Analyse
Læsetid: 4 min.

Mineprojekt ved Kvanefjeld blev afgørende for Grønlands valg

Siumut fik ikke et dårligt valg, men udfordrerne fra IA klarede sig bare langt bedre og står derfor til at overtage magten i Landstinget
Mere end hver tredje grønslandske vælger stemte på venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit ved tirsdagens valg i Grønland. På billedet stemmer en vælger i Inussivik-hallen i Nuuk.

Mere end hver tredje grønslandske vælger stemte på venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit ved tirsdagens valg i Grønland. På billedet stemmer en vælger i Inussivik-hallen i Nuuk.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Udland
8. april 2021

Tirsdagens valg til både de grønlandske kommunalbestyrelser og til det grønlandske landsting, Inatsisartut, blev en overbevisende sejr til venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit, IA, det fik mere end hver tredje stemme og ser ud til at sætte sig på 12 af Landstingets 31 pladser.

Valget til Landstinget blev oprindeligt udskrevet, fordi interne magtkampe i Siumut i december betød, at regeringspartiet skiftede formand, hvorfor der opstod tvivl om partiets politiske retning, som igen fik regeringspartneren Demokraterne til at bryde regeringssamarbejdet.

Den interne strid i Siumut har dog tilsyneladende ikke skadet partiet, og det har de mange beskyldninger om brudte valgløfter heller ikke. I hvert fald gik Siumut ved valget tirsdag frem med et par procentpoint, og de foreløbige optællinger viser, at partiet sandsynligvis også vinder et ekstra sæde i Landstinget.

Dermed synes det især at være det store og stærkt omdiskuterede mineprojekt ved Kvanefjeld, som IA er stærke modstandere af, men som Siumut støtter, der har været afgørende for valgets udfald.

Projektet, hvor det australske selskab Greenland Minerals vil hente sjældne jordarter og uran op fra undergrunden i det sydlige Grønland, er lige nu i offentlig høring, men modstanden fra borgere, fåreavlere, landbrugere og andre, der frygter for de miljømæssige konsekvenser af minedrift, har været stærkt stigende de seneste år.

En meningsmåling umiddelbart før valget viste, at 71 procent af de adspurgte indbyggere i det sydlige Grønland er imod projektet. Det kunne også ses på resultatet ved kommunalvalget, der også blev afholdt tirsdag samtidig med valget til Landstinget. Her vandt IA magten fra netop Siumut i Kommune Kujalleq i Sydgrønland.

IA-formand: Múte Inequnaaluk Bourup Egede

  • Múte Egede blev formand for partiet IA i december 2018, da den daværende IA-formand Sara Olsvig valgte at trække sig fra både partiets formandspost og helt ud af politik.
  • Ved valget tirsdag, der blev det bedste valg for IA nogensinde, fik partiet 9.912 stemmer. Det er 2.434 stemmer flere end ved valget i 2018. Tirsdag fik Múte Egede også suverænt flest personlige stemmer – 3380. Mens nummer to på listen, landsstyreformand Kim Kielsen, fik 1841.
  • Múte Egede begyndte allerede sin politiske karriere tilbage i 2007, da han blev medlem af det grønlandske ungdomsparlament Inuusuttut Inatsisartui. Fra 2013 til 2015 var han formand for IA’s ungdomsparti, Inuusuttut Ataqatigiit, og i 2015 forsøgte Múte Egede at blive valgt ind for IA til det danske Folketing. Han fik 2.131 stemmer, hvilket ikke var nok til en plads i Folketinget.
  • Múte Egede har været medlem af det grønlandske Landsting, Inatsisartut, siden 2015. Fra 2016-2018 var Múte Egede minister for råstoffer i det grønlandske selvstyre.
  • Med sine 34 år bliver Múte Egede den yngste regeringsleder nogensinde i Grønland.

Når mineprojektet på Kvanefjeld fylder og har fyldt så meget i grønlandsk politik, hænger det sammen med, at det grønlandske nationaløkonomi desperat har brug for nye indtægtskilder. Ikke mindst hvis ideen om et økonomisk selvbærende og dermed et mere frit og selvstændigt Grønland skal blive en realitet.

Grønland er i dag afhængige af tilskud fra Danmark på omkring 3,5 milliarder kroner årligt, og den grønlandske økonomi – som formanden for Grønlands Økonomiske Råd, professor Torben M. Andersen, har kaldt en af verdens mest skrøbelige økonomier – hviler på indtægterne fra fisk og skaldyr, der udgør omkring 90 procent af eksportindtægterne. Derudover er der mulighed for at udvikle turismen, ligesom landbrug på sigt kan give muligheder for i højere grad at producere egne fødevarer.

Men ellers er der ikke så mange muligheder økonomisk i Grønland – og slet ikke, hvis man ser bort fra mineprojekter som det ved Kvanefjeld, der i øjeblikket afventer grønt lys.

IA: Konsensus om de store linjer

Mineprojektet ved Kvanefjeld ser derfor ud til også at blive et brag af en gyser efter valget, som både kan besværliggøre et fremtidigt regeringssamarbejde, og som kan blive en stopklods for andre gennemgribende samfundsreformer.

For det er selvfølgelig langtfra kun mineprojektet ved Kvanefjeld, som IA skal tage sig af i en kommende regeringsperiode. Partiet har lovet sociale reformer og især at løfte uddannelsessektoren, ligesom IA har understreget, at de kommende reformer skal være bredt forankret i Landstinget og derfor have bred politisk opbakning. Ellers holder reformerne ikke på sigt, som det har lydt.

Det kræver, at begge store partier bakker op om de fremtidige reformer, men det kan blive svært, hvis først IA siger nej tak til det kommende mineprojekt ved Kvanefjeld.

Minedrift har stået øverst på Siumuts politiske to do-liste i snart 15 år, og mineralerne i den grønlandske undergrund er lige så længe blevet betragtet som en af de mest oplagte veje til mere grønlandsk frigørelse. Selvstændighed og økonomi hænger tæt sammen.

Falder projektet ved Kvanefjeld, bliver den vej svær at se for Siumut og alle andre. Kvanefjeld er en historie med en lang hale, og det har taget selskabet Greenland Minerals mere end ti år og en enkelt konkurs at finde investeringer til deres sydgrønlandske mineprojekt. På den måde er minedrift ikke en knap, man bare tænder og slukker for, og hvis først en investor skal opgive et mineprojekt, hvem tør så begynde investeringerne i det næste?

IA vandt valget på blandt andet deres modstand imod Kvanefjeld, men Kvanefjeld kan vise sig at blive en alvorlig hovedpine mange år ud i fremtiden. Det kan også vise sig, at Kvanefjeld bliver det projekt, der gør andre politiske ideer og reformer umulige.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg forventer at en skribent i Information ved at Greenland Minerals ganske rigtigt er australsk men med store kinesiske ejerinteresser - iflg Deadline i går. Og Kina ejer i forvejen, dygtigt, for mange af de sjældne ressourser.

Elisabeth Christiani

Kan der være Inuer og islændinge som er mulige samarbejde partnere i Canada og Island - og er mere kendt med forhold i området? Både natur og kultur er sammenligneligt, og en rejse værd for turister og studerende -
Islands håndtering af basen Keflavik var tålt og ansatte havde adgang til byen 1 dag om ugen, de skulle ikke blande sig.
De USA stationer på isen giver måske enkelte lærepladser - men hvad ellers? Hvad gavn giver det indbyggerne? Får de 52 % af økonomien fra kvanefjeld? fra kryolitten? i sin tid?

Tage Christiansen

Tjek lige Danwatch og bliv lidt klogere https://danwatch.dk/undersoegelse/jagten-paa-de-sjaeldne-jordarter-i-gro...
Ja det er historien om kryolitten om igen, det er lige som at pisse i bukserne, og hvem skal rydde op om 37 år når kontrakten udløber og ååååhhh nej desværre det kinesisk/Australske selskab er desværre gået konkurs, hvad de for øvriget har gjort en gang tidligere i forløbet. Og pudsigt nok er den danske direktør den selvsamme person som tidligere sad på den anden side af bordet ansat hos Grønlands hjemmestyre.
Det kan måske være ok at udvinde disse råstoffer af hensyn til klimaforandringerne, men det må ske på helt andre betingelser og ikke med kinesisk kapital.
Så kan den grønlandske befolkning måske få lejlighed til en tænkepause.

Inge Lehmann, David Zennaro og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Tage Christiansen
Nej, Tage, for kineserne spiser små børn og det gør amerikanere ikke. De nøjes med at smadre naturen i deres historiske og ufattelige grådighed og profitbegær. Så velkommen Grønland, til de rare og hensynsfulde amerikanske mineselskaber.