Arktis
Læsetid: 4 min.

Ekspert: Grønland ønsker at blive set som andet end et halehæng til Danmark

Grønland kan få meget ud af et samarbejde med USA, men skal også passe på ikke at blive en meget lille aktør i et uforudsigeligt stormagtsspil om Arktis, advarer forfatter og journalist Martin Breum
Rusland har igennem længere tid oprustet militært i den arktiske region. Og Kina, der geografisk ikke har meget at gøre med eller i Arktis, forsøger ligeledes at presse sig ind i regionen. Det har fået USA til at vågne op.

Rusland har igennem længere tid oprustet militært i den arktiske region. Og Kina, der geografisk ikke har meget at gøre med eller i Arktis, forsøger ligeledes at presse sig ind i regionen. Det har fået USA til at vågne op.

Ida Guldbæk Arentsen

Udland
18. maj 2021

Når den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, besøger Danmark, handler det ikke mindst om forholdet til Grønland og de storpolitiske spændinger i den arktiske region.

Det siger journalist, forfatter og ekspert i Grønland og Arktis, Martin Breum, der snart er aktuel med bogen Grønland og den amerikanske forbindelse om netop forholdet mellem Grønland og USA.

»Der er et meget stort og vedvarende fokus på Nordatlanten og den arktiske region fra amerikansk side, så på den måde er de sikkerhedspolitiske prioriteter helt uforandret i forhold til perioden under Donald Trump.«

Det afspejler sig i en tiltagende øget amerikansk interesse i Grønland, som senest kom til udtryk under USA’s tidligere præsident, der tilbød at købe Grønland fri af Danmark, men som i stedet for endte med at åbne et amerikansk konsulat i Grønlands hovedstad, Nuuk, og love Grønland økonomisk støtte.

»Amerikanerne har gennemført en meget omfattende kampagne rettet mod Grønland de seneste år.«

Og de varme følelser er tilsyneladende gengældt. For selv om det ifølge Martin Breum endnu er svært at sige noget præcist om den nye grønlandske regeringskoalition og dennes udenrigspolitiske ønsker, er der ingen tvivl om, at de amerikanske tilnærmelser er ønsket.

»Helt overordnet set byder de grønlandske politikere den amerikanske interesse varmt velkommen.«

»I 2014 åbnede Grønland en repræsentation i Washington, og sidste år indgik USA og Grønland for første gang i historien to aftaler om øget samarbejde helt uden om København,« siger Martin Breum, der peger på to budskaber, som de grønlandske politikere især ønsker at sende til USA og udenrigsminister Blinken:

»Det handler om, at Grønland ønsker et øget handelssamarbejde med USA, men også at sikre sig, at USA forstår Grønlands position i Rigsfællesskabet. At Grønland ikke bare er et halehæng til Danmark.«

USA vil købe indflydelse

Rusland har igennem længere tid oprustet militært i den arktiske region. Og Kina, der geografisk ikke har meget at gøre med eller i Arktis, forsøger ligeledes at presse sig ind i regionen. Blandt andet ved at tilbyde investeringer i minedrift og infrastruktur i Grønland.

Det har fået USA til at vågne op. Militært er den arktiske region blandt USA’s højeste prioriteter, hvilket kan læses direkte i det amerikanske forsvars seneste strategi, der blandt andet har som mål at dominere den arktiske region.

Og det nyder Grønland godt af, fordi USA for at sikre sin dominans i højere grad lytter til de grønlandske ønsker, som det senest skete sidste efterår, da USA besluttede igen at overdrage servicekontrakten for Thulebasen til Grønland.

I 2014 vedtog den amerikanske kongres at tildele servicekontrakten til Thulebasen til en amerikansk virksomhed, men fra 2024 bliver det en virksomhed med base i Grønland, der skal tildeles kontakten. Og det er af meget stor betydning både økonomisk og politisk, siger Martin Breum.

»Frem til 2014, da kontrakten udløb, tjente den grønlandske statskasse 100-200 millioner kroner om året på aftalen. Så aftalen har potentielt en meget stor betydning for både Grønlands økonomi, men også for grønlændernes tro på amerikanernes gode hensigter.«

Faren er at blive for lille

Martin Breum advarer til gengæld om, at det stormagtspolitiske spil og det øgede samarbejde mellem USA og Grønland kan have en bagside.

»Det sker, hvis det sikkerhedspolitiske får så stor betydning i Arktis, at det bliver vanskeligt for Grønland at fastholde sin integritet.«

– Altså at Grønland bliver for lille en spiller til at kunne agere selvstændigt?

»Det er klart, det er der en risiko for. Hvis der opstår spændinger mellem stormagterne, kan det blive svært for både Grønland, Færøerne og Danmark at fastholde egne interesser.«

Balancen kan tippe

Derfor kan både Grønland og Danmark risikere at blive fanget i arktisk stormagtsspil, som for nylig blev endnu mere anspændt, da den norske regering besluttede at give USA uhindret adgang til fire norske flådebaser, hvilket af russerne er blevet tolket som en betydelig oprustning.

»For Rusland er den arktiske region alfa og omega. Udviklingen i Arktis er det, der understøtter den russiske økonomi.«

Derfor er der også grænser for, hvor meget Danmark og Grønland kan foretage sig militært i Grønland og Arktis, før Rusland vil føle sig truet, advarer Martin Breum:

»USA’s militære behov i Arktis har allerede betydet markante krav til Danmark om at øge investeringer militært i Arktis. Og det er muligvis kun begyndelsen, for det er næppe gjort med øget overvågning alene.«

Og derfor er det også en fin balancegang, hvor det gælder om ikke at provokere Rusland unødigt.

»Den militære oprustning og situationen i Arktis er noget, både russerne og amerikanerne tager meget alvorligt. Midt i det står Danmark og det danske rigsfællesskab, som allerede har oprustet militært i Arktis, og som ifølge militæranalytikere allerede er gået til grænsen af, hvad russerne vil acceptere,« siger Martin Breum.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henning Kjær

"Grønland ønsker at blive set som andet end et halehæng til Danmark."

De vil opgraderes til halehæng til USA.

Emil Davidsen, jens christian jacobsen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Lad nu Inuiterne selv beslutte hvem de vil hænge ud med.

Emil Davidsen

Åh ja, det eneste der stikker dansker-naivitet er grønlænder naiviteten. Prisen for at jagte "selvstændig" er at de på alle måder skubbe enhver danskers interesse i at investere i og interesser sig for grønlandske interesser, føle/opbygge fællesskab og vokser som samlet nation væk fra sig. I stedet kikker jeg bare på uret og tænker om "vi" ikke snart er færdige med hinanden. De vil åbenlyst ikke mig, så hvorfor skulle jeg ville dem. Den "magt" rigsfællesskabet giver os et kun noget en håndfuld politikere får noget ud af. For alle andre danskere er det totalt ligegyldigt.
Det vil være fedt hvis et par grønlænder fik den tanke at fordelen ved lille Danmark er at vi er små og at deres indflydelse derfor kunne være så meget desto større, at vi sammen kunne jagte et blomstrende samfund hvor danskerne får del i den grønlandske fremgang imod at selv samme danskere selvfølgelig også bidrog til samme. Men nej, det ligger ikke i kortene fordi "kolonismen".