Storbritannien
Læsetid: 2 min.

Boris Johnsons tidligere toprådgiver: »Vi har svigtet hele befolkningen«

Regeringen har svigtet hele den britiske befolkning, og det har kostet tusindvis af unødige menneskeliv. Sådan lød det blandt andet fra den tidligere så magtfulde rådgiver Dominic Cummings, da han onsdag i parlamentet kom med sin udlægning af, hvordan den britiske regering har håndteret coronakrisen
Dominic Cummings forklarede på høring onsdag, at Boris Johnson bød coronakaosset velkomment, fordi han mente, det ville gøre ham mere populær.

Dominic Cummings forklarede på høring onsdag, at Boris Johnson bød coronakaosset velkomment, fordi han mente, det ville gøre ham mere populær.

Ritzau Scanpix

Udland
27. maj 2021

I Storbritannien var de flestes øjne onsdag rettet mod det britiske parlament, hvor Dominic Cummings, tidligere toprådgiver for premierminister Boris Johnson, skulle give sin forklaring på, hvordan han mener, den britiske regering har håndteret coronavirussen. Udvalgsmødet blev blandt andet kaldt »den mest imødesete udvalgshøring i ti år« af The Guardian-journalisten Andrew Sparrow.

Fokus i sagen har særligt været på, hvem der var ansvarlig for briternes oprindelige strategi. Med den såkaldte afbødningsstrategi forsøgte man ikke at bremse epidemien fuldstændigt, men derimod ønskede man at sprede smitten ud over tid for at nå flokimmunitet. Den strategi fik dog smitten i landet til at stikke af, og da en forskergruppe i marts 2020 kom frem til, at Storbritannien med denne strategi risikerede op mod 250.000 døde, ændrede den britiske regering strategi til, at man i stedet skulle forsøge at bremse virussen helt.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Katrine Damm

Hold da så lige kæft, det er da noget af et bagholdsangreb fra den tidligere chefstrateg for Bojos opstigen til premierminister - og som i øvrigt ikke lige syntes, at han selv havde nøde at overholde corona-restriktionerne, da de rent faktisk var blevet indført.

Måske en taktik for at prøve et politisk comeback... ?

Holger Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Arne Lund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Selv om de fleste overskrifter fokuserer på hans angreb på andre, sparer Dominic Cummings bestemt ikke sig selv:

"He began his account with a dramatic personal apology to bereaved families for his own part in a failure that led to thousands of needless deaths.

“The truth is that senior ministers, senior officials, senior advisers like me fell disastrously short of the standards that the public has a right to expect of its government in a crisis like this."

“When the public needed us most, the Government failed. I would like to say to all the families of those who died unnecessarily how sorry I am for the mistakes that were made and for my own mistakes at that,” he said."

https://www.standard.co.uk/news/politics/dominic-cummings-lying-matt-han...

Dominic Commings roder op i hele forløbet, fra vinterens laden stå til, mens man stadig løb på ski i Alperne, luftkastellerne om snarlig flokimmunitet, hans eget brud på reglerne og erkendelsen af, at Johnson var uegnet til at styre forløbet.

Snarere end et comeback, ligner dette optrin nærmest et glasnostagtigt forsøg på renskure tavlen, hvor også hans egne fejltrin eksponeres.

Holger Nielsen, Peter Beck-Lauritzen og Niels Bønding anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Bojo havde vidst ganske glemt dette kloge råd, da han fyrede sin Rasputin efter denne kom op at skændes med hans forlovede:

"It’s probably better to have him inside the tent pissing out, than outside the tent pissing in."

US President Lyndon Johnson, regarding FBI Director J. Edgar Hoover.

https://quotes.yourdictionary.com/author/quote/570850

Sören Tolsgaard

Dominic Cummings bodsgang kunne næppe være undgået ved politiske manøvrer, hverken indefra eller udefra.

Ligesom hos mange andre modnedes hos Cummings gradvis den forståelse, at hele den officielle strategi beroede på falske præmisser, og Cummings er næppe mere korrumperet, end at han i alle tilfælde har følt sig forpligtet til at sprænge rammerne for at lette sin samvittighed.

Forløbet kan næppe reduceres til personfnidder, men er snarere en advarsel om, at sundhedspolitik skal anskues fra helt nye vinkler, og jeg tager indtil videre hatten af for, at Cunnings har bragt sig selv i spil som et menneske i krise.

Holger Nielsen, Peter Beck-Lauritzen og Niels Bønding anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Cummings er ligeså troværdig som længden man kan kaste et klaver.

Hans pludselige omvendelse til bodfærdig åbenhjertighed er sket efter hans fyring som særlig rådgiver, og han har ikke spildt et sekund siden på at sværte sin tidligere arbejdsgiver til i alle pressens organer.

Alt imens han tilsyneladende jamrer over regeringens gerninger og undskylder for sin egen delagtighed i udførelsen af dem, kastes aber rundt på ministre, og dolken stikkes ind i Bojo, hvor det gør allermest ondt.

Holger Nielsen, Søren Dahl, David Zennaro, Claus Nielsen og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Cummings har altid ment, at "hele folket" eller ihvertfald dem, der ikke brød sig om EU, blev svigtet. Især af DJØFere. Så har han så også ment, at der trods alt var forskel på de regler, alle dummernikkerne skal følge og dem, der gælder for ham selv. Ligesom resten af pengeeliten.

Læs analysen af en af de intellektuelle i europæisk presse, Martin Kettle:
https://www.theguardian.com/commentisfree/2021/may/26/lone-wolf-dominic-...

Holger Nielsen, Søren Dahl, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Niels Bønding og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

Igen ses hvordan de raske drenge - de, der altid taler i versaler - har spillet fallit. Men ikke desto mindre vil der stadig være vælgere nok til at de kan blive valgt og genvalgt.

Engelske politikere har altid været deres egen værste fjende. Læs James Hawes: Den korte historie om England

Sören Tolsgaard

Jeg erindrer, hvorledes Boris Johnson morede sig over Corona, førte sig frem med svedige håndtryk, tillod tætpakkede begivenheder, osv. Havde han reageret rettidigt havde dødstallene kun været en brøkdel af, hvad de udviklede sig til.

Men seniorådgivere og forskere støttede ham langt hen ad vejen, uvederhæftige analyser blev publiceret, og da den anden bølge ramte i efteråret, var reaktionen atter fodslæbende og dødstallene overvældende.

Cummings har jo ret, hvad den linkede artikel i The Guardian også munder ud i, om så man finder ham aldrig så usympatisk. Katastrofen er nu bremset af vaccinerne, og Johnson flyder som altid ovenpå.

Dette burde være selverkendelsens stund for alle de berørte, men nogle vil være resistente og ikke blive klogere. Det er større at vedkende sig sine fejltrin, end at feje dem ind under gulvtæppet.

Peter Beck-Lauritzen

Til sammenligning, så er det da godt vi har Mette, hun trodsede både seniorforskere og rådgivere! Derfor oplevede vi ikke udgangsforbud.

David Zennaro

Dominic Cummings er en bølle, og han gør det han altid gør: angriber hårdt og direkte. Det ser stadig ikke kønt ud i mine øjne, og der er ingen konstruktive ting i dette, men kun angreb mod stort set alt og alle. At han også rammer sig selv, er han fuldstændig ligeglad med, for han er alligevel ufejlbarlig.

Holger Nielsen, Søren Dahl og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar