Analyse
Læsetid: 4 min.

Krisen i Myanmar risikerer at føre til borgerkrig, som kan destabilisere hele Sydøstasien

Det står nu klart, at militærjuntaen ikke kan nedkæmpe Myanmars prodemokratiske protestbevægelse. Alligevel fortsætter den med sin voldsstrategi, og nu truer en egentlig borgerkrig med potentielt farlige følger for hele regionen
Uanset hvor brutalt militæret slår til mod civile, vil modstanden ikke høre op, skriver Thitinan Pongsudhirak i denne analyse af situationen i Myanmar.

Uanset hvor brutalt militæret slår til mod civile, vil modstanden ikke høre op, skriver Thitinan Pongsudhirak i denne analyse af situationen i Myanmar.

Ritzau/Scanpix

Udland
10. april 2021

Siden kuppet mod den civile regering 1. februar har Myanmars militær myrdet over 530 ubevæbnede civile demonstranter og arresteret tusinder. Nu er landet ikke blot kastet ud i en humanitær krise under hastig forværring. Det risikerer også at synke ned i egentlig borgerkrig.

En sådan udvikling vil kunne få omfattende og fatale regionale og endda globale følger.

Der er meget, man kan kritisere den væltede civile regering for – ikke mindst dens håndtering af konflikten med det etniske mindretal rohingyaerne. Men Aung San Suu Kyi og hendes parti, Den Nationale Liga for Demokrati, nyder godt af støtten fra et stort folkeflertal og vandt ved valget i november en klar sejr over den militært støttede opposition.

Militæret tøvede i næsten tre måneder, før det greb ind: På ordre fra senior general Min Aung Hlaing blev Aung San Suu Kyi og hendes NLD-ministre arresteret, og der blev proklameret en etårig undtagelsestilstand.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Per Christensen

Tja... man ligger som man har redt. Der er jo ingen i regionen har noget reelt at byde på mht. en farbar vej frem.

9 ud af de 10 ASEAN lande er dybt korrupte. Alle 10 har enten defakto diktatur eller "særligt" demokrati.
Hertil kommer en vane/kultur at man gør som der bliver sagt uden at vurdere om det giver mening/er rigtigt/rimeligt.

Der skal, desværre, nok et grundige og blodige opgør til før der skel egentlige ændringer.