Parisaftalen
Læsetid: 5 min.

EU risikerer at komme tomhændet til Joe Bidens klimatopmøde

Hverken Europa-Parlamentet eller EU-Rådet vil give sig i langtrukne forhandlinger om EU’s klimamål for 2030. Det kan ende med en pinlig optræden på det virtuelle topmøde, præsident Joe Biden har indkaldt til på Earth Day den 22. april
Det socialdemokratiske medlem af EU-Parlamentet Christel Schaldemose håber, at EU-Parlamentet kan presse Kommissionen til et mere ambitiøst reduktionsmål for EU end de 55 procent.

Det socialdemokratiske medlem af EU-Parlamentet Christel Schaldemose håber, at EU-Parlamentet kan presse Kommissionen til et mere ambitiøst reduktionsmål for EU end de 55 procent.

Asger Ladefoged

Udland
12. april 2021

»Vi opnåede ingenting.«

Michael Bloss, tysk EU-parlamentariker fra Den Grønne Gruppe og en af parlamentets udpegede klimaforhandlere, var tydeligt frustreret, da han forleden forlod den seneste forhandlingsrunde med EU-Kommissionen og EU-Rådet om EU’s klimamål for 2030.

De tre parter skal i den såkaldte trialogproces nå til enighed om klimastrategien, og det skal efter planen ske inden den 22. april, der er international Earth Day og dagen, hvor USA’s præsident, Joe Biden, har kaldt 40 verdensledere til virtuelt klimatopmøde, Leaders’ Summit on Climate, for at løfte den globale klimaindsats. Et Europa uden ambitiøse mål på plads vil sende et pinagtigt og demotiverende signal til topmødet.

»EU-Rådet er ikke imødekommende og opfører sig som et stædigt lille barn. Mange smukke ord, ingen indrømmelser‚« skrev en frustreret Michael Bloss på twitter efter den femte forhandlingsrunde mellem de tre parter den 26. marts.

Det afgørende stridspunkt er, hvor meget EU skal reducere sine CO2-udledninger i 2030. Hidtil har målet heddet 40 procent reduktion i forhold til 1990-niveauet, men alle har erkendt, at det er alt for lidt til at leve op til Parisaftalen.

EU-Kommissionen lagde ud i 2019 med at tale om et nyt mål på 50-55 procent CO2-reduktion. Det blev udfordret af en gradvist voksende gruppe af EU-lande – med Danmark i front – der talte for mindst 55 procent, og det førte i september sidste år til et udspil fra kommissionen om netop det: mindst 55 procent reduktion i 2030.

»Jeg er klar over, at stigningen fra 40 til 55 er for meget for nogle og ikke nok for andre,« sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen ved den lejlighed og henviste til, at 170 erhvervsledere fra blandt andet nogle af verdens største virksomheder appellerede til EU om at gå efter mindst 55 procent.

Slagsmålet i EU-Rådet

Kommissionens udspil var afsæt for de europæiske regeringers forhandlinger i EU-Rådet om en fælles position. Her strittede bl.a. kulafhængige Polen voldsomt imod de 55 procent, mens andre talte for at gå længere.

»Jeg har sådan set argumenteret for, at vi burde gå op til 65 procent,« sagde Danmarks klimaminister Dan Jørgensen (S), da landenes hårde forhandlinger i december 2020 var landet på formuleringen ’mindst 55 procent’.

Parallelt med medlemslandenes slagsmål i EU-Rådet forhandlede Europa-Parlamentets medlemmer sig frem til en mere ambitiøs, fælles position på 60 procent CO2-reduktion i 2030. Parlamentets Grønne Gruppe havde ønsket 65 procent, men gik med i flertalspositionen – 392 stemmer mod 161 – på de 60 procent.

Et 60-procentsmål vil ifølge et studie fra Cambridge Econometrics skabe én million flere EU-job end 55-procentsmålet, fordi der skal investeres mere i grøn omstilling. Samtidig vil nødvendig energieffektivisering spare fællesskabet for årlig energiimport i 2030 på 20 milliarder euro.

Trialogen

Dette var situationen før nytår 2020, og siden har det stået i trialogens tegn: Via foreløbig fem forhandlingsrunder har kommissionen, EU-Rådet og EU-Parlamentet forsøgt at finde fælles fodslag, sådan som EU-reglerne foreskriver. Foreløbig altså uden resultat.

»Der er ingen aftale om noget som helst. Der er ingen fremskridt. Det er virkelig frustrerende for mig, for jeg havde forventet fremskridt denne gang,« sagde Michael Bloss på et pressemøde efter fire en halv times aftenforhandling den 26. marts.

Forhandlingsrunden indskrænkede sig til nogle af de sekundære punkter, herunder spørgsmålet om etablering af et uafhængigt europæisk Klimaråd, der – som i Danmark – kan holde løbende øje med, om EU gør det nødvendige for at overholde sine mål og Parisaftalen. Polen stritter imod en sådan overvågning af landenes fælles indsats, mens EU-Rådets model for et klimaråd med 27 medlemmer – ét udpeget af hvert land – synes uspiselig for parlamentet, fordi det ikke sikrer reel uafhængighed af nationale interesser.

Det socialdemokratiske parlamentsmedlem Christel Schaldemose, der følger forhandlingerne fra sidelinjen, deler frustrationen hos Michael Bloss.

»Det store slagsmål om selve reduktionsmålet er slet ikke kommet på dagsordenen endnu. Og der sidder jo en række lande, der absolut ikke synes, man skal være mere ambitiøse end EU-Kommissionen med de 55 procent. Men jeg håber, at vi fra parlamentets side kan bruge tidsfaktoren med præsident Bidens klimatopmøde 22. april til at presse noget mere igennem sammen med mere ambitiøse EU-lande som Danmark. Men der er jo altså et flertal i EU-Rådet for den nuværende position, samtidig med at der er lande, der er meget sorte,« siger Christel Schaldemose.

Netto og brutto

Michael Bloss gør opmærksom på, at afstanden mellem parlamentet og rådet er endnu større, end de nøgne tal giver indtryk af. EU-Rådet og kommissionens 55 procent er således et nettomål, der som reduktion medregner den naturlige CO2-opsugning og -lagring, der kan finde sted i skove og lignende. Hvis reduktionsmålet blev opgjort som et bruttomål, sådan som Parlamentets 60 procent gør – det vil sige uden denne mulige oplagringseffekt – så skrumper 55 procentmålet ifølge Michael Bloss til blot 52,8 procent.

Nettomålet er meget risikabelt, mener parlamentet: Hvis der for eksempel opstår store skovbrande – som i Portugal sidste år – så forvandles CO2-opsugningen i regnskabet til en ekstra CO2-udledning, der gør det endnu sværere at nå i mål. Samtidig frister et nettomål til at plante træer i stedet for at foretage reelle udledningsreduktioner i for eksempel industrien.

»Nettotricket indebærer udelukkende ulemper og uklarhed, og vi vil ikke have mere af den slags i klimabeskyttelsen,« siger Michael Bloss til Information.

Han så gerne forhandlingerne afsluttet inden Joe Bidens klimatopmøde, men ikke for enhver pris. Han frygter således, at det ender med en »placebolov«, der ser køn ud i kraft af den rette sproglige indpakning – For eksempel ved at tale om et nettomål – men ikke reelt sikrer den nødvendige klimaindsats.

»Den største elefant i rummet er klimamålet, og her har rådet ikke bevæget sig en centimeter,« mener den grønne forhandler for parlamentet.

Der er ikke sat dato på næste forhandlingsrunde – der gættes på den 20. april – men problemet er, at det portugisiske EU-formandskab, der forhandler for rådet, ikke har mandat fra medlemslandene til at flytte sig. Omvendt vil parlamentet ifølge Bloss ikke bøje sig og acceptere de 55 procent.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Magtfordelingen mellem ministerråd, kommision og parlament er baseret på vilkår for et samarbejde mellem et antal suveræne stater i Europa. Derfor må det være mindste fælles fold, der er det styrende princip bag fælles beslutninger. Det kan næppe være anderledes. Alternativet er et EU i forskellige tempi på kerneområder som fx en grøn omstilling og evt. reduktion i "trækningsretten" til fælles midler i tilfælde af modstand som fx fra Polen.

Desværre er der sådan en pinagtig underdanighed hos vores politikere overfor amerikanske politikere, at det nok bliver den amerikanske administration med Biden og Kerry i spidsen, som fører klodens klimapolitik og sætter deadlines. Uagtet at amerikanerne er milevidt bagud i klimakampen, og rettelig burde straffes for det, og da slet ikke burde sidde ved noget forhandlingsbord.

erik pedersen

“Ambitiøse lande som Danmark” ..?
Vorherre til hest

Mvh Hanne Pedersen

Hanne Utoft, Estermarie Mandelquist, John Scheibelein og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Daniel Joelsen

Hva', var planen ikke at vi skulle plante en masse træer for at udligne? Det er da ambitiøst!