EU vil rykke på selskabsskatten sammen med Biden. Men skattelylande spænder formentlig ben

Eksemplet Amazon ridser situationen omkring selskabsskat i EU temmelig klart op: I 2020 steg omsætningen i Amazons europæiske holdingselskab ifølge avisen TAZ fra 31 til 42 milliarder euro. Men på bundlinjen havde selskabet alligevel et tab på omkring en milliard euro. Skattemyndighederne i Luxembourg, hvor det europæiske Amazon-selskab sjovt nok har hovedsæde, godskrev derfor 56 mio. euro i skat til Amazon, mens de øvrige EU-lande gik tomhændede ud af Amazons jubelår under pandemien.

Det grundlæggende trick er nemlig: Overskuddet lægges andre steder end der, hvor omsætningen er. Det gælder selv internt i EU, der ikke bare har 27 forskellige skattesystemer. Selskabsskatten i Europa varierer også ekstremt fra 32 i Frankrig til nul procent i Estland.

Blot en uge efter at EU-Kommissionen led et bittert nederlag i en skattesag mod både Amazon og Luxembourg, præsenterede EU-Kommissionen tirsdag derfor et omfattende forslag til en plan for »selskabsskat for det 21. århundrede«. Planen kan måske bedst beskrives som en buket af mere eller mindre realistiske forslag til, hvordan selskaber kan beskattes i en fager ny verden, hvor de handler stadig mere på tværs af grænser. Og hvor store techselskaber sidder på forretningsmodeller, hvor det er svært at gennemskue: Hvor placerer de deres omsætning og overskud? Og hvor skal de betale deres skat?

Bundforældet

I centrum af Kommissionens udspil står en ny ramme for virksomhedsbeskatning i EU, som vil skabe et mere fair skattesystem, dæmme op for den interne skatteflugt i EU og samtidig »fjerne skattemæssige hindringer og skabe et mere erhvervsvenligt miljø i det indre marked,« som det hedder.

Til lejligheden har EU-Kommissionen opfundet endnu en kæk forkortelse, denne gang BEFIT, der står for »Business in Europe: Framework for Income Taxation«. Det er en god start – og dog meget langt fra målet, mener Rasmus Nørlem Sørensen, chefanalytiker i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO).

»Det afgørende i udspillet er i mine øjne, at EU-Kommissionen medgiver, at vores skattesystem er bundforældet i den moderne økonomi – og derfor må ændres grundlæggende,« siger han.

»Den mere pragmatiske baggrund er, at medlemsstaterne fattes penge her i krisen. De ser, hvordan der alene i momssvindel forsvinder omkring 50 milliarder euro om året – og i selskabsskat op til 75 milliarder euro om året.«

Drevet af Biden

At EU-Kommissionen vælger at gå ud med sin store buket af reformforslag netop nu, skyldes især Joe Bidens offensiv for globale reformer af selskabsskatten i OECD. Målet med Bidens powerplay er, at OECD allerede i juni vil tage hul på at skabe nye og noget nær revolutionerende globale regler for beskatningen af multinationale selskaber. Det skal stoppe tre årtiers skatteræs mod bunden. Et afgørende middel skal være en principielt global minimumbeskatning, så selskaberne ikke bare kan flytte rundt med deres overskud.

»Kommissionen rider på Biden-bølgen, og deres udspil er et virkelig offensivt forsøg på at lave noget, som er direkte kompatibelt med det amerikanske fremstød i OECD, og som samtidig kan påvirke de globale forhandlinger og debatter de næste uger og måneder,« siger Rasmus Corlin Christensen, der er postdoc ved CBS og ekspert i international politisk økonomi.

»Flere af forslagene bliver bare meget, meget svære at implementere med et direktiv i EU, for det kræver enstemmighed. Dermed har skattelylande som Irland, Holland og Luxembourg en vetoret, som de ikke ville have, hvis de enkelte lande selv skulle implementere OECD-reglerne.«

I EU-Parlamentet kalder parlamentsmedlem Niels Fuglsang (S) Kommissionens fremstød for »rigtig gode takter« – og de store firmaers overførelse af overskud til skattely for »absurd«.

»Derfor er der behov for en minimumsselskabsskat, sådan som Kommissionen foreslår, for at sørge for, at også de multinationale selskaber bidrager,« siger han.

»Mange hævder, at skat bør være en national kompetence, og det er sådan set også rigtigt, men det er det bare ikke kun længere. De multinationale virksomheder har længe selv bestemt, hvad de vil betale i skat. I Danmark har vi en selskabsskat på 22 procent, men Apple kan overføre deres overskud til Irland og betale 0,005 procent. Derfor skal vi have en minimumsselskabsskat, og jeg mener, at vi skal afskaffe vetoretten, så skattelylande som Malta og Irland ikke kan blokere for, at vi indfører en minimumsselskabsskat.«

Gå foran

Den analyse er Tove Maria Ryding, der er senioranalytiker og skatteekspert ved European Network on Debt and Development (Eurodad), principielt enig i. Men hun mener ikke, at EU-Kommissionens udspil er radikalt nok i lyset af coronakrisen og et internationalt skattesystem, der er kørt helt af sporet.

»EU burde gå foran i stedet for bare at lægge sig i kølvandet på OECD og dermed støtte princippet om at lade den laveste fællesnævner definere vores regler,« siger hun.

Den danske regering og ikke mindst skatteminister Morten Bødskov (S) har indtil videre bakket stærkt op om Bidens krav om en fælles global bund under selskabsskatten, som i parentes bemærket er helt essentiel for finansieringen af Bidens uhyre dyre infrastrukturplan til 2.000 milliarder dollar.

»Det er godt, at den danske regering svarer positivt på Bidens forslag, men der skal mere til,« mener Tove Maria Ryding.

»For det første er Bidens forslag til en global selskabsskat skåret efter amerikanske interesser. For det andet burde den danske regering for længst have lavet en alliance af progressive lande. Skattely-landene er jo glimrende til at arbejde sammen. Det burde de skatteprogressive lande også være.«

I erkendelsen af, at det har meget trange kår i EU at indføre en fælles procentsats for en minimumsselskabsskat, vil Kommissionen atter arbejde på at udarbejde en fælles skattebase: Det vil sige, hvad der skal beskattes, og hvad der kan trækkes fra i de 27 europæiske skattesystemer. Hertil kommer det meget svære spørgsmål: Hvordan skal skattemidlerne fordeles?

»Der er stærk uenighed blandt medlemslandene, og jeg har umiddelbart svært ved at se vejen til målet,« siger Rasmus Nørlem Sørensen fra DEO.

»Men der er et internationalt drive lige nu. Og EU spiller faktisk sine kort offensivt. Dermed står OECD og hele ideen om en nedre global selskabsskat også stærkere.«