Analyse
Læsetid: 5 min.

Taberen Laschet vandt kandidaturet. Om han vinder Merkels sæde, er mere tvivlsomt

Vælgerne og partiets bagland ville have Söder fra CSU. Partiets spids ville have Laschet fra CDU. I en brutal magtkamp har CDU-ledelsen fået sin vilje – og med Laschet som kanslerkandidat har søsterpartierne nu fået en alvorlig hovedpine
Armin Lascheter er blevet valgt som konservativ kanslerkandidat for de kristelige demokrater CDU, og er dermed mulig arvtager efter forbundskansler Angela Merkel.

Armin Lascheter er blevet valgt som konservativ kanslerkandidat for de kristelige demokrater CDU, og er dermed mulig arvtager efter forbundskansler Angela Merkel.

Tobias Schwarz

Udland
21. april 2021

CDU-centralen Konrad Adenauer Haus i Berlin har lagt hus til mange magtkampe. Men kampen natten til tirsdag vil gå over i tysk historie som en af de mest brutale i den tyske magtmaskine, søsterpartierne CDU/CSU.

Først ved det tyske valg og Merkels afsked i september kender vi konsekvenserne. Men de episke scener i kampen om kanslerskabet vil udgøre en tvivlsom ramme for CDU/CSU’s valgkamp. Så meget ligger klart, efter 31 ud af 46 stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer i CDU på et kaotisk krisemøde stemte for, at deres partiformand Armin Laschet skal være kanslerkandidat frem for CSU-formand Markus Söder. Pludselig lignede den hidtidige taber den store vinder.

I bitre toner accepterede Söder tirsdag middag afstemningen – efter en ugelang magtkamp, som har givet søsterpartierne så alvorlige skrammer, at man kan tvivle kraftig på, om der nu endelig kan komme ro på Europas største parti.

Karismaforladt

Selv om de fleste i CDU-ledelsen kun var med digitalt ved krisemødet, var billedet ikke kønt. Men for at tyde billedet må man kende plottet i »House of CDU«:

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Hvis det ellers lykkes ham at holde tropperne samlet, og ikke mindst at Söder slutter op, kan det såmænd være at Laschet er blevet styrket, da han nu fremstår som en klar sejrherre efter et åbent opgør. I hvert fald møder han allerede nu en fornyet respekt for sin modstandskraft.

Alt kan ske, men De Grønne skal have ualmindeligt meget vind i sejlene hvis de skal blive størst og erobre kanslerposten. Og det ville nok have været en forudsætning, at de havde valgt en mere erfaren kandidat, som kunne give sikkerhed for et mere stabilt regeringsprojekt.

Så indtil videre er det mest realistiske bud nok, at Laschet alligevel bliver den næste kansler.

Jørgen Mathiasen

En helt aktuel meningsmåling hos Forsa viser for første gang, at De Grønne har overhalet Unionen. De Grønne står til 28% mens CDU/CSU står til kun 21%. En katastrofal måling, der nærmest udraderer unionen som folkeparti.

Med et resultat af den art, er Baerbock den næste kansler i Tyskland, men selvfølgelig er det en meningsmåling og ikke et valgresultat. Hvad det imidlertid afspejler, er, at de tyske vælgere er i bevægelse, og det har sat de tektoniske plader i tysk politik i gang.

De Grønne er tydeligvis kommet langt bedst igennem processen, og det første valgprogram mandag aften var én lang diskussion af partiets politik. Det tegner godt, for den, der sætter dagsordenen, plejer at vinde.

Den umiddelbare fremgang til De Grønne skyldes en spontan eufori over noget nyt og alternativt, klart støttet af den medvind de aktuelt har haft i medierne. Det minder meget om hvad man så omkring Martin Schultz som SPD kandidat, indtil luften gik af ballonen.

De mere nøgterne vurderinger ser anderledes ud. Når dagligdagen sætter ind, og den kritiske opmærksomhed på hvorvidt De grønnes projekt er realistisk, sammenhængene og ikke mindst spiseligt for erhvervslivet og andre magtfulde interesser, får de det svært.

Det mest realistiske er, at Laschet, som det lidt kedelige men sikre valg, sætter sig igennem til sidst. Ligesom han netop har gjort det som kanslerkandidat.

Jørgen Mathiasen

@Peter Jensen
Unionen har allerede taget fat på en ny omgang af "rote Socken"-kampagnen, som skal jage en skræk i livet på vælgerne. og det er i hvert fald ikke urealistisk , at tro, at Laschet bliver kansler, men vil man efter den 26. september fortsat kunne sige, at der ikke kan regeres uden CDU/CSU?

Unionen får brug for en koalitionspartner, og det bliver ikke FDP, - det rækker ikke, men De Grønne skal ikke vinde meget over 20%, og så kan en alternativ koalition med SPD og FDP ("lyskurven") bliver resultatet, uanset at der er betænkelighed ved Baerbocks mangel på erfaring og en del politiske uenigheder.

Laschet leder en regering i NRW med 1 stemmes flertal. Bliver det ham, vil mange i Tyskland og i resten af Europa hæfte sig ved hans evner for at bringe folk sammen. De overstiger de fleste politikeres evner i den retning.

Laschet skal ingen undervurdere, og han har præcis så megen karisma som Frau Merkel. Han er det sikre. Det samme kan ikke helt siges om De Grønne. Der er henseende til klimapolitik en klar linje. Men hvad med alt det andet? Der spænder partiet vidt: fra venstresocialdemokratisme til CDU - Kretschmann i Baden-Württemberg. Kan de grønne bukser holde til det?

Og overvurder ej heller Söder. Han er en politisk charlatan, der just nu spiller med på sangen om de grønne lunde, men det er ikke troværdigt. Han er langt ind i sjælen bayer og stærkt konservativ. Han ville som kansler næppe bringe fremskridt til Tyskland eller EU.

Baerbocks manglende erfaring bliver et stort tema, selvom man vil forsøge at bagatellisere det, og det vil indlejre sig i vælgernes bevidsthed. Dette gælder mere for Tyskland, end hvad der ville være tilfældet andre steder. Her tæller erfaring virkelig meget, og forbundssystemet gør, at politikerne oftest har et meget tungt cv, når de når til tops. Og det er jo den allerhøjeste post hun går efter. Hertil kommer de overordnede problemer med et regeringsgrundlag ud fra De Grønnes program. Det vil anfægte meget i forhold til etablerede interesser og praksis, og – vil mange mene - koste ustyrligt mange penge. Ganske vist er der et udbredt ønske om nytækning, men der er nok i praksis grænser herfor, og der vil være mange barrierer.

De Grønne kan ikke være så naive, at de ikke har forholdt sig til dette. Et gæt kunne være. at de måske ikke helt tror på dette med kanslerposten, i så fald havde de nærmere satset på Habeck, men nærmere forsøger at hente hvad det kan give af bonus, at have den eneste kvindelige kandidat i feltet. Målet kunne således være, at sikre positionen som den stærke nummer to, der er svær at komme udenom, uanset hvem der danner regering. Det vil passe med deres tilsyneladende professionelle håndtering indtil videre.

CDU/CSU er godt i gang med at føre sig frem med grønne synspunkter mm., i et omfang der ser ud til at vække en vis bekymring hos nogle af deres traditionelle støtter. Söder havde ganske åbenlyst taget fat på, at gøde jorden for at kunne danne en regering med De Grønne. Dette tema kommer Laschet givet vis også til at arbejde med. En regering med en kansler Laschet og en vicekansler Baerbock kunne ligne et resultat, der vil være i tråd med såvel ønskerne om nytænkning, som traditionel tysk praksis med at søge en stabil udvikling.

Daniel Rasmussen

Jeg ved ikke om det er vanvittigt urealistisk at de grønne bliver størst, før covid var de grønne ikke enormt meget efter unionen, 5% i snit måske i året der var op til. Så skal man regne med at fastholde rally around the flag effekten, det er nok tvivlsomt, og det er vel ikke fordi man kan regne med at utilfredsheden er forsvundet allerede nu og partiet står samlet. Sidst jeg tjekkede har deres ungdomsorganisation udmeldt at de ikke vil føre valgkamp for unionen da de ikke regner Laschet for en legitim vinder. Så må de vel også håbe på at der ikke kommer flere korruptions sager frem, sådan nogen plejer jo gerne at komme i bølger, når først der er nogen der begynder at kigge efter dem. Så hvis det er ens bagtæppe tror jeg godt det kan tænkes at man falder nogle procenter under præ covid niveauet, hvis man vælger en kandidat som 4% vurderer er Führungsstark. Det er jo ikke normalt dårlige tal han har, jeg tror aldrig jeg har set en kansler måling hvor han ikke er den mindst foretrukne af alle givne muligheder

Daniel Rasmussen

jeg fandt nogle målinger hvor det faktisk ikke er tilfældet, men pointen er nærmest den samme alligevel

Så vidt jeg kan se slutter Junge Union, trods alle forbehold, op bag Laschet. Under alle omstændigheder skal bølgerne efter opgøret jo lige have lidt tid til at lægge sig.

Jørgen Mathiasen

Valgaritmetikken er altid afgørende ved parlamentsvalg, men det særlige ved den tyske situation er den aktuelle bevægelighed hos vælgerne, og når vi kommer til prognosen kl. 18:00 den 26. september, bliver det afgørende spørgsmål: Tillader aritmetikken 2 eller 3 regeringsdannelser i Forbundsdagen?

I følge den aktuelle Forsa-måling
https://de.statista.com/statistik/daten/studie/953/umfrage/aktuelle-part...
kan der som det første punkt regeres uden unionen, hvad der allerede er bemærkelsesværdigt, men målingen viser også, at der kan dannes to forskellige regeringer uden CSU/CDU. Det får temperaturen til at stige mange steder.

Den 6 juni er er der en måling, som en større gruppe af vælgere deltager i: Landdagsvalget i Sachsen-Anhalt. Den vil bl.a. vise, om de borgerlige vælgere dér accepterer Laschet som kanslerkandidat eller om AfD svækker CDU.

Daniel Rasmussen

Du har ret peter, jeg læste en stub som snød mig.... men de kritisere stadig legitimiteten af valget, men åbenlyst noget mindre vægtigt end hvad jeg skrev. Med hensyn til kompetence. det er vigtigere end andre steder i Nordeuropa, så jeg kan se din pointe, men jeg syntes at et forbehold bør tages. Sidste gang en real kompetence vurdering skulle foretages var for 16 år siden. Merkel har personificeret kompetence, så jeg er ikke enig i at hun ikke er karismatisk, man kan vel sige at hun har påtaget sig en ethos på en måde som kun hun kan, fordi hun er den hun er. digitaliserings dagsordenen er også noget som er kommet frem under covid som spiller direkte til de grønne(primært fordi det ikke ligger til højrebenet for de andre partier). Det kan også siges at AFD burde gå frem, da højrepopulistiske partier generelt(med få undtagelser) har klaret sig dårligt under covid. Det bliver nærmest udelukkede til ulempe for unionen. Det kan dog være det komplete organisatoriske sammenbrud kan forhindre det, men det syntes umiddelbart ikke at reflektere sig i meningsmålinger. Jeg tror stadig at det er mest realistisk at Unionen bliver det største part, men jeg ville ikke sætte et 1.1 odds på det.