Klimaøkonomi
Læsetid: 9 min.

Økonomer interesserer sig mere for sport og ægteskab end for klima

Flere økonomer som amerikanske Noah Smith langer hårdt ud efter kolleger, som de beskylder for at have svigtet i kampen mod klimakrisen. Tidligere overvismand er i grove træk enig, men mener, at den klimaøkonomiske videnskab er begyndt at rykke
Det er symptomatisk for økonomer, at de interesserer sig meget lidt for klimaet. I et studie fra 2011 forsøger økonomen Michael Greenstone eksempelvis at udregne, i hvilken udstrækning klimaforandringerne vil føre til overdødelighed. Men han ser kun på, hvad stigende temperaturer vil betyde for antallet af hjerteanfald, forfrysninger og så videre. Ord som »storm«, »tørke« og »fejlslagen høst« optræder slet ikke i studiet.

Det er symptomatisk for økonomer, at de interesserer sig meget lidt for klimaet. I et studie fra 2011 forsøger økonomen Michael Greenstone eksempelvis at udregne, i hvilken udstrækning klimaforandringerne vil føre til overdødelighed. Men han ser kun på, hvad stigende temperaturer vil betyde for antallet af hjerteanfald, forfrysninger og så videre. Ord som »storm«, »tørke« og »fejlslagen høst« optræder slet ikke i studiet.

Ben Curtis

Udland
3. maj 2021

Man skal helt op i spidsen af den samfundsvidenskabelige pyramide for at finde økonomerne. På godt og ondt er det dem, regnedrengene og talknuserne, vi ofte kigger mod for svar på samfundets problemer, og det er deres autoritet, politikerne henviser til, når de skal begrunde nye tiltag og reformer.

Men når det kommer til den største af tidens store udfordringer, klimakrisen, har økonomerne svigtet os. Det mener i hvert fald den amerikanske økonom Noah Smith, der er tidligere lektor ved Stony Brook University og i dag økonomisk kommentator for Bloomberg, og som i et opsigtsvækkende essay med titlen »Hvorfor har klimaøkonomien svigtet os?« retter et hårdt angreb mod sine fagfæller.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Tobias Hiort-Lorenzen

Det er lidt ærgerligt at Sørensen slipper afsted med at sit dictum: "Modellen er kun så god som de tal man kommer i den". At nogle har brugt samme model med bedre tal siger Smith også ret klart i sin blogpost - men problemet er mere fundamentalt; at en cost-benefit model simpelthen ikke giver mening i en situation hvor tail risk er katastrofale.
Det er overhovedet ikke et Lomborg argument tværtimod. Det er fuldstændig reelt at der er et free-rider problem. Hvis vores tilvanding af lavtliggende jord bare fører til at moser i Polen bliver drænet for eksempel. Hvis der skal være CO2 afgift skal der også være CO2 told.

Steen Sommer, Nicolaj Knudsen, Werner Gass, Peter Knap, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

I Danmark og EU vogtes der nidkært over konkurrenceforvridning. Man tolererer det ikke. Og man undgår udmarvende handelskrige mod USA og Kina. Men i forhold til fattige lande , bekymrer man sig ikke om konkurrenceforvridning. Det er som at spille poker. Og man satser så højt at ingen har pengene til at se kortene. Resultatet er selvfølgelig at der ryddes mere regnskov og rovdrift på naturen. Flere og flere lande vender deres økonomi mod Kina. Men det har vi jo også selv gjort. Man laver aftalerne om råstoffer med Kina. Ofte for at få bygget infrastruktur. Man hvidvasker i højere grad. -Det gør vi også. Og kryptovalutaer vokser sig større. Især efter Kina vendte på en tallerken i 2019 og tillod kryptovaluta.

Brasiliens præsident og andre statsledere i den fattige del af verdenen er ikke de eneste skurke , når det drejer sig om rovdrift på natur.

Et af de narrativer vi bliver indpodet i vores narcissistisk syn på os selv er.-
At vores grundige germanske flid, vores viden og uddannelse er årsag til at vores økonomi og effektiviteten er større end fattige landes.
Vi kan til enhver tid udkonkurrere de fattige landes virksomheder, landbrug ol. Også selvom vores er ineffektive og dårligt drevet. Og egentligt er det kun vores pengemængde som vokser. (Nu), finansielle værdier (som aktier.)
Hvilket betyder at vi kan købe arbejdsindsats, råstoffer oa. endnu billigere.
Og vores forbrug kan stige hæmningsløst.

Jeg vil mene vi faktisk har en indikator for forholdet mellem den finansielle sektor og den reelle mikroøkonomi. - World Overshoot Day. Bruger vi klodens ressourcer på et halvt år. Er den finansielle sektor dobbelt så stor som de reelle værdier (Ca.). i et land som Danmark , vil den finansielle sektor være , forholdsvis, langt større.
I en liberal mikroøkonomi. Ville lønninger, faktisk være højest i Lande med stor vækst, som Indien, Vietnam og Kina. De ville have brug for en tiltagende arbejdsstyrke. Og det er i højere grad presser lønninger op. Fremfor at et land er rigt. Alle de økonomiske modeller venstrefløjen foreslår. Mere velfærd højere lønninger ol. Forudsætter at vi har en økonomisk verdensorden som nu. Og en finanssektor som langt overskrider jordens ressourcer.
Men vi behøves jo ikke at bekymre os om disse mekanismer som drøner jorden. Vi beskatter bare kød og Co2. Og lægger det over på en , i forvejen, sølle mikroøkonomi. ( Jeg er sarkastisk. )

Ruth Sørensen, Steen Sommer og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Rettelse.- Mekanismer som dræner jorden.

Daniel Joelsen

Ikke kun økonomer men tydeligvis også vores medier. Jeg formoder at selv Information og Weekendavisen ser et økonomisk potentiale i fodbold og cykling, end tørre nyheder nu da Trump er væk?

Kurt Nielsen

Økonomer har kun en dagsorden. Den hedder:

HVORDAN KAN PENGE BLIVE TIL FLERE PENGE?

Kim Houmøller, Steffen Gliese, Gitte Loeyche og Jens Ole Mortensen anbefalede denne kommentar