Det venstreorienterede Inuit Ataqatigiit (IA) har fundet ud af at balancere hensynet til naturen og ønsket om grønlandsk selvstændighed på en måde, der har været kraftigt medvirkende til, at partiet sent tirsdag nat vandt et af de mest opsigtsvækkende grønlandske valg i mange år.
Sådan lyder analysen fra journalist og forfatter til flere bøger om Grønland og Arktis Martin Breum.
Han hæfter sig særligt ved, at den største gruppe af grønlændere valgte et parti, der vil standse en omstridt mine ved Kvanefjeld i Sydgrønland, som ellers kunne hjælpe landets økonomiske selvstændighed på vej, af hensyn til naturen.
»Det er tankevækkende, fordi fristelsen i de potentielle økonomiske gevinster er så kolossal. Så det at sige nej – at så mange siger nej til fristelsen – siger en hel del om, hvilket liv grønlænderne ønsker sig,« siger han. »Det er bemærkelsesværdigt, at forsvaret for naturen vægtes så højt.«
– Er lysten til selvstændighed måske mindre, end mange troede, når nu hensynet til miljøet i sidste ende vejede tungere end en indtægt, der kan skabe økonomisk selvstændighed?
»Jeg kan godt se logikken i det, men sådan tror jeg faktisk ikke, det hænger sammen. Men du kan godt tolke det sådan, at dem, der stemte i går, ikke har så travlt med løsrivelsen, at de sætter alt muligt andet over styr. Grønlands bestræbelser på løsrivelse er stadig utrolig pragmatiske. I hvert fald for hovedparten af befolkningen.«
– Tror du så, at Grønland med IA i spidsen vil bevæge sig i en mere bæredygtig retning herfra?
»Det kan man ikke slutte alene efter valget. Der er stadig et flertal for økonomisk udvikling og vækst blandt partierne. Så der er elementer i politikken heroppe, der i hvert fald ikke er udtryk for en grøn linje i klassisk dansk forstand.«
Man er nemlig nødt til at forstå, at grønlændernes forhold til naturen og klimaet er mere komplekst end som så, mener Martin Breum.
»Det kan godt være, at grønlænderne har veneration for naturen og gerne vil have elbiler, men de dræber samtidig alt for mange isbjørne og fugle. Er det grønt? De er stolte af deres vandkraft, med rette, men overfisker i havet og vil ofte ikke lytte til videnskaben på området. Det ændrer det her valg ikke på,« siger han.
Koalitionsforhandlinger
Særligt to ting kom bag på Martin Breum, da han så fordelingen af mandaterne til Inatsisartut, det grønlandske parlament, onsdag morgen.
»For det første var det overraskende, at det gik så meget frem for IA. Jeg havde ventet en fremgang, men det her var mere end ventet,« siger han.
Samtidig var det opsigtsvækkende, at Siumut trods alt fik så relativt godt et valg og beholdt sine ti mandater.
»De har været et tumultarisk formandsopgør igennem, som stadig er i gang midt under valget. Og alligevel holder de skansen med ti mandater. Siumut-bevægelsen er stadig utrolig stærk i Grønland.«
Derfor vil Martin Breum heller ikke udelukke, at IA kan finde på at søge en bred koalition med Siumut, når de skal danne regering.
»Begge partier har nye formænd. Múte B. Egede har siddet i tre år, og Erik Jensen har siddet i tre måneder, men ingen af dem har været i et valg før. Så de har nok et mere friskt blik på koalitionsmulighederne,« mener han.
Dog tror Martin Breum, at IA i første omgang vil afsøge en anden mulighed. Nemlig i det noget mindre parti Naleraq.
»De fik fire mandater, og IA fik 12 mandater. Det giver 16 – præcis det antal, man skal have for at forme et flertal. Det er oplagt koalitionsmatematisk set, og de er enige om at sige nej til Kvanefjeldet,« siger han.
Til gengæld er de uenige om rigtig meget andet. Naleraqs mærkesag er selvstændighed. Men de ønsker den langt hurtigere end IA, som mener, at der først skal styr på økonomien. Naleraq ønsker også en liberalisering af fiskerierhvervet, mens IA ønsker at gøre det mere bæredygtigt ved at overholde biologernes retningslinjer for kvoter.
»Men det er der, man kan kigge efter en hurtig løsning, og det er det, de vil afsøge først,« siger Martin Breum.
Og det er sikkert også en god ide. Så skal man bare huske på at der ikke er råd til så store julegaver i form af store offentlige udvidelsesprojekte på uddannelses og sundhedsområdet.
Men det er der sikkert bevidsthed om i den kommende grønlandske regering.
Det er sådan en glædelig nyhed. Tillykke Grønland
Det kan være dyrt at gøre det rigtige, og det har grønlænderne valgt at gøre. Nok mest af alt fordi de lever direkte af naturen, og derfor har valget været let for dem. Det er forskellen fra dem og andre økonomiske svage lande, som har solgt sig selv til kineserne. Der er allerede kinesiske intresser i Kvanefjelds-projektet, som nu heldigvis står til at blive skrinlagt. Et grønlandsk/kinesisk uran-eventyr kunne være blevet katastrofalt for meget andet end den prægtige natur, og så smukt et land skulle nødig blive næste stop på silkevejen. Grønland har andre bæredygtige råstoffer, som IA støtter udvindingen af.
Grønland er meget stort. Har svært ved at se at én mine skulle ødelægge alt.
Hvor er det rimlige i at Danmark skal komme med et bloktilskud når Grønland fravælger en mulighed for at tjene deres egne penge?
Thomas Koch, fordi "urani naamik" :-)
jens mener du dermed at et grønlandsk/USA uran eventyr ville være mindre katastrofalt ? måske du har slugt alt for meget anti-kina propaganda råt, som så mange andre, jeg bakker aldrig op om dæmonisering og fjendebilleder, men jeg er bevidst om at USA/nato er verdens suverænt største aggressor, ikke engang putin/kina tilsammen, kommer i nærheden, jeg synes vesten skal begynde med at feje for egen dør inden vi kalder andre for noget grimt.
glem splinten og få øje på bjælken, er altid bedst at starte med sig selv når man vil forbedre verden.
PS. Jørgen Steen Nielsen skrev allerede om Kvanefjelds-projektet under ovenstående overskrift 31.januar 2013:
https://www.information.dk/debat/leder/2013/01/urani-naamik
Eva Schwanenflügel - det overrasker vel ikke at jeg erklærer mig uenig?
Selvfølgelig vil en mine give anledning til forurening lokalt, men man kan vel bestræbe sig på at undgå forurening mest muligt. Uran er i øvrigt ikke den primære årsag til at lave en mine.
Jørgen Steen Nielsens holdning til A-kraft må stå for hans egen regning, men jeg mener at hans påstande om A-kraft er forkerte. Jeg kan kun opfordre til at man søger andre kilder. Ydermere er fatwa'en mod A-kraft dybt skadelig for vores civilisation.
Sidst men ikke mindst, så betalte Danmark næsten 4 mia kr i bloktilskud i 2020. Hvorfor skal vi blive ved med at betale det, hvis Grønland selv kan tjene penge?
Thomas Koch, næh, det overrasker ikke spor.
Jeg havde fornemmet, at du var på det økonomiske hold fremfor på naturens.
Er der ikke noget med, at Danmark kun eksisterer som selvstændig nation efter 1864 fordi stormagterne omkring os - særligt Rusland - ikke ville acceptere Tyskland som siddende på adgangen til Østersøen? Tilsvarende et par hundrede år før, at stormagterne omkring os besluttede, at Øresundstolden var for irriterende og for stor en gevinst for Danmark - så man fandt den løsning at lade Sverige overtage Skåne, Halland og Blekinge. Med en landegrænse ned gennem Øresund var man fri for at betale told - der er vel en form for internationalt farvand ned gennem sundet!?
Men til sagen: Grønland. Jeg sidder da med en følelse af, at Danmark burde gå ind i den der minedrift. Det er ærgeligt og vel afsporende for debatten om minedriften, at rodfæstede holdninger for og imod uran nu spærrer for en diskussion om "fredelig udnyttelse af sjældne jordarter". Jeg har forstået at i spillet om de "sjældne jordarter" står Kina allerede stærkt, og at man herfra bevidst arbejder på at forbedre sin position.
Så kineserne har regnet ud at i spillet om det 21. århundredes dominans er denne minedrift en afgørende faktor. Danmark burde spille en aktiv rolle, fordi stormagterne formentlig vil foretrække et lille, totalt ufarligt land i rollen som forvalter - undskyld, om igen, hvad er det rigtige ord her ? rigsfællesskabspartner !? af de grønlandske mineralrigdomme. Altså kort sagt: USA, Rusland og Kina kan ikke acceptere hinanden i den position - men de vil foretrække at - rigsfællesskabet - går aktivt ind i sagen.
Jeg hørte Bertel Haarder udtale sig på valgdagen. Han er jo blevet helt fornuftig at høre på - på sine ældre dage. Jeg forstår, at man fra dansk side er nødt til at spille rollen som afventende. At det er op til det Grøndlandske demokrati at vælge partnere. Men en fredelig, afmilitariseret, kontrolleret minedrift efter mineraler der skal bruges i grøn omstilling - jamen - det må da kunne arrangeres? Er vi fra dansk side tvunget til at inddrage EU? Er der tale om så store investeringer, at man må have udenlandske spillere med viden og erfaring med minedrift ind? Ærgeligt, at vi ikke længere har minedrift som et dansk aktiv. Men det kan vel genlæres!? Måske kunne man inddrage nordmændene?
"Jeg havde fornemmet, at du var på det økonomiske hold fremfor på naturens."
Jeg tror at han er på grønlændernes hold.
jeg tror Nils tager fejl, og at Eva har ret, grønlands trivsel afhænger ikke af penge alene, faktisk er penge slet ikke en farbar vej til trivsel og kulturel selvstændighed, der findes vigtigere værdier end materielle, og jeg håber grønlænderne vil fortsætte med at vægte disse over penge, og ikke lader sig smitte med grådighedskultur.
Her ser vi endnu engang nogle neo koloniale danskere .. jeg tænker på Nils Bøjden og Thomas Koch, som ved bedre og vil belære grønlænderne om hvad der er godt for dem. Trist.
"Her ser vi endnu engang nogle neo koloniale danskere .. jeg tænker på Nils Bøjden og Thomas Koch, som ved bedre og vil belære grønlænderne om hvad der er godt for dem. Trist."
Det var dog en underlig tanke at tillægge andre. Men det må være din metode. Gå efter manden når bolden ikke kan rammes.
"Her ser vi endnu engang nogle neo koloniale danskere .. jeg tænker på Nils Bøjden og Thomas Koch, som ved bedre og vil belære grønlænderne om hvad der er godt for dem. Trist."
Jeg kunne ikke drømme om at belære nogen om noget som helst.
Men du er velkommen til at fortælle hele verden hvordan Grønland skal finansiere de forbedringer de forventer at skulle indføre på social, sundhed, uddannelse osv.
Så kom på banen med et begavet indspark i stedet for at brokke dig over hvad andre skriver.