Analyse
Læsetid: 4 min.

Indisk coronakatastrofe rammer landets fattigste og bremser vaccineudrulningen i Afrika

Hvis ikke Indien tager drastiske tiltag i brug, kan landet næste måned se frem til mellem en halv og en hel million smittede om dagen. Det er ikke kun en katastrofe for Indien, men også for den globale vaccineproduktion og den verdensomspændende bekæmpelse af pandemien
I New Delhi plejer prisen for en 50-liters iltcylinder at være på under 500 kroner. I dag er ilt noget, der handles på det sorte marked. I hovedstaden sælges en beholder nu for mellem 4.000 til 8.000 kroner. Et prishop, der vidner om den ekstreme situation landet befinder sig i.

I New Delhi plejer prisen for en 50-liters iltcylinder at være på under 500 kroner. I dag er ilt noget, der handles på det sorte marked. I hovedstaden sælges en beholder nu for mellem 4.000 til 8.000 kroner. Et prishop, der vidner om den ekstreme situation landet befinder sig i.

Sajjad HUSSAIN

Udland
28. april 2021

International assistance er på vej til Indien, hvor coronapandemiens anden bølge har ramt hårdere end i noget andet land.

Indiens første smittebølge toppede i efteråret med knap 100.000 smittede dagligt. Mandag lød det officielle tal på 355.991 smittede på et døgn – og 2.800 døde.

Rusland, Singapore og sågar rivalen Pakistan var blandt de første nationer, der kom Indien til undsætning, mens USA søndag gav grønt lys til at sende materialer til vaccineproduktion og medicinsk udstyr af sted.

Flere lande har fokuseret på nødleverancer af iltforsyninger. Ilt til behandling af hospitalsindlagte, alvorligt syge COVID-19-patienter er en akut mangelvare. I New Delhi plejer prisen for en 50-liters iltcylinder at være på under 500 kroner. I dag er ilt noget, der handles på det sorte marked. I hovedstaden sælges en beholder nu for mellem 4.000 til 8.000 kroner. Et prishop, der vidner om den ekstreme situation, landet befinder sig i.

Kolossale fejl

Antallet af nye smittede er det højeste på verdensplan under pandemien, og det tal vil efter alt at dømme blive meget højere. Den indiske regerings egen tænketank, Niti Aayog, estimerer, at kurven vil begynde at knække i midten af næste måned, og at smittetallet til den tid vil være på en halv million om dagen. Andre sundhedsfaglige eksperter sætter estimatet endnu højere.

Beregninger lavet af Bhramar Mukherjee, professor i epidemiologi ved University of Michigan, viser, at Indien næste måned risikerer mellem 800.000 og en million nye smittede om dagen samt 4.500 daglige dødsfald. På Twitter skriver hun, at den indiske regering begik »kolossale fejl« og ignorerede tydelige tegn på et øget smitteudbrud.

I januar proklamerede myndighederne, at Indien med succes havde inddæmmet pandemien og tillod store sociale og religiøse sammenkomster som den traditionsrige Kumbh Mela, en hinduistisk festival, der tiltrækker hundredtusindvis af deltagere. Samtidig har flere delstater holdt valg, hvor regeringspartiet BJP og premierminister, Narendra Modi, stod for vælgermøder for titusindvis af mennesker.

Indere brænder deres døde. Hvis ikke Indien tager drastiske tiltag i brug, kan landet næste måned se frem til mellem en halv og en hel million smittede om dagen.

Indere brænder deres døde. Hvis ikke Indien tager drastiske tiltag i brug, kan landet næste måned se frem til mellem en halv og en hel million smittede om dagen.

Jewel Samad

Derfor er der nu brug for strenge regionale nedlukninger, forbud mod store forsamlinger, begrænsning af mobilitet mellem delstater, og at mange flere bliver vaccineret. Men selv med indførelsen af omfattende restriktioner vil der gå månedsvis, før Indien nærmer sig en normaltilstand, vurderer Bhramar Mukherjee.

»En flodbølge rammer os, og vi har valgt at beskytte os bag et hegn. Vi har brug for en international koalition og enhver mulig hjælp til at øge iltforsyningen og producere vacciner. Vacciner fungerer og kan redde liv,« skriver hun.

Covax-ordningen i fare

Især den amerikanske udmelding om hjælp til Indien kan blive afgørende. USA’s tiltag består blandt andet i at frigive komponenter til den indiske vaccineproduktion, der ellers har været en mangelvare. Det er afgørende for fremstillingen af Covishield-vaccinen, som varetages af Indiens Serum Institut, der er verdens største vaccineproducent.

Instituttet er også blandt de primære leverandører af vacciner til Covax-ordningen, som er sat i verden for at sikre vacciner til verdens lav- og mellemindkomstlande, hovedsageligt i Afrika. Flere end 60 lavindkomstlande er afhængige af leverancer fra Indien, der nu har begrænset sin eksport som følge af den nye smittebølge.

Indien sendte denne måned kun 1,2 millioner doser til udlandet sammenlignet med 64 millioner i de tre foregående måneder. Dermed kan den indiske krise vise sig at få store konsekvenser uden for landets grænser og ramme nogle af verdens fattigste og mest udsatte lande.

Det sker på et tidspunkt, hvor Verdenssundhedsorganisationen har kritiseret, hvad organisationen kalder »en chokerende ubalance« i distributionen af coronavacciner mellem rige og fattige lande.

Men også hjemme i Indien står den fattigste del af befolkningen til at blive de store tabere. Som en del af regeringens forsøg på at få vaccineret så mange borgere så hurtigt som muligt bliver procedurerne fra 1. maj liberaliseret markant.

Hvor centralregeringen hidtil har finansieret vaccinationsprogrammet på landsplan, skal halvdelen af vaccinerne fremover sælges til markedspris. Det betyder, at regeringen vil fortsætte med at tilbyde gratis vacciner til indere over 45 år, mens personer i aldersgruppen 18 til 45 år kan henvende sig på private klinikker eller gøre brug af tilbud fra sundhedsmyndigheder på delstatsniveau, hvis sådanne findes.

Omkring hver tiende inder er blevet vaccineret. Den nye ordning er et brud med de indiske traditioner på vaccineområdet. Den har fået eksperter til at kritisere BJP-regeringen for at tilgodese mere velhavende borgere. Adskillige delstater har meldt ud, at de vil tilbyde gratis vacciner til alle, men i hvilket tempo det vil kunne lade sig gøre, hersker der stor usikkerhed om.

Til Financial Times forklarer den tidligere indiske sundhedsminister K. Sujatha Rao, at producenterne under den nye politik opnår enorm indflydelse på fordelingen af de knappe vacciner og kan se frem til at høste store overskud. Ordningen vil samtidig tilskynde dem til hovedsageligt at sælge til den private sektor.

»Når Indiens regering er den eneste køber, har den en enorm markedsstyrke og kan helt sikkert forhandle og få en bedre pris. Nu skal delstaterne til at konkurrere med den private sektor på en differentieret prisbasis. De rige kan købe vacciner fra den private sektor, og de fattige bliver taberne,« siger han til avisen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Også EU´s alliance med medicinalindustrien om at lade de store firmaer beholde patenterne på vaccine, så den ikke frit kan produceres af fattige lande, bør her nævnes.

Også EU´s alliance med medicinalindustrien om at lade de store firmaer beholde patenterne på vacciner, så de ikke frit kan fremstilles i fattige lande, bør her nævnes.

Mads Kjærgård

Hvad fanden, det er jo ikke hvide europæere, hvornår vender verden sig til, at liv ikke er liv. Det er vigtigere at en 90 årig får et halv år til her i Danmark end at et indisk barn på 10 år overlever. Hvis det ikke var sådan, så ville vi vel bruge vore penge anderledes! Hvor mange milliarder har vi ikke brug på Corona indtil nu? Det på trods af, at der kun er en næsten ubetydelig chance for at blive alvorlig syg af det! Og så er det ikke så slemt i Indien kan jeg forstå, man må de på de relative tal og så se på de levevilkår de har. Der er nogle gange op til 10 familier om en vandhane!