Baggrund
Læsetid: 9 min.

Den næste Merkel bliver enten en tør teknokrat, en ven af industrien eller en ret grøn politiker

I den forgangne uge blev den tyske valgkamp skudt i gang med et sjældent drama om kanslerkandidaterne. Men valgkampen i Europas største industrination vil heldigvis i høj grad komme til at handle om indhold: økonomi, klima, digitalisering og EU er helt i top. Vi skitserer her, hvad de tre kandidater vil betyde for Tyskland og Europa
I den tyske Bundestag hænger det europæiske flag side om side med det tyske. Kanslerkandidaternes visioner for det europæiske fællesskab er en vigtig faktor i valgkampen

I den tyske Bundestag hænger det europæiske flag side om side med det tyske. Kanslerkandidaternes visioner for det europæiske fællesskab er en vigtig faktor i valgkampen

Christian Spicker

Udland
26. april 2021

»Tyskland er for stort til Europa og for lille til verden,« hedder det: Riget i Europas midte er måske ikke en afgørende global spiller. Men som EU’s suverænt største nation og verdens fjerde største økonomi er det afgørende, hvor landet bevæger sig hen efter 16 år med Angela Merkel. Det gælder ikke kun EU’s videre integration (eller det modsatte). Det gælder også Europas forhold til stormagterne USA og Kina og især Europas industri- og klimapolitik.

Efter dramaet om kanslerkandidaturet i Merkels CDU/CSU og den spektakulære kåring i De Grønne er der derfor al mulig god grund til at se på, hvad kandidaterne vil.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Man kan kun håbe på, at der ændrer sig noget i Tyskland, for det er mildest talt latterligt for verdens fjerde største økonomination, at halte så langt efter i den grønne omstilling og digitalisering.

Industrien er stadig alt for fokuseret på at holde fast i den god gamle tid, hvor man kunne leve af at sælge stadig flere biler med forbrandingsmotorer.

Der er ikke sket meget innovation, for "made in Germany" var i alt for mange år et salgsargument i sig selv, eller blev i det mindste anset som dette.

Jeg personlig håber, at det bliver de grønne der får lov til at bevise, at de endeligt er blevet "voksen".
Jeg har i hvert fald ingen forståelse længere, når nogen stemmer på CDU, efter de utallige korruptionsskandaler. Og som skribenten fint skriver, har SPD heller intet at byde på, siden deres selvbillede som gammel "modstænder og arbejderparti" er ved at forsvinde. Når man ser på den historiske betydning partiet har haft for arbejderbevægelsen og antifascistisk modstand, så er det trist hvor lidt af det er tilbage i dag.

Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Spændende artikel

Mit kendskab til tysk politik indskrænker sig stort set til dine artikler i Information plus lidt TV2 News og Jørn Mikkelsens spredte artikler i JyllandsPosten, så bliv endelig ved.

Jørgen Mathiasen

Det er ikke kun Torben Lindegaard, der har et begrænset kendskab til tysk politik, og en kort forklaring er henvisningen til den horisont, danskere har og har haft i årtier. Undervisningspolitikken har med held gjort et stort arbejde for at reducere sprogkundskaberne, mens DR hjernevaskede seerne med amerikansk tv. Siden 2006 er man kommet tættere på en ligevægt, og der er både på P1/Orientering og i Deadline kvalificeret journalistik om Tyskland.

Annalena Baerbock var søndag aften i "Anne Will". Man må håbe for hende, at hun kan få tilslutning fra omkring 25% af vælgerne som kanslerkandidat for Forbundsrepublikken. Det bliver hendes store udfordring, og den skal hun klare ved at give meningsfulde svar på alle tunge spørgsmål i tysk politik og overbevise om, at hun ikke bliver kørt over, når hun meddeler Putin, at Nordstream 2 bliver aflyst (det er grøn politik).

Vi skal først en del længere hen i valgkampen og dens prøvelser, førend man seriøst kan vurdere om der er nogen substans i Baerbocks kandidatur. Men selvom det kan være noget svært at forestille sig hende som kansler, kan det jo sagtens ende med at udfaldet bliver således. Det vil under alle omstændigheder være et dramatisk nybrud i den måde Tyskland styres på, med uoverskuelige konsekvenser på mange områder. Som kommentatoren Wolfram Weimer rammende har udtrykt det, svarer det til at lade nogen køre bil uden kørekort. Og denne tur kan nemt ende i grøften.

Jørgen Mathiasen

"Som kommentatoren Wolfram Weimer rammende har udtrykt det..."
Der skal Informations læsere bare lige vide, at Weimer, der for mange år siden lagde Günter Grass for had i tidsskriftet Cicero, nu er engageret i kampen for at forhindre Baerbock som kansler. Det får ham til at skrive på NTV, at kun de forstandsløse vælger i sidste ende De Grønne.

Som jeg allerede har nævnt, bliver valgaritmetikken af ekstraordinær betydning. Hvis De Grønne får +25% kan der sikkert regeres uden om CDU/CSU, der aktuelt står til at få omkring det samme eller mindre. Det vil ganske vist sætte De Grønne i en skarp situation, men kan indebære, at Baerbock bliver kansler, uanset hvad man ellers kan indvende imod hende.

Wolfram Weimar er bare et karakteristisk eksempel. Man kunne også bemærke, at Anne Will gik udsædvanlig hårdt til Baerbock, i et omfang der har vakt både forundring og forargelse. Forargelse fordi hun foreholdt hende opfattelsen af, at hun primært blev valgt fordi hun er kvinde. Spørgsmålet var ellers nærliggende, ja egentlig påkrævet, da dette netop er, hvad Habeck mere eller mindre direkte har sagt.

Jørgen Mathiasen

Egentlig bekymrer jeg mig ikke meget om Weimar, man skal bare lige vide, hvad for en karl han er. Baerbock og De Grønne skal ikke regne med andet end forsøg fra den konservative front på at sætte stød ind overalt - når de gang er blevet færdig med deres egne slagsmål.

Mere interessant er det, at Joachim Käppner i Süddeutsche Zeitung vurderer, at Baerbock klarede Wills angreb som en stormester i fægtning. Det får hun brug for igen, hvis hun kommer til at sidde over for Putin eller Erdogan - som Käppner også noterer.

Jørgen Mathiasen

Ugh, det var manden og ikke byen!