Klima
Læsetid: 5 min.

Aktivister kræver klimahandling: »Politiske aftaler skal genforhandles, hvis vi skal nå målet«

Nedlukning har gjort det sværere at være klimaaktivist, og opmærksomheden omkring klimakampen er dalet under coronapandemien. Derfor er otte klimaaktivister gået i sultestrejke, og lørdag er der igen klimamarch med krav om en mere ambitiøs klimapolitik
Tiden under corona har været udfordrende for de frivillige bevægelser som Den Grønne Studenterbevægelse, hvor aktivisterne ikke har kunnet mødes fysisk. Nu forsøger de at kickstarte klimakampen med sultestrejke og demonstration.

Tiden under corona har været udfordrende for de frivillige bevægelser som Den Grønne Studenterbevægelse, hvor aktivisterne ikke har kunnet mødes fysisk. Nu forsøger de at kickstarte klimakampen med sultestrejke og demonstration.

Udland
20. maj 2021

Det har været en ørkenvandring, men nu er foråret kommet, coronatallene ser bedre ud, og det er igen tilladt at samles i større grupper udendørs.

Dermed kan den folkelige klimaaktivisme igen skydes igang – og det er præcis, hvad der sker nu. Tirsdag indledte otte aktivister fra Den Grønne Studenterbevægelse foran Christiansborg en sultestrejke mod den manglende klimahandling, og lørdag har bevægelsen og en lang række andre grønne organisationer anmeldt den første større klimademonstration, siden COVID-19-pandemien sidste år næsten lagde gaderne øde.

Sidste store folkemarch for klimaet var i november 2019 under C40-klimamødet i København. Dengang samledes omkring 50.000 mennesker alene i København.

Denne gang er arrangørerne mere udfordret på grund af kravene om afstand og frygten for corona, men de håber, at mange alligevel vil samles lørdag for at vise deres opbakning til en ambitiøs klimapolitik. Klimamarchen lørdag er annonceret under titlen »Klimakrisen er ikke glemt«.

– Er I da bange for, at klimakrisen bliver glemt?

»Navnet er et forsøg på at sige, at det er det, vi skal ud at markere. Vi skal have befolkningen med og vise, at vi gør noget,« siger Klara Sørensen, der er 23 år, læser geografi på Københavns Universitet og  er del af Den Grønne Studenterbevægelse.

Hun og de andre aktivister i Den Grønne Studenterbevægelse er ikke tilfredse med det, regeringen indtil videre har gjort og vedtaget politisk for at dæmme op for klimakrisen.

Blandt klimaaktivisterne i Den Grønne Studenterbevægelse er der ved at indfinde sig en desperation, fordi de ikke føler, at deres budskaber og krav høres.

Blandt klimaaktivisterne i Den Grønne Studenterbevægelse er der ved at indfinde sig en desperation, fordi de ikke føler, at deres budskaber og krav høres.

I vinter dumpede Klimarådet regeringens indsats, som den konkluderede »ikke anskueliggjorde vejen til målet om 70 procent reduktion i 2030«. Derfor er opgaven, som den danske regering har påtaget sig, langtfra løst, mener Klara Sørensen:

»Regeringens udspil på landbrugsområdet og den politiske aftale på transportområdet er slet ikke tilstrækkelige,« siger Klara Sørensen og peger på, at eksempelvis transportaftalen fra efteråret ikke sikrer færre benzin- og dieselbiler på vejene i 2030 end i dag.

I landbrugsudspillet, som forhandles netop nu, vil regeringen ikke se på antallet af husdyr, som er landbrugets overvejende udfordring i forhold til at nedbringe udslippet af drivhusgasser.

»Politikerne har lært at sige de rigtige ord, men problemet er denne berygtede hockeystavsmodel, hvor en stor del af reduktionerne først kommer til allersidst,« siger Klara Sørensen.

Tid er afgørende

Tiden under corona har været udfordrende for de frivillige bevægelser som Den Grønne Studenterbevægelse, hvor aktivisterne ikke har kunnet mødes fysisk og derfor har tabt noget af det momentum, som klimabevægelsen oplevede i tiden umiddelbart efter det seneste folketingsvalg i 2018 og frem til klimaloven blev bredt vedtaget i december 2019.

»Selvfølgelig har vi også mistet noget momentum, når vi ikke har kunnet mødes og samles fysisk, det er jeg ikke i tvivl om. Men jeg tror også, vi hurtigt genvinder det tabte,« siger Klara Sørensen:

»Vi er nødt til bare at blive ved med at presse på, og befolkningen er også nødt til at blive ved med at dukke op. Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved at sikre, at der er et rum, hvor folk kan deltage og vise deres utilfredshed, så vi ikke spilder mere tid,« siger hun.

»Det er ikke en kampagne, der handler om os. Vi sultestrejker, indtil Folketinget lukker i næste uge, og håber naturligvis at opnå politikernes fokus igennem den her sultestrejke,« siger Sara Ørsted.

»Det er ikke en kampagne, der handler om os. Vi sultestrejker, indtil Folketinget lukker i næste uge, og håber naturligvis at opnå politikernes fokus igennem den her sultestrejke,« siger Sara Ørsted.

Netop tiden er altafgørende i forhold til klimakrisen, der forværres for hver dag, der går, siger Klara Sørensen. Derfor er det også afgørende at presse den danske regering, så den ikke kun satser på, at det er den teknologiske udvikling, der skal klare klimakrisen.

»Det er naturligvis nødvendigt at investere i teknologiske løsninger, det er vi enige i, men det kan ikke stå alene,« siger hun og gør opmærksom på, at klimagælden vokser konstant.

»Vi kan ikke bare foretage reduktionerne, når vi vil. Hvert år udleder vi mere, og jo længere vi venter, des sværere bliver det at nå i mål,« siger Klara Sørensen, der sammen med resten af Den grønne Studenterbevægelse kræver, at regeringen genforhandler de eksisterende klimaaftaler, så det sikres, at Danmark når i mål med 70 procent reduktion i 2030:

»Når eksperterne siger, at det indtil videre ikke er godt nok, så er det jo ikke godt nok,« siger Klara Sørensen.

I sultestrejke for klimaet

Blandt klimaaktivisterne i Den Grønne Studenterbevægelse er der ved at indfinde sig en desperation, fordi de ikke føler, at deres budskaber og krav høres.

Derfor har otte unge fra bevægelsen valgt at sultestrejke foran Christiansborg for at presse regeringen og dennes støttepartier til at genåbne og genforhandle de politiske klimaaftaler.

Aktivist fra Den Grønne Studenterbevægelse foran Christiansborg.

Aktivist fra Den Grønne Studenterbevægelse foran Christiansborg.

Det fortæller Sara Ørsted, der er 18 år gammel og studerer på Roskilde Katedralskole. Hun er en af de unge aktivister, der har besluttet sig for at sultestrejke i protest over regeringens manglende klimahandling.

»Det har været et rigtigt dårligt klimaår. Regeringen har ikke levet op til de aftalte klimamål, men har i stedet valgt at satse på teknologien, og det, mener vi, er forkert.«

– Men er det ikke at gå til ekstremerne at sultestrejke?

»Vi kræver mere handling fra politikernes side. Vi har allerede skrevet debatindlæg, sendt mails til regeringen, tirsdag og onsdag lavede vi en blokade foran Christiansborg, og for en uge siden lavede vi en happening, hvor vi placerede en bunke hestelort ude foran slotspladsen som reaktion på regeringens landbrugspakke.«

»Nu må der nye midler i brug, og derfor sultestrejker vi.«

– Hvor længe er I villige til at sultestrejke for klimaet?

»Det er ikke en kampagne, der handler om os. Vi sultestrejker, indtil Folketinget lukker i næste uge, og håber naturligvis at opnå politikernes fokus igennem den her sultestrejke,« siger Sara Ørsted, der håber, at de unge får gjort regeringen og resten af Folketingets medlemmer opmærksomme på, at den aktuelle klimapolitik er utilstrækkelig.

»Vores drøm er, at alle klimaaftaler genforhandles. Vi føler ikke, vi er blevet hørt med vores debatindlæg, og derfor håber vi, de vil lytte, når vi bruger den her metode.«

Klimamarchen lørdag begynder kl. 13:00 ved Nørrebroparken og slutter kl. 15:30 ved Christiansborg Slotsplads.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian De Coninck Lucas

Vores solsystem er pt under indflydelse af det som i plasma fysik hedder Galactuc Current Sheet og så længe det står på (se blot hvordan Solen og nære stjerne flarer) er co2 slet ikke den største beymking....det er vores magnetfelt som pt er i frit fald.

Men prøv at fortæl det til mennesker der tror det hele er nopget med co2 og vores meget tynde atmosfære. Eller en flok akademiske astronomer, der har benægtet Big Bang's fald siden Halton Arp og Eric Lerner. Pinligt.

WE LIVE IN A PLASMA UNIVERSE.

https://www.youtube.com/watch?v=3KkhRibBllU

https://www.youtube.com/watch?v=E4pWZGBpWP0

Mogens Kjær

Christian De Coninck Lucas

Jeg har lidt svært ved at forstå, hvor du vil hen med dine referencer til solens magnetfelt. Mener du, at vi er på vejtmod en global afkøling, fordi solens magnetfelt er faldende og den kosmiske stråling hermed stigende jvf. Henrik Svansmarks teorier?

Arne Thomsen

Hej klimaaktivister. Nutidens atomkraft kunne hindre en masse CO2-udslip og kun efterlade mindre mængder kontrollabelt affald. Tillige er sikkerheden høj.
Så mit spørgsmål er: Afviser I atomkraft?

Holger Nielsen, Per Torbensen, Thomas Andersen og Flemming Kjeldstrup anbefalede denne kommentar
Flemming Kjeldstrup

Arne Thomsen.
A Kraft er da en god ting, men det bliver vist nogle dyre KWh. Gør det ikke?
Det behøver ikke at koste noget at spare Co2.
Hvis bare politikerne turde pille ved det dyre landbrug, kunne vi spare både Co2 og penge
Desværre er deres lobbyister forfærdeligt magtfulde og indflydelsesrige .

Mogens Kjær

Flemming Kjeldstrup

Jeg er bang e for, at du drømmer. Landbruget udleder netto ca. 2 pct. af det Danmarks samlede CO2 udledning til energiforbrug. Hertil kommer ca. 10 pct. yderligere CO2 fra den såkaldte LULUCF-udledning. der har at gøre med den måde, som landbruget bruger jorden på. ,Det er det sidste, der kan nedbringes en smule ved at inddrage lavbundsjorde.

Metanen indgår i det cirkulære kulstofkredsløb, og der udledes kun mere metan, hvis der kommer flere dyr i landbruget, og det er ikke tilfældet. Resten af landbrugets udledning er lattergas, som fremkommer, fordi jorden gødes med kvælstofgødning. Det bliver svært at undvære, hvis der skal dyrkes planter.

Når mange tror, at landbruget udleder omkring en tredjedel af Danmarks CO2, er det fordi vi i virkeligheden taler om CO2e- udledningen. Hvad det betyder, kan du læse om i Wikipedia.

I modsætning til landbruget er CO2 til fossilbaseret energiforbrug ikke cirkulært. Alt hvad der udledes herfra forøger derfor drivhuseffekten,. Det gør landbrugets udledninger kun i meget mindre grad. Det bliver dog svært at ændre på, selv om vi måske kan mindske metanudledningen noget. Vi skal jo trods alt have noget at spise, selv om vi ikke behøver at spise så ,meget kød.

Christian De Coninck Lucas

@Mogens Kjær

Nej det er SLET ikke hvad jeg skriver. Det er vores magnetfelt der er i frit fald. I den seneste uge alene har vi haft moderate flare udbrud i M-klassen og de har givet udslag i JORDENS magnetfelt på over KP7....det er op ingen måde "normalt".

Solen opfører sig "mærkeligt" fordi den acceptedere solfysik er forkert. Vi lever i et plasma univers, ingen stjerne opererer som et "ene fyrtårn" med fusion som brændstof. Alle stjerner ekstisterer i en Birkeland-strøm som forbinder hele galaksen....det er nu OBSERVERET hundrede gange over men Big Bangers vil ikke acceptere det og derfor er astrodysikken i en meget voldsom krise. De opfinder hele tiden nye "unicorns" til at forklare alt der som ikke passer ind i deres teoei.

Jeg er absuolut klar over at co2 er en drivhusgas men situationene er meget værre. Det er først for 6 måneder siden gået op for NASA med Parker sonden at der er abnormt meget støv i solsystemet og nær solen...det kan kujn komme far det interstellare medikum, som forøvrigt også er et kæmpe mysterie for Big Bangerne siden IBEX sonden så ting som de ikke engane kunne identificere - men plasma fysikere kunne.

Alt dette sammenfalder hver 12.000 år til en større "ekskursion" af polerne og et flip som gør os meget sårbare....og ja, historisk leder det til en voldsom afkøling (se mammuterne i sibirien der ligger i en stor bunke) som dog ikke er permanent.

Henrik Stensmark har kun afdækket en mindre del af problemet.