skattereform
Læsetid: 4 min.

EU vil rykke på selskabsskatten sammen med Biden. Men skattelylande spænder formentlig ben

I kølvandet på Joe Bidens krav om globale skattereformer går EU-Kommissionen i offensiven med en pakke for en »selskabsskat for det 21. århundrede«. Men selv i en digitaliseret og globaliseret verden, hvor firmaernes overskud skubbes i skattely, bliver implementeringen i EU svær, vurderer eksperter
Den danske regering og ikke mindst skatteminister Morten Bødskov (S) har indtil videre bakket stærkt op om Bidens krav om en fælles global bund under selskabsskatten, som i parentes bemærket er helt essentiel for finansieringen af Bidens uhyre dyre infrastrukturplan til 2.000 milliarder dollar.

Den danske regering og ikke mindst skatteminister Morten Bødskov (S) har indtil videre bakket stærkt op om Bidens krav om en fælles global bund under selskabsskatten, som i parentes bemærket er helt essentiel for finansieringen af Bidens uhyre dyre infrastrukturplan til 2.000 milliarder dollar.

Nicholas Kamm

Udland
19. maj 2021

Eksemplet Amazon ridser situationen omkring selskabsskat i EU temmelig klart op: I 2020 steg omsætningen i Amazons europæiske holdingselskab ifølge avisen TAZ fra 31 til 42 milliarder euro. Men på bundlinjen havde selskabet alligevel et tab på omkring en milliard euro. Skattemyndighederne i Luxembourg, hvor det europæiske Amazon-selskab sjovt nok har hovedsæde, godskrev derfor 56 mio. euro i skat til Amazon, mens de øvrige EU-lande gik tomhændede ud af Amazons jubelår under pandemien.

Det grundlæggende trick er nemlig: Overskuddet lægges andre steder end der, hvor omsætningen er. Det gælder selv internt i EU, der ikke bare har 27 forskellige skattesystemer. Selskabsskatten i Europa varierer også ekstremt fra 32 i Frankrig til nul procent i Estland.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det er bydende nødvendigt, at stater holder op med at se privat virksomhed som samfundets nødvendige grundlag - det er et privilegium at kunne tære på samfundets ressourcer for at fylde egne lommer, herunder få stillet arbejdskraft til rådighed til en pris, der tydeligvis ikke modsvarer værdien af det, der ydes.
Virksomhederne må bringes til at forstå, at de kun accepteres, fordi de med deres skattebetaling bidrager til at løse samfundets behov, især for vareudveksling.
Der vil sprede sig noget mere glæde i samfundet, hvis det bliver forstået - både af dem, der trods alt får lov fortsat at sætte sig på en relativt stor, men dog i fremtiden mindre, del af BNP, men som også får en veldefineret rolle med ægte værdier, og så sandelig også af dem, der arbejder overalt i samfundet: de spiller en rolle, ikke bare som velmente og opgejlede honnørord, men som en eksistentiel fornemmelse af betydning.

Alvin Jensen, Torben Bruhn Andersen, Inge Lehmann, Poul Søren Kjærsgaard, David Zennaro, jens christian jacobsen, Holger Nielsen, Gert Romme, Steen K Petersen, Søren Bro og Mads Troest anbefalede denne kommentar

mon ikke USA og EU tilsammen har muskler nok til at få skattelylandene til at makke ret, ellers må de jo behandles som de pariaer, de jo er.

Lars F. Jensen, Torben Bruhn Andersen, Inge Lehmann og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Jeg syntes, at dette initiativ skal følges og bakkes mest muligt op, men det bliver altså meget svært for EU at opnå noget selv.

En del af skattely-landene er beliggende i EU. Og det bliver ganske vanskeligt for EU overhovedet at opnå enighed om noget som helst på dette område.

Kan man virkelig forstille sig, at Holland, Irland, Belgien, Malta, Kroatien, Ungarn og visse andre lande frivilligt gør som Schweitz. De vil simpelt hen blokere. Og Schweitz gav sig for i øvrigt heller ikke frivilligt, der måtte EU sætte bissen på, for da landet ikke er medlem, kunne man heller ikke blokere.

Efterhånden er tiden kommet til, at EU-landene må gøre op indbyrdes, og acceptere et EU i flere hastigheder. For den nuværende beslutningsproces benyttes af relativt få lande til hele tiden at blokere for, at andre lande kan gå videre.

Torben Lindegaard, Alvin Jensen, Torben Bruhn Andersen, Inge Lehmann, Poul Søren Kjærsgaard, jens christian jacobsen, Holger Nielsen og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar
Leif Andersen

Handelsembargoer o.l. sanktioner mod skattelylandene synes at være omverdenenens modforanstaltning.
Hvem vil ligge sin virksomhed i et land med begrænset samhandel, og iøvrigt ifalde straf som ved samhandel med f.eks. Rusland.

Alvin Jensen, Inge Lehmann, Gert Romme og Søren Bro anbefalede denne kommentar

@ Leif Andersen,

Jeg tror, du har helt ret.

Men problemet for EU er, at alle lande skal være enige, ellers kan EU ikke foretage sig noget.

Og de medlemslande, der samtidig er skattely, og tjener på dette, vil af indlysende grunde stemme nej.

Torben Lindegaard, Alvin Jensen, Inge Lehmann og Søren Bro anbefalede denne kommentar