Sabelraslen og uro i Ukraine, men NATO-medlem bliver landet ikke – og tre andre historier fra verden

I Ukraine frygter man lige nu en opblussen i konflikten mellem det ukrainske styre og militante prorussiske enheder i den østlige del af landet
Ukrainske soldater patruljerer ved den Moskva-styrede »folkerepublik« Donetsk.

Ukrainske soldater patruljerer ved den Moskva-styrede »folkerepublik« Donetsk.

AFP/Scanpix

Udland
10. april 2021

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

 

  • Sabelraslen og uro i Ukraine. Men NATO-medlem bliver landet ikke

Af Mathias Sonne, Europakorrespondent, Berlin

Kampvogne, der triller i retning af Krim, togkolonner med raketramper tæt på Ukraines østlige grænse og flere tusinde russiske soldater i bevægelse.

Siden marts har der været »øget troppeaktivitet og militærøvelser« i det nordvestlige Rusland – altså i nærheden af Ukraines krigsplagede østgrænse og omkring den russisk annekterede Sortehavsø Krim, hvor forsyningen med drikkevand er et tiltagende problem.

Det præcise antal russiske tropper kendes ikke, men torsdag vurderede Det Hvide Hus ifølge Reuters, at Ruslands styrke nær Ukraine er den største siden 2014. Ifølge Ukraines militær er der tale om 20.000 russiske soldater.

Parallelt med den russiske sabelraslen har der på trods af våbenhvilen været nye kamphandlinger og flere dræbte ukrainske regeringssoldater ved de Moskva-styrede »folkerepublikker« Donetsk og Luhansk i Østukraine.

Fra det amerikanske udenrigsministerium har talsmand Ned Price talt om »en eskalation af Ruslands aggressive og provokerende fremgangsmåde i det østlige Ukraine«. Omvendt har Rusland nedtonet eskalationen og advaret mod at sende NATO-tropper til Ukraine, hvor konflikten ifølge FN hidtil har kostet omkring 13.000 menneskeliv.

»Et sådant scenarie ville uden tvivl føre til en endnu mere anspændt situation (…) Rusland truer ikke nogen og har ikke truet nogen,« lyder det fra Vladimir Putins talsmand Dmitrij Peskov.

Ruslandvenlige stemmer i Europa bakker den udlægning op med henvisninger til, at NATO her i april fortsætter sidste års delvist aflyste øvelsesmanøvre Defender Europe 2021 med næsten 30.000 soldater, som unægtelig er rettet mod netop Rusland.

Amerikansk støtte til Ukraine

I NATO-landene har eskalationen og de russiske troppebevægelser ifølge Der Spiegels korrespondent i Moskva, Christina Hebel, skabt »mangfoldige spekulationer«:

»Forbereder Kreml en ny fase i krigen mod Ukraine? Vil Rusland annektere yderligere områder i det sydøstlige Ukraine?«

Nej, mener hun. Yderligere annekteringer omkring Krim ville være brandfarligt og isolere Rusland endnu mere internationalt. Og officielle russiske »fredstropper« i Østukraine ville give Moskva en helt ny og sprængfarlig rolle i konflikten, som landet ikke kan ønske.

En anden spekulation er, om den russiske sabelraslen er en test af Joe Biden, der fører en markant hårdere retorik over for Moskva end sin forgænger Donald Trump. I påsken udtalte Biden således USA’s »urokkelige støtte« til den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskij.

Også NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg lovede i tirsdags, at militærforbundet »i tæt partnerskab med Ukraine vil støtte landets suverænitet og territoriale integritet«. Men overskrifterne løb Zelenskij med, da han efter samtalen med Stoltenberg erklærede, at en optagelse af Ukraine i NATO ville være »den eneste mulige vej til at afslutte borgerkrigen i Donbass-regionen«.

Det kan selv Biden ikke opfylde. Fra Putins talsmand Dmitrij Peskov lød det prompte til nyhedsbureauet Interfax, at et ukrainsk NATO-medlemskab ville være »yderst uacceptabelt«.

Heller ikke Anatol Lieven, der er professor ved War Studies Department ved King’s College London, tror på et ukrainsk NATO-medlemskab. For det ville i praksis pege mod, at Rusland skal opgive sin indflydelse i Donbass-regionen og sin annektering af Krim.

»Det vil ikke ske – og det ved Moskva,« mener Anatol Lieven i en analyse i magasinet Responsible Statecraft.

»Hvis NATO virkelig valgte en sådan strategi med Ukraine som medlem, ville det være det samme som at planlægge krig mod Rusland.«

Det ville vende hele USA’s globale militærstrategi på hovedet og kræve, at de europæiske NATO-partnere opruster stærkt. Og helt køligt betragtet er ingen af delene sandsynlige, så længe gevinsten »kun« er at sikre et ukrainsk Donbass og Krim.

Både spekulationerne og den russiske sabelraslen ser altså ud til at fortsætte. Og med det annekterede Krim og presset fra både ukrainske nationalister og russiske separatister i Østukraine vil Volodymyr Zelenskij fortsat sidde med nærmest uløselige konflikter i Ukraine.

 

  • Chile er et af verdens førende vaccinationslande – alligevel stiger smitten

På billedet vaccinerer en sudhedsmedarbejder en mand ved et vacinationscenter i Santiago, Chile.

På billedet vaccinerer en sudhedsmedarbejder en mand ved et vacinationscenter i Santiago, Chile.

MARTIN BERNETTI

Af Frederik Meldgaard Lauridsen

Over halvdelen af Chiles knap 19 millioner indbyggere har allerede modtaget første vaccination, hvilket gør Chile til det land i verden med flest vaccinerede per indbygger med undtagelse af frontudbyderne fra Israel og USA. Alligevel er antallet af smittede i landet i slutningen af marts og starten af april steget markant. Med over 7.000 nye tilfælde dagligt er tallene således de højeste i landet siden pandemiens begyndelse, hvilket har fået landets regering til at lave en række nye restriktioner, som betyder, at befolkningen kun må gå ud, hvis de skal på apoteket eller handle, skriver The Guardian.

Grunden til, at Chile er blandt de lande i verden, som har klaret sig bedst i forhold til at få vaccineret store dele af deres befolkning, er, at landet fra et tidligt tidspunkt investerede penge i forskellige vacciner fra en bred vifte af lande og producenter. Ligesom de også har været behjælpelige med at finansiere en række vacciners fase tre, som er den absolut dyreste testfase. Chiles gennemgående fokus på at investere i forskellige potentielle vacciner har givet landet en gunstig forhandlingsposition, når det kom til at sikre sig store doser vacciner i det tilfælde, at de blev godkendt, skriver netmediet Vox. Derfor er det nu også Chile, som modtager mange millioner doser og i et højere tempo end andre velstående lande i Sydamerika og lande i Europa. Vaccinerne til den chilenske befolkning kommer fra henholdsvis Pfizer/BioNTech-vaccinen og den kinesiske Sinovac-vaccine.

På trods af, at Chile står som et af vinderlandene i vaccineræset, så tyder den seneste coronabølge, der har ramt landet, på, at deres strategi måske alligevel har været lidt for fokuseret på vaccinerne alene. Med over 7.000 nye smittede per dag den seneste uge er landets sundhedsvæsen presset. En af årsagerne til den nye bølge er, at marts måned i Chile er sommerferie, mens landet ikke har haft udrejseforbud. Desuden behøvede befolkningen ikke at gå i isolation, når de kom hjem fra ferie. Det fik en del chilenere til at købe billige flybilletter til feriedestinationer som Miami og Brasilien, hvilket nu skulle være årsag til den nye bølge, der hærger landet.

 

  • USA overvejer boykot af OL i Beijing

Det kinesiske styre tillægger OL enorm prestige, og en boykot vil blive anset som en direkte fjendtlig handling, der vil kunne føre til en voldsom forværring af det allerede konfliktfyldte forhold mellem Washington og Beijing.

Det kinesiske styre tillægger OL enorm prestige, og en boykot vil blive anset som en direkte fjendtlig handling, der vil kunne føre til en voldsom forværring af det allerede konfliktfyldte forhold mellem Washington og Beijing.

Andy Wong

Af Martin Gøttske, Sydeuropakorrespondent, Friuli (Italien)

Kinas kommunistiske regering advarer om, at det vil føre til et »robust kinesisk modsvar«, hvis vestlige lande beslutter sig for at boykotte vinter-OL i Beijing i 2022.

Truslen fra Beijing kommer, efter at USA’s præsident Joe Bidens udenrigsministerium i denne uge luftede muligheden for en amerikansk OL-boykot, blandt andet motiveret af Kinas undertrykkelse af det uighuriske mindretal i den vestlige Xinjiang-provins.

Et boykot i samarbejde med »vore allierede« er et træk, »som vi bestemt gerne vil diskutere«, lød det tirsdag fra USA’s udenrigsministeriums talsmand, Ned Price.

I februar opfordrede næsten 200 menneskerettighedsorganisationer til et boykot af Beijings vinter-OL i protest over Kinas massive undertrykkelse af især etniske mindretal og befolkningen i Hongkong.

I et åbent brev skrev de, at man risikerer, at OL vil blive brugt til at »styrke den kinesiske regerings forfærdelige menneskerettighedskrænkelser og undertrykkelse af kritik.«

Kinas partistyrede medier har tidligere advaret om, at lande, som boykotter OL, vil blive mødt af »alvorlige sanktioner« fra kinesisk side.

Det kinesiske styre tillægger OL enorm prestige, og en boykot vil blive anset som en direkte fjendtlig handling, der vil kunne føre til en voldsom forværring af det allerede konfliktfyldte forhold mellem Washington og Beijing.

Det Hvide Hus understregede onsdag via talskvinde Jen Psaki, at en fælles boykot endnu ikke er blevet diskuteret mellem USA og landets allierede.

Frem mod OL i Beijing i 2008 var der også kraftige opfordringer til et boykot, som dog aldrig blev til noget. I stedet formåede det kinesiske regime at bruge begivenheden som en propagandasejr og som et symbol på, at Kina anført af kommunistpartiet havde erobret sin stolthed og storhed tilbage efter over et århundrede med svaghed og ydmygelser. At få tildelt OL var som »at vinde verdenssamfundets respekt, tillid og gunst«, lød det fra regeringen.

Kommunistpartiet havde lovet, at OL i Beijing i 2008 ville føre til menneskerettighedsforbedringer, men i stedet blev der skruet op for censuren og undertrykkelsen af protester og systemkritikere.

De næsten 200 menneskerettighedsorganisationer skriver i deres åbne brev, at håbet om, at det kommende OL vil føre til forbedringer, nu også er så godt som slukket.

»Den Olympiske Komité nægtede at lytte i 2008 og forsvarede sin beslutning (om at tildele OL til Beijing, red.) med påstande om, at OL ville forbedre menneskerettighedssituationen,« skriver de, »men ikke blot blev menneskerettighederne ikke forbedret, der blev ovenikøbet skruet op for krænkelserne. Nu befinder vi os i 2021 igen i samme situation, hvor Den Olympiske Komité nægter at reagere på trods af klare beviser om folkemord og en udbredt forværring af menneskerettighederne.«

 

  • Demografisk bombe ses som alvorlig trussel mod Italiens fremtid

Der bliver færre og færre italienere. Alene det seneste år faldt Italiens befolkningstal med det, der svarer til det samlede antal indbyggere i Firenze.

Der bliver færre og færre italienere. Alene det seneste år faldt Italiens befolkningstal med det, der svarer til det samlede antal indbyggere i Firenze.

Ritzau/Scanpix

Af Martin Gøttske, Sydeuropakorrespondent, Friuli (Italien)

Antallet af italienere styrtdykker. Alene det seneste år faldt Italiens befolkningstal med det, der svarer til det samlede antal indbyggere i Firenze.

Historisk få fødsler og et rekordstort antal dødsfald har ført til, at befolkningen i 2020 er formindsket med 384.000 personer, oplyser det nationale statistikbureau ISTAT.

Det er et alarmerende tal, som forværrer en allerede voldsom demografisk krise, der er blevet beskrevet som en alvorlig trussel mod Italiens fremtid.

De seneste fem år er befolkningstallet faldet med stadigt større hast, og mens der i 2015 var 60,8 millioner italienere, så var tallet ved udgangen af 2020 nede på 59,3 millioner. Altså 1,5 millioner færre italienere – og dermed er Firenze ikke længere en passende målestok. I stedet taler vi om, at en storby som Milano er forsvundet på et halvt årti.

»Dette er et problem, som angår selve vores lands eksistens,« sagde præsident Sergio Mattarella sidste år om den demografiske bombe. »Vores samfundsstruktur bliver stadigt svagere, og alt skal sættes ind på at modarbejde dette fænomen.«

Ifølge nyhedsbureauet Ansa havde Italien sidste år det laveste antal fødsler siden Italiens samling i 1861 og det højeste antal dødsfald siden Anden Verdenskrig.

Der blev registreret 404.104 fødsler i 2020, et fald på næsten 16.000 i forhold til året før. Og der blev registreret 746.146 dødsfald, hvilket er op mod 112.000 flere end i 2020 – en stigning, som ISTAT begrunder med COVID-19-pandemien.

Omkring 113.000 italienere er døde med coronavirussen siden februar 2020 og frem til i dag.

En større strukturel udfordring er Italiens usædvanligt lave fødselsrate; italienske kvinder føder ifølge Eurostat gennemsnitligt 1,27 børn – til sammenligning er tallet i Danmark 1,7 børn.

Den lave italienske fødselsrate forklares af forskere blandt andet med unge italieneres pessimistiske syn på deres egen økonomiske fremtid og samtidig med en kronisk mangel på offentlige børnepasningsmuligheder.

Desuden forstærkes den demografiske hovedpine af et stort antal hovedsageligt unge italienere, som udvandrer på flugt fra deres hjemlands økonomiske problemer. I 2019 emigrerede 160.000 italienere, det højeste antal siden start-1980’erne.

Når den udvikling kombineres med det faktum, at Italien er et af de lande i verden, hvor andelen af ældre er størst – for hver 100 unge italienere er der 169 over 65 år – så står man over for et næsten uoverkommeligt stort problem, der ifølge økonomer kan trække Italien ned i en dybere økonomisk krise, end landet allerede befinder sig i. Blandt andet fordi der vil være stadigt færre i den arbejdsdygtige alder til at betale landets gigantiske offentlige gæld og den voksende pensionsbyrde.

De seneste par år har der været stadigt flere stemmer, som har opfordret til, at Italien skal tage imod flere migranter for at fylde det stadigt større sorte demografiske hul. Blandt andet har Italiens statslige pensionsfond, INPS, meldt ud, at det er nødvendigt at importere arbejdskraft, hvis man i fremtiden skal være i stand til at opretholde blandt andet landets pensionssystem.

Men det forslag er blevet mødt af hård modstand fra Italiens indvandrerfjendske højrefløj.

»Vi er desværre et land, der er ved at blive udryddet. Et land, der ikke får børn og ingen fremtid har,« som Matteo Salvini, den fremtrædende leder af partiet Lega, har udtrykt det. Men han afviser, at løsningen er import af arbejdskraft fra Afrika eller Sydasien: »I Italien har vi brug for at hjælpe folk til at få flere børn, og vi skal ikke have flere nye slaver for at erstatte de børn, vi ikke selv får.«

 

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her