Afkriminalisering
Læsetid: 8 min.

Det store, konservative norske narkoeksperiment

Den konservative norske regering har fremlagt det, de selv kalder »den vigtigste sociale reform i Norge i mere end et halvt århundrede«. De vil afkriminalisere narkotika til eget forbrug. Også hårde stoffer. Fremover skal brugere mødes af social- og sundhedsmyndigheder, ikke politi og retsvæsen. Danske politikere er skeptiske
Efter årtier, hvor Norge ligesom de fleste andre lande i verden i grove træk har fulgt formaningerne om hårdere straffe og en mere vidtgående indsats over for narkotikamisbrug, har Norges borgerlige regering nu fremlagt en reform, der vil afkriminalisere stoffer til eget brug og flytte store dele af narkotikabekæmpelsen fra politi og retsvæsen til sundheds- og socialmyndigheder.

Efter årtier, hvor Norge ligesom de fleste andre lande i verden i grove træk har fulgt formaningerne om hårdere straffe og en mere vidtgående indsats over for narkotikamisbrug, har Norges borgerlige regering nu fremlagt en reform, der vil afkriminalisere stoffer til eget brug og flytte store dele af narkotikabekæmpelsen fra politi og retsvæsen til sundheds- og socialmyndigheder.

Ritzau Scanpix

Udland
21. april 2021

Et opgør med den »fejlslagne« og »skadelige« krig mod narko er blevet et centralt projekt for Norges borgerlige regering, som har fremlagt en reform, der vil afkriminalisere stoffer til eget brug og flytte store dele af narkotikabekæmpelsen fra politi og retsvæsen til sundheds- og socialmyndigheder.

I et interview med VG i sidste uge appellerede den norske statsminister, Erna Solberg, fra partiet Høyre til det store centrum-venstre parti, Arbejderparti, om at stille sig bag reformen og gøre afkriminaliseringen til et fælles nationalt kompromis.

»Mennesker, der misbruger narkotika, skal mødes med hjælp og behandling, ikke straf,« sagde statsministeren.

Over for avisen understregede hun, at der ikke er tale om en decideret legalisering af narkotika. Handel og smugling af ulovlige stoffer vil fortsat være strafbart, og det vil altså fortsat ikke være muligt at anskaffe sig narkotika på lovlig vis. Til gengæld vil man fremover styre stofbrugerne helt uden om det strafferetlige system. Nordmænd, som bliver taget med op til to gram hårde stoffer eller ti gram cannabis, vil ikke længere blive møde med en bøde, en indkaldelse til retten og en plet på straffeattesten. I stedet vil de blive pålagt at møde op på kommunen til en samtale om misbrugsproblemer og eventuelt behov for støtte og afvænningstilbud.

»Vi har simpelthen måttet konstatere, at straf ikke har den forebyggende effekt, vi troede. Den hårde linje over for narkotikabrugerne har kun ført til flere problemer,« siger Høyres retsordfører, Peter Frølich, til Information.

God, konservativ politik

Den unge Høyre-politiker er selv et godt eksempel på, hvordan norsk politik har rykket sig på området. For 12 år siden, da Peter Frølich var en 22-årig ungkonservativ med bred slipseknude, skrev han en såkaldt »resolution« for Unge Høyre med titlen »en krigserklæring mod narkotikasalg«, hvor han skriver, at man skal »erklære fuld krig mod salg af narkotika« og »håndhæve forbuddet mod brug og salg af narkotika strengt«.

Efter årtier, hvor Norge ligesom de fleste andre lande i verden i grove træk har fulgt formaningerne om hårdere straffe og en mere vidtgående indsats over for narkotikamisbrug, må man bare konstatere, at krigen mod narko har slået fejl, vurderer Peter Frølich i dag.

»På et tidspunkt måtte jeg bare indordne mig efter forskningen og videnskaben, som helt entydigt konkluderer, at den linje bare ikke fungerer. Straf hjælper ikke folk ud af misbrugsproblemer. Det fører bare til lidelse og ødelægger menneskeskæbner,« siger han.

»Det kan ikke være god borgerlig, konservativ politik.«

Reformen har været længe undervejs. Allerede i 2017 vedtog et flertal en fælles hensigtserklæring om, at narkotikabekæmpelsen fremover skulle betragtes som et sundhedsanliggende. Siden blev der nedsat en kommission, Rusreformutvalget, som aflagde rapport i december, og tidligere i år kunne regeringen endelig fremlægge et lovforslag, som altså i vid udstrækning baserer sig på udvalgets anbefalinger.

Henriette Sinding Aasen, juraprofessor ved Universitetet i Bergen, sad med i udvalget og forklarer, at deres anbefalinger baserer sig på en grundig gennemgang af den eksisterende, internationale forskning på området.

»Kort fortalt kunne vi simpelthen ikke finde belæg for, at straf fører til, at folk bruger mindre narkotika‚« siger hun. Derimod er det velbeskrevet, at et stærkt fokus på straf har en række uhensigtsmæssige konsekvenser for samfundet, forklarer hun.

Misbrugere undlader at søge hjælp, udsatte bliver fastholdt i sociale problemer og unge mennesker med et begrænset forbrug risikerer at få en straf eller plet på straffeattesten som kan få vidtrækkende konsekvenser for deres livsmuligheder.

»Det kan ingen være tjent med,« siger professoren. »Men det er vigtigt at understrege, at samfundet også fremover skal reagere, når for eksempel unge mennesker tager ulovlige rusmidler. Reaktionen skal bare ikke være en straf, men en social- og sundhedsmæssig indsats,« siger hun.

En anden ekspert er ikke helt enig. Thomas Clausen er professor ved Senter for Rus og Avhengighetsforskning ved Universitetet i Oslo. Som udgangspunkt er han enig i, at det har vist sig helt nyttesløst at møde socialt udsatte og hårde stofmisbrugere med straf.

Han er imidlertid skeptisk over, at afkriminaliseringen dækker alle brugere. Også unge mennesker i nattelivet og andre såkaldte rekreationsbrugere.

»Der kan jeg godt være lidt bekymret for signalværdien,« siger han. Hvis samfundet ikke sender et klart signal om, at man ikke bør tage narkotika, kan det få flere til at begynde.

– Men Rusreformudvalget konkluderer jo, at straf ikke har en præventiv effekt?

»De konkluderer, at de ikke har kunnet dokumentere en forebyggende effekt. Det er ikke helt det samme,« siger professoren. »I forhold til hvordan vi regulerer resten af samfundet, anser jeg det faktisk for et lidt ejendommeligt synspunkt, at straf lige præcis på narkotikaområdet ikke skulle forebygge kriminalitet.«

Politisk miskmask

Ikke alle partier i Stortinget bakker op om reformen. Faktisk er der ikke engang opbakning i hele regeringen, der består af Høyre, Venstre og Kristelig Folkeparti.

Det liberale parti Venstre og konservative Høyre er begge for, mens Kristeligt Folkeparti er imod. Fra venstrefløjen er partierne Rødt, Sosialistisk Venstreparti og Miljøpartiet De Grønne ligeledes tilhængere, mens højrefløjspartiet Fremskrittspartiet er imod.

»Jeg ser med skræk og gru på, hvad der vil ske, hvis der kommer flertal for at afkriminalisere,« sagde Fremskrittspartiets kronprinsesse, Sylvia Listhaug, til NRK torsdag:

»Sammenlignet med andre lande har børn og unge i Norge svært ved at få adgang til narkotika. Det er en succeshistorie, vi bør værne om.«

Mere prekær er situationen for det norske socialdemokrati, Arbeiderpartiet, som lagde stemmer til den oprindelige hensigtserklæring om at afkriminalisere i 2017, men først på et landsmøde i weekenden besluttede sig for at følge partileder Jonas Gahr Støres opfordring og stemme nej til reformen.

»Vi skal have stærk narkotikareform, som hjælper de tungeste misbrugere, som ikke bør forfølges med straf. Men vi har også et ansvar for, at unge mennesker ikke kommer i kontakt med narkotika, og derfor kan vi ikke afkriminalisere over hele linjen,« sagde Støre efter mødet.

Fra Høyre har retsordfører Peter Frølich særligt svært ved at se, hvorfor sagen er så svær for Arbeiderpartiet at tage stilling til.

»På sin vis er det da bemærkelsesværdigt, at vi skal være progressive, og Arbeiderpartiet er de reaktionære, som går imod den største og vigtigste socialreform i Norge i et halvt århundrede,« siger han.

Sundhedsminister Bente Høie har allerede erklæret, at Høyre er villige til at forhandle med Arbejderpartiet om et oplæg til en reform. Lige nu tyder det altså på, at regeringen må fremlægge et nyt, udvandet forslag om afkriminalisering, som kun dækker de »syge« misbrugere og svært socialt udsatte.

Også en delvis afkriminalisering vil imidlertid være et markant brud med norsk narkotikapolitik, som historisk set har været mere restriktiv end den danske. Herhjemme har vi i langt højere grad har eksperimenteret med ordninger som metadonbehandling, fixerum, sprøjteudlevering og heroinordinering.

Men selv med en udvandet reform vil Norge lægge en markant mere liberal linje end Danmark.

Ikke liberalisering

Man kan indvende, at der er noget fundamentalt irrationelt over konceptet afkriminalisering. Det er straffrit at indtage nogle bestemte produkter, men dybt kriminelt at producere, importere, forarbejde, markedsføre eller sælge dem. Selv om narkotika er afkriminaliseret, må der nødvendigvis gå noget ulovligt forud for, at brugeren får jointen eller pulveret i hånden.

Ligesom i Danmark har det også været en diskussion i Norge, at det ulovlige stofmarked fungerer som en pengemaskine for organiserede, kriminelle bander. Den del af problemet, tager afkriminalisering ikke livtag med.

I Foreningen for Human Narkotikapolitikk, som siden 2006 har arbejdet for liberaliseringer af narkolovgivningen, havde man da også gerne set, at en mere omfattende legalisering var på tale.

»Der er fremlagt det, jeg vil kalde en konservativ, men humaniserende reform,« siger formand Arild Knutsen. Foreningen er dog stærkt tilfreds med, at den norske regering vil tage så væsentligt et skridt i retning af bedre at kunne hjælpe udsatte stofbrugere.

Generelt er Norge også præget af en markant overdødelighed blandt narkomaner. Ifølge Folkehelseinstituttet døde i gennemsnit 263 mennesker om året af overdosis i Norge fra 2003 til 2015. Det placerer Norge i den meget tunge ende af listen over flest overdoser per indbygger i Europa.

»Lige nu ligger en legalisering et godt stykke uden for det politiske mulighedsrum i Norge, men det er helt fantastisk, at vi nu er så tæt på en reform for afkriminalisering,« siger han. »For ti år siden havde du ikke kunne bilde mig ind, at vi i dag ville stå i denne her situation.«

Dansk afvisning

Spørger man Høyres danske søsterparti, De Konservative, er der til gengæld ikke udpræget begejstring for den progressive drejning i norsk politik. 

»Vi har aldrig nogensinde ment, at man skal afkriminalisere, og det kommer vi heller aldrig til. Den må de stå alene med deroppe,« siger Mads Pedersen, som er ny konstitueret konservativ retsordfører efter Naser Khaders sygemelding.

– Hvorfor ikke?

»Uanset hvor længe noget har floreret illegalt, berettiger det ikke, at det skal blive legalt. Der er alt for mange risici forbundet med det. Der er lande, som før har prøvet det, hvor man har set forbruget stige helt gevaldigt.«

– Hvor er det?

»Jeg mener, man har prøvet det i en amerikansk stat.«

– Flere stater har legaliseret cannabis, men kun en har afkriminaliseret hårde stoffer, og det er først lige trådt i kraft. I Norge lægger de op til at afkriminalisere alle stoffer. Også hårde stoffer.

»Det gør mig kun endnu mere bekymret. I Danmark er vi nået langt med fixerum og andre ting. Det synes jeg er en god måde at arbejde med det på.«

– Den norske reform baserer sig på et kommissionsarbejde, der har gennemgået forskningen på området. De konkluderer, i modsætning til dig, at erfaringer med afkriminalisering fra andre lande, som for eksempel Portugal, viser, at det ikke har ført til øget forbrug?

»Jamen, der kan komme alle mulige kommissioner i Danmark og fortælle mig, at det giver mening at afkriminalisere stoffer, men det kommer jeg aldrig til at mene, at det gør. Hos os har vi altid arbejdet for hårde straffe til folk, der sælger stoffer. Nogle sælger også til børn. Det skal vi aldrig acceptere.«

– I Norge vil de også fremover straffe folk, der sælger.

»Jamen, salget flytter man bare til nogle andre grupper. Uanset tror jeg, det vil være en dårlig vej at gå.«

Fra Socialdemorkatiet oplyser retsordfører Jeppe Bruus blot, at partiet som udgangspunkt er modstandere af afkriminalisering.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tror på det.

Elisabeth Andersen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Mig bekendt går det rigtigt godt i Portugal.

Forbruget steg en smule i starten efter afkriminalisering og faldt så efterfølgende.

Hvor er Danmark dog efterhånden på ganske mange punkter et lille bagstræberisk land.

Werner Gass, Estermarie Mandelquist, Elisabeth Andersen, uffe hellum, Lillian Larsen, Kasper Lorentzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Inge Lehmann, Mogens Holme, Hanne Utoft, Susanne Kaspersen, Thomas Tanghus, Ken Sass, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, Per Klüver, Anders Reinholdt, Susana Ritius, Tomas Hoch, Morten Balling, Eva Schwanenflügel, Jeppe Bundgaard og Søren Andersen anbefalede denne kommentar
Lasse Schmidt

Hvor er man dog en nar, når man som Mads Pedersen kan sige sådan noget her:
"Jamen, der kan komme alle mulige kommissioner i Danmark og fortælle mig, at det giver mening at afkriminalisere stoffer, men det kommer jeg aldrig til at mene, at det gør."

Hvad er det for noget fundamentalistisk pis? For ham er holdning åbenbart vigtigere end viden. Lignende eksempler kunne være:

"Jamen, der kan komme alle mulige videnskabelige artikler om, at vi nedstammer fra aber, men det kommer jeg aldrig til at mene, at vi gør"
"Jamen, der kan komme al mulig dokumentation for, at menneskeskabt opvarmning ødelægger planeten, men det kommer jeg aldrig til at mene, at vi gør"
"Jamen, der kan komme al mulig dokumentation for, at vacciner virker, men det kommer jeg aldrig til at mene, at de gør"

Anders Foghs krig mod eksperter og viden har tilsyneladende virket. Hvad med at sat gang i en krig FOR eksperter og viden?

Anders Hejgaard, Werner Gass, Mads Greve Haaning, Morten Wieth, Elisabeth Andersen, uffe hellum, Lars Bo Jensen, Lillian Larsen, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Claus Nielsen, Inge Lehmann, Mogens Holme, Hanne Utoft, Susanne Kaspersen, Thomas Tanghus, Ken Sass, Marius Samson, Anne Mette Petersen, Lise Lotte Rahbek, Torben Pedersen, sune thomsen, Per Klüver, Carsten Munk, Anders Reinholdt, Søren Løvborg, Morten Balling, Ruth Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er da virkelig koseligt af nordmændende, at de vil være foregangsland for afkriminalisering; det kunne vi muligvis lære noget af om en tyve-tredive år, når de sidste nationalneurotiske fundamentalister og deres mantra om stedse hårdere straffe er forvandlet til et traumatisk minde ;-)

Elisabeth Andersen, uffe hellum, Lars Bo Jensen, Lillian Larsen, Mogens Holme, Susanne Kaspersen, Ken Sass, Anne Mette Petersen, David Zennaro og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Tommy Gundestrup Schou

Ville være SÅ rart, hvis de gjorde det samme i Danmark. Kunne hive tæppet væk under massiv kriminalitet.

Estermarie Mandelquist, Elisabeth Andersen, uffe hellum, Lillian Larsen, Inge Lehmann, Mogens Holme, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Ro på nu. Vi har forsøgt at løse udfordringerne gennem kriminalisering i 50+ år nu. Giv tid giv tid. Måske virker det i morgen.

Der er absolut intet rationale bag en opretholdelse af kriminaliseringen og dens gigantiske potentiale for et stort sort marked med berigelse og vold på den ene side og store faste omkostninger til politi og retsvæsen på den anden side til ingen verdens nytte.

Estermarie Mandelquist, Elisabeth Andersen, uffe hellum, Lillian Larsen, Katrine Damm, Claus Nielsen, Inge Lehmann, Mogens Holme, Hanne Utoft, Susanne Kaspersen, Ken Sass, Anne Mette Petersen, Marianne Jespersen, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Løvborg

»Jeg mener, man har prøvet det i en amerikansk stat.«
Så manden lever i en fantasiverden, og de Konservatives holdninger og politik på det strafferetslige område er derefter. Men det vidste vi måske i virkeligheden godt i forvejen...

Afkriminalisering kommer forhåbentligt også til Danmark, desværre nok med 10–20 års forsinkelse.

Jeg tænker fx på fixerum, som Thorning-regeringen (noget fodslæbende) fik indført i 2012, efter at bl.a. Enhedslisten havde kæmpet for det i over et årti. Kun fire år senere var der bred opbakning i det københavnsk byråd til flere fixerum.

De foregående 10 års modstand (som oftest med afsæt i vage, såkaldte "moralske" argumenter) kostede mere end 2000 danske narkomaner livet. Noget lignende vil vi desværre nok se med modstanden mod afkriminalisering.

Estermarie Mandelquist, Elisabeth Andersen, uffe hellum, Lillian Larsen, Katrine Damm, Inge Lehmann, Hanne Utoft, Susanne Kaspersen, Thomas Tanghus, Ken Sass, David Zennaro, Per Klüver, Dan Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

I har ganske ret - tåbeligt at det stadig er ulovligt.
Men og der er et meget stort "men" : de kriminelle holder ikke op med at være kriminelle - så hvor mon det uvæsen skyder op ? Og ikke mindst, hvis samfundet er klar til det, har vi en chance for også at blive noget kriminalitet kvit - den kan så fejres med en lille fed :-)

Torben Pedersen

Jeg arbejdede engang sammen med en fyr, der var tidligere fængselbetjent i England.
Han fortalte, at man prøvede det samme i det sydlige England på et tidspunkt. Berigelseskriminaliteten faldt bemærkelsesværdigt. Så fik nogle konservative ondt i røven, og forsøget blev afblæst. Kriminaliteten steg så igen, for nu skulle misbrugerne selv finansiere deres misbrug.
Som med fixerummene. Lad virkeligheden afgøre, ikke holdningen. Hvis man er så meget imod misbrug, hvad så med de ca. 20 mennesker, der dør af alkoholmisbrug - i døgnet?

Werner Gass, Estermarie Mandelquist, Elisabeth Andersen, uffe hellum, Lillian Larsen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Hanne Utoft, Susanne Kaspersen og Ken Sass anbefalede denne kommentar

Nok den værste ulempe ved kriminaliseringen er, at mennesker med afhængighedsproblemer tvinges ud i en umenneskelig tilværelse. Hvis narkomaner kunne gå på apoteket og hente deres stoffer og samtidig blev tilbudt behandling, ville en stor del af dem kunne leve nogenlunde normale liv på trods af deres afhængighed. Under den nuværende kriminalisering tvinges de derimod ud i kriminalitet, prostitution og diverse andre tragedier. Bare fordi nogle megalomane politikere skal lege cowboys.

Tommy Gundestrup Schou, Estermarie Mandelquist, Elisabeth Andersen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Hanne Utoft, Susanne Kaspersen og Ken Sass anbefalede denne kommentar

Norge til Ejderen.

Henrik Bjerre, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Jeg mener, ligesom alle andre her i kommentar tråden, at INGEN bør straffes for at have bevidsthedsændrende substanser til eget forbrug.

Politikerne er de rigtige forbrydere her med deres krig mod stoffer.

Hvis alkohol, eller selv koffein, blev opfundet i dag ville det blive gjort ulovligt fordi det er den vanetænkning de er fanget i.

Selv svampesporer til psilocybin svampe har de gjort ulovlige.

De sku' fandeme skamme sig!

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Nej til stoffer, også til eget forbrug, det giver en ændring i hjernen og på sigt er det direkte invaliderende. De starter med Hash, så piller, blander med alkohol, og pludselig er man inde i et misbrug der gør, man ikke kan leve et normalt liv. Jeg er lige glad om det er til eget brug, jeg kender ingen endnu, der har kunnet styre det. De er stoppet eller faldet i, og lider den dag i dag af ungdommens misbrug. Så nej og atter nej.
Alkoholisme er en sygdom, den kan du få medicin imod.
Stoffer er noget du tilvælger, men pludselig er blevet afhængig af. Noget andet er så straffe og politi, men der er en lovgivning som et flertal har vedtaget. Er spændt på at se Norges forsøg, men tror ikke jeg ændrer mening.

Helle Walther

Hvis jeg kunne ville jeg være berømt, det kan jeg ikke, men jeg har set for megen livs ødelæggelse af det lort rent ud sagt. Så NEJ !!!!

jens peter hansen

Norge til Ejderen. Hvad har tyskerne NU gjort ?