For mange af dem, der har set videofilmen af politibetjent Derek Chauvin koldblodigt trykke sit knæ ned over George Floyds nakke og langsomt taget livet af ham, har der ikke været tvivl. Det var overlagt mord.
Trods denne overbevisende dokumentation kunne ingen i Amerika føle sig sikker på, at juryen i en retssal i Minneapolis ville kende Chauvin skyldig i alle tre anklagepunkter.
Dertil er for mange hvide politibetjente i Amerika sluppet for tiltale og fængselsstraf for at have skudt og dræbt ubevæbnede sorte mænd (og i nogle tilfælde sorte kvinder).
Og så skete det alligevel med en enstemmig jury tirsdag eftermiddag efter en tre uger lang retssag, der blev vist direkte på tv og på utallige hjemmesider og sociale medier – en begivenhed, hvis historiske betydning og konsekvenser for fremtidige racerelationer i USA muligvis kan måle sig med episoder i 1950’erne og 1960’erne, der ansporede borgerretsbevægelsen.
Efter kun 10 timers votering over to dage på et hotel, afsondret fra medier og kontakt med familie og venner, blev de 12 nævninge enige om at kende Derek Chauvin skyldig i alle tre anklagepunkter.
Herefter gik det hurtigt.
Dommer Cahill indkaldte anklagere, forsvarer, den sigtede, nogle få familiemedlemmer og repræsentanter for pressen til at overvære oplæsningen af dommen. For hver gang ordet skyldig lød, var det umuligt at spore en følelsesmæssig reaktion. Chauvins underansigt var tildækket af en maske, øjnene flakkede frem og tilbage mellem dommer og nævninge.
Stille accepterede han virkeligheden og udsigten til mindst 10 og højst 40 år i fængsel. Strafudmålingen sker først om seks uger. Dommen kan ankes.
Det kunne minde om Chauvins flegmatiske reaktion den dag i maj 2020, hvor en flok forfærdede tilskuere trygler ham om at fjerne sit knæ fra Floyds nakke, og han uanfægtet sender dem et koldblodig blik.
Hvad tv-seerne verden over ikke kunne se i retssalen, var George Floyds bror, Philonise. Et dybt religiøst menneske, som under den korte ceremoni sad med hænderne begravet i ansigtet og bad til Gud og Jesu Kristus om at lade juryen dømme Chauvin skyldig.
Under et pressemøde kort efter dommen udbrød Philonise Floyd: »Nu kan vi ånde igen« – en påmindelse om George Floyds desperate anråb til politibetjenten: »Jeg kan ikke ånde!«.
Philonise Floyd tilføjede: »Retfærdighed for George betyder frihed for alle.«
En realistisk tone
Men kan USA virkelig ånde lettet op? Og vil denne dom blive starten på et nyt kapitel i forholdet mellem på den ene side politiet og på den anden side sorte og andre farvede amerikanere?
Udenfor retssalen modtog Philonise og Floyd-familiens advokat Benjamin Crump et opkald fra præsident Joe Biden og vicepræsident Kamala Harris med lykønskninger.
I en efterfølgende tv-transmitteret tale til nationen anslog Biden en realistisk tone.
»Det var et mord, der skete ved højlys dag, og som rev skyklapperne af og fik hele verden til at se. For mange var det svært at forstå, at der skulle så meget til for at få retssystemet til leve op til sit ansvar.«
Men amerikanerne, indskærpede præsidenten, bør ikke tro, at blot fordi retfærdigheden er sket i denne sag, så »kan vi blot vie andre ting opmærksomheden.«
»Vi må anerkende og direkte konfrontere en systemisk racisme og raceulighed i vores politivæsen og strafferetlige system,« sagde Biden.
Han lovede samtidig at presse republikanere i Senatet til at støtte en politireform opkaldt efter George Floyd. Et lovforslag, der allerede er blevet vedtaget af demokraterne i Repræsentanternes Hus.
»Dette øjeblik kan blive tidspunktet, hvor virkelig forandring begynder,« lød det fra Biden.
Præsidenten sagde »kan« begynde; han sagde ikke »vil« begynde. Han ved, at kampen for lige borgerrettigheder og mod racisme kun har stået på i 50 år, mens slaveriet varede i 350 år og raceadskillelsen i 100 år.
Nyt politidrab
Et politidrab midt under retssagen tydeliggjorde, hvor stor en udfordring det kan blive at skabe bare et minimum af tillid mellem amerikansk politi og landets sorte borgere
I en forstad til Minneapolis blev den 20-årige sorte mand, Daunte Wright, skudt i sidste uge af en hvid, kvindelige politibetjent.
Som det sker så hyppigt for afroamerikanske bilister, var Wright blevet stoppet af politiet. De havde set en lille figur hænge i en tråd fra hans bakspejl. I nogle delstater er det forbudt, fordi det kan forstyrre bilistens synsfelt. Bilens registrering var endvidere udløbet.
Det viste sig, at Wright var eftersøgt for ulovlig besiddelse af et skydevåben. Da politiet ville arrestere ham, prøvede han at sætte sig ind i bilen, hvor hans kæreste sad. Herefter blev han skudt og døde af sine sår; betjenten troede angiveligt, at hun brugte en strømpistol.
Det er ikke usædvanligt, at amerikansk politi bruger strømpistoler mod personer, der prøver at flygte, hvis de vurderer, den mistænkte er bevæbnet.
Drabet på Wright udløste demonstrationer og gadeuro. Som tegn på, at tiderne er skiftet for politiet, blev betjenten arresteret og vil blive tiltalt for uagtsomt manddrab.
Der er næppe tvivl om, at en frikendelse af Derek Chauvin eller blot en mindre streng dom, som for eksempel skyldig i uagtsomt manddrab, ville have få demonstranter i amerikanske storbyer til at eksplodere i frustration og vrede. I stedet udbrød der tirsdag aften spontan og sporadisk fejring af »sejren« i Minneapolis, New York, Los Angeles og andre byer.
Det er snart et år siden, at mange millioner – en ud af hver tiende amerikanere, anslås det – deltog i overvejende fredelige demonstrationer i flere hundrede små og store byer efter offentliggørelsen af en chokerende video af drabet på Floyd. Uden denne video, taget af en ung sort kvinde, ville Chauvin formentligt aldrig være blevet retsforfulgt og dømt skyldig.
I omfang var bevægelsen den største siden massedemonstrationerne i 1960’erne. Langt størsteparten af deltagerne var hvide amerikanere, der råbte Black Lives Matter og krævede racelighed.
Nogle analytikere har sat hvide amerikaneres øgede bevidsthed om racisme i forbindelse med coronapandemien, der har ramt afroamerikanere og andre etniske minoriteter hårdere end hvide – både hvad angår antal smittede og døde af COVID-19 og negative økonomiske konsekvenser.
I løbet af sommeren og efteråret 2020 gled gadedemonstrationer i baggrunden til fordel for en debat på politisk niveau, i erhvervslivet, i underholdningsbranchen og i medierne om, hvad der kan gøres for at imødegå racisme på arbejdspladsen og skabe bedre vilkår for promovering og forfremmelse af sorte amerikanere.
Det er en bølge, som fortsætter.
Politisk kastebold
Men spørgsmålet om racelighed blev også til en politisk kastebold under valgkampen. Her beskyldte Donald Trump og nogle republikanere demokratiske politikere for at have udvist tolerance og nogle gange sympati for demonstrationer, der i visse byer udartede til optøjer og vandalisme.
Men republikanerne høstede ikke nogen nævneværdig politisk gevinst af emnet på valgdagen i november.
Hvor rodfæstet racisme stadig er i visse befolkningsgrupper og regioner blev udstillet under Trump-tilhængeres og militsers anslag mod kongresbygningen. Nogle deltagere havde medbragt sydstatsflaget fra den amerikanske borgerkrig.
En nylig undersøgelse fra University of Chicago har påvist, at langt størsteparten af de 400 arresterede er vokset op i byer og på steder i USA, hvor der historisk set har fundet åbenlyse manifestationer af racisme sted mod sorte borgere.
Efter magtskiftet i Washington er Biden og hans vicepræsident Kamala Harris, med bred opbakning fra demokratiske lovgivere, gået offensiven og agter at benytte alle forbundsstatens forhåndenværende midler til at fremme racelighed.
Men det er en lang og sej kamp for forandringer i USA’s racehistorie.
Den nyligt valgte hvide demokratiske guvernør, Tim Waltz, i Minnesota, hvor retssagen mod Chauvin fandt sted, virkede både realistisk og optimistisk i sin kommentar til dommen.
»Vi har set, at retfærdighed er mulig. Men vi er kun lige begyndt, der er langt igen. Nu skal vi bruge vores politiske indflydelse til at skabe forandringer fremfor at fokusere på genvalg,« sagde Waltz.
Én svale gør ingen sommer.
Jeg tror måske det er for vidtgående at konkludere, at det var overlagt mord
Motivgranskning er altid en risikabel affære. Kun betjenten selv kender sandheden i den henseende.
Men at det var en helt unødvendigt, farlig og uansvarlig magtanvendelse er hævet over enhver tvivl - og at betjenten ikke reagerede på hverken George Floyds eller andres signaler før Floyds liv var ebbet ud er utilgiveligt.
Så uagtsomt manddrab er det som minimum
/O
"Dertil er for mange hvide politibetjente i Amerika sluppet for tiltale og fængselsstraf for at have skudt og dræbt ubevæbnede sorte mænd (og i nogle tilfælde sorte kvinder)."
Mon ikke.
"In 2020, American police killed 1,127 people, making the U.S. an outlier in fatal police shootings among Western democracies, according to a tally by Mapping Police Violence.
Not a single police officer was convicted of murder or manslaughter last year.
In Minnesota, prior to Floyd's death, only one police officer had been convicted of murder, for an on-duty shooting in 2017. "
Der mangler detaljerede statistikker over politirelaterede hændelser i hele USA.
Men takket være en enkelt dedikeret universitetprofessor er der alligevel en del tal:
"Since the beginning of 2005, 140 police officers have been charged with murder or manslaughter in on-duty fatal shootings, resulting in 44 convictions, often for lesser offenses, according to a tally by Philip Stinson, a professor of criminal justice at Bowling Green State University.
Only seven have been convicted of murder."
https://www.google.com/amp/s/www.voanews.com/usa/despite-public-outcry-c...
Og disse syv politifolk er alle blevet dømt for overlagt drab med anvendelse af skydevåben.
Det er første gang, en politimand dømmes for at kvæle sit offer langsomt til døde ved at benytte metoden med at sidde på kroppen og trykke knæet mod halsen.
Men langt fra første gang, det er sket.
Sandsynligvis var der heller ikke sket mere i sagen, havde det ikke været for den modige teenagepige, der stoisk filmede hele det grufulde optrin med sin telefon.
For i politifolkenes rapport, der netop er blevet offentliggjort, stod der blot at "en medicinsk hændelse" gjorde, at en ukendt mand fik et ildebefindende under en anholdelse efter at være blevet lagt i håndjern, og senere døde på hospitalet.
Det fortæller CNN.
- Altså milevidt fra det faktiske hændelsesforløb.
Og havde det ikke været for de omfattende protester, samt Guvernør Tim Waltz' indgriben ved at udpege en speciel anklager, var sagen nok aldrig kommet forbi en Grand Jury og endt i retten.
Alligevel var der til det sidste tvivl om dommens udfald, trods de overvældende beviser i form af videomateriale samt vidner for anklagemyndigheden.
Det siger lidt om, hvor lang vej der endnu er, før der måske på et tidspunkt bliver lighed for loven i USA.
Joe Biden har siddet i senatets juridiske komite, og han "chaired it from 1987 to 1995 and was ranking minority member from 1981 to 1987 and from 1995 to 1997.
Dvs. Joe Biden er det menneske i USA, som har set mest statistik vedr. systemisk raceulighed og politibrutalitet. Det har aldrig fået ham til at røre en finger, og aldrig har man hørt Biden diskutere emnet før.
Derfor er det vel dårlig en seriøs nyhed at Biden nu siger noget om håb om »virkelige forandringer«........det er ikke så lang tid siden han sagde “Poor kids are just as bright and just as talented as white kids.”
Biden, en trofast pragmatiker, en vejrhane der med fanatisk principløshed drejer med folkestemningen hvorhen den vender.
Lige den rette mand her og nu (?). Men hvad fik Obama til at vælge ham som VP?
Fint at manden blev dømt. At tidligere frikendelser i lignende sager ikke skete igen.
Et lettelse for de fleste men naturligvis et tilbageskridt for racisterne.
Jeg er enig med Oliver G i at "overlagt mord" virker for voldsomt.
Men ellers enig i at manden bør mange år bag tremmer via sin hensynsløse brutalitet.
Det må og skal koste dyrt at fratage en anden ens .liv.
Vejen mod andre og bedre tider skabes som bekendt med det første skridt. Om der tages flere vil tiden vise.
Forhåbentlig.
Jeg er nu "spændt" på hvad der sker med de andre betjente der intet gjorde for at stoppe Derek Chauvin, i mine øjne er de nøjagtigt lige så skyldige!
Birte Pedersen, de andre betjentes sager kommer sidst på sommeren.
Og der er ret gode chancer for at de dømmes, nu Chauvin er fundet skyldig i alle tre anklagepunkter.
"Former Minneapolis police officers Tou Thao, Thomas Kiernan Lane, and J. Alexander Kueng responded with Chauvin to the call that ended in Floyd's death.
They face charges of aiding and abetting Chauvin on two of his charges.
At a hearing at the Minnesota Court of Appeals scheduled for May 20, the state's Attorney General's office will try to add a third-degree murder charge against Thao, Lane, and Keung.
Thao, Lane and Kueng are currently scheduled to face trial in August; in January, a judge split their trial from Chauvin's in accordance with COVID-19 safety protocols. If convicted, the three officers could face more than 16 years in prison."
https://www.google.com/amp/s/www.kare11.com/amp/article/news/local/georg...
olivier goulin 21. april, 2021 - 07:35
Sådan er det vist. En dom for overlagt mord ville have krævet bevisførelse bl.a. mht. motiv, hensigt og handlingsmønstre målrettede efter denne hensigt.
Hvis Chauvin på et tidligt tidspunkt har aflæst Floyds reaktionsmønstre, kunne han godt tænkes at have manipuleret situationen frem med bevidst optrapningstaktik. Chavin har jo fulgt politiets træningskurser i situationskontrol, nedtrapning og førstehjælp, og han kunne bevidst have brugt hele denne viden til det stik modsatte formål.
Reelt kan det jo ende med at han kun skal side i 4-8 år
Hvis Trump vinde igen om 4 år kan han benåde ham eller vente til han fratræder efter de sidste 4 år.
Under retssagen kom det frem, at det at betale med en falsk 20 dollar seddel ikke i sig selv var grund nok til en anholdelse. Alligevel, og selv om Floyd hverken var synligt bevæbnet eller truende, blev der trukket pistol og brugt fysisk magt meget hurtigt. For mig at se ligner det en målbevidst tilstræbelse af konfliktoptrapning lige fra starten af, og jeg er ikke overbevist om, at der blot var tale om usikkerhed og kluntet situationshåndtering.
En anden video viser en tidligere situation, ikke længe før Floyd-mordet, hvor Chauvin havde fat i en anden person (som også havde sort hudfarve), med fod på nakken af ham og alting. I øvrigt var det en forkert mistænkt.
Mht. Chauvins makker, betjent Thao, - det var ham der stod vagt ved dødens port og afviste den kvindelige brandmand, da hun ville give Floyd førstehjælp - så havde han nogle år tidligere haft en sag, hvor han havde tævet en tilbageholdt person sønder og sammen. Dengang købte Thao sig fri ved et forlig, hvor han betalte 25.000 dollars i erstatning til vedkommende.
Dommen kunne ikke være anderledes med en Joe Biden, der inden dommen afsigelse tilkendegiver sit ønske om resultatet.
Hertil kan så lægges en rædselsslagen jury, hvis liv og sikkerhed er afhængig af dommens udfald.
Dem der er mest skuffet over dommen er nok dem, som havde glædet sig hærværk og plyndringer.
Det er korrekt, at både Biden og Nancy Pelosi inden juryens kendelse sagde deres mening om sagen. Men andet gjorde de ikke, og de har lige så megen ytringsfrihed som alle andre.
Værre var det, at den demokratiske politiker Maxine Waters kom med udtalelser, der kunne opfattes som opfordring til konfrontation i tilfælde af frifindelse. Det fik forsvareren til at kræve, at retssagen skulle gå om. Dommeren afviste kravet, men anerkendte dets legitimitet og sagde, at Waters' udtalelser senere kunne føre til, at en appeldomstol dikterer, at sagen skal gå om. En juridisk ekspert sagde på amerikansk TV, at både dommeren og forsvareren ved den lejlighed glemte at få undersøgt, om det enkelte jurymedlem kendte til Waters' udtalelser.
Dommeren bad i det hele taget politikerne om at holde mund om sagen, mens juryen voterede. Men jeg tror, at et andet hensyn, ud over demokratisk vælgertække, har været vigtigt for Biden. Han var nødt til at forberede sig på den ophidsede situation, der kunne opstå ved en frifindelse af Chauvin. For at kunne tale gemytterne ned, måtte han gøre det ud fra det ståsted, at han allerede inden dommen havde erklæret sig enig med de protesterende. Ellers ville de aldrig høre på ham.
Må jeg minde om, at Chauvins drabshandling ikke kun var et angreb mod Floyds person. Det var også Chauvins angreb mod samfundsfreden i USA. Han opførte sig som en Gestapo-officer i det tyskbesatte Polen, og han behandlede civilbefolkningen som som den var en nedkæmpet fjendtlig hær. Han ligger udelukkende som han selv har redt, det tror jeg også, at en appeldomstol vil konkludere.
De tre medskyldige betjente, der deltog i anholdelsen og mordet, vil vise om det er ok at samarbejde om drab på civile, når der er masser af billeddokumentation.
https://www.reuters.com/world/us/after-chauvin-minnesota-set-prosecute-t...
Bemærk at hverken body-cams eller løgnehistorierne i politirapporten gjorde noget som helst for at afklare forløbet. Kun civile med mobilkameraer gjorde det muligt at fange de fire betjente.