Arbejdskamp
Læsetid: 9 min.

Amazons behandling af lagerarbejdere er som at gå 100 år tilbage i USA’s historie

I en ny bog beretter journalisten Alec MacGillis om tidligere industriarbejderes søgning efter en ny identitet i techkoncerner som Amazon, hvis ejer Jeff Bezos opererer som en olie- eller stålbaron fra begyndelsen af det 20. århundrede. Biden pønser på at stække techmonopolers magt
I Amazons gigantiske haller betyder den høje grad af automatisering, at arbejdsgangen er endnu mere ensformig end ved samlebåndet i en typisk industrifabrik. Journalisten Alec MacGillis bringer i sin nye bog en hård kritik af virksomhedens metoder.

I Amazons gigantiske haller betyder den høje grad af automatisering, at arbejdsgangen er endnu mere ensformig end ved samlebåndet i en typisk industrifabrik. Journalisten Alec MacGillis bringer i sin nye bog en hård kritik af virksomhedens metoder.

Ina Fassbender

Udland
4. maj 2021

Historien gentager sig.

At arbejde i en af detail- og Big Tech-koncernen Amazons lagerhaller i dag er ikke meget anderledes end at smelte jern på det amerikanske stålvalseværk Bethlehem Steel eller stå ved et af Ford Motor Companys samlebånd for et århundrede siden.

»Amazon er næsten ligesom at begynde forfra i USA’s arbejderhistorie,« siger den amerikanske journalist Alec MacGillis i et interview med Information.

MacGillis er forfatter til den nyligt udgivne bog Fulfillment: Winning and Losing in One-Click America – en medrivende skildring af amerikanske arbejderes søgning efter en ny plads og identitet i koncerner som Amazon.

Nogle skæbner i bogen ender i social deroute, andre prøver forgæves at gøre modstand mod en øjensynlig uafvendelig automatisering og ensretning af arbejdet; andre igen forsøger uden succes at stoppe de negative sociale virkninger af den kolossale velstand, Big Tech-koncerner bringer til amerikanske storbyer.

Parallellen til arbejdspladser i fabrikker i starten af det 20. århundrede er slående, siger MacGillis.

»For 100 år siden var der ingen eller få fagforeninger, arbejderne var underbetalt, deres arbejdskraft blev udnyttet på det groveste med lange arbejdstider, ejerne var stenrige plutokrater, der boede i imposante palæer, og som besad overordentlig stor indflydelse over politikerne.«

Det kunne også være en beskrivelse af verdens rigeste mand, Jeff Bezos, og arbejdsmiljøet i Amazons lagerhaller. Og det er præcist den parallel, MacGillis drager i sin bog.

Stålarbejderne

En af bogens hovedpersoner er William Bodani. Ligesom sin far og bedstefar arbejdede han på et gigantisk stålvalseværk, der blev bygget i 1890’erne på halvøen Sparrows Point, cirka 30 km sydvest for Baltimore.

Da stålselskabet, Bethlehem Steel, gik konkurs mistede Bodani halvdelen af sin pension. I en alder af 67 søgte han derfor om en stilling som lagerarbejder i en splinterny lagerhal bygget af Amazon på det sted, hvor stålvalseværket engang havde stået. En oplevelse, vi vender tilbage til.

I begyndelsen af det 20. århundrede smeltede tusinder af industriarbejdere jern om til stål på værket i Sparrows Point. Arbejdet ved smelteovnene var ekstremt farligt, og lønnen ussel.

Timeplanen var brutal. En typisk stålarbejder arbejdede 10-11 timer om dagen og syv dage i træk. Uden nogen fridag fortsatte han yderligere seks dage på et nathold, der arbejdede i 13-14 timer. Først den følgende søndag var fridag.

I over 30 år kæmpede disse stålarbejdere for at blive optaget i et fagforbund. Først i 1939 – fire år efter vedtagelsen af en arbejdsmarkedslov – lykkedes det med hjælp fra præsident Franklin D. Roosevelt.

Roosevelts regering gav indehaverne af Bethlehem Steel et ultimatum: Hvis ikke de ansatte fik lov til at organisere sig i United Mine Workers, ville ordrer på leverance af stål til USA’s hastigt voksende våbenindustri gå til anden side, lød beskeden fra Det Hvide Hus. På det tidspunkt var oprustningen til Anden Verdenskrig allerede undervejs.

Stålselskabet bøjede sig. Arbejderne fik bedre arbejdsvilkår, højere løn, sundhedsforsikring og pension. Afroamerikanske arbejdere, der indtil 1939 påtog sig det farligste arbejde i værket, blev ligestillet med deres hvide kolleger.

Denne 100 år gamle historie er ifølge Alec MacGillis relevant, hvis man vil forstå den indflydelse, en Big Tech-koncern som Amazon i dag har på arbejde og faglige rettigheder i USA. For nylig lykkedes det for Bezos at hindre et par tusind ansatte i en lagerhal i Alabama i at blive optaget i en fagforening.

Ensformighed

Bogen er fyldt med fortællinger om amerikanere, der engang havde et »meningsfuldt« arbejde – altså en stilling, som gav dem værdighed og en følelse af at være del af et fællesskab på arbejdspladsen.

En af de tidligere stålarbejdere på Bethlehem Steel fortæller til MacGillis:

»At arbejde med de store smelteovne var som at være brandmænd. Vi kæmpede med ild. Vi holdt sammen og passede på hinanden. Det drejede sig om at producere så meget stål som muligt, så selskabet kunne overleve. Vi tænkte på alt det stål, der skulle bruges til at bygge broer, motorveje og tunneler. Det gjorde os stolte af vort arbejde.«

Det sammenhold er forsvundet fra arbejdet i en typisk Amazon-lagerhal, hvor nogle af de tidligere industriarbejdere har måttet søge beskæftigelse efter udflytningen af fabrikker til lavtlønslande i Mexico og Asien.

Lagerhaller og udskibningsstationer ligger spredt rundt omkring i de 50 delstater efter forskriften, at der skal ligge en inden for 25 kilometer af enhver husstand.

I disse gigantiske Amazon-haller betyder den høje grad af automatisering, at arbejdsgangen er mere ensformig end ved samlebåndet i en typisk industrifabrik.

Og krav til effektivitet og produktivitet, som managementteoretikeren Frederick Winslow Taylor fik indført i stålvalseværker og på bilfabrikker i begyndelsen af det 20. århundrede (også kendt som taylorisme, red.), benyttes den dag i dag af Amazon.

Virksomheden måler for eksempel hver enkelt arbejders effektivitet: hvor mange pakker, der er blevet taget af hylder, bragt af en robot og pakket i minuttet. De mindre produktive straffes og risikerer at blive afskediget.

Inden coronapandemien var udskiftningen af medarbejdere på årsbasis i en typisk lagerhal næsten 100 procent. Så monotont, kedeligt og fysisk anstrengende kan det være at gentage den samme bevægelse med kun sekunders mellemrum i timevis.

Den hurtige udskiftning af arbejdskraft er faldet i forbindelse med Amazons udvidelse af sin arbejdsstyrke sidste år med 400.000 for at tilfredsstille en eksplosiv stigning i onlinesalg. Nu gør ledelsen mere for at holde på nye arbejdere.

En tidligere industriarbejder, som i dag arbejder i én af Amazons lagerhaller, beretter om ensomheden:

»I gamle dage kendte vi de andre på arbejdspladsen. Vi var kammerater. Vi gutter gik en gang imellem på værtshus efter fyraften. Hos Amazon kender jeg ikke engang navnene på dem, der står et par meter fra mig. Vi har ikke tid til at snakke med hinanden.«

Amazon-arbejdere har så travlt med at komme væk fra arbejdet i deres biler, at ledelsen ved nogle arbejdssteder skal have nedlagt vejbump på udkørselsveje for at sænke farten.

Stolthed

Ved sin ansættelse i 2018 bringer den pensionerede stålarbejder, William Bodani, et væld af kvalifikationer med sig til Amazon.

Sæt ham ind i en gaffeltruck, og han ved præcist, hvordan den skal opereres. Bed ham om at fikse et problem med strømforsyningen, og han træder til som elektriker. Lederne får ham til at træne yngre og uerfarne ansatte. Det er noget, Bodani værdsætter, men han ser også, hvordan det monotone arbejde og det strenge reglement slider på de ansatte i lagerhallen.

Som medlem af stålarbejdernes fagforening, der stadig hænger ud med pensionerede kammerater fra den nedlagte afdeling i Sparrows Point, tager Bodani en dag en pjece med instrukser om at organisere en arbejdsplads med på arbejde. Han giver pjecen til en yngre kollega.

Ledelsen får nys om det. Driftslederen siger til Bodani: »Du skal ikke tro, dette her er en organiseret arbejdsplads!«

Bodani ignorerer bemærkningen. Han skal på toilettet. Da han kommer ud, står driftslederen og venter.

»Vi har trukket 15 minutter fra din arbejdstid i dag,« siger han til Bodani.

»Hvorfor?«

»Fordi du har 20 minutters pause i en arbejdsdag på 12 timer, og du er 15 minutter over,« lyder driftslederens svar.

»Åh, hold op,« replicerer Bodani. »Skal jeg virkelig måle, hvor lang tid jeg er på toilet?«

Herefter fremsætter han en trussel. »Ved du hvad! Du har været så glad for, at jeg træner de andre. Okay. Fredag er min sidste dag her. Føj!«

Ledelsen prøver at overtale Bodani til at blive uden at tilbyde ham bonus eller højere løn. Han føler sig ydmyget. Her har han lagt kræfter i at hjælpe Amazon, og så sårer de hans stolthed over de mange faglige kundskaber, han har erhvervet sig gennem årene. Den fredag blev hans sidste dag hos Amazon.

MacGillis interviewer tidligere Amazon-arbejdere i Baltimore, som bor i nogle af de 9.000 lejligheder, Donald Trumps svigersøn Jared Kushner ejer i byen. Lejligheder, der ifølge avisen Baltimore Sun, skulle være hjemsøgt af mus, maddiker og skimmelsvamp.

Ingen af dem, journalisten taler med, identificerer sig med Amazon, endsige giver udtryk for stolthed over at have arbejdet i en af koncernens lagerhaller. Tværtimod.

Monopol

Amazon besidder i praksis et monopol på e-handel i USA med 40 pct. af markedet. Nummer to er eBay med en markedsandel på kun seks pct.

Herefter følger stormagasiner og varehuse som Walmart, Home Depot, Macy’s og Target samt et ocean af små firmaer og butikker, af hvilke mange er tvunget til at bruge Amazon som markedsplads og betale koncernen op til 15 pct. af salgsprisen – en afgift, som kan æde hele deres fortjeneste.

Nogle af de sekundære effekter af Amazons forretningsmodel er velkendte. Detailhandel, stormagasiner, supermarkeder og alle mulige specialbutikker mister markedsandele eller går nedenom og hjem. Det er så let og fristende for forbrugere at gå ind på Amazon og klikke på en vare, der i et lyntempo bliver leveret næste dag, nogle steder endda samme dag.

MacGillis beretter også om de mindre kendte effekter af Amazons forretningsrutiner.

Når koncernen skal bygge en lagerhal, en udskibningsstation eller et datacenter (Amazons cloud er en af de største i verden og yderst profitabel) et eller andet sted i provinsen, stiller man ublu krav om skattelettelser og fritagelse for grundskyld i op til 15 år. Kommunaldirektører overbyder hinanden for at sikre sig den ny arbejdsplads.

Det er en praksis, alle selskaber bruger i USA. De spiller kommuner, amter og delstater ud mod hinanden for at lette skattebyrden. Men Amazon er i en klasse for sig.

»Jeff Bezos er libertær helt ind til skinnebenet. Han afskyer staten og den offentlige sektor,« fortæller MacGillis.

I årene op til 2019 sparede Amazon 2,9 mia. dollar på kommunale skattelettelser. Og i 2017 og 2018 undgik koncernen at betale selskabsskat ved at sluse sine indtægter gennem et kontor i Luxembourg, hedder det i bogen.

Ude i provinsen kan bekendtskabet med Amazons lagerhaller være en dyr affære for indbyggerne. Tilflyttende arbejdere medbringer familier, hvis børn skal i skole. Der skal bygges nye veje og lægges elektricitet, vand- og kloakrør ud. Alt sammen noget, Amazon nyder godt af og ikke betaler for. I stedet forhøjes grundskyld og diverse afgifter for almindelige borgere.

Washington, D.C.

Det paradoksale ved historien om denne storkoncern, der stiler mod at blive dominerende i USA’s økonomi, er, at veluddannede og velbjærgede demokratiske vælgere nærer en dyb beundring for Amazon.

»Meningsmålinger viser, at demokrater beundrer Amazon mere end den offentlige sektor, medierne, universiteterne og fagforbundene. Det virker utroligt, men er sandt,« siger den amerikanske journalist.

Store dele af den liberale elite føler sig beslægtet med – ja, de har en forkærlighed for Big Tech.

»Demokratiske politikere foretrækker at modtage kampagnebidrag fra Apple, Facebook, Google og Amazon. Det er mindre kompromitterende end penge fra Wall Street,« siger MacGillis.

Det er også grunden til, at nogle af præsident Obamas tidligere medarbejdere er blevet ansat i højt betalte stillinger hos de store tech-selskaber. Joe Bidens og senere Obamas talsmand, Jay Carney, har siden 2015 været informationschef i Amazon. Obamas tidligere seniorrådgiver, David Plouffe, blev strategisk rådgiver for Uber og senere medlem af bestyrelsen i Mark Zuckerbergs velgørende Chan Zuckerberg Initiative.

De store tech-koncerner i San Francisco, Seattle og Boston ved, at politikerne i Washington, D.C. en dag kan slå ned mod deres monopolagtige stillinger. Alle har derfor lobbykontorer i hovedstaden.

Men også på dette felt slår Amazon alle rekorder.

»Når man et kort øjeblik tager bestik af Amazons fysiske tilstedeværelse i Washington, efterlades man ikke i tvivl om formålet. Politikerne skal tales fra at bryde selskabet op i flere dele,« mener MacGillis.

I 2013 overtog Jeff Bezos The Washington Post.

I 2016 købte han et tidligere tekstilmuseum i byens fornemmeste kvarter, Kalomara, for 23 mio. dollar – tæt på Obama-parrets villa. Renoveringen af det 2.700 kvadratmeter store areal kostede 15 mio. dollar. Det er her, Bezos nu underholder USA’s politiske magthavere.

I 2018 meddelte Amazon, at konkurrencen om placeringen af dets andet hovedkvarter og ansættelsen af 25.000 nye medarbejdere var afgjort. Arlington i Virginia vandt. Den nye bygning vil ligge tæt på Pentagon og andre af forbundsstatens agenturer, kun nogle få kilometer fra kongresbygningen og Det Hvide Hus.

»Bezos har god grund til at være ængstelig,« siger MacGillis.

»For ham er den største trussel ikke en konkurrent. Det er forbundsstaten. Det ville ikke overraske mig, hvis Biden-regeringen og nogle demokratiske og republikanske senatorer prøver at stække Amazons monopolstilling.«

Alec MacGillis – Fulfillment: Winning and Losing in One-Click America. 384 s. Farrar Straus and Giroux, New York, 2021

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Lauge Johannesen

Super interessant artikel, men det mest ironiske er vel, at den bog, der fortæller en så skræmmende historie om Amazon og dets udbytning på mennesker, der ikke har et alternativ, selvfølgelig bliver solgt via Amazon. Måske forfatteren skulle have insiteret på, den ikke skulle sælges via Amazon, men så villle han næppe sælge så mange bøger. Men opfordringen fra ham er dog, at vi andre bør holde os fra at handle på Amazon - altså efter vi har købt hans bog først.

Allan Stampe Kristiansen, Torben Bruhn Andersen, Tommy Clausen, Bjarne Andersen, Maj-Britt Kent Hansen, Lise Lotte Rahbek, Jacob Nielsen, Alvin Jensen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Elena Smith

En forbrugerboycot er på sin plads. Men det kræver at vreden og forargelsen over andres elendighed er stærkere end vores trang til bekvemmelighed. På lang sigt truer Amazon og den hjemlige lillebror Nemli´hele detailsektoren og den fri konkurrence. Det hed monopolkaptalisme i gamle dage.

Torben Arendal, Hanne Ribens, Jacob Schmidt, Christel Gruner-Olesen, Allan Stampe Kristiansen, Per Torbensen, Estermarie Mandelquist, Erik Boye, Gitte Runge, Michael Christensen, Ole Henriksen, Bjarne Tingkær, Torben Bruhn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Graae, Tommy Clausen, Bjarne Andersen, Ib Christensen, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Inge Lehmann, Jacob Nielsen, Alvin Jensen, Rasmus Knus, Kim Houmøller og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Rasmus Knus

Amazon havde en omsætning på 327 mia. kr i Europa sidste år og betalte 0 kr i skat.

https://www.theguardian.com/technology/2021/may/04/amazon-sales-income-e...

Dan Jensen, Torben Arendal, Hanne Ribens, Allan Stampe Kristiansen, Per Torbensen, Torben Bruhn Andersen, Bjarne Andersen, Niels Bønding, Kurt Nielsen, Inge Lehmann, Jacob Nielsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Klart det er nødvendigt med en boykot.
Ikke så svært for mig at sige, som aldrig har brugt hverken Amazon eller nemli.com, men mon ikke det kunne sprede sig, trods alt.

Torben Arendal, Hanne Ribens, Jacob Schmidt, Allan Stampe Kristiansen, Torben Bruhn Andersen, Tommy Clausen, Inge Lehmann, Bjarne Andersen, Carsten Munk, Ib Christensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Kurt Nielsen

Sådan er kapitalismen og det bliver værre og værre indtil kloden er brændt af.

God tur!

Torben Arendal, Allan Stampe Kristiansen, Ib Christensen, Torben Bruhn Andersen, Christian Mondrup og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Dette er den store opgave for fagforeningerne, det er nu de skal vise sit værd!
Amazon og vemlig.com skal strækkes, hvis de gamle fagforeninger skal overleve, basta!

Torben Arendal, Hanne Ribens, Jacob Schmidt, Kent Bajer, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek, Torben Bruhn Andersen og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar

Et skoleeksempel på hvorfor det er strækt udemokratisk at lade erhvervslivet betale for valgkampen "Roosevelts regering gav indehaverne af Bethlehem Steel et ultimatum: Hvis ikke de ansatte fik lov til at organisere sig i United Mine Workers, ville ordrer på leverance af stål til USA’s hastigt voksende våbenindustri gå til anden side."

Hvor meget giver "Amazone" til valgkamp ------Quid pro quo