stoppe med at ligge under for russerne og engang for alle sætte dem på plads.
Krisen i Ukraine er et godt eksempel og ikke mindst sagen med Navalny.

Det er faktisk i dag, at Vladimir Putin holde tale til det russiske folk.

Men han er ikke specielt populær i tiden, og samtidig forventes der ret store demonstrationer til fordel for den fængslede oppositionspolitiker, Aleksej Navalnyj. Altså alt i alt et ganske uvant statement for Vladimir Putin, der formentlig vil bruge den "gamle kanin" med at fremtræde som stærk mand.

Måske er der derfor, at 150.000 soldater er trukket frem foran grænsen til Ukraina. Men Finland, der gennem de seneste 5-6 år har haft kraftige provokationer fra patruljerende russiske enheder langt inde i landet, kan i hvert fald mærke disse troppetransporter.

Om Vladimir Putin vil angribe Ukraina ved jeg selvfølgelig ikke. Men gennem de sidste 2 uger er cirka 1.400-1.600 russiskvenlige og våbenføre mænd fra Serbien, Republika Srbska og i en vis grad fra Bosnien I Hercegovina rejst til Rusland for at hjælpe regulære russiske "frivillige" tropper inde i den såkaldte "Folkerepublik" Donetsk.

En af disse frivillige fra Serbien, der i øvrigt kalder sig volontører, udtalte for nogle dage siden til internetmediet, Balkan Insight, at de havde modtaget pas fra både Rusland og fra Donetsk, "og at det derfor var deres hellige pligt at møde op og støtte Rusland".

Nu følger Nato formentlig også med i, hvad der forgår, så selvfølgelig kan dette være iscenesat af Rusland for at sætte Nato under pres, - eller lige frem provokere til angreb på de russiske tropper.

Og et angreb på Rusland vil formentlig kunne samle det russiske folk omkring den "stærke mand". Selvfølgelig vil Rusland kunne vinde militært frem på kort sigt. Men om Rusland kan vinde på langt sigt, når Nato for samlet tropper og udstyr nok, er tvivlsomt.

Jørgen Larsen

@Jan Jensen - Man skal vidst være historisk selektiv og/eller uvidende om Ruslands historie, hvis man opfatter Rusland som en forfulgt uskyldighed. Rusland er både ofre og gerningsmand til en lang række krige og annektering.

Det Ukrainske folk kan og skal selvfølgelig selv bestemme sin fremtid - uanset, hvad man måtte mener i Moskva. Vi ønsker selvfølgelig fredelige relationer med Rusland. Det vil være til gavn for begge partner. Men der gælder det samme for Rusland som for Kina. Der er en grænse, som ikke kan overskrides, uden alvorlige konsekvenser.

jens christian jacobsen

Krim blev overdraget til Ukraine i 1954 efter Stalin havde tømt halvøen for den oprindelige tartariske befolkning. Og staten Ukraine blev til i 1795 efter flere krige mellem kosakker, polakker og det russiske kejserrige. Kosakkerne boede vesr for floden Dnjepr. Øst for boede russisktalende bønder.
Hvis der fandtes historisk retfærdighed blev Krim overdraget til resterne af tartarfolket og området øst for Dnjepr til russerne. Eneste nuværende nation der næppe kan stille historiske krav på områderne - er Ukraine.
Men NATO vil jo have oprustning. Derfor har Ukraine vind i sejlene i int. presse.