Sabotageaktion mod atomanlæg forpurrer Bidens håb om ny atomaftale med Iran

Kun en uge efter starten på nogle yderst vanskelige diplomatiske drøftelser mellem Iran og USA om en genoplivelse af atomaftalen fra 2015 er det angiveligt lykkedes for Israel at gennemføre en sabotageaktion mod et iransk atomanlæg, som kan spænde ben for en forhandlingsløsning.

Det formodede israelske angreb bringer præsident Joe Bidens planer om at ophæve præsident Trumps talrige sanktioner til gengæld for Irans tilbagevenden til atomaftalen i fare.

Attentatet kommer nemlig på et tidspunkt, hvor EU, Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Kina og Rusland under møder i Wien prøver at skitsere en rammeaftale, der kan få USA og Iran til at gå i direkte dialog med hinanden.

Eksplosionen fandt sted søndag aften i atomanlægget Natanz. Det var stadig uklart mandag, hvorvidt der er tale om israelske agenters detonering af en bombe, eller om et cyberangreb skal have tilintetgjort strømforsyningen til en facilitet, hvor centrifuger beriger uran.

Den statslige israelske radiostation Kan bekræftede mandag, at efterretningstjenesten Mossad »spillede en rolle« i angrebet med henvisning til efterretningskilder. Det blev bekræftet af Jerusalem Post. Iran har døbt aktionen »nuklear terrorisme«. Ingen iranere skal være omkommet.

Amerikanske regeringskilder, der har adgang til klassificerede rapporter, vurderer, at det vil tage ni måneder for Iran at vende tilbage til status quo. Kun på det tidspunkt vil Iran kunne genoptage produktion af beriget uran i nogle nye avancerede centrifuger, der i strid med atomaftalen er blevet udviklet, efter at Trump trak USA ud i 2018.

Når uran er beriget til en vis grad, opstår der en kernereaktion, som udløser en atombombes energi. Ifølge atomaftalen må Iran højst berige uran op til 3,6 procent. Siden 2018 er man på anlægget i Natanz nået op på 20 procent berigelse, og de nye centrifuger vil kunne accelerere denne proces yderligere.

Sabotageaktionen blev gennemført dagen efter, at de nye faciliteter blev indviet af Irans præsident Hassan Rohani lørdag.

Iran lover hævn

I princippet kan det israelske angreb svække Irans forhandlingsposition vis-a-vis USA, fordi Teherans trusler om at optrappe sin berigelse af uran vil miste noget af sin tilsigtede virkning. Omvendt vil den iranske regering næppe sidde Israels gentagne angreb – en påsat brand for et år siden og mordet på en ledende atomfysiker i november – overhørig.

Mandag truede udenrigsminister Mohammed Zarif – en kendt moderat islamist – med at gøre gengæld mod Israel. En hævnaktion vil angiveligt kunne omfatte amerikanske mål i Mellemøsten, hvis iranerne konkluderer, at Biden-regeringen var vidende om aktionen eller bistod med efterretninger.

»Zionisterne vil (med denne aktion, red.) tage hævn mod det iranske folks for dets succes med at få de repressive sanktioner ophævet, men vi vil ikke lade det ske, og vi vil tage hævn mod zionisterne,« sagde Zarif til det officielle iranske nyhedsbureau.

Den iranske regerings mistanke mod USA vil blive skærpet af, at forsvarsminister Lloyd Austin var på officielt besøg i Israel søndag, hvor han førte samtaler med forsvarsminister Benny Gantz og premierminister Benjamin Netanyahu. Iranerne vil kunne spørge: Er det virkelig sandsynligt, at de to israelske politikere undlod at indvie Austin i Mossads planer?

USA og Israel har gentagne gange tidligere arbejdet sammen om at sabotere Irans atomprogram. Under præsident Barack Obama gennemførte de to lande sammen et cyberangreb mod anlægget i Natanz, der forsinkede berigelsen af uran med flere måneder.

Mandag havde USA’s regering endnu ikke nogen officiel kommentar til eksplosionen i Natanz, som ligger 250 km syd for Teheran.

Drøftelserne i Wien var ellers kommet relativt godt fra start i sidste uge. De skulle fortsætte i denne uge, hvor udenrigsminister Antony Blinken og forsvarsminister Austin er i Bruxelles for at diskutere Ruslands militære mobilisering nær grænsen til det østlige Ukraine og Irans atomprogram med deres europæiske modparter.

Under valgkampen i 2019-20 lovede Biden, at USA under hans ledelse ville vende tilbage til atomaftalen fra 2015, som Obama og daværende udenrigsminister John Kerry forhandlede på plads. Flere af Kerrys rådgivere fra dengang er med i den amerikanske delegation i Wien.

Men i de tre år, der er gået, siden Trump meldte USA ud af aftalen, Joint Comprehensive Plan of Action (JCPOA), har det iranske atomenergiagentur eskaleret sit arbejde med at producere mere uran, der kan bruges til en atombombe og ifølge det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) forkorte tidsrammen fra et år til tre måneder.

Det er et klart brud på JCPOA-aftalen, men det er en proces, der kan stoppes og skrues tilbage. Det ildevarslende er, at de iranske atomfysikere og våbeneksperter samtidig har udviklet teknologi til at bygge de komplekse sprænghoveder, hvorpå atombomber placeres. Og kendskab til denne teknologi kan ikke blive slettet af en diplomatisk aftale.

Parallelt hermed har de iranske myndigheder gradvist begrænset IAEA-inspektørers fysiske adgang til atomanlæg som Natanz. I indeværende år har ingen inspektører kunnet aflægge besøg. Dog fortsætter IAEA’s overvågning af atomanlæggene med opstillede kameraer.

Mange hurdler

I den indledende fase til de diplomatiske drøftelser i Wien afviste den iranske delegation over for EU-formandskabet at indstille sit arbejde med at bruge avancerede centrifuger til berigelse af uran, medmindre USA ophæver de 1.500 forskellige sanktioner pålagt iranske institutioner, virksomheder og individer.

Men det er en indrømmelse, USA ikke vil give sig her og nu. Bidens forhandlingsposition er kompliceret af, at Trump-regeringen forsøgte at presse Iran med en økonomisk blokade til at opgive sit atomprogram og indtage en mindre aggressiv adfærd over for Israel og de sunniarabiske golfstater – en strategi, der er faldet til jorden med et brag.

En blokade, der omfattede sekundære sanktioner, hvor private og statslige virksomheder i alle verdens lande blev straffet for at handle med iranere ved at blive frataget muligheden for at bruge amerikanske pengeinstitutter og have datterselskaber i USA.

Biden-regeringen er formentlig rede til i en ny atomaftale at ophæve sanktioner, der er direkte relaterede til Irans atomprogram. Men problemet er, at de mange sanktioner indført under præsident Trump angik Irans støtte til Hizbollah i Libanon, forskellige shiamuslimske militser i Iran, houthierne i Yemen og Bashir al-Assads regime i Syrien.

Trump-regeringen sanktionerede også Irans centralbank, Olieministeriet og det statslige olieselskab for angiveligt at have finansieret terrorhandlinger i udlandet. Der er sanktioner mod officerer i Irans Revolutionære Garde for overtrædelse af menneskerettighederne.

Politisk set kan det blive en varm kartoffel for Biden at fjerne sanktioner, der intet har at gøre med Irans atomprogram. Det vil vække voldsom modstand blandt republikanere og en del proisraelske demokrater i Kongressen.

Men spørgsmålet er, om præsidenten har noget valg, skriver de to Iran-eksperter Trita Parsi og Tyler Cullis i webmagasinet Responsible Statecraft.

»Uden en ophævelse af alle sanktioner risikerer Biden enten krig eller et iransk atomprogram på steroider. Omvendt kan han med en ny aftale lægge beslag på Irans atomprogram.«