Baggrund
Læsetid: 4 min.

Eksperter: Grønlandsk regeringsgrundlag har langsigtede visioner. Det bliver der brug for

De nye grønlandske regeringspartier, IA og Naleraq, har en bemærkelsesværdig vision om langsigtede reformer. I deres regeringsgrundlag er der konkrete planer for det meget omtalte mineprojekt Kvanefjeld – og meget få ord om selvstændighed
Ved valget den 6. april endte venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit som Grøndlands største parti - en sejr, de her fejrer i Nuuk. Fredag aften dansk tid meddelte IA så regeringsplaner med midterpartiet Naleraq.

Ved valget den 6. april endte venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit som Grøndlands største parti - en sejr, de her fejrer i Nuuk. Fredag aften dansk tid meddelte IA så regeringsplaner med midterpartiet Naleraq.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Udland
19. april 2021

Efter ni dages forhandlinger blev Grønlands nye regeringsleder, Mute B. Egede fra IA, og hans forhandlingspartner, Hans Enoksen (Naleraq), sent fredag dansk tid enige om en såkaldt koalitionsaftale.

Det er kun anden gang i historien, at det store grønlandske socialdemokrati Siumut ikke har været med i den proces. Forrige uges valg sikrede nemlig systemskifte og gjorde 34-årige Mute B. Egede til Grønlands hidtil yngste regeringsleder.

Samfundsforsker Rasmus Leander Nielsen fra Grønlands universitet, Ilisimatusarfik, kalder aftalen »koncis« og siger, at den slags dokumenter i Grønland nogle gange kan være op til 50 sider – som nogle gange bare er Siumuts valgprogram, der er skrevet lidt om.

»Det er en relativt kortfattet aftaletekst skrevet på en måde, hvor man let kan se begge partiers aftryk,« siger han.

Især bliver der ifølge forskeren lagt vægt på opgøret med Kim Kielsen-tiden, idet man gerne vil sikre stabilitet med brede forlig.

Martin Breum, der journalist og forfatter til flere bøger om Grønland og Arktis, hæfter sig også ved visionerne om brede forlig.

»Mange af særligt de sociale problemer – misbrug af børn, alkoholisme, hjemløshed og så videre – kan jo ikke klares med korte quickfix’. Ved lanceringen i fredags lovede Mute B. Egede reformer, der rækker ud over den indledte valgperiode. Det, han siger – hvis jeg forstår ham ret – er, at han gerne ser, koalitionen vil lave forlig med Siumut på centrale områder,« siger Martin Breum.

»Hvis han formår at være den landsstyreformand, der for eksempel laver langsigtede socialpolitiske forlig, kommer han til at skrive historie i Grønland.«

Hvad med mineprojekterne?

Eksplicit i regeringsgrundlaget står der, at det meget omdiskuterede Kvanefjeld af miljømæssige årsager skal lukkes så hurtigt som muligt, siger Rasmus Leander Nielsen.

»Altså lukkes i den forstand, at der skal trykkes på den pauseknap, som fungerer, så længe der er politisk opbakning til det. Men der står meget tydeligt, at koalitionen er enig om, at der ikke skal udvindes uran i Grønland.«

Med pauseknappen refererer han til en gammel aftale om, at der på politisk niveau kan nedlægges veto mod projektet – også selv om det er så fremskredent som nu. 

»Men hvis regeringen for eksempel falder fra hinanden om nogle år, og der kommer et andet politisk flertal, så er vi måske tilbage ved den situation, vi har haft de senere år. Alle dem, der er imod Kvanefjeld, ser det her som en stor sejr – og det er det jo også på den korte bane. Men det er det ikke nødvendigvis på længere sigt,« siger han.

Hvad med fiskeriet?

Martin Breum siger, at de to partier kan blive enige om at sige ordet ’bæredygtighed’ i forbindelse med ’naturressourcer’. Men at det er uklart, hvordan bæredygtigheden skal opnås. I valgkampen har IA slået til lyd for en fiskeripolitik, som er mere lydhør over for biologernes råd om at begrænse overfiskeri, men det står der ikke noget om i regeringsgrundlaget.

»Her er det vigtigt at notere sig persongalleriet: Aqqaluaq B. Egede (IA, red.) er blevet fiskeriansvarlig i Landsstyret, hvilket ikke betyder noget på papiret, men han har været meget tætte kolleger med Hans Enoksen. Muligvis er der tale om en kalkuleret kemi. Man regner med, at de forestående svære forhandlinger vil kunne glide lettere, fordi Egede som fiskeriminister er tæt på Enoksen, for hvem de små fiskeres vilkår er hjerteblod,« siger han og tilføjer, at den fiskerikommission, der sidder og arbejder nu, ikke er nævnt i aftalen.

Fiskerikommissionen skulle egentlig have været færdig sidste sommer, men på grund af corona er den blevet udskudt. Når dens endelige rapport ligger klar, skal et større lovgivningsarbejde i gang.

»Man vil gerne lave bredere forlig, så det er langtidsholdbart, og der står meget om bæredygtighed,« siger Rasmus Leander Nielsen, der også mener, at det er problematisk, at ordet ikke defineres klarere:

»Er det lokale fiskere eller helt store aktører, der skal tilgodeses? Der er gode skåltaler, men det er svært at blive klog på, hvad der præcis skal lægges i det,« siger han.

Hvad med de sociale problemer?

Aftalens massive fokus på sociale problemer og ulighed afslører ifølge Rasmus Leander Nielsen, at der er tale om et »relativt venstreorienteret« regeringsgrundlag.

»Ingen er uenige om, at de sociale problemer og uligheden er massiv. Det er et område, som står både IA og Naleraq nært, og de lægger også op til et ministerium, der skal se på forhold for børnene. I regeringsgrundlaget er der en stærk socialpolitisk strømpil,« siger Rasmus Leander Nielsen, som dog tilføjer, at det altid er et område, der fylder meget i valgkampen, men som politikerne ofte har tendens til at glemme indtil næste valg.

Og hvad med selvstændighed?

På papiret har Naleraq mere travlt med selvstændighed end IA, men i regeringsgrundlaget er der ifølge Rasmus Leander Nielsen fundet »en vis balance«, selv om det er skrevet i meget pragmatiske termer.

Martin Breum kalder regeringsgrundlaget »et tydeligt kompromisprodukt med mange overordnede hensigtserklæringer«, og det understreges måske bedst af selvstændighedsområdet, mener han.

»Der står meget lidt om det – ordene ’løsrivelse’, ’selvstændighed’ og ’statsdannelse’ er slet ikke nævnt. Men når du ser på regeringsgrundlaget, skal det jo ses sammen med den personsammensætning, som nu skal lede landet.«

Pele Broberg bliver ny udenrigsminister, og han er en ivrig fortaler for løsrivelsen, hvilket da vil sætte sit præg på det nye samarbejde mellem Grønland og den danske regering, påpeger Martin Breum.

»Men Forfatningskommissionen er ikke nævnt, og der er ikke aftalt noget om, at der skal sættes ekstra ind for at fremme løsrivelse, som jo ikke kun handler om forholdet til Danmark. Man kunne tage en lang række initiativer for at fremme ’grønlandiseringen’ – for eksempel ved at stille krav til offentligt ansatte, som ikke taler grønlandsk om, at de skal følge særlige sprogkurser. Det er der ikke fokus på,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

18/apr/2021

Kære Grønland,
Danmark vil altid være den mindst,
jeg gentager: mindst, besværlige
samarbejds-partner, så forbliv en
del af vores Rigsfællesskab :-) ...

Kærlig hilsen
Claus

Eva Schwanenflügel

Danmark er ret idiotiske i forhold til samarbejdet med Grønland.

Too little, too late.