Krisen tager til mellem Rusland og Europa. I de seneste dage har der udviklet sig en nervepirrende konfrontation, som omhandler udvisninger af diplomater, en dødssyg oppositionspolitiker og ikke mindst øget militær tilstedeværelse omkring den annekterede Krim-halvø.
Vi har talt med en ruslandsekspert, en tidligere udenrigsminister og en EU-politiker om de øgede spændinger mellem Rusland og Vesten. Her er det Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet (A).
– Hvad skal EU stille op med et regime som det russiske?
»Som jeg ser det, så har vi tre redskaber, vi fra EU’s side kan benytte os af. For det første skal vi klart og tydeligt give vores holdning til kende. Vi ser også, hvordan de fleste i EU tager afstand fra det, der sker med Navalnyj lige nu. Det andet, vi kan gøre, er at lave yderligere sanktioner. Det sidste, som jeg mener, man bør overveje, det er at kigge på, i hvor høj grad man fra EU’s side skal samarbejde med Rusland. Det gælder for eksempel i forhold til den nye naturgasledning Nord Stream 2, hvor jeg for eksempel og store dele af EU-Kommissionen mener, det er en dårlig idé.
Det er kun Tyskland, som mener, at Nord Stream 2 er en god idé. Og desværre bliver det betragtet som et tysk-russisk anliggende, hvilket betyder, at EU ikke kommer på banen og sætter en stopper for det samarbejde. Det, synes jeg, er en skam. Men i EU har vi desværre en række lande, som ser forskelligt på Rusland.«
– EU’s ministre besluttede i går ikke at sanktionere yderligere. Hvad mener du om det?
»Jamen det mener jeg er okay. Vi har allerede lavet to sanktioner i forbindelse med Navalnyj-sagen. Det betyder ikke, at vi skal udelukke yderligere sanktioner i forhold til hverken den sag eller Krim. Men vi skal heller ikke puste mere til ilden end nødvendigt. Derfor synes jeg, det giver god mening at vente og se, hvordan situationen udvikler sig.«
– Har de EU-sanktioner, man lavede i kølvandet på annekteringen af Krim, overhovedet haft nogen betydning for Rusland?
»Det tror jeg ikke, jeg kan give et klart svar på. Det har givet Rusland svære betingelser på det europæiske marked, men det har ikke fået Vladimir Putin til at ændre politik, og derfor skal vi stadig gøre vores for fortsat at presse Rusland. Men i EU kan vi desværre heller ikke styre Ruslands politik.«
– Men kunne man ikke bare lave nogle strammere restriktioner?
»Jo, men der tror jeg, at vi fra EU’s side er bange for, at det ville få den modsatte virkning, som betyder, at Vladimir Putin blot vil gå endnu mere solo. Der er ingen garanti for, at det ville virke.«
– Hvad vil det betyde for situationen, hvis Navalnyj ikke overlever?
»Jeg tror, det ville forværre situationen mellem EU og Rusland gevaldigt. Det er ikke mange år siden, man drømte om, at Rusland kunne blive et demokrati. Dør Navalnyj, dør drømmen om et demokratisk Rusland med ham. Samtidig må vi også erkende, at vi i Vesten har været for naive i forhold til Rusland, som på trods af sanktioner har bevæget sig direkte væk fra EU’s grundværdier. Med Navalnyj-sagen er det blevet skåret ud i pap.«
– Rusland har sendt 100.000 tropper til den ukrainske grænse, hvordan mener du, EU skal forholde sig til det?
»Det mener jeg, at EU skal holde meget nøje øje med, og det er klart, at vi ikke kan tolerere nogen former for aggression. Vi skal derfor også være klar med yderligere sanktioner, hvis det bliver nødvendigt, men samtidig skal vi ikke optrappe konflikten for tidligt.«
Sovjetunionen blev opløst i 1991. Warzawapagten blev opløst i 1991. Nato eksisterer stadig og har optaget de tidligere østbloklande som medlemmer. Rusland blev lovet at dette ikke ville ske i 1991.
Den eneste reelle trussel mod demokratiske ideer og samfundsformer er det totalitære Kina. Alligevel vælger vi at straffe Rusland hårdere end Kina for småting sammenlignet med koncentrationslejrene i Xinjiang, undertrykkelsen af tibetanere, mongoler og demokratiforkæmpere i Hongkong, truslerne mod Taiwan og kravet på hele Det Sydkinesiske Hav.
Rusland har faktisk demokratiske institutioner, og selvom mange ikke kan lide det russiske folks valg af ledere, så er de faktisk demokratisk valgt. Det eneste vi opnår med den nuværende konfrontatoriske politik, er at drive Rusland endnu længere ind i armene på det totalitære Kina, som med største glæde tager markedet og råvarerne.
Det kan være at Nato har brug for et fjendebillede i Rusland for at opretholde sin eksistensberettigelse. Men det kan aldrig være i Europas interesse at skubbe Rusland væk.
Europa vælger at have et absurd, enormt handelsunderskud i forhold til Kina i den liberale markedsøkonomis navn. På den måde støtter vi og opretholder det totalitære styre. Men vi vil tvinge Tyskland til at købe dyr amerikansk gas i stedet for billig russisk gas.
Der er noget som ikke stemmer. Hvem manipulerer bag scenen? Man skal altid spørge: Hvem har fordel af det der sker? Det er ikke Rusland. Det er ikke Ukraine. Det er ikke EU. Hvem er der så tilbage?
Politikerne er ikke bedre end vore generaler, - de udkæmper gerne de nye krige med de gamle metoder og våben, og de taber hver gang.
HongKong og Taiwan er tidligere kinesiske områder, så det vil de selvfølgelig have råderetten over igen, men hvor HongKong blev taget med magt i sin tid, blev Taiwan til på baggrund af Chiang Kai-sheks flugt fra fastlandet til øen ud for kinas kyst.
Ligesom Amerika ikke ville have russiske raketter på Cuba - kun omkring 100 km. fra Amerikas kyster, - vil Kina selvfølgelig ikke have amerikanske raketter på Taiwan så tæt på deres Kinas kyster.
- Så til kommer det ikke andre at dele ud af Kinesiske landområder eller øer.
Europæiske politikere bør træde mere i karakter og vise selvstændighed i den moderne verdenspolitik, og ikke føle sig så meget bundet af de amerikanske had igennem tiden overfor sovjet, som tilfældet er i dag.
Den kollisionskurs Amerika fører næsten overalt, - hvis ikke man underkaster sig, er tiden løbet fra, og det ses helt tydelig i den kinesiske storhed for stolthed selv om den hviler på et gammeldags feudalt grundlag, der kræver ubetinget underdanighed.
Naturligvis eksponerer Kina deres exceptionalisme udadtil i den verden de befinder sig i, ganske som Amerika har gjort i over et århundrede, tag bare og se bag ordene "the vestern hemisphere"(den vestlige halvkugle), et udtryk Kennedy brugte engang i 1960erne, i forbindelse med Cuba-krisen, men reelt omfattede såvel hele Mellemamerika og Sydamerika, hvor der ikke måtte findes kommunisme, der kunne true Amerika.
Den vildt overdimensionerede angst i det amerikanske folk sidder tungt i dem, og kommer gerne til udtryk i bl.a. soldaterfruernes udsagn af og til "så vi kan leve i fred", som retfærdiggørelsen af de krige Amerika fører, har ført m.m., tag f.eks. Vietnam-krigen, - hvordan skulle det lille økonomiske uformående land befolket med en bondehær med kalasnikov og en enkelt lillekanonbåd, - dog være så frygtindgydende for det mægtige Amerika?
Den lille halvrådne kanonbåd Vietnam rådede over ville blive skudt i sænk inden den overhovedet nåede sømilegrænsen ud for Amerikas kyster.
- Nej, det er heller ikke resten af verden, som indeholdes i soldaterkonerne taler om når de siger; "Så vi kan leve i fred", det er Amerika og kun Amerika det drejer sig om.
- Amerika skal politisk tænke helt nyt, - men kan de det?
Det er en myte at der blev lavet en aftale om at Nato ikke måtte udvide mod øst.
@Johan Kirk - Ja, det er formodentlig en myte. Men jeg er sikker på, at @Christian Svendsen har en pålidelig kilde, som kan understøtte den påstand.
Vi skal naturligvis hverken læne os op ad Rusland, Kina eller USA, men varetage vores egne Europæiske interesser. Vi skal arbejde for et fredeligt, demokratisk, mangfoldigt og bæredygtigt Europa, hvor få har for meget og færre for lidt.
Vi skal selvfølgelig ikke være naive - det er ikke alle, som vil os det godt. Vi skal være i stand til, at tage beskytte os selv. Det kræver vilje og indsats - og her tvivler jeg ærlig talt stærkt på venstrefløjen.
Er Navalnyj nu også den demokratiforkæmper EU skal satse på? Han er en højreorienteret nationalist, der sikkert er ligeså farlig som Putin.
"In a 2007 pro-gun rights video, Navalny presents himself as a “certified nationalist” who wants to exterminate “flies and cockroaches” – while bearded Muslim men appear in cutaways.
He whips out a gun and shoots an actor wearing a keffiyeh who tried to “attack” him.
The 42-second video was released by the Russian National Liberation Movement, a nationalist group Navalny had just co-founded“
@Espen Bøgh - Taiwan er et tidligere kinesiske område (fra 1600 tallet), men det er vel ikke det samme som Kina har ubetinget 'ret' til Taiwan? Altså Skåne var også en del af det danske rige i mindst 600 - 700 år. Har vi også ubetinget 'ret' til Skåne og i givet fald, hvornår synes du vi skal erklærer krig?
Taiwan har faktisk tidligere arbejdet på at udvikle atomvåben. Det er vidst rimelig indlysende hvorfor. Kina kan måske nok tage Taiwan med vold, men prisen vil være så høj, at de nok vil betænkte sig to gange.
Hvad angår dokumentation for at Nato ikke ville udvide mod øst, f.eks. https://nsarchive.gwu.edu/briefing-book/russia-programs/2017-12-12/nato-...
Jeg nærer ingen særlige følelser for Fastlands-Kina, men det kan vel med rette hævde , at det er en intern konflikt. Kina kan med rette spørge, hvorfor Vesten blander sig i den.
Den kinesiske borgerkrig blussede da op igen for fuld kraft i 1946. Kamphandlingerne kom til en afslutning efter 23 år i 1950, da et uofficielt ildophør indtraf, i hvert fald hvad angik større kamphandlinger. Kommunisterne kontrollerede da Fastlands-Kina (og Hainan), mens nationalisterne fastholdt kontrollen over Taiwan, Pescadoresøerne og en række øer ud for kysten af Fujian. Frem til i dag er der ikke blevet undertegnet nogen fredsaftale, selv om de to parter har visse økonomiske forbindelser med hinanden.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
USA, UK og Sovjetunionen mødtes februar 4–11, 1945 for at aftale, hvordan verden skulle se ud efter WW 2. Grundlaget for FN blev lagt og en række internationale institutioner blev senere skabt under FN. Den Kolde Krig opstod kort tid efter og vi fik det Erling Bjøl kaldte ”Den tvedelte verden” (Vesten vs. den kommunistiske verden). 7 december 1988 gik Gorbachev på talerstolen og erklærede den Kolde Krig for ovre. December 2–3.
I den kommunistiske verden herskede en orden med bl.a. : Warszawapagten, officielt Traktaten for Venskab, Samarbejde og gensidig hjælp, var officielt en militæralliance med en række østeuropæiske lande som medlemmer, der havde det formål at "opretholde et tættere militært samarbejde". Reelt var alliancen en cementering og formalisering af den sovjetiske magt over det kommunistiske Øst- og Centraleuropa, idet Sovjet fuldstændigt dominerede Warszawapagten. Organisationen blev stiftet den 14. maj 1955 som reaktion på Vesttysklands indtræden i NATO.
Efter omvæltningerne i Østeuropa og indførelsen af glasnost blev det på et møde den 25. februar 1991 mellem udenrigs- og forsvarsministrene besluttet at opløse organisationen.[2] Den officielle opløsning fandt sted ved et møde i Prag den 1. juli 1991. Og Comecon:
Council for Mutual Economic Assistance (COMECON / Comecon / CMEA / CAME), 1949 – 1991, var en økonomisk organisation af østbloklande og en form for modstykke til EF.
I den vestlige verden herskede Nato og Eu.
Gorbachev talte om en ny ”verdensorden”, men Vesten besluttede sig for, at den vestlige orden med Nato og EU skulle udvides til den nye liberal.world-order. Kina har aldrig anerkendt den og har slået sig sammen med Rusland og vil have en multipolær orden. Kina taler om den internationale orden og mener åbenbart den fra 1945.
Den anerkendte politolog John Mearsheimer beretter, at den liberale orden på 21 år har ført 7 krige (DK har været med i nogle).
Der er belæg for, at den af Vesten forsøgt indførte orden har viljen og indsatsen til at føre krig, men har den også viljen til at sikre flygtninge og sørge for genopbygning?
Informations journalister har ofte talt om at forsvare denne orden, men problemet er vel at indføre den og her er Kina og Rusland åbenbart problemer, som på en eller anden måde skal overvindes. Med Victoria Nuland tilbage (gift med Robert Kagan A co-founder of the neoconservative Project for the New American Century, ) så går vi en spændende tid i møde. Vi har allerede spændinger
Hvis situationen i Belarus og Ukraine forværres, kan vi få et nyt Jugoslavien-scenarie, bare 10 gange større. Historisk set er det det gamle Commenwealth eller ”Polen-Lithauen” (som er det område vi taler om) en krudtønde. Hvis historisk uvidende politikere i Vest presser for meget på, og Nato også blander sig, så kommer der krig. Krig mellem magter som har atomvåben, her i Europa.
Derfor er der kun et valg, nemlig en international fredskonference. Som udgangspunkt for en sådan kunne følgende måske have en chance:
1/ Nato accepterer, at Belarus og Ukraine aldrig bliver Natomedlemmer. Ukraine (og Belarus efter et evt. systemskifte) accepterer aldrig at blive Nato-medlemmer.
2/ En ikke-angrebspagt uden tidsgrænse underskrives mellem Nato og Rusland. Koblet hertil, og afhængig heraf, underskrives en ikke-angrebspagt uden tidsgrænse mellem Ukraine og Rusland, og mellem Belarus og Rusland. FNs Sikkerhedsråd kan eventuelt gå ind som garant.
3/ Krim og Donbass. Rusland vil aldrig give Krim fra sig. Krim er en del af den russiske selvforståelse. Man må godkende den folkeafstemning som faktisk blev holdt. Eller, hvis man kan og vil presse russerne til det yderste, kan man måske få lavet en ny folkeafstemning med de folk, der var bosatte dér lige før annekteringen.
Her bliver man altså nødt til at se den historiske baggrund, som viser at Ukraine aldrig har haft Krim før Khrushchev gav den sovjetiske provins Ukraine området i 1954. I det hele taget er Ukraines grænser så historisk belastede, at man med god ret kan diskutere dem alle. Hvilket Polen sikkert ville gøre før en evt. ukrainsk optagelse i EU.
Hvad Donbass angår, så tror jeg at hvis alt ovenstående er aftalt, og man kan forhandle et selvstyre med garantier for den russiske befolkning, og med ret til at bruge både ukrainsk og russisk i administration og skoler, så vil Rusland kunne gå med til det.
Zelensky må altså trække dekret 117 fra den 24 marts, 2021 tilbage. Dette dekret, som blev til efter diskussioner med Natolande, kræver tilbageerobring af Krim og Donbass. Dette dekret er dybest set årsag til aktuelle krise.
4/ Ukraine og Belarus tilbydes på sigt EU-medlemskab, hvilket Rusland må acceptere.