Nyhed
Læsetid: 4 min.

Kina og USA står for cirka halvdelen af verdens udledninger. Nu er de enige om klimaerklæring

Forholdet mellem verdens to største udledere af drivhusgasser er anspændt, men når det gælder indsatsen mod klimakrisen lover begge nu i en fælleserklæring, at de vil forene deres bestræbelser
John Kerry har i Kina aftalt en fælleserklæring med kineserne, hvor de lover at forene bestræbelserne på at nedbringe deres udledninger af CO2.

John Kerry har i Kina aftalt en fælleserklæring med kineserne, hvor de lover at forene bestræbelserne på at nedbringe deres udledninger af CO2.

Ludovic Marin / Ritzau Scanpix

Udland
19. april 2021

USA og Kina har nu til hensigt at indgå et »forpligtende samarbejde« om at bekæmpe klimaforandringer. Det oplyste de to stormagter i en fælleserklæring, der blev udsendt lørdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

»USA og Kina forpligter sig på at samarbejde med hinanden og med andre lande for at sætte ind imod klimakrisen, som skal håndteres med den alvor og hurtighed, som den kræver,« heddet det i erklæringen fra præsident Joe Bidens særlige udsending for klimaforandringer, John Kerry, og hans kinesiske modstykke, Xie Zhenhua.

Erklæringen blev ifølge Reuters til efter samtaler i Shanghai mellem Kerry og Zhenhua, der fandt sted over to dage. John Kerry, der er tidligere amerikansk udenrigsminister, blev dermed den første fra Joe Bidens regering til at besøge Kina.

Det vækker håb om, at de to lande kan stå sammen mod den globale udfordring, som klimaforandringer repræsenter, trods »skyhøje spændinger på adskillige andre fronter«, skriver nyhedsbureauet AFP.

Den fælles forståelse kommer, samtidig med at verdens ledere forbereder sig på et virtuelt topmøde om klimaforandringer torsdag og fredag, hvor Joe Biden vil stille sig i spidsen for at øge den globale indsats for at nedbringe drivhusgasudledningerne.

Jordens dag

Den amerikanske præsident har således inviteret 40 ledere, herunder den kinesiske præsident Xi Jinping, til at deltage i et to dage langt topmøde, der begynder 22. april, Jordens dag, for at forstærke de store økonomiers bestræbelser på at bekæmpe klimaændringer forud for FN’s klimakonference (COP26) i november, der finder sted i Glasgow, Skotland. Fra Danmark deltager statsminister Mette Frederiksen.

I fælleserklæringen hedder det, at begge lande »ser frem« til topmødet. Kinas præsident, Xi Jinping, har dog endnu ikke bekræftet, om han deltager.

»Vi håber meget, han vil deltage,« sagde Kerry til journalister søndag efter at være taget videre til Sydkorea. »Naturligvis må hvert land selv træffe sine egne beslutninger,« sagde han og tilføjede: »Vi har ikke nogen intention om at tvinge nogen. Vi søger samarbejde.«

Men Kina producerer i dag omkring halvdelen af verdens kulkraft, sagde Kerry og tilføjede, at han havde »talt meget« om dette spørgsmål med de kinesiske regeringsembedsmænd i Shanghai.

»Jeg peger ikke fingre,« sagde Kerry.

»Vi har brugt for meget kul, og andre lande bruger for meget kul, men Kina er langt den største kulforbruger i verden. Og fordi det er en så stor og stærk økonomi, er det nødvendigt, at det rykker sig.«

I modsætning til forgængeren Donald Trump har Biden gjort klimaspørgsmålet til en af sine topprioriteter. Som en af sine første handlinger i Det Hvide Hus tilsluttede han igen USA Parisaftalen fra 2015, som Trump havde trukket USA ud af.

Det var John Kerry, der som daværende udenrigsminister havde forhandlet på vegne af USA i Paris.

Parisaftalen forpligter de deltagende lande til at holde den globale temperaturstigning under to grader af niveauet fra den førindustrielle tid i midten af det 19. århundrede.

Fælleserklæringen opregner flere muligheder for et samarbejde mellem USA og Kina, verdens to største økonomier, der tilsammen tegner sig for næsten halvdelen af de drivhusgasemissioner, som forårsager de menneskeskabte klimaændringer.

Den understreger nødvendigheden af »at styrke deres respektive politikker og samarbejde i multilaterale processer, herunder De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og Parisaftalen«.

De to lande blev ifølge Reuters også enige om at diskutere specifikke »konkrete« tiltag til reduktion af CO2-udledninger, energilagring, kulstofopsamling og brintteknologier, og de blev tillige enige om at tage skridt til at maksimere finansieringen af udviklingslandenes omstilling til energikilder med lavt kulstofindhold.

Ingen løfter

Men hvor Biden har tilkendegivet håb om, at landene ville indgå ny klimaforpligtelser forud for Jordens Dag-topmødet, signalerede den kinesiske viceudenrigsminister Le Yucheng i sidste uge, at det var usandsynligt, at Kina ville afgive nye løfter.

»For et stort land med 1,4 milliarder mennesker er det ikke let at indfri disse mål,« sagde Le Yucheng under et interview med Associated Press i Beijing, der blev gennemført, mens Kerry stadig var i Shanghai for at tage del i samtalerne. »Nogle lande beder Kina om at nå målene tidligere. Jeg er bange for, at dette ikke er særlig realistisk.«

Under et videomøde med tyske og franske ledere fredag sagde Xi også, at klimaforandringer »ikke skulle blive en geopolitisk brik, et påskud for at angribe andre lande eller en undskyldning for handelsbarrierer«, men opfordrede dog også til tættere klimasamarbejde, noterede det officielle kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Li Shuo, senior klimarådgiver for miljøgruppen Greenpeace, hilser fælleserklæringen velkommen og siger ifølge The Guardian, at Kina snart vil kunne følge op på nye amerikanske tilsagn med sine egne og bygge videre på det »momentum«, der er blevet skabt med Shanghai-samtalerne. »Efter min opfattelse er erklæringen så positiv, som politikken tillader det: Den sender et meget utvetydigt budskab om, at i netop dette spørgsmål vil vi (Kina og USA) samarbejde. Før møderne i Shanghai var dette ikke et budskab, vi kunne tage for givet,« siger Li.

Biden har lovet, at USA vil skifte til en CO2-emissionsfri elsektor inden for 14 år og stile mod en fuldstændig emissionsfri økonomi inden 2050, mens Xi sidste år meddelte, at Kina ville være kulstofneutralt i 2060 og sigter mod at have nået højdepunktet i sine emissioner inden 2030.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jan Fritsbøger

måske ville det give bedre mening hvis opgørelser over udledninger var baseret på hvor der forbruges, i stedet for hvor der produceres, det er jo indlysende at basis for al produktion er om det producerede kan afsættes, er faktisk ret hyklerisk at placere sin produktion i andre lande, og så pege fingre af landene over de problemer produktionen medfører.

Jan Fritsbøger

utroligt som klimaproblemet har mistet opmærksomhed, men måske er årsagen at mange har forstået at der ingen vej er uden om nedsættelse af forbruget hvis det skal løses,
og det vil man godt nok ikke, så hellere lade som ingenting og så håbe der findes et hurtigt teknisk fix,
jeg er nærmest chokeret over at være den eneste som mener noget, men måske har dem som kan læse artiklen fået serveret en løgn om, at nu løser problemet sig selv med god vilje fra magthaverne, og er derfor nu beroliget.