Klima
Læsetid: 11 min.

Den første formand for FN’s Klimapanel: Vi må gøre op med farlige illusioner om klimaløsningen

Sammen med to forskerkolleger tager sir Robert Watson, en af klimaforskningens grand old men, bladet fra munden og undsiger det politiske illusionsmageri om, at vi kan hindre klimakatastrofen med teknologier, der trækker CO2 ud af atmosfæren. Det er på tide, at forskerne siger fra, lyder deres appel
Billedet viser illegal skovrydning i nationalpark i Colombia. Ideen om, at netto-nul er licens til en hensynsløs og nonchalant ’afbrænd nu, betal senere’-tilgang, har ført til, at CO2-udledningerne forsat stiger. Den har dermed også fremskyndet ødelæggelsen af naturen via tiltagende skovrydning.

Billedet viser illegal skovrydning i nationalpark i Colombia. Ideen om, at netto-nul er licens til en hensynsløs og nonchalant ’afbrænd nu, betal senere’-tilgang, har ført til, at CO2-udledningerne forsat stiger. Den har dermed også fremskyndet ødelæggelsen af naturen via tiltagende skovrydning.

Raul Arboleda

Udland
27. april 2021

Den modigste og mest foruroligende tekst skrevet af klimaforskere i mange år. Det får man lyst til at sige om en lang og grundig artikel offentliggjort hos netmediet The Conversation på Earth Day, samme dag som Joe Biden åbnede sit klimatopmøde for verdens politiske ledere.

»Dette er nok den sværeste artikel, jeg har skrevet. Ikke fordi den er teknisk, men på grund af følelserne og frygten for at blive misforstået,« skriver en af tekstens tre forfattere, James Dyke, seniorforsker ved University of Exeter på Twitter.

Han og hans to medforfattere har ifølge eget udsagn brugt sammenlagt over 80 år på at beskæftige sig med klimaproblemet.

»Nu er tiden kommet til at sætte ord på vores frygt og være ærlige over for det omgivende samfund,« skriver de.

»Tiden for ønsketænkning er ovre.«

De tre forskeres budskab er opsigtsvækkende på grund af sit indhold, men også på grund af hvem de er. Foruden James Dyke, der forsker i komplekse planetære systemer, er det Wolfgang Knorr, seniorforsker ved Lunds Universitet med mere end 25 års erfaring med klimamodeller og undervejs bl.a. rådgiver for EU-Kommissionen. Og så sir Robert Watson. Professor Watson er en af klima- og atmosfæreforskningens grand old men og en af dem, som både videnskabelige kolleger og politikere gennem årene har lyttet til med størst respekt. Han har haft videnskabelige chefstillinger hos NASA og Verdensbanken, været rådgiver for både den amerikanske og britiske regering, og så spillede han en nøglerolle ved tilblivelsen af den globale Montreal-aftale fra 1987, der i praksis har reddet Jordens ozonlag fra nedbrydning.

Efterfølgende blev Robert Watson den første formand for FN’s klimapanel IPCC og for nogle år siden formand for FN’s biodiversitetspanel IPBES. Så sent som i februar var han hovedforfatter på FN-rapporten Making Peace with Nature.

Budskabet fra Watson, Knorr og Dyke er, at den helt centrale strategi i international klimapolitik, forankret i Parisaftalen, om at gå efter ’netto-nul’-udledning af CO2 omkring 2050, er »en fælde«.

»Dagens netto-nul-strategier vil ikke holde opvarmningen under 1,5 grader, eftersom det aldrig har været formålet med dem. De var og er fortsat drevet af behovet for at beskytte business as usual, ikke klimaet,« skriver de.

»Hvis vi vil beskytte menneskeheden, så må der ske store og vedvarende reduktioner i CO2-udledningerne nu. Det er den ganske enkle syretest, som enhver klimapolitik skal følge.«

Netto-nul

Netto-nul-tænkningen handler om at kompensere en for langsom reduktion af de faktiske udledninger med en aktiv ’støvsugning’ af atmosfæren for CO2. Det kan ske ved naturlige mekanismer – som rejsning af skov der opsuger CO2 – eller teknologiske løsninger som for eksempel indfangning og undergrundsdeponering af CO2 fra afbrænding af biomasse. Global netto-nul udledning opnås altså, når alle tilbageværende udledninger neutraliseres af en lige så stor aktiv fjernelse af drivhusgasser fra atmosfæren, også omtalt som negative udledninger.

Dette princip om klimaneutralitet er indskrevet i blandt andet den danske klimalov, og i den netop indgåede aftale om EU’s klimamål for 2030 tales der – trods indvendinger fra Europa-Parlamentet – om at gå efter et sådant nettomål.

»Vi er kommet til den smertefulde indsigt, at ideen om netto-nul er licens til en hensynsløs og nonchalant ’afbrænd nu, betal senere’-tilgang, der har ført til, at CO2-udledningerne fortsat stiger mod himlen. Den har dermed også fremskyndet ødelæggelsen af naturen via tiltagende skovrydning i dag og ved markant at øge risikoen for yderligere ødelæggelser i fremtiden,« lyder advarslen fra Watson, Knorr og Dyke.

Deres artikel i The Conversation er en beskrivelse af den proces i videnskab og politik, der har ført til nettoprincippets knæsættelse og af deres egen vanskelige erkendelsesproces, der nu leder dem til et opgør med dette princip.

»Nogle gange kommer indsigten som i et lynglimt. Slørede konturer bliver med ét klare, og pludselig giver det hele mening. Til grund for sådanne åbenbaringer ligger typisk en meget langsommere modningsproces. Tvivl i baghovedet vokser. Følelsen af forvirring omkring ting, der ikke passer sammen, tager til, indtil noget falder i hak,« skriver de.

»Hvorfor har vi været så længe om at tage bladet fra munden om de åbenlyse farer ved netto-nul begrebet? Til vores forsvar må siges, at præmissen om netto-nul er bedragerisk enkel – og vi indrømmer, at vi lod os bedrage.«

Forestillingen om hurtigere at kunne bremse den globale opvarmning ved at kombinere indgreb mod fossile brændsler med teknikker til at fjerne CO2 fra atmosfæren er i princippet en fin idé, som der hersker en høj grad af international politisk konsensus om, anfører forskerne.

»I praksis bidrager den desværre til i det uendelige at fastholde troen på teknologisk frelse og svække forståelsen for, hvor meget det haster at bremse udledningerne nu.«

Pandoras æske

I artiklen beskriver de tre forskere, hvordan NASA’s daværende chefklimaforsker James Hansen i 1988 fortalte den amerikanske kongres, at de menneskeskabte klimaændringer nu var i gang.

»Hvis vi dengang havde reageret på Hansens vidnesbyrd, ville vi have kunnet reducere vore samfunds CO2-udledninger med omkring to procent om året for at opnå to tredjedels chance for at bremse opvarmningen ved højst 1,5 grader.«

I stedet lod verden det fossile energiforbrug vokse og gjorde det dermed stedse vanskeligere – politisk og teknisk – at knække kurven.

Samtidig dukkede i 1990’erne de første avancerede computermodeller op, som kunne simulere opvarmningen og klimaets udvikling under forskellige scenarier for økonomisk vækst og udledning af drivhusgasser. Nyttige og uundværlige som disse modeller på mange måder er, så fjernede de ifølge Watson, Knorr og Dyke også behovet for dyb kritisk tænkning.

»Sådanne modeller fremstiller samfundet som et net af idealiserede, rationelle købere og sælgere og ignorerer dermed de komplekse sociale og politiske realiteter, ja, endog virkningerne af selve klimaændringerne. Deres indirekte løfte er, at markedsbaserede løsninger altid vil virke.«

»Det betød, at diskussionerne om politiske strategier blev begrænset til det, der var belejligt for politikere: gradvise justeringer af lovgivning og afgifter.«

Det var parallelt med denne modeltænknings tiltagende dominans, at især USA under de globale klimaforhandlinger begyndte at argumentere for skove og skovplantning som noget, der burde kunne trækkes fra i de nationale CO2-regnskaber. Ved at skrive en masse fremtidig skovrejsning ind i modellerne som ’CO2-afløb’ kunne man mindske behovet for at gribe ind over for den fossile energiindustri og brændselsforbruget.

»Ved at inkludere CO2-afløb i de klimaøkonomiske modeller, åbnede man en Pandoras æske,« skriver de tre forskere.

Omkring år 2000 begyndte det at stå klart, at den reelle internationale indsats for blandt andet energieffektivisering og omstilling til vedvarende energi var så svag, at drømmen om hurtigt at knække kurven over fossile CO2-udledninger ville forblive en drøm. Derfor begyndte metoder til at sikre CO2-fangst og negative udledninger at spille en stadig større rolle i klimamodellerne og i de politiske overvejelser og planer.

Især den såkaldte Carbon Capture and Storage-teknologi (CCS) blev sat på dagsordenen. Den går ud på at indfange CO2 fra for eksempel kulkraftværkernes røg og efterfølgende deponere den til evig tid i undergrunden, for eksempel i tømte olie- og gasreservoirer i havbunden.

»Længe før verden kunne bevidne noget sådant projekt, var den hypotetiske proces blevet indarbejdet i de klimaøkonomiske modeller. Selve udsigten til CCS gav politikerne en vej uden om de stærkt nødvendige reduktioner i drivhusgasudledningerne,« fortæller Watson, Knorr og Dyke.

Da man nåede klimatopmødet i København i 2009, COP15, stod det klart, at CCS ikke rakte til. Teknologien var dyr, ikke gennemprøvet og derfor stadig ikke i brug på et eneste kulkraftværk i verden. Den ville under ingen omstændigheder kunne udbredes hurtigt nok globalt til at bidrage med de nødvendige udledningsreduktioner.

»Der var brug for en ny mirakelkur,« skriver forskerne.

Fra CCS til BECCS

CCS er i sig selv blot et muligt redskab til at reducere CO2-udledningerne via indfangning og deponering. Da det stod klart, at hverken hastigheden af den grønne omstilling eller CCS-modningen slog til, begyndte fokus at blive rettet mod teknologiske metoder til at suge CO2 direkte ud af atmosfæren, de negative udledninger.

Foruden skovene handlede det om Bioenergy Carbon Capture and Storage, BECCS-teknologien. Filosofien er, at CO2 først opsuges fra atmosfæren via fremvoksende biomasse – det vil sige træer og landbrugsafgrøder – som derefter afbrændes i kraftværker udstyret med CCS-teknologi. Den herved indfangne CO2, som planterne altså har opfanget fra luften, deponeres i undergrunden – facit er en regulær støvsugning af atmosfæren for en vis mængde CO2.

I en dansk kontekst vil et CCS-anlæg installeret på for eksempel et affaldsforbrændingsanlæg kunne reducere de udledninger, der stammer fra den fossile del af affaldet – helt overvejende plastikfraktionen – men der vil ikke være tale om nogen støvsugning eller negativ udledning. Det vil kun være tilfældet ved indfangning af CO2 fra den organiske del af affaldet, typisk en stor del af husholdningsaffaldet, fordi det her handler om kulstof, der fra starten er indfanget af de afgrøder, der ender som fødevarer.

CCS på Aalborg Portlands cementfabrikker vil tilsvarende blot reducere virksomhedens CO2-udledninger, ikke suge CO2 ud af atmosfæren.

På Paris-mødet i 2015, COP 21, rykkede BECCS og andre tænkelige metoder til negative udledninger højere op på dagsordenen som udtryk for det desperate behov for tiltag, der kunne kompensere for den langsomme globale reduktionsindsats.

Da forhandlerne fra alverdens lande den 13. december 2015 vedtog Parisaftalen efter hårde maratonforhandlinger, blev det modtaget med jubel. Nationernes ledere havde bundet sig til ikke at overskride en grænse på to graders global opvarmning og at gøre deres yderste for at stoppe ved 1,5 grader. Stemningen var nærmest euforisk i konferencecenteret i Paris og rundt om i verden.

»Men grav et spadestik dybere, og du vil møde en anden stemning, der lurede blandt de delegerede. Tvivl,« siger de tre, der alle fulgte processen tæt.

»Vi har svært ved at komme op med navnet på én klimaforsker, som på det tidspunkt troede på, at Parisaftalen kunne gennemføres. Vi er efterfølgende blevet fortalt af visse klimaforskere, at Parisaftalen »selvfølgelig var vigtig for klimaretfærdigheden, men ikke mulig at føre ud i livet«, og at aftalen var »et totalt chok – ingen troede på en opbremsning ved 1,5 grader«.

»I stedet for at konfrontere vor tvivl, valgte vi forskere at konstruere stedse mere detaljerede fantasiverdener, hvor vi kunne føle os sikre. Prisen for vores fejhed: At holde mund omkring den stadig større absurditet knyttet til den nødvendige CO2-fjernelse i planetær skala,« skriver den tidligere formand for FN’s klimapanel og hans to forskerkolleger.

Når BECCS-scenariet rykkede højt op på dagsordenen, var det fordi, det simpelthen var den eneste måde, klimamodellerne kunne præstere scenarier for den i Paris vedtagne reduktion af de globale udledninger, som siden FN’s rammekonvention om klimabeskyttelse fra 1992 var steget med hele 60 procent.

»Desværre viste BECCS sig at være for god til at være sand – i lighed med alle de forudgående løsninger.«

Ifølge Watson, Knorr og Dyke viser IPCC’s scenarier, at BECCS skal fjerne 12 milliarder ton CO2 fra atmosfæren om året for at give mindst to tredjedeles chance for at holde 1,5 graders målet. Det forudsætter, skriver de, at 25-80 procent af al landjord under dyrkning i dag inddrages til at producere træer eller anden biomasse til afbrænding i store anlæg med tilknyttet CCS-indfangning og deponering.

»Hvordan skal det kunne gøres og samtidig sikre mad til otte-ti milliarder mennesker midt i århundredet uden at ødelægge den naturlige vegetation og biodiversiteten,« spørger de tre og peger også på det enorme ekstra vandbehov, på risikoen for at fortrænge mennesker fra deres landområder eller stjæle nødvendig plads til nye vindmøller og solcelleprojekter samt på det faktum, at BECCS vil reducere den naturlige vegetations CO2-opsugning og efterfølgende kulstoflagring i jordbunden.

»I takt med at disse bivirkninger bliver bedre forstået, er den optimistiske stemning omkring BECCS skrumpet.«

Luftspejlinger

Derfor rettes blikket nu mod endnu mere spekulative teknologier såsom Direct Air Capture: Store støvsugermaskiner, der suger CO2 direkte ud af luften.

En sådan teknologi er imidlertid »eksorbitant dyr og energikrævende« og i forskernes øjne en ren ønskedrøm.

»Det burde nu begynde at stå klart, hvorhen rejsen går. I takt med at luftspejlingen af enhver magisk teknologisk løsning opløser sig, popper et lige så urealiserbart alternativ op og tager dens plads. Den næste er allerede i horisonten – og den er om muligt endnu mere uhyggelig,« skriver de med henvisning til spekulationerne om geoengineering: Direkte indgreb i det globale klimasystem ved for eksempel at sprede aerosoler af svovlsyre i stratosfæren for at holde noget af sollysets energi ude.

Nogle af metoderne til CO2-fangst kan være nødvendige og kan få en begrænset rolle i specielle sammenhænge, for eksempel ved cementproduktion, men at italesætte det som afgørende del af den samlede løsning er »en blankocheck til fortsat afbrænding af fossile brændsler«.

Det bør i stedet betragtes som et jagerflys katapultsæde: Nødløsninger i sidste øjeblik før katastrofen rammer, anfører Watson, Knorr og Dyke. De kalder troen på stærkt spekulative teknologier »rent eventyr«.

I den danske regerings Klimaprogram 2020 fra september sidste år indgår CO2-fangst med fire-ni millioner ton i 2030, svarende til hele 25-45 procent af den samlede reduktion, der skal nås for at sikre det nationale klimamål. I sin dugfriske Klimastatus og -fremskrivning 2021 vurderer Energistyrelsen dog, at man i 2030 kun kan nå et reduktionsbidrag fra CCS på 0,9 millioner ton.

Forskernes selvcensur

Det fremgår tydeligt af den lange artikel i The Conversation, at de tre klimaforskere har haft store anfægtelser ved at sætte sig til computeren og skrive, hvad de mener er den nødvendige sandhed om klimakrisen og den politiske håndtering af den.

»De fleste forskere oplever det som stærkt ubehageligt at overskride den usynlige linje, der adskiller deres daglige arbejde fra de bredere samfundsmæssige og politiske udfordringer. Der hersker en reel frygt for, at det at blive set som advokater for eller imod bestemte spørgsmål, kan true deres oplevede uafhængighed … Tillid er svær at opbygge og let at ødelægge,« konstaterer de.

»Men der er en usynlig linje her: Den der adskiller opretholdelse af videnskabelig integritet og selvcensur. Som forskere er vi opdraget til at være skeptiske, underkaste hypoteser grundige test og granskning. Men når det handler om den måske største udfordring, menneskeheden er konfronteret med, udviser vi ofte en farlig mangel på kritisk analyse.

»Privat udtrykker forskere betydelig skepsis omkring Parisaftalen, BECCS, CO2-kompensation, geoengineering og netto-nul. Med få hæderværdige undtagelser arbejder vi i tavshed over for offentligheden, søger fonde, offentliggør studier og underviser. Vejen til katastrofale klimaændringer er brolagt med feasibility-studier og konsekvensvurderinger.«

»I stedet for at vedkende sig alvoren i vores situation fortsætter vi med at deltage i fantasien om netto-nul. Hvad vil vi gøre, når realiteterne begynder at bide? Hvad vil vi sige til vore venner og kære om vores svigt, når det gælder spørgsmålet om at sige fra nu?«

Robert Watson, Wolfgang Knorr og James Dyke er modige mænd. Da Watson i 1980’erne var midt i livet og karrieren, slog han og en håndfuld forskerkolleger alarm om den pludselige, menneskeskabte ødelæggelse af det livsbeskyttende ozonlag. Dengang lyttede verdens ledere til advarslerne og vedtog med rekordfart den globale aftale, der reddede ozonlaget. I dag er Watson for længst slået til ridder og på anden vis hædret for sin store indsats for klimaet og miljøet. Nu har han sammen med sine to noget yngre kolleger kastet al forsigtighed over bord og sat ord på den bekymring og vrede, der nager dem, og som også vokser i det videnskabelige miljø.

Spørgsmålet er, om der er nogen derude, der vil lytte og tage ved lære.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Endnu en dødsens alvorlig artikel. Hvor mange har der ikke været af dem?

nanna Brendstrup, Michael Hullevad, Ole Svendsen, Søren Lind, Ete Forchhammer , Alvin Jensen, Mogens Kjær, Morten Hillgaard, Ove Junne, John Andersen, Christian Mondrup, Kurt Nielsen, Holger Nielsen, Mikael Benzon, Ejvind Larsen, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek, erik pedersen, Leanette Nathalia Chresta Jensen og Per Selmer anbefalede denne kommentar
Leanette Nathalia Chresta Jensen

Kom nu alle vores folkevalgte ledere. Kom nu hver en medborger. Tag nu ansvar.
Frem med restriktionerne. Det er værre end Corona det her.
Lad os huske fra tidlige erfaringer.
Mine bedsteforældre rejste ikke. Et par gange i livet tog de til Jylland for at besøge familien. Med tog og færge. Ind i mellem lejede de en bil og besøgte os i København.
Bilfrie søndage.
Vi begynder at betale det det koster for vare importeret så vi ikke kun her i Vesten kan leve af vores arbejde. Så alle eksotiske vare er noget man for en sjælden gang. Og basis madvarer er sæsonbestemte råvare lokalt produceret er hverdagsmad
Kød er også noget vi kun bruger lidt af.
Vi begynder at lære at bruge vores tøj op.
Kom nu, du kan sagtens være lykkelig og tilfreds imens

Anders Hejgaard, nanna Brendstrup, Søs Dalgaard soesdalgaard@gmail.com, Ole Svendsen, Anne Schøtt, Mikael Barfred, Ete Forchhammer , Gitte Loeyche, Tráin Petursson Nónklett, Alvin Jensen, Jimmy Hansen, Ove Junne, John Andersen, Palle Bendsen, Holger Nielsen, Christina Meyer, Lise Forman, Ejvind Larsen, kjeld jensen, Jacob Johansen, Dorte Sørensen, Niels-Simon Larsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Fuldstændig enig med Leanette i ovenstående . Det er så nemt at leve bæredygtigt ! Det er oveni købet tilfredsstillende . Fokuser på de nære ting, lad være med at rejse til Thailand for at mødes med naboerne. Drop al skrammel fra wish - det er unødvendige produkter der er lige til skraldespanden.
Værn om det vi har tilbage og gå aktiv ind i kampen for skabe liv - naturen trænger !! For os selv og fremtidens beboere (al liv) på denne fantastiske klode !!!
Mvh Hanne Pedersen

Søs Dalgaard soesdalgaard@gmail.com, Ole Svendsen, Ete Forchhammer , Gitte Loeyche, Alvin Jensen, Jimmy Hansen, John Andersen, Holger Nielsen, Ejvind Larsen, Jacob Johansen, Dorte Sørensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Lad os nu helt uden panik afvente og se hvor stor global nedkøling vores reduktion i luftfarten bibringer efterhånden som stratosfæren tømmes for det overskud af vanddamp, vi har opbygget her udenfor troposfæren i takt med vores stærkt stigende langtursflyvning helt indtil corona ramte.

Den globale temperatur er allerede nu tæt på gennemsnit for perioden 1979 til 2000.

https://climatereanalyzer.org/wx/DailySummary/#t2anom

Niels-Simon Larsen, Frank Hansen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Peder Bahne det drejer sig i høj grad om biodiversitet. Vores livsstil dræber liv.
Så vær rar ikke at læne dig tilbage og vente.
Kloden skriger
Mvh Hanne Pedersen

nanna Brendstrup, Søs Dalgaard soesdalgaard@gmail.com, Ole Svendsen, Estermarie Mandelquist, Ete Forchhammer , Leanette Nathalia Chresta Jensen, Gitte Loeyche, Alvin Jensen, Niels-Simon Larsen, John Andersen, Holger Nielsen, Søren Cramer Nielsen, Ejvind Larsen, John Jørgensen og Peder Bahne anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er en ændring i hele vores måde at indrette og leve i samfundet på, der er i spil.
Det er arbejdsmarkedet. Det er byggeri. Det er trafik og transporten. Det er mad. Det er gambling-investeringer. Det er have-indretning.
Det er det hele.
Og det er derfor der stadig tales om flere motorveje og turisme. Ingen tør eller magter at tage fat på den enorme omlægning, der skal til. Ingen politikere og ingen "ledere" kan eller tør risikere egen røv i lederstolen. Så hellere håbe på et kvikfix i form af CO2-støvsugning.

Derfor at der stadig bygges bygninger uden solceller på taget og af nybrændte teglsten og beton,
og derfor at derfor der ligger og rasler vogntog efter vogntog rundt ude på motorvejene og derfor er det, at folk køber parceller og bestiller viognlæs med skørver og perlegrud og en stor flaske roundup til at holde det 'rent'.
De tror, at når coronaen har raset ud, vender livet tilbage til sådan som det var før, bare med at par småændringer i bøffernes størrelse og måske en skirejse mindre pr. år.
Det ER også ufatteigt, at vores liv sådan skal ændres frem til at være i balanc med livsbetingelserne.
Men det skal det. Og det bliver ikke nødvendigvis noget dårligt liv.

Søs Dalgaard soesdalgaard@gmail.com, Ole Svendsen, Anne Schøtt, Inge Lehmann, Rune Stilling, Estermarie Mandelquist, Ete Forchhammer , Leanette Nathalia Chresta Jensen, Alvin Jensen, Niels-Simon Larsen, Jimmy Hansen, Palle Bendsen, Peter Wulff, Ove Junne, Morten Balling, Holger Nielsen, Carsten Munk, Ejvind Larsen, John Jørgensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Helt enig Hanne Pedersen. Her kunne vi gøre en forskel c",)

Ole Svendsen, Frank Hansen, Ejvind Larsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
John Jørgensen

Man skal være klar over at der er flere måder at trække CO2 ud af atmosfæren. Det fine klima vi har/havde, det er skabt af plantevæksten. Hvis vi skal have styr på en række problemer, (global warming, forurening af have og vandmiljø, vandmangel, naturbrande, regnvejrs mønstre mm) så skal vi have vores viden og metoder opdateret. Pudsigt nok kan disse ældgamle principper samtidig hæve sundhedsniveauet i mennesker og dyr. Måske en Covid-plan? 10 minutter resume af forelæsning på Harvard https://www.youtube.com/watch?v=mMFNqaBXBwo

Gunner Boye Olesen

Helt nede på jorden i Århus overvejer politikerne om byen skal stoppe afbrænding af importerede træpiller på Studstrupværket med geotermi eller man skal fortsætte med masseimporten og sætte CCS på det gamle Studstrupværk. Med den danske regerings store fokus på CCS peger pilen nu mest mod at fortsætte afbrændingen, da det er her, der nok er flest subsidier at hente til Århus. Også derfor er denne debat super vigtig

Ete Forchhammer , Steen Obel, Alvin Jensen, erik pedersen, Mogens Kjær, John Andersen, Christian Mondrup og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Mikael Benzon

430 ppm i atmosfæren er sidst målte tal. Både verdenshavene og skovene nærmer sig carbon sink saturation og vil begynde at udstøde co2 istedet for at optage den. Med store skovbrande og rydninger bliver situationen endnu mere akut. Det er skræmmende perspektiver

nanna Brendstrup, Ole Svendsen, Inge Lehmann, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Alvin Jensen, erik pedersen, Morten Hillgaard, Kurt Nielsen, Niels østergård og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Lad os forudsætte at der skete et mirakel af bibelske dimensioner, og vi alle vågnede op i morgen og havde set lyset, værende at vi lever i en illusion om at vi nok skal få løst problemerne med klimaet og bæredygtigheden. Hvad så?

Det ville ikke være muligt at få planeten (primært biosfæren) tilbage "på sporet" igen. I stedet kunne man prøve at mildne konsekvenserne. Dette mirakel kommer ikke til at ske, fordi håbet og optimismen er så stærk. Håbet om det teknologiske fix er en utopi, men hvis alle tror på den, så kan vi fortsætte væksten, og væksten giver arbejde, nye køkkener, nye biler, ny bolig, nyt TV, ny smartphone, nyt tøj, mere kød og mere pensionsopsparing. Hvis du vil have en bæredygtig planet med 10 milliarder mennesker, så kan du vinke farvel til at skifte iPhone en gang om året.

Man kan f.eks. sætte sig ned med bagsiden af en konvolut og hurtigt regne sig frem til at hvis USA ville have deres biler til at køre på bioetanol, så havde de ikke landbrugsjord nok, selv hvis de brugte al den jord de havde, også den man bruger til at producere fødevarer.

I februar nummeret af FDM's medlemsblad Motor, var der et tema om el-biler. Her spurgte man bla. om der var "råstoffer nok" til at producere så mange el-biler der er brug for. Det er der svarede man og henviste til Verdensbanken. Hvis folkene på Motor havde gravet et spadestik dybere, så kunne de bla. have set at vi har under tre kg litium pr. verdensborger, og hvis de havde googlet lidt mere, så havde de fundet ud af at det ikke er nok til at erstatte bare den ene milliard biler der pt. findes globalt. De havde ret, forstået på den måde at i det tempo vi bygger elbiler i dag, så vil det tage lang tid at bruge reserven. I dag er ca. 1% af Verdens biler elektriske, og resten 99% er fossilt drevne. Derudover kommer el stadig overvejende fra fossile kilder.

Carbon capture kræver bla. energi, og enorme mængder af den. Hvor skal den komme fra? Her forestillede man sig bla. atomkraft, men hvis man bruger en lidt større konvolut, og accepterer et par solide forudsætninger, så kommer man også frem til at dette er umuligt.

Vi har al fokus på CO2 og på klimaet, men klimaet er et symptom på en nedslidt og syg planet. Det er dén virkelighed vi ikke ønsker at se i øjnene, og illusionen er hjulpet af at den kommende globale katastrofe ikke sker over en nat. Det er en langvarig udvikling, så man bemærker den mindre, på trods af at den allerede er startet, indtil korthuset for alvor kollapser.

Et kollaps af en globaliseret civilisation vil rive alt med i faldet, så vi vil alligevel før eller siden komme til at acceptere en væsentlig lavere levestandard. Dette faktum er der hverken håb, optimisme eller stemmer i, men det er stadig et faktum som kommer imod os med foden på speederen, hurtigere og hurtigere. Engang troede jeg kortvarigt på at folk ville vågne op.

Som James Dyke citeres for i Conversation artiklen: "Over the years doubt has developed into dread ... There are now times when I freely admit to a sense of panic."

En sådan pessimisme finder man også i f.eks. Franzen's essay "What if we stopped pretending", og filmen "Planet of the humans". Begge medførte en shit storm (mere en shit hurricane) fra folk som ville bevare håbet, og for en gangs skyld ikke kun dem som havde aktier i et olieselskab. Dog var den fagligt baserede kritik af begge, lad os være flinke og kalde den, "spinkel".

Så hvad gør vi? Vi løser ikke noget ved at sidde her og tude.

nanna Brendstrup, Ole Svendsen, Inge Lehmann, Carsten Munk, Flemming Berger, Rune Stilling, Alvin Jensen, Mogens Kjær, erik pedersen, Lise Lotte Rahbek, Morten Hillgaard, Niels østergård, Per Christiansen og Ove Junne anbefalede denne kommentar

Peder Bahne

Kort og godt - det er noget forfærdeligt vrøvl du skriver om, at vi skal afvente at se et temperaturfald som følge af mindre langdistanceflyvning og heraf mindre stratosfærisk vanddamp.

Det vil du aldrig kunne måle med nogen som helst videnskabelig sikkerhed, fordi det med det beskedne fald betyder så lidt.

Dine bemærkninger om den globale gennemsnitstemperatur i perioden 1979-2000 er også helt hen i vejret.

Det undrer mig ikke at Frank Hansen anbefaler dit indlæg. Han støtter jo en hvilken som helst misinformation, hvis bare den kan vedligeholde hans ejendommelige virkelighedsfornægtelse.

Erik Bresler, Søren Lind, Inge Lehmann, Mikael Benzon og Per Christiansen anbefalede denne kommentar

Hej Mogens

"Dine bemærkninger om den globale gennemsnitstemperatur i perioden 1979-2000 er også helt hen i vejret"

https://climatereanalyzer.org/wx/DailySummary/#t2anom

I dag er den globale temperatur faldet yderligere og er nu kun 0.1 grad varmere end gennemsnit for perioden 1979 til 2000 :)

@Peder Bahne
Du er godt klar over. at de grafer, du linker til beskriver DET AKTUELLE VEJR og ikke klima. Se noten:
»The daily temperature anomaly values shown on these maps reflect current weather patterns, and therefore global and regional means can vary significantly from day-to-day and week-to-week. Climate trends should only be inferred from long-term datasets, «

Ole Svendsen, Inge Lehmann, Olaf Tehrani, Alvin Jensen, Palle Bendsen og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar

@Ove

Ja

Hej Peder

Jamen så kalder vi dine bemærkninger om gennemsnitstemperaturen i 1979-2000
sammenlignet med en bestemt dag i 2021 for rablende nonsens. Jeg mindes ikke, at jeg nogensinde har set noget værre, hvis formået da er at sige noget bare nogenlunde ædrueligt om klimaet.

Erik Bresler, Inge Lehmann og Ove Junne anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

M. Balling
Har du selv et bud på, hvad vi stiller op?

Niels-Simon Larsen

Der bliver spurgt efter løsninger. Vi kan fortsætte som nu eller gøre noget nyt. At være passiv er ikke en løsning for mig. At gøre noget vil altid blive dumpet, men jeg vil gøre noget. Læs her: grønånd.dk Der er to hæfter. Det ene hedder Grøn Ånd og er et modsvar til grøn materialisme. Det andet hedder Grønt gudsrige og er et modsvar til det forbrugeristiske gudsrige, vi har nu.

Vi har nået den forkerte top. Alle vil dog gerne have det som i Danmark, og sker det , går det galt. Dvs at vi skal ændre vores livsstil og hele livsopfattelse.

Ole Svendsen, Lise Lotte Rahbek og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Lise Lotte Rahbek

Ja, hvis i starter med at gøre mig til enevældig kejser for planeten :)

Vi bør starte med at gøre så meget vi kan for at etablere en alternativ energiforsyning (sol, vind og vand), og samtidig sætte vores privatforbrug væsentligt ned. Ift. økonomien, overordnet, burde de anlægsarbejder, som skulle til være en guldgrube for dem som er til ulighed, men det ville forrykke nogle formuer, og det ville nogen stritte imod. Det er der hvor min sorte garde kommer ind i billedet :)

Dernæst skulle vi (mere samtidig, fordi vi har sovet) i gang med at sikre fødevaresikkerheden. Når mennesker sulter kan de ikke tænke på andet, og de bliver krigeriske.

Med vindmøller som skal bygges, batterier som skal laves, elbiler som skal produceres, og alt det andet vi skal omstille i en hulens fart, må vi bruge den olie vi har, og det vil have hårde konsekvenser for klima og biosfæren, selvom omstillingen kan ske gradvist, bare den går urealistisk hurtigt.

Jeg kan ikke se nogen løsning, hvor vi redder alt. Enten er det menneskeheden eller også er det naturen/klimaet, men den del af naturen der er tilbage i sin oprindelige form er alligevel begrænset, og vi er nødt til at undgå at fælde mere skov, så vi får næppe slået alt liv ihjel. Alternativet med at nedbringe befolkningstallet er der ingen som vil gå med til.

Kønt bliver det ikke, det indrømmer jeg gerne, men det ligner den eneste vej, så jeg tvivler på at i sætter mig til at bestemme.

Vi har ikke råd og tid til at forkaste nogen som helst måde at reducere carbon i atmosfæren på! Teknologi fjendtlighed bringer os kun bagud i klimakampen. Vi har umådelige geologisk carbon mængder på vej op i atmosfæren f.eks. fra cement industrien og denne carbon skal nedfældes i geologien igen!
Hvis også biocarbon kan nedfældes i geologiske lag eller gå til P2X til at udfase geocarboo er det et vedvarende bidrag i kampen mod drivhus effekterne. Biocarbon kan f.eks også være ellers uomgængelig udledning fra Lynette renseriets afbrænding af slamrester fra rensning af kloakvand i København.

Lise Lotte Rahbek

M. Balling
Jojo.
Men hvad er det du foreslår VI skal gøre, den helt almindelige civilbefolkning, når det nu ikke nytter noget at sidde og tude?
Jeg ved, at gode folk går på gaden i de store byer og viser deres utilfredshed med, at magthavere sidder på hænderne.
Men det ville være aldeles hen i vejret for mig og 1000vis af andre at køre til storbyen (og bruge fossilt brændstof på det) for at deltage i demonstrationer.

Så hvad er det du foreslå vi gør, os der er begrænsede af magtafstand og heller ikke slår på tæven, men heller ikke har råd til egen vindmølle?
Det er ikke drilleri.
Jeg ved vitterligt ikke hvad jeg skal stille op.

Ole Svendsen, Inge Lehmann, Morten Balling og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

NJ:
Vi kunne jo lade være med at producere så meget CO2, når det fordærver os. Dermed kommer vi selvfølgelig ned på et lavere leveniveau, men højere op i ansvarlighed. Smager det ikke af noget?

Ligger der nogle blade et sted, kommer der straks en ansat med en helvedesmaskine og blæser bladene væk. En kost, en skovl og en trillebør kunne man nok få fat på på et museum og så fjerne bladene lydløst og uden CO2-forbrug. Det gav også en arbejdsplads, så vedkommende ikke sad og gloede på en bænk.

Hvis det er så problematisk med vores renden omkring, kunne vi vel bare lade være med at rende så meget omkring. Jeg ved godt, at der så straks vil blive råbt, at så går det hele i stå, og jeg får ikke en plejehjemsplads, men på den anden side er det vel den helt store iståsættelse vi haster imod.
Der er også hele tiden nogle, der synes, vi er for mange mennesker. Nå, men så må vi vel bare blive færre. Der bliver ikke født for mange, men vi lever længere, og man holder os i live som grøntsager langt ud over sidste levedato. Hvorfor gør man det? De fleste af os har været ret selvstændige, og kunne også med lidt vejledning skabe en ordentlig udgang af livet, men det må vi ikke for Moar, som det hedder i sangen. Hvorfor siger ‘hun’ det, og skal hun have lov til det?

Diskussionen synes nu at bevæge sig over i det mere løsningsorienterede. For en måneds tid siden refererede Jørgen Steen Nielsen i denne avis med to artikler den skelsættende »Dasgupta-rapport« om biodiversitet, som det britiske finansministerium havde bestilt.

Efter at have læst mig igennem »pixi-udgaven« på 100 sider, kom jeg til den triste konklusion, at den eneste løsning er, at den totale menneskehed nedsætter sit samlede forbrug af jordens ressourcer med sådan ca. 45% begyndende med det samme. Jeg har skrevet en artikel om det, som er delt på Facebook:

https://www.facebook.com/ove.junne/posts/10224849471932945

nanna Brendstrup, Ole Svendsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Vi er oppe mod stærke økonomiske interesser og et økonomisk system hvor penge er målet og mennesker og naturgrundlaget er midlet, hvor det absolut burde være omvendt.

Ole Svendsen, Inge Lehmann og Søren Albrektsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Lise Lotte Rahbek

Når jeg stillede spørgsmålet så var det ikke retorisk, sådan i håb om at alle godt kendte svaret, men bare lige skulle mindes om det.

Jeg har heller ikke noget svar, og jeg ved efterhånden heller ikke hvad jeg skal stille op. Jeg spurgte lidt ala "Is there anybody out there?", i et til stadighed mere og mere naivt håb om at en eller anden har et svar, som giver mening. En løsning som ikke bare er varm luft, og som kan fungere globalt.

Jeg er stort set enig med de ting Franzen skrev i hans essay i The New Yorker:

https://www.newyorker.com/culture/cultural-comment/what-if-we-stopped-pr...

Som matematikeren Conway engang sagde: Matematik er enkelt nok. Det indviklede er dén der, og så kiggede han over på katten. Jeg kan forklare, hvorfor energi er et problem, eller hvorfor fosfor er vitalt, og jeg kan forklare, hvad jeg mener er de bedste løsninger på begge problemer, og hvorfor løsningerne ikke er gode nok.

Hvad jeg har langt sværere ved, er det sociale spil vi kører af overfor hinanden. Her mangler jeg seriøst at høre fra nogle af dem som har studeret retorik, samfundsvidenskab, psykologi eller sociologi. Det er folk som dem som burde vide, hvordan man manipulerer masserne.

Hvis jeg virkelig skal pege på elefanten i rummet, så er det demokrati vi med rette er så glade for, utroligt ineffektivt når det kommer til at løse globale problemer. Det er måske den mest skræmmende konklusion midt i det hele, fordi alternativerne heller ikke virker.

Ole Svendsen, Inge Lehmann, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvad kan vi selv gøre?

Måske det du allerede gør hvis du er alvorligt bekymret, dvs undgå kød, mejeriprodukter og madspild, undgå flyrejser og udvise tilbageholdenhed i forbruget. Vælge produkter så tæt på som muligt. Ingen friske bær som er fløjet ind. m.v. Vaske tøj når det blæser og vindmøller leverer energien. Undgå moralisering.

Men vi kan ikke løse problemet på den måde - som en kæmpe enmandshær - for vi er oppe mod for store økonomiske interesser hvor målet alene er at tjene penge. Og disse interesser har held med at bilde mange af os og politikerne ind at det er deres tekniske fix der er vejen frem og det eneste der dur. There is no alternative. Og for politikerne er det en kærkommen mulighed for at sparke bolden længere ned af gaden. Som situationen er nu burde vi skrue ned og støtte alle bæredygtige tiltag.

Snart vil vi også se dem indtage andre områder med stor betydning for biodiversiteten og menneskers liv på jorden. Det drejer sig f.eks. om produktionen af fødevarer til jordens befolkning. Landbruget vil blive overtaget af private investorer. Store selskaber og AI high-tech firmaer vil i forening omlægge vores landbrug og konsum til overvågede kæmpe instalationer betjent af en arbejdskraft med lignende arbejdsforhold som lagerarbejdernes, bogstaveligt overvåget i hoved og røv.

Og FN bliver indefra overtaget af disse interesser.

"Proposed by the WEF, the UN Secretary-General’s Food Systems Summit later this year clearly seeks to promote corporate ‘solutions’. Very timely, A Long Food Movement is an urgent call to action for the long haul.

With so much at stake, representatives of food producers and consumers need to act urgently to prevent governments from allowing a UN sanctioned corporate takeover of global governance of food systems."

The corporate food takeover
https://www.nakedcapitalism.com/2021/04/the-corporate-food-takeover.html

Heller ikke her er de upåvirkede af de løsningsmodeller som disse økonomiske interesser står bag.

Så vi må også protestere, organisere os og lægge pres på politikerne.

Andelsbevægelser er en mulighed. Hvis man har råd til det kan man støtte opkøb af jord som vil blive dyrket udfra et princip om bæredygtighed ( https://www.youtube.com/watch?v=xJca4Bt4s4s ). Der er også muligt at støtte opkøb med en enkeltdonation ( https://crowdfunding.coop.dk/project/1156/description ) og støtte andre organisationer som arbejder politisk for sagen enten som aktiv deltager eller hvis muligt økonomisk.

Heldigvis har vi stadig kontrol med en del af infrastrukturen. Dert er værd at bevare.

Lise Lotte Rahbek

I forbindelse med løsninger, så er det måske er det på tide vi begynder at tale om det vi gerne må,
istedet for al det,
vi skal holde op med?

En del af adfærdspsykologi enog nudging-teori går ud på,
at vi kun kan tænke rationelt og logisk i ca. 15% af tiden. Resten af tiden er det intuitionen, følelserne, vanerne og impulserne, der styrer showet.
Og så er der det med, at vi lynhurtigt lærer os at ignorere negationer og ordet "ikke". Og frygten for at miste fremfor lysten til en gevinst, som ligger ude i fremtiden. Men det er der ikke så meget at gøre ved i de 85% af tiden, hvor vi styres af lyst og indbildte behov..
Vi skal altså tale om det vi gerne må. Det kunne jo f.eks være at kompostere køkken-overskuddet.
Hvad mere?

Niels-Simon Larsen

Ove Junne: Fremragende historie.
Der er lige det der med tallene, hvor man skal tænke og sammenligne. Jeg tror, det ville være bedre med en ren ‘lignelse’. Jeg sad og klukkede indvendigt.

Kompostering skaber den meget stærkere drivhusgas biogas CH4, så nej Lise Lotte, det må vi slet ikke!
Afbrænding er langt bedre , især da når man kan bortskaffe CO2 ' en derfra!

Så kære humanister , lær lidt om fakta:
Noget om regning med minustal, biologiske kredsløb , fødekæder og kemi , men til de unge især, studer ingeniør videnskab: Der er og bliver nemlig hårdt brug for konkrete løsninger - "teknologiske fix", som mange "progressive" hånligt kalder det - Ikke flæben , råd- eller modløshed - eller kompostering i haven.

Lise Lotte Rahbek

Nej, Niels Jakobs, hvis der dannes CH4 ved kompostering er det fordi der har været for lidt ilt tilstede i processen. Så har vedkommende , som ikke har styr på sin komposteringsproces, pligt til at stille sig i skammekrogen og lade være at galpe op.
https://mec-ht.dk/kompostnyt-2-2020/

Ja vi bør indføre et komposteringspoliti snarest , på mark , i skov, ved strand , men lad der begynde i vore haver.

Morten Balling

@Niels Jakobs

Kompostering er tvingende nødvendigt ifm. at recirkulere human fæces til markerne igen, hvilket er den eneste realistiske måde at etablere et fosfor kredsløb.

Nu du er så glad for uddannelse, og hvem er ikke det ;) så er her en lille informativ film som river lidt i næseborene:

https://youtu.be/QV9x79_WYbk

Ja Balling; men i et LUKKET kredsløb m.h.p. udnyttelse af den dannede methan (= biogas= naturgas)
Det er frustrerende få.,.der forstår at vor biosfære er overfyldt med geologisk carbon fra mange års kul og olie forbrug. Løsningen på CO2 problematikken er derfor ikke primært at plante skov eller måske gøde oceanerne med mineraler. Løsningen er selvfølgelig at få CO2 ud af bio-kredsløber, altså tilbage i jorden i form af en eller anden carbonat salt, som vil ligge der i millioner af år.
Altså få gang i BECCS

https://en.wikipedia.org/wiki/Bioenergy_with_carbon_capture_and_storage?...

Et af de grundlæggende driv krafter bag rovdriften af vores klode og de stadigt stigende CO2 udledninger skal findes i det globale finansielle system.

Den altovervejende del af verdens pengeskabelse, sker ved at de private banker skaber flere og flere penge som gæld - ud af den blå luft. Derved stiger den globale gæld hele tiden, og for at holde fast i et sygt finansielt system, der kun gavner nogle få, er der nødt til at være konstant vækst.

Den samlede gæld i verden er fuldstændig opskruet. Se bare på hvordan gælden eksploderede, pga. renters renter, fordi vi på grund af corona havde en kortvarig nedgang i væksten.

Vi får ikke en bæredygtig verden, med mindre vi forkaster det nuværende økonomiske system, og erstatter det af et radikalt andet økonomisk system, der kommer mange til gavn, og hvor negativ vækst er indbygget som en grundforudsætning.

Jeg ved ikke hvordan et sådan økonomisk system skal se ud, men det er tvingende nødvendigt at det nuværende - syge - økonomiske system forkastes og erstattes af et andet og bedre. Og det kan KUN gå for langsomt.

Derudover kræver det en hidtil uset handlekraft og vilje fra politikere, virksomheder og alm. mennesker at reducere vores forbrug meget, meget kraftigt. Samt gå radikalt ned i levestandard, og være villige til at dele de knappe ressourcer, så folk kan få deres mest basale behov dækket.

Det kommer til at gøre ondt, men hellere et hård nødlanding med et fly, der er ved at styrte, fremfor ikke at gøre noget, så flyet bliver smadret mod jorden!

Niels Jacobs

Det finansielle system, eller opdagelsen af elektromagnetismen og damp energi . Hvad kom først ; hønen eller ægget - Pengene eller forbrugeren?

Niels Jacobs

Hvad nu når de fleste ikke vil stoppe med at spise kød ( madvaner er så rodfæstede og konservative) , flyve eller
formere sig. Skal man så prøve at tvinge folk med politi , skatter og udhængning på nettet ?

Eller det bliver det til den gamle udvej med krig og den stærkes ret, MAD måske.

Måske vi skal og må sætte lid til teknologiske løsninger, snarere end genoplivning af "tilbage til naturen , et nyt munkevæsen/ moralpoliti, og det i tide -
Dvs nu, da en global klimaomstilling er tidskrævende at komme til måls med.
Selv om al teknologisk CO2 udledning stoppede om bare 10 år vil klimaet formentlig ikke afkøles, blot stige langsommere. Tid er en mangel i klimadramaet. Men udviklingen kan altså afbødes og i princip reverteres med BECCS - Vi bør gribe om alle strå og buske, vi ( vore efterkommere) vil bøde med renters rente, om vi på deres vegne fraskriver os alle fra potentielt lovende våben i kampen for artens overlevelse! Lad os begynde med overskydende biomasse, halm, afgassede fæces, tang m.v.. ( Asken vil indeholde fosfater til jordens afgrøder)