Opgør
Læsetid: 8 min.

Amerikansk aktivist: »Det er første gang, vi kontrollerer fortællingen om Palæstina så markant«

Gaza-konflikten har sat gang i et generationsskifte i den amerikanske forståelse af Israel-Palæstina-konflikten. Især unge på venstrefløjen gør op med USA’s alliance med Israel inspireret af onlineaktivisme, Black Lives Matter-bevægelsen og indflydelsesrige kendisser
Alana Greene er udtryk for det generationsskifte, der lige nu foregår i USA’s syn på Israel-Palæstina- konflikten. Et skifte, som er taget til de seneste uger i forbindelse med de to ugers bombardementer i Gaza.

Alana Greene er udtryk for det generationsskifte, der lige nu foregår i USA’s syn på Israel-Palæstina- konflikten. Et skifte, som er taget til de seneste uger i forbindelse med de to ugers bombardementer i Gaza.

Osie Greenway

Udland
29. maj 2021

Demonstranternes råb runger gennem gaderne i Nashville, Tennessee. Temaet for demonstrationen er velkendt, men fokus uvant for den ærkerepublikanske delstat midt i det amerikanske bibelbælte. »Hvad vil vi have?« råber en ung kvinde i jeans og grøn armykasket gennem en megafon fra ladet af en pickuptruck. »Retfærdighed nu!« svarer menneskemængden bag bilen og fortsætter kampråbet: »Israel, du kan ikke længere skjule dig. Du begår folkedrab! Befri Palæstina!«

Anført af pickuppen snegler de omkring 1.500 mennesker sig op mod den store stentrappe foran regeringsbygningen og tænder romerlys, der bader havet af skilte med budskaber som »Stop amerikansk våbensalg til Israel« og »#PalestinianLivesMatter« i sort røg.

Halvvejs oppe ad trappen knuger Alana Greene et stort palæstinensisk flag. Hun råber med på remserne helt nede fra maven, men lader det blafrende silkestof skjule sit ansigt og krop, mens tårerne presser sig på. Hun er amerikansk jøde og føler et dobbelt ansvar for at sige fra over for både Israel og USA’s støtte til den jødiske stat, men samtidig står hun midt i en identitetskrise, hvor hun gør op med sin familie og deres udlægning af den religion, hun elsker og er vokset op med.

Alana Greene er udtryk for det generationsskifte, der lige nu foregår i USA’s syn på Israel-Palæstina- konflikten. Et skifte, som er taget til de seneste uger i forbindelse med de to ugers bombardementer i Gaza, der stoppede med en våbenhvile sidste uge, og som har udspillet sig landet over med demonstrationer for Palæstina og imod den israelske besættelse. Mens både politikere og befolkningsflertallet i årtier har talt israelernes sag og støttet den jødiske stats ret til at forsvare sig, presser en voksende del af den amerikanske venstrefløj i både Kongressen og ude på gaden nu på for at sætte palæstinensernes rettigheder i fokus.

Der har været store propalæstinensiske demonstrationer før, blandt andet i 2014 i forbindelse med israelske angreb, der skete få dage efter, at Kongressen havde godkendt millionstøtte til Israel. USA støtter i dag Israel med 3,8 milliarder dollar årligt og har for nylig godkendt våbensalg for 735 millioner dollar, skriver The Times.

Men denne gang, siger propalæstinensiske aktivister ifølge magasinet, er det anderledes. Ud over muslimer og amerikansk-palæstinensere har organisationer som Sunrise Movement, der typisk fokuserer på klima, også meldt sig på banen. Mere end 100 »progressive« grupper har ifølge Times underskrevet en erklæring, der opfordrer Biden til at fordømme Israels »disproportionale« handlinger.

Flov over sit hjemland

Alana Greene er vokset op med en fortælling om Israel som David i kampen mod Mellemøstens Goliater og den globale antisemitisme, som USA skal beskytte Israel mod for at sikre den jødiske eksistens. Men i Alanas øjne ser magtforholdet anno 2021 helt anderledes ud. For hende har palæstinenserne David-rollen, og hun er flov over sit hjemlands opbakning til den israelske Goliat og føler, at hendes religion bliver fordærvet, når både hendes forældre og politikerne sætter lighedstegn mellem jødedom og zionisme.

Alana Greene er i tyverne og Bernie Sanders-fan. Noget, hun har til fælles med mange af demonstranterne foran regeringsbygningen, der tæller både hvide, sorte og palæstinensiske amerikanere. De nikker genkendende til Vermont-senatorens kritik af USA’s milliardstore våbenaftaler med Israel og er enige med ham i, at det er den israelske besættelse og ikke Hamas’ raketter, der er årsagen til den ældgamle konflikt.

For Alana Greene har konflikten altid været en del af hendes bevidsthed, men for andre er diskussionen om Israel og Palæstina ny. Dagen forinden mødtes en gruppe af demonstranterne i en park i udkanten af byen for at lave skilte og diskutere deres fælles sag.

»Jeg var fuldstændig uvidende om, hvad der foregik. Men nu bekymrer jeg mig om det og vil vise det,« fortæller den 20-årige salgsekspedient Angelena Roman, mens hun tegner et palæstinensisk flag på et stort stykke hvidt karton.

Israel-Palæstina var ikke på skemaet i Angelenas skoleundervisning i den konservative by Mt. Juliet lidt uden for Nashville, og hvis hun endelig stødte på emnet i medierne, var det med en israelsk vinkel og generelt i korte notitser.

»Jeg var fuldstændig uvidende om, hvad der foregik. Men nu bekymrer jeg mig om det og vil vise det,« fortæller den 20-årige salgsekspedient Angelena Roman.

»Jeg var fuldstændig uvidende om, hvad der foregik. Men nu bekymrer jeg mig om det og vil vise det,« fortæller den 20-årige salgsekspedient Angelena Roman.

Osie Greenway

Men i sidste uge fortalte hendes amerikansk-palæstinensiske kollega hende om den kommende demonstration og gav hende et link til begivenhedens instagramprofil, hvor Angelena Roman hurtigt forsvandt ned i havet af propalæstinensiske og Israel-kritiske hashtags. Gennem profiler som de amerikansk-palæstinensiske topmodel-søstre, Bella og Gigi Hadid, der med deres over et hundrede millioner følgere og store kendisnetværk er blandt USA’s største influencere, åbnede der sig nye perspektiver for hende.

Billeder, videoer og live-stories har beskrevet en israelsk undertrykker, der fordriver palæstinensere fra deres hjem og bomber civile på et udpint, indespærret stykke land. Samtidig har hun set præsident Joe Biden understrege Israels ret til at forsvare sig selv. Men Angelena Roman har svært ved at få øje på, hvem det er, Israel har så travlt med at forsvare sig imod.

»Hamas ville ikke eksistere, hvis det ikke var for Israels besættelse og undertrykkelse, og Israel ville ikke være i stand til at opretholde besættelsen, hvis det ikke var for USA’s støtte,« stemmer den 15-årige Isa Cruz i fra den anden ende af parkbænken, hvor hun er i gang med at male sit papskilt. »Men det er mere indviklet end bare at trække USA’s støtte til Israel. Mellemøsten er en ustabil region, og Israel har mange fjender, men jeg hører ikke Biden stille krav til Israel og sige, I kan bruge disse våben til at forsvare jer, men ikke til at være aggressive og konfronterende med, og det er dybt foruroligende. Der er tale om uskyldige civile.«

Adskillelsen mellem jødedom og zionisme er en grundpille i den politiske udvikling, der lige nu foregår på USA’s politiske venstrefløj. Historisk har der været en stor opbakning til den jødiske stat blandt liberale amerikanske jøder, men de unge demonstranter, som Information taler med, oplever nu deres unge jødiske venner bakke mere og mere op om Palæstina, mens opbakningen til det zionistiske projekt rykker længere og længere ud på den konservative og ofte meget kristne højrefløj.

Teen Vogue og Gaza

Det er en udvikling, som den progressive jødiske demokrat Bernie Sanders fører an i sammen med nye kongrespolitikere som New Yorks Alexandria Ocasio-Cortez og den amerikansk-palæstinensiske Michigan-demokrat Rashida Tlaib, og som den katolske Joe Biden i både den politiske og folkelige progressive venstrefløjs øjne ikke bakker nok op om.

Alle de fremmødte til dagens skiltemaling stemte på Bernie Sanders til primærvalget, men endte med at #SettleforBiden – at »nøjes med Biden«, som hashtagget lyder i progressive demokratiske kredse – da valget stod mellem ham og Trump. I løbet af Bidens første 100 dage har de været begejstrede for blandt andet hans coronahjælpepakke, talen om at eftergive studielån og ikke mindst hans opbakning til Black Lives Matter-bevægelsen. Men Bidens syn på Israel-Palæstina-konflikten hører til den gamle skole og er ifølge de unge i direkte modstrid med præsidentens ellers store fokus på antiracistisk og anti-diskriminerende lovgivning og værdier.

Til Palæstina-demonstrationen i Nashville går folkemængden den præcis samme rute, som titusinder af amerikanere gjorde det for præcis et år siden, da George Floyd-protesterne også tog Tennessee-hovedstaden med storm. Det er Isa Cruz’ og Angelena Romans første demonstration for Israel-Palæstina-sagen, men de var alle med til Black Lives Matter-demonstrationerne i sommer, og medarrangør af ugens Palæstina-demonstration, den 19-årige amerikansk-palæstinensiske Bushra Alammouri, er ikke i tvivl om, at BLM-bevægelsen har lagt fundamentet for den historisk store opbakning, hun i dag oplever til den palæstinensiske sag i sin sydstatshjemby.

Bushra har gået på en konservativ folkeskole i Tennessee og har gang på gang oplevet, hvordan hun blev afvist af lærerne, når hun begyndte at tale om den palæstinensiske sag med argumenter om, at det var politiske emner, som de ikke havde tid til at berøre. Det er anderledes nu i kraft af de seneste ugers markante stigning i onlineaktivisme.

»Det er første gang, vi kontrollerer fortællingen om Palæstina så markant,« forklarer hun under forberedelserne mellem bænkene i parken. »Black Lives Matter har både været en stærk allieret og hjulpet os med at arrangere protester, men har også været med til at skabe en kultur blandt os unge for selv at søge information og engagere os i sager om retfærdighed og diskrimination.«

Osie Greenway

Ifølge Willow Hesk, der er politisk og diplomatisk rådgiver for amerikanske ngo’er med mange års erfaring i Israel-Palæstina er ikke i tvivl om, at den palæstinensiske sag ikke ville have fået den opmærksomhed, den lige nu har i den amerikanske offentlighed, hvis det ikke var for influencere som især Bella og Gigi Hadid, som måske ikke betyder så meget for det politiske establishment.

Men for de unge, der finder deres nyheder på sociale medier, er de fuldstændig afgørende og har blandt andet fået ungdomsmediet Teen Vogue til at føre en detaljeret dækning af konflikten med et større fokus på den palæstinensiske del af konflikten end andre store etablerede amerikanske medier.

Influencerne er et enormt kraftfuldt værktøj i den unge internationale meningsdannelse, men efterlader også ofte de unge med en for ensidig opfattelse af konflikten, mener Willow Heske, hvor fokus på den interne palæstinensiske splittelse går tabt. De unge får ikke en forståelse af, hvilke enorme hindringer Hamas’ position som terrorbevægelse sætter for både international fredsmægling og nødhjælpsarbejde i forbindelse med for eksempel genopbygningen af Gaza. Forandring og mulighed for løsning af Israel-Palæstina-konflikten afhænger også af et generationsskifte i Abbas’ Fatah-parti og en nedrustning af Hamas, understreger hun og tilføjer:

»Politikerne har haft over 70 år til at løse denne her konflikt. Hvis den politiske vilje havde været der, var det lykkedes, men når alt kommer til alt, er det borgerne og ikke politikerne, der skaber forandring.«

Tilbage på gaden i Nashville fortæller Alana Greene om sine planer om at studere til rabbiner og starte en synagoge i Tennessee, der støtter op om en afslutning på den israelske besættelse. En drøm, som hendes forældre på ingen måde vil høre tale om, ligesom de heller ikke bakkede op om hendes deltagelse i sidste års BLM-demonstrationer.

I de amerikanske medier vokser antallet af historier om amerikansk antisemitisme og hadforbrydelser mod amerikanske jøder, og Alana Green er nervøs for, hvad demonstrationer, som den hun er med i, også kan medføre. Hun håber dog, at folk vil være i stand til at se forskel på antisemitisme og antizionisme og forstå, at en amerikansk synagoge for eksempel ikke er repræsentant for Israels politik og dermed ikke bør blive genstand for amerikansk vrede mod Israel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Pietro Cini

Noget kunne tyde på, at årtiers højrezionistiske løgne er ved at nærme sig deres udløbsdato.

Jørgen Tryggestad, uffe hellum, Susanne Kaspersen, Birte Pedersen, Issa Chaaban, erik pedersen, Steen K Petersen, Carsten Munk, Rolf Andersen, Torben Arendal, Inge Lehmann, Kurt Nielsen, Thomas Tanghus, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Jan Fritsbøger, John Andersen, Per Christiansen og Annette Chronstedt anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Håber strømningen kan forplante sig op i den amerikanske regering, - og så tilbage til 1967 med "de udvalgte/herrefolket".

Jørgen Tryggestad, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, erik pedersen, Torben Arendal og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Vil også argumentere for at dey er mere end overordentligt svært at forsvare Israels handlinger hvis man går op i menneskerettigheder. For mig handler det ikle om at holde med underdog eller ej, men udelukkende at Israels handlinger og dokumenterede krigsforbrydelser er mere end svære at argumentere for.

Er helt sikker på at det Israel og nogle jøder ( dog er flere amerikanske jøder begyndt st frabede sig meget klart at blive sat i hartkorn med regimet nede i Israel) opfatter som stigendr antisrmitisme er at Israel ikle længere kan gemme sig bag historiekortet og derfor bliver gået hårdere til hvilket ikke er et sekund for sent.
Når Israel og nogle jødiske organisationer i Vesten konstant forsøger at udøve karaktermord på kritikere hvad end de er på højrefløjen eller venstrefløjen ved at intimidere og sortliste folk skal de ikke være overrasket over at det giver bagslag i form af øget vrede og en stærkere modreaktion som set mange steder i Vesten.
Spiller man selv op får man et modsvar. Og intimiderer man andre skal man ikke være overrasket over at få igen - desværre

Susanne Kaspersen, Peter Beck-Lauritzen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

... eller også har rastløse wokere fundet et nyt emne, der skaffer dem presse.
Men Palestina har jo også kun været underkastet herrefolksideologier i 75 år. Svært at få øje på.

Olaf Tehrani

Man forstår Alana Greens bekymring.
Jøder lever – ligesom andre mindretal – prekært. Og antallet af hadforbrydelser mod mindretal er i stigning. Nu risikerer man, at staten Israels handlinger sætter den goodwill, jøderne fik efter Holocaust, over styr.

John Andersen, Birte Pedersen, Peter Beck-Lauritzen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Der var en kæmpe demonstration til fordel for Palestina sidste lørdag i London, med over 180.000 demonstranter.

https://www.theguardian.com/uk-news/2021/may/22/thousands-gather-in-lond...

Har ikke set vores danske mainstreet medier, så som DR og TV2 komme med indlæg om den huge store demonstation.

Tak til Information, for at bringe artikler omring Israel/Palestina konflikten

Nike Forsander Lorentsen, Jørgen Tryggestad, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Birte Pedersen, Olaf Tehrani, Issa Chaaban, Peter Beck-Lauritzen, jens christian jacobsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Søren Tom-Petersen

Hvem fortæller mig hvad der er sandt?
jeg har arbejdet i DR i 40 år og flere år på Tva. Jeg var stolt over at Tva var det mest neutrale media. jeg spørger mig selv nu. hvorfra har jeg min opfattelse af virkeligheden fra? I forholdet til jøder som der var flere af på Tva må jeg sige in hindsight de har bidraget mest til min demokratiske opdragelse. Tak for dem. Jøderne i Danmark er så godt integreret at jeg aldrig har tænkt på at de er jøder. Jeg fik en eye opener da jeg mødte en familie der var blevet bange for at leve i DK og ville flytte til Israel.
Jeg har mødt en jødisk kvinde der bogstaveligt overfald mig for at sige: at jeg ikke syntes at den israelske ledere var den mest sympatiske person.
Jeg forstår nu at Israels befolkning af bange mennesker. de stemmer for en sikkerheds skyld på Premierministeren.
Jeg takker den nye generation for at reagere mod den gamle begrebsverden . Jeg håber at de gamle snart må dø ud. alt denne fjendtlighed bidrager kun til fremmedgørelse. Vi er alle mennesker. vi må række ud til hinanden. min erfaring er at der er meget at lære .

Carsten Bjerre, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Birte Pedersen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

TVa er ikke spor neutralt. Det er klart centrum-venstre. Men vægten lagt på centrum. TV2 er centrum-højre. Med vægten klart til højre.

Steen K Petersen, Carsten Hansen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Svend Jespersen

Og Reporters Without Borders støtter opfattelsen her af Israels højrezionistiske løgne. Hurrahh! Tænk, Israel scorer kun 86 point på ranglisten over pressefrihed, medens Palæstina får en whopping score på 132.

https://rsf.org/en/ranking

Og hos Freedom House er billedet det samme. Også her er både Gaza og Vestbredden meget tættere på toppen end Israel:

https://freedomhouse.org/countries/freedom-world/scores?sort=asc&order=T...

Pietro Cini

Svend Jespersen.
Tak for dine henvisninger, dem har jeg kigget på med interesse. Men når det gælder Israel/Palæstina, burde man anstrenge sig lidt mere - og begynde med at indse, hvorledes den oprindeligt ædle ideologi, der går under betegnelsen zionisme, i årenes løb har undergået en dramatisk forråelses-proces. Få syn for sagn ved at læse Göran Rosenbergs gribende selvbiografiske bog "Det tabte land". Göran Rosenberg er svensk jøde. Hans forældre var begge Holocaust-overlevere. En del af hans skolegang er foregået i Israel. Læs ham. Han leverer et vægtigt supplement til det, som den israelske filosof Omri Boehm gør rede for et andet sted i dagens Information. Du ønskes god læsning.

Steen K Petersen, Nike Forsander Lorentsen og Carsten Bjerre anbefalede denne kommentar
Svend Jespersen

Pietro Cini.
Jeg har faktisk haft den konflikt tættere på livet end de fleste. Første gang var, da ca. 25% af mine LP’er blev konfiskeret, da jeg første gang flyttede til Mellemøsten for at arbejde der. Grunden var, at de var produceret af firmaer, som på en eller anden måde havde forbindelser til det, som derude kun måtte omtales som ”The Zionist Entity”, The Zionist Enemy”, eller slet og ret ”The Enemy”. Siden da, (og det drejer sig om ca. 40 år), har den konflikt lagt beslag på en hel del af min læsning.

Du henviser til Omri Boehm. Så vidt jeg ved, mener han, at kun en énstatsløsning kan skabe fred mellem jøder og arabere. Nævner han nogen steder, at langt størstedelen af både israelere og arabere klart afviser den formel?

Jeg har fulgt debatten om jøde…, undskyld, zionisterne, vs. araberne/muslimerne gennem mange år, og den er så gennemsyret af patos, at det somme tider bliver alt for meget. Lidt mere logos, please!

Hvorfor ser man f.eks. aldrig omtale af palæstinensiske historikere med bopæl i de palæstinensiske områder af samme type som dem, der i Israel kaldes The New Historians? Hvorfor ser man ikke aviser i de palæstinensiske områder som Haaretz, The Times of Israel eller Jerusalem Post? Hvorfor ser man ikke NGO’er i de palæstinensiske områder, som er lige så kritiske mod Fatah, PLO, Hamas, PFLP og PIJ, som f.eks. B'Tselem eller Breaking the Silence er mod Israel?

Pietro Cini

Svend Jespersen.
Du efterlyser logos i stedet for pathos, men prøv lige at høre her: når du spørger, hvorfor palæstinenserne ikke kan mønstre kritiske stemmer a la B'Tselem, lyder det lige så ustyrlig patetisk, som dengang den franske dronning Marie Antoinette opfordrede de sultne franske bønder til at spise kager i stedet for brød.
Sagen er den ganske enkle, at Israel i mindst 50 år har fungeret som det imperialistiske USA's svært bevæbnede forpost i Mellemøsten.
Mange palæstinensere har ikke villet finde sig i det. De kunne ikke gøre andet end at kæmpe.Det finder jeg aldeles logisk.

Svend Jespersen

Jeg prøver igen :-)

Pietro Cini.
Jeg tænkte det nok, Den zionistiske fjende og, ikke at forglemme, det imperialistiske USA, står bag alle dårlighederne derude. Det var også det svar, jeg fik fra arabere, når de ringede fra KFC på deres Motorola DynaTAC 8000X.

De sidste ca. 20 år har jeg også deltaget i nogle mellemøstlige blogge, og hvis jeg skal være ærlig, så har der også været positive reaktioner fra nogle få om realiteterne i Israel. Især det israelske retssystem synes at interessere dem: Tænk, politiske ledere og deres bonkammerater kan risikere at blive hevet i retten!