Brasiliens håndtering af corona kan true håndteringen af pandemien i hele verden

Det er på mange måder afgørende uger for Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro.

Det brasilianske sundhedssystem ligger underdrejet af COVID-19 med overfyldte hospitaler og patienter, der bogstaveligt talt dør i køen til en sengeplads.

Siden pandemiens begyndelse i februar sidste år er 355.000 brasilianere døde med corona, og lige nu accelererer smitten hurtigere end på noget andet tidspunkt.

Marts måned satte foreløbig rekord med 66.000 døde, men siden tirsdag i sidste uge er antallet af døde steget til flere end 4.000 i døgnet, og de brasilianske myndigheder frygter mindst 100.000 corona-relaterede dødsfald samlet i april.

Samtidig øges presset politisk på præsident Bolsonaro, der netop har måttet sige farvel til sin sundhedsminister, general Pazuello, der valgte at trække sig efter massivt pres på grund af landets eskalerende coronasituation.

Det er tredje gang på blot to og et halvt år, at Jair Bolsonaro må finde en ny sundhedsminister. Bolsonaros første sundhedsminister, Henrique Mandetta, og hans efterfølger på posten, Nelson Teich – begge lægeuddannede – sagde op i protest over præsident Bolsonaros håndtering af coronapandemien. Blandt andet var de utilfredse med at skulle forsvare ikkevidenskablige metoder til at bekæmpe corona.

Torsdag i sidste uge spændtes tommelskruerne endnu et nyk, da højesteretsdommer Luís Roberto Barroso gav grønt lys til, at der igangsættes en kongresundersøgelse af regeringens corona-håndtering, der af opposition og sundhedsmyndigheder kritiseres for at være komplet mangelfuld og skyld i, at coronapandemien er kommet ud af kontrol i Brasilien.

Som den brasilianske doktor og professor Miguel Nicolelis fra Duke University i USA siger til BBC: »Landet befinder sig i et nationalt sundhedskollaps lige nu – det er første gang i historien, at det offentlige sundhedsvæsen kollapser.«

Nye varianter truer

Samtidig frygter de brasilianske sundhedsmyndigheder, at den ukontrollerede spredning af corona i Brasilien kan blive en regional og en global udfordring, fordi den enorme og hastige smittespredning betyder, at coronavirussen muterer og skaber nye varianter af COVID-19.

Ifølge det brasilianske sundhedsinstitut Fiocruz er der allerede opdaget 92 nye coronavarianter i Brasilien – eller som professor Miguel Nicolelis formulerer det til BBC:

»Brasilien er ikke bare blevet epicenter for den globale pandemi, landet er også blevet en trussel for den fælles indsats for at kontrollere pandemien. Vi brygger en ny variant hver uge.«

Især har de brasilianske myndigheder fokus på den brasilianske coronamutation P.1, der får en stor del af skylden for, at smitten spreder sig stadigt hastigere, men som også er under mistanke for at ramme yngre mennesker hårdere end andre varianter af coronavirussen.

I pandemiens første måneder sidste år var det kun godt 14 procent af de indlagte patienter på de brasilianske intensivafdelinger, der var under 40 år. I marts i år var 52 procent af alle coronapatienter på landets intensivafdelinger under 40 år.

Og selv om den ændrede profil på de coronaindlagte også skyldes, at en god del af de ældre i Brasilien allerede er vaccineret – og at de unge mødes og derfor også smittes mere – er det en bekymrende udvikling, siger forskningsleder på det brasilianske institut for akutmedicin, AMIB, Ederlon Rezende, ifølge nyhedsbureauet AFP:

»Tidligere udviklede denne befolkningsgruppe kun mindre alvorlige former af sygdommen, der ikke krævede intensivbehandling. Så stigningen er virkelig overvældende.«

Sagde nej til vacciner

Præsident Jair Bolsonaro har fra pandemiens begyndelse i marts sidste år konsekvent nægtet at følge anbefalingerne fra egne sundhedsmyndigheder, ligesom han har været i et langt juridisk slagsmål med både domstole og landets delstatsguvernører, der har forlangt nedlukning af landet med udgangs- og forsamlingsforbud. Bolsonaro har igen og igen argumenteret for, at de økonomiske konsekvenser af en nedlukning ville ramme Brasilien hårdere end selve coronapandemien.

Bolsonaro, der selv har været smittet med COVID-19, har tværtimod gjort grin med både brug af masker og myndighedernes forsøg på at begrænse social aktivitet, og så sent som i sidste måned, da pandemiens anden bølge for alvor slog igennem, bad han sine kritikere »stoppe klynkeriet« over den eskalerende coronasituation.

Præsidentens tilgang har også betydet, at Brasilien – der ellers har et af Latinamerikas bedste offentlige sundhedssystemer med stor erfaring i vaccinekampagner – er kommet langsommere i gang med vaccinering af befolkningen end eksempelvis Chile og nabolandet Uruguay. Blandt andet fordi den brasilianske regering i august sidste år takkede nej til et tilbud fra Pfizer om at købe 70 millioner doser vaccine. Den brasilianske regering har senere bestilt 100 millioner doser fra Pfizer, men de kommer først i anden halvdel af 2021.

Det ærgrer eksperter i sundhedssystemet, der mener, at Brasilien kunne have undgået en så hård anden bølge, hvis udrulningen af vacciner var begyndt tidligere. Til BBC siger den anerkendte mikrobiolog Natalia Pasternak fra Sao Paulo Universitetet:

»Vi har et af de bedste vaccineprogrammer i verden. Hvis vi har nok vaccine, ved vi, hvad vi skal gøre: Vi har ekspertisen og infrastrukturen, vi mangler bare vaccinerne.«

Bolsonaro presses fra alle sider

Mens Bolsonaros håndtering af coronapandemien har skabt massiv kritik fra politikere og sundhedsmyndigheder, har den hidtil – og som med så meget andet af Bolsonaros politik – delt befolkningen i to nogenlunde lige store grupper.

Ifølge meningsmålinger fra Datafolha var det således kun 48 procent af befolkningen, der i januar i år, umiddelbart inden Brasilien blev ramt af anden bølge, var imod Bolsonaros coronahåndtering. I marts viste en ny måling, at modstanden var vokset til 54 procent.

Men meningsmålingerne viser også, at opbakningen til Jair Bolsonaros regering, som ellers længe har været relativt stabil, er markant dalet de sidste tre måneder.

I december sidste år mente 37 procent af de adspurgte, at regeringen gjorde det godt, mens 29 procent havde et negativt syn på regeringen. I marts i år svarede blot 30 procent, at de synes, regeringen fortsat gør det godt, mens 44 procent omvendt svarede, at regeringen klarer sig dårligt.

Samtidig presses præsident Bolsonaro, der søger genvalg om knap halvandet år, fordi tidligere præsident Lula da Silva for nylig fik underkendt sin korruptionsdom og igen er valgbar.

Lula da Silva er fortsat yderst populær, og muligheden for, at han igen kan opstille til et præsidentvalg, har styrket Arbejderpartiet, P.T.

Fyrer ministre

Måske derfor er det en stadigt mere desperat Jair Bolsonaro, der i slutningen af sidste måned endnu en gang valgte at udskifte seks ministre, hvoraf flere blev direkte fyret, blandt andre forsvarsministeren.

En situation, der blev yderligere kaotisk dagen efter, da de tre militære chefer for henholdsvis flyvevåbnet, marinen og hæren valgte at forlade deres poster. De gik, fordi de blev presset til offentligt at bakke op om præsidenten, der ligger i åben kamp med landets delstatsguvernører om coronakrisen. Guvernørerne forsøger at lukke landet ned, mens Bolsonaro insisterer på, de skal holde åbent.

Det har fået flere til at spekulere i, at præsident Bolsonaro, der selv er kaptajn af militær rang, har tabt magten over militæret og derfor i stedet søger opbakning og beskyttelse hos det militære politi, der er kendt for sin brutalitet, og ligesom militæret fungerer som en institution i sig selv.

For hvad sker der, hvis ikke Bolsonaro genvinder magten ved valget i 2022?

»Bolsonaro behøver ikke opbakning fra militæret til at udføre et kup, hvis han kan regne med ubetinget støtte fra det militære politi. Med deres hjælp kan han destabilisere rivaliserende stater,« som Ignacio Cano, der er ekspert i offentlig sikkerhed ved det statslige universitet i Rio de Janeiro, sagde til nyhedsbureauet Reuters for få dage siden.

Brasiliens kamp mod corona 

• 355.000 døde: Kun et land i verden overgår antallet af døde i Brasilien. USA har et stykke over en halv million dødsfald relateret til corona.
• 1.661 døde pr. mio. indbygger: Brasilien er blandt de lande med flest coronadødsfald i forhold til indbyggertallet. På plads nummer 16 klarer Brasilien sig dog lidt bedre end USA (14), Storbritannien (13) og Italien (12). Danmark er nummer 76 med 421 døde pr. mio. indbygger.

• 13,5 millioner smittede: Antallet af smittede siden coronapandemiens start i Brasilien er det tredjehøjeste i verden.
• 63.000 smittede pr. mio. indbygger: Brasilien ligger ikke i toppen, når man ser på antallet af smittede i forhold til befolkningens størrelse. Brasilien er nummer 41, mens Danmark med omtrent 41.000 smittede pr. mio. er nummer 70.

Kilde: John Hopkins University og Worldometers