Den opblussende populisme, som verden har set i de seneste år, har affødt en diskussion om, hvorvidt de populistiske ideologier udgør en trussel mod demokratiet. Nu har komplekse globale trusler – pandemien, klimaforandringer, cyberangreb og finanskriser, som kun kan imødegås med omfattende teknokratiske løsninger – tydeliggjort et andet dystert aspekt: Populisme bringe den globale folkesundhed i fare.
I 2018 bragte folkelig vrede over korruptionsskandaler på regeringsniveau den populistiske politiker Jair Bolsonaro til magten i Brasilien. Sydamerikas største land, der lider under et af verdens værste coronavirusudbrud, er et skoleeksempel på, hvordan en forfejlet populistisk regeringsførelse i et enkelt land kan blive en trussel for hele verden. Hvis vejen ud af pandemien går gennem videnskab, massevaccinationer og andre inddæmningsforanstaltninger, gør også det omvendte forhold sig gældende: Ender vi med at sidde fast i pandemien, vil årsagen til det i høj grad grad være det antividenskabelige verdensbillede, populister promoverer.
For mange har overgangen til pandemiens vaccinationsfase rykket opmærksomheden over på det nære: ’Hvornår kan jeg selv blive fuldt vaccineret? Hvornår kan min familie og mine venner få deres stik? Hvornår kan vi alle vende tilbage til noget, der ligner den normalitet, vi kendte?’
Men i takt med at vaccinerne rulles ud, risikerer vi at blive lullet ind i en falsk tryghed, der kan få os til at overse nye ødelæggende COVID-19-bølger, som dem der lige nu overbebyrder sundhedssystemerne i lande som Indien og Brasilien – og spreder stadig mere smitsomme varianter af virussen til resten af verden.
Flugtvarianter
»Vaccinetempoet i USA har været bemærkelsesværdigt højt, men så længe ukontrollable pandemier raser andre steder i verden, vil hver ny smittebølge øge risikoen for, at der kan opstå en ’flugtvariant’ af virus, der i vores tæt forbundne verden med tiden også vil finde vej til de allerede vaccinerede befolkninger,« siger Julio Frenk, der er forhenværnde sundhedsminister i Mexico og i dag er rådgiver for Verdenssundhedsorganisationen, WHO.
»Ingen kan være i sikkerhed, før alle er i sikkerhed,« pointerer han.
Brasilien er nu det land, som næstefter USA har haft flest COVID-19-dødsfald – over 400.000 – og tredjeflest smittetilfælde. Inden for de seneste måneder har Brasilien tegnet sig for godt en femtedel af alle COVID-19-dødsfald på verdensplan – mere end noget andet land, om end Indien har overhalet Brasillien de seneste uger.
Det brasilianske sundhedssystem har ikke kunnet følge med antallet af COVID-19-syge med behov for hjælp. Her en patient på Centenario Hospital in Sao Leopoldo, Rio Grande do Sul.
Brasilien huser 2,7 procent af verdens befolkning, men har registreret 12,8 procent af verdens COVID-19-dødsfald. Med den nuværende dødsrate vil over et dusin brasilianere dø af COVID-19 alene på den tid, det tager dig at læse denne artikel.
I januar placerede den uafhængige tænktank Lowy Institute Brasilien på sidstepladsen i en undersøgelse af 98 landes indsats mod COVID-19-pandemien. Tilsvarende har Bloombergs Resilience Ranking-indeks, der måler, hvordan 53 regeringer har håndteret krisen, for øjeblikket Brasilien som nummer 53.
Den aktuelle smittebølge i Brasilien er drevet frem af P1-varianten, der opstod i Amazon-regionen Manaus sidste efterår. Undersøgelser i Brasilien indikerer, at denne variant, der især rammer unge mennesker på nye og mere foruroligende måder, kan være op til dobbelt så smitsom som virussens hidtidige varianter og 61 procent mere smitsom for tidligere smittede personer. Til alt held er der ingen indikationer om, at P1-varianten skulle være mere dødbringende end andre coronavarianter og der er heller ikke noget, som tyder på, at de eksisterende og godkendte vacciner ikke virker mod P1-varianten.
Men Brasiliens sundhedssystem er presset i bund af den vedvarende strøm af nye COVID-19-patienter, og der er akut mangel på sengpladser på landets intensivafdelinger samt alvorlig knaphed på ilt, narkosemidler og intubationsmedicin.
»Jo mere smitte, der florerer, desto større er risikoen for, at der udvikler sig mutationer, der kan føre til mere smitsomme varianter. Faktisk er det præcis, hvad der er sket,« siger den lægeuddannede Julio Frenk, der i dag er rektor på University of Miami.
Smittebølgen i Brasilien er muligvis ved at ebbe ud, men skyller allerede ind over andre sydamerikanske lande, hvoraf alle på nær to deler landegrænse med Brasilien. P1-varianten er nu til stede i mindst 44 lande.
Pedro Hallal, den ledende forsker bag EPICOVID-19, som er den største epidemiologiske undersøgelse af COVID-19 i Brasilien, er bekymret for, at de nye varianter, der dukker op i Brasilien, kan være mere farlige for børn eller undergrave effekten af eksisterende vacciner. Som det ofte er blevet påpeget, er Brasilien blevet en stor »variantfabrik«, siger han.
Brasiliens ulykkelige situation er slående, fordi landet tidligere end nabolandene blev advaret om COVID-19. Det første tilfælde af virussmitte i Latinamerika og Caribien blev rapporteret i Brasilien den 26. februar 2020. Alligevel valgte Bolsonaro og hans støtter at se tiden an. Umiddelbart før pandemien skar præsidenten ned på bevillingerne til de brasilianske universiteter og til regeringens uddannelses- og videnskabsministerier. Disse budgetnedskæringer plager nu Brasilien og har frataget forskere ressourcer, de kunne have brugt til at undersøge nye coronavirusvarianter.
Benægterbevægelse
I takt med at virussen spredte sig over hele verden, markerede Bolsonaro sig i stigende gad som leder for den globale ’coronavirusbenægterbevægelse’. Han affejede virussen som en »mindre influenza« og latterliggjorde bekymrede røster. Han gjorde det til en pointe ikke at iføre sig mundbind og optrådte demonstrativt ved massesammenkomster, hvor han gav hånd til folk og tog selfies med fans.
Alvoren synes at være ved at gå op for Brasiliens præsident Jair Bolsonaro. Måske lige så meget risikoen for valgnederlag som COVID-19-krisen.
Pedro Hallal, hvis COVID-19-undersøgelse blev frataget yderligere statsstøtte i juli, beretter, hvordan voldsomme »antividenskabelige budskaber« har vundet udbredelse via WhatsApp og Twitter og også har manifesteret sig i »proklamationer fra præsidenten selv«:
»På min telefon fik jeg hver dag notifikationer om ineffektive lægemidler og budskaber imod nedlukning, imod vacciner, ja, endda imod mundbind.«
Og selv da han skød landets vaccinationskampagne i gang, udtalte Bolsonaro, at han ikke selv ville vaccineres – og henviste til, at vaccineproducenterne havde fraskrevet sig ethvert ansvar, såfremt vaccinerne ville ende med at forvandle mennesker til krokodiller eller give kvinder skæg og mænd høje stemmer.
Brasiliens regering traf ingen forholdsregler om rettidigt indkøb af vacciner. Man afviste et første tilbud om at indkøbe Pfizers vaccine og har efterfølgende kun kunnet få fat på små partier gennem den internationale vaccinealliance COVAX. Der er p.t. kun vacciner til en lille andel af befolkningen. Desuden kæmper Brasilien nu en hård kamp for at indhente det tabte og må indstille sig på lang tids forsinkelse, før man kan indkøbe og fordele de nødvendige vaccinedoser. Med det nuværende langsomme tempo vil der gå yderligere et år, før 75 procent af befolknigen i Brasilien er vaccineret. Og det til trods for at Brasilien har en nogenlunde effektiv folkesundhedsinfrastruktur og tidligere har været i stand til at gennemføre hurtige vaccinationskampagner i stort omfang.
Maria Laura Canineu, brasiliansk direktør for Human Rights Watch, siger, at Bolsonaros »sabotage af andres bestræbelser på at bremse virussens spredning« rækker langt ud over landets grænser:
»Brasilien er det eneste udviklingsland, der åbent har modsat sig et forslag fra Indien og Sydafrika om at bryde med patentreglerne for at muliggøre bredere produktion og distribution af COVID-19-vacciner,« siger hun.
Det lå ellers ikke i kortene, at verdens populistiske ledere ville fejle i indsatsen mod pandemien. Faktisk konstaterede Bratt Meyer fra Tony Blair Institute for Global Change i en undersøgelse fra august 2020, at ud af 17 populistiske ledere tog de 12 coronaviruskrisen alvorligt. Blandt disse var også Indiens premierminister, Narendra Modi. Dog har Modis regering forud for Indiens nuværende smitteeksplosion øjensynligt ladet hånt om sine videnskabelige rådgiveres advarsler om nye smittevarianter og risikoen ved at tillade store politiske og religiøse sammenkomster. Men Meyer konkluderede også, at andre populistiske ledere – deriblandt Bolsonaro i Brasilien, Andrés Manuel López Obrador i Mexico og Donald Trump i USA – havde bagatelliseret krisen i katastrofal grad, og at det præcis er de lande, der har oplevet nogle af de værste smitteudbrud.
»Vi har set en klar overrepræsentation af populistisk ledede regeringer blandt de lande, som har klaret sig dårligst i forhold til at bekæmpe COVID-19,« siger Julio Frenk – som også henviser til Bolsonaro, López Obrador og Trump som eksempler. »Jeg hævder ikke, at vi her har beviset på, at der er en entydig sammenhæng mellem årsag og virkning,« tilføjer han, »men omvendt er det svært at finde eksempler på et land med en populistisk leder, der har klaret sig godt.«
Dispositioner
Julio Frenk ser fire typiske dispositioner hos autoritære og populistiske ledere, der har fejlet i deres svar på pandemien: For det første »tendensen til at nedvurdere eller affeje sagkundskab«, fordi »eksperterne bliver set som del af de korrupte eliter, den populistiske leder ønsker at forsvare folket imod«.
For det andet deres »mistillid til videnskaben« og til »uafhængig og kritisk tænkning«. For det tredje en impuls til at opdele borgerne mellem det »gode folk, som den populistiske leder er inkarnationen af« og »de korrupte eliter« og endda gå så langt som til at politisere folkesundhedsforanstaltninger som mundbind frem for at forsøge at bibringe offentligheden »en følelse af, at vi alle er i samme båd«.
Og for det fjerde deres drift imod at »lade sig selv blive indfanget af et bestemt narrativ« og derefter »nægte at anerkende, at de tog fejl, nægte at korrigere kursen og i stedet skyde skylden på andre«. De regeringer, der har klaret sig bedst mod COVID-19, har derimod gennemført politikker, der har været »båret af videnskab og ekspertise og af politiske ledere, der forener landet«.
Selv i en verden, hvor vaccinerne er rullet ud, udgør smittecentre som Brasilien en trussel. Her vaccineres i Moju, i Para-delstaten i Brasilien.
»Da jeg arbejdede for WHO, plejede jeg at sige, at dels er der smitsomme sygdomme, dels er der kommunikerede sygdomme,« siger Frenk. »Hvis man ikke kommunikerer klart og med afsæt i videnskab, kan det i sig selv blive kilde til yderligere smitte. For i en pandemi er det ikke kun virusser, der spredes, det er også budskaber … og disse budskaber kan få store konsekvenser for offentlig adfærd og for overholdelse af folkesundhedsforanstaltninger.«
Noget tyder på, at Bolsonaro måske er ved at ændre holdning, konfronteret med alvoren i Brasiliens seneste COVID-19-udbrud og – hvad der måske har gjort større indtryk – presset fra en styrket politisk opposition forud for præsidentvalget næste år. Men hans indledningsvise trivialisering af krisen har uanset hvad sat landet langt tilbage og tilladt virussen at sprede sig eksponentielt, så det moment, hvor det lader sig gøre at neutralisere truslen med mere effektive regeringspolitikker, kan være forpasset.
En nylig undersøgelse foretaget af forskere ved Harvard T.H. Chan School of Public Health fandt, at »selv om ingen enkelt faktor kan forklare den store spredning af COVID-19 i Brasilien«, var den under alle omstændigheder forstærket af »manglende gennemførelse af hurtige, koordinerede og afpassede reaktioner« på virussen. Og især af den føderale regerings svar, der indebar »en farlig kombination af passivitet og uretfærdighed« i lyset af landets eksisterende sundhedsmæssige og socioøkonomiske ulighed.
Brasiliens senat har nu igangsat en undersøgelse af regeringens håndtering af pandemien, og i denne uge fortalte en af Bolsonaros tidligere sundhedsministre, hvordan han gentagne gange uden held havde forsøgt at overtale præsidenten til »ikke begive sig ud ad en ekstremt farlig vej« ved sin afvisning af de videnskabelige anbefalinger.
»Det her er et klokkeklart eksempel på mislykket regeringsførelse‚« udtalte en af forfatterne til Harvard-undersøgelsen, Marcia Castro, for nylig til radioprogrammet PRI’s The World. »Det er en historie om et forfejlet lederskab, der har ignoreret videnskaben, minimeret virussens betydning og undladt at gøre brug af den største fordel, Brasilien havde – et universelt sundhedssystem og et stort og organiseret netværk for primærpleje. Det er også et forfejlet lederskab, fordi regeringen selv formidlede forkerte oplysninger, som fik direkte effekt på befolkningens tillid til sagkundskaben og overholdelse af dens anbefalinger.«
Den rolle, de antividenskabelige bevægelser verden over har spillet i forbindelse med pandemien, har nu foranlediget Peter Hotez, en vaccineekspert ved Baylor College of Medicine, til at stille forslag om, at verden opbygger en »ny infrastruktur« gennem institutioner som FN, WHO og NATO til at »bekæmpe antividenskab på samme måde, som vi tidligere har bekæmpet andre og mere bredt anerkendte og etablerede trusler« mod den globale sikkerhed.
Med den nuværende dødsrate vil over et dusin brasilianere dø af COVID-19 alene på den tid, det tager dig at læse denne artikel.
»Det gode, man kan sige om pandemien, er, at den baner vej for samarbejde på et nyt niveau mellem forskere fra hele verden – fra den akademiske verden, fra industrien og fra stater, der samarbejder om at udvikle og fremskaffe vacciner,« siger Julio Frenk.
»Jeg håber, at pandemien har gjort videnskabens bedrifter så synlige, og de elendige præstationer hos de populistiske ledere så åbenlyse, at det kan føre os ind i en ny æra, hvor vi både får gjort op med de populistiske ledere og de antividenskabelige bevægelser.«
Men efter et øjebliks eftertanke tilføjer han så: »Men okay, det kan lige så vel gå den modsatte vej.«
© The Atlantic og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen.
15/maj/2021
Jeg vil da lige anerkende den
danske regering for at have
gjort det rigtige i relation til
pandemien i Danmark :-) ...
Tak for det
Claus
"Populisme" er antividenskabelig? "Populisme" er åbenbart også kun højreorienteret? Måske skulle forfatteren bare lære hvad et ord betyder, før de bruger det som erstatningsord for "antividenskabelig højreradikal autoritær personlighedskult".
Den mest grelle populisme og trussel mod menneskeheden jeg kan komme i tanker om . Må være det billede vi er indoktrineret i hvordan økonomi fungerer. Som Katarina Juselius siger. Det har intet med virkeligheden at gøre.
Et eksempel er Hans Rosling´ statistikker. Han kan konkludere at det går fremad i de såkaldte udviklingslande. Længere levealder osv. -Det er godt at blive mindet om at alt ikke er negativt.
Men sætter man hans konklusioner i forbindelse med at vores vestlige økonomiske system har spredt denne fremgang. Er det fake og dermed populisme.
Kinesere kunne lige så godt tage æren. Og ikke mindst f.eks. afrikanerne i kraft af at internetsvindel, hvidvask, handel med illegale råstoffer og pirateri også må have stor indflydelse på at sprede lokal velstand. Så pirater kunne også kaste hattene i vejret og udbryde. Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt.
En liberal økonomi fungerer, basalt, på den måde.- Giver man en virksomhed eller branche fordele i forhold til andre lignende brancher og virksomheder betyder det konkurrenceforvridende vilkår for de som ikke modtager fordele. Virksomheder som måske har en sund drift kan gå konkurs. Og mindre godt drevne virksomheder kan vinde kapløbet. Det betyder at den reelle værdi falder. Der bliver produceret mindre . Og indtjeningen er i form af flere penge til de samfund som benytter konkurrenceforvridning. Jeg tror det kaldes at nominalværdien er ude af trit med den reelle værdi. Det bliver en form for imaginære værdier.
Det er sådan vores økonomi fungerer i forhold til udviklingslande.
Vi spiller poker og satser så højt at ingen kan se vores kort. Så vi vinder hvert spil . Selvom vi sidder med en dårlig hånd.
Resultatet er at vi i vores verden har en vækst i kunstigt oppustede aktier og valuta. En vækst som har ført til rovdrift på naturressourcer. For der er ingen balance i det.
Er det ikke sådan Økonomi basalt fungerer.- Så syntes jeg at EU skulle æde sin egen medicin og afskaffe alle regler som forebygger konkurrenceforvridning. For de regler vogter vi nidkært om.
Hvis vi fortolker statistikker som at vores økonomi, generelt, spreder velstand.
Er et narrativ som i sær opstod under Regan og Thatcher´ såkaldte liberalisering. Så er det fake og populisme. Og en populisme som, måske udgør den største trussel mod menneskeheden og klodens øvrige beboere.
Selv folkemordere har man støttet i en fanatisk tro på dette fuldstændigt fordrejede billede af hvad liberalisme er. Og hvordan økonomien fungerer.
Det er NU Information:
Den her artikel synliggør med alt ønskelig tydelighed kløften mellem populismen og eliten. Elendigheden vil ingen ende tage. Ikke før eliten vågner op og påtager sig opgaven med at få integreret populistiske mennesker i verdenssamfundet.
Det er direkte skræmmende, nej rædselsvækkende at blive ved med at se hvordan eliten uafbrudt ikke bestiller andet end at legitimere deres krav på sandheden, og når de så møder modstand fra populisterne håner og latterlig gør de dem og dynger dem til i såkalte videnskabelige undersøgelser (som f.eks. artiklen i dagens Information om ’Socialdemokratiets højresving’ ) velvidende at populisterne ikke har værktøjet til at gennemskue svineriet.
Det værste ved det hele er næsten, at vi ikke kan komme klimakrisen til livs uden populisterne. Så se nu at få fingrene ud derinde i Store Kongensgade så det kommer til at stå lysende klart for eliten at den er nødt til at udøve selvkritik.
Kærlig hilsen en abonnent der har støttet og bakket op om Information siden starten af ’70’erne.
Hvorfor er Information fast besluttet på det analytiske falsum at synonmisere folkelig vilje (populisme) med højreradikalisme eller specifikt højrepopulisme? Kan venstrefløjspolitik ikke være populær eller folkelig? Så bliver populariteten af Corbyns nationaliseringsprogram, eller Sanders' ide om universel sygesikring ret svære at forstå.
"Den opblussende populisme, som verden har set i de seneste år, har affødt en diskussion om, hvorvidt de populistiske ideologier udgør en trussel mod demokratiet. "
Læs sætningen én gang til "udgør folkelig vilje en trussel mod demokratiet?" Nej, Uri. Det er faktisk helst det som et demokrati skal bygge på.
Når informations skribenter nægter at forstå populisme som andet end højrenationalisme, så stiller de et falsk valg op mellem den neoliberale fokus på administrativ kompetence på den ene side, og uhyggelig folkelig vilje på den anden (altid forstået som noget vores ledere skal navigere udenom).
Kan det borgerlige ekklesiasi ikke selv se det absurde i at forstå demokratiet som et felt, hvor vores administrative ledere - centristiske politikere - har deres grundliggende virke i deres evne til at navigier udenom folkets spontane ønsker?? Også forhipper forfatterne sig enddog på at bekymre sig om demokratiets sundhed .. Du godeste gud.
Et andet eksempel på populisme.
Jeg bor i et kvarter med mange af mellemøstlig og afrikansk baggrund.
På et tidspunkt hvor corona smitten er høj. Lufter man at Somalier er en smitte risiko. Fordi de er så uheldige at blive ramt. Politikkere som bor i hotspot zoner på Nordsjælland. Selv landets statsminister trak det populistiske kort. Jeg kunne se i Somaliernes ansigter, hvor krænkede de følte sig. De alle bar masker, også udendørs. Og mange gjorde det før denne racistiske nederdrægtighed. De som smed dette fake kort, midt i en epidemi burde være idømt dobbelt straf.
Jeg plejer at sige.- Jeg er farveblind i forhold til hudfarve og religion. Men tilføjer . Er jeg strukturel racist eller islamofob, så gør mig venligst opmærksom på det. For man ville ikke vide det selv.
Det er nok det samme med populisme. PH sagde vi har alle en Nazist i os.
Måske skulle man sige.- Vi har alle en populist i os.
Jeg tror, at forskellig opfattelse af hvad populisme betyder, afstedkommer misforståelser.
Ifølge Wikipedia betyder populisme generelt, at en person eller forening, påstår at stå for og repræsentere folkets vilje og at de beskytter folket mod en minoritet. Det være sig eliten, religion eller minoriteter.
Det har således ikke reelt noget med folket at gøre.
Det populismen gør er at kortslutte demokratiet. Det er ikke nødvendigt, da personen eller foreningen er lig med og identisk med folkets vilje.
For at komme til magten bruger populister god gammeldags propaganda og en opdeling i dem og os. Hvor dem tit er marginaliserede grupper uden magt, som beskrives som farlige. Eliten bliver også udstillet, mens man dog i virkeligheden samarbejder med dem.
Fakta og videnskab er forstyrrende elementer, hvorfor man bekæmper det, medmindre man selv har betalt for det.
Populister er eksperter i virkeligheds-fornægtelse. Hvorfor problemer reelt ikke bliver løst. Coronavirussen er f.eks. fuldstændig ligeglad med hvad benægterne siger.
Det har kunnet iagtages for fuld udblæsning i USA.
Republikanere og Trump er folket og derfor vandt de valget og derfor er det også demokrati, at forhindre modstanderne i at vælge. Modstanderne er ikke en del af folket.
Bjørn Pedersen populisme kan også være venstreorienteret.
Men lige nu findes eksemplerne bare med stor hyppighed på højrefløjen.
Inge Lehmann,
Jeg tror ikke, at vi kan bruge wikipedia som sandhedskilde i hvad, der grundliggende akademisk debat mellem sociologer og historikere af forskellig politisk observans.
Dit udgangsunkt er ikke destomindre spændende, da det tydeligt er ideologisk.
"Ifølge Wikipedia betyder populisme generelt, at en person eller forening, påstår at stå for og repræsentere folkets vilje og at de beskytter folket mod en minoritet. Det være sig eliten, religion eller minoriteter.
Det har således ikke reelt noget med folket at gøre."
Her afslører både du og wikipedia en blind side til den borgerlige ideologis centrale løgn; at der ikke findes modsætningsforhold mellem sociale grupper, at alle dem/os opdelinger nødvendigvis må være løgne, da vi jo 'alle har fælles interesser'.
Dét er netop det centrale borgerlige falsum, der ligger bag ovenstående forfatters anvendelse af "populisme". Enhver med en materialistisk forståelse af politik ved at lønmodtager og arbejsgiver ikke har samme interesser, at Kapital og Arbejdskraft eksisterer i grundliggende modsætninger til hinanden, der kun kan opløses ved konflikt.
Det er da også derfor at eksempelvis Jeremy Corbyn naturligvis var populist - omend en positiv populist, da han turde anerkende samfundets grundliggende modsætningsforhold.
det meste af venstrefløjen tør ikke anerkende den analytiske sandhed, at modsætningsforhold mellem sociale grupper eksisterer - derfor lader de det være op til højrefløjen at komme med deres - racistiske og analytiske forkerte - bud. Centrum-venstre puster kun til højrefløjens ild, når de løber op under neoliberalismens skørter med påstanden "modsætningsforhold er populisme! populisme er løgne!"
Nu taler du om "fakta og videnskab" det er 'fakta' at der gennem det borgerlige demokratis historie har eksisteret mange - og tiltagende - konflikter mellem kapital og arbejdskraft. Alligevel, skal vi åbenbart - mod al empiri - tro på, at modsætningsforhold er sådan en ideologisk løgn, som populister opstiller? Nej, det er da den ideologiske løgn om at klassemodsætninger opløses i den universelle, civile status som borger i liberale demokratier, der er løgn. Man skal være blind of iøvrigt født i går, for at tro på den. Hvordan forklarer vi ellers samfundets konstante, sociale konflikter? De kan jo som sagt ikke forklares i liberalismens egen løgn om sig selv.
Jeg er forvirret Gustav Alexander.
Er det centrale ikke hos venstrefløjen, at der er modsætningsforhold i interesserne mellem de forskellige klasser og grupper?
Jeg har heller aldrig opfattet, at der ikke er forskellige grupper med forskellige interesser og modsætninger i et demokrati.
Jeg har fået den opfattelse, at et demokrati giver et sæt spilleregler, der bedst muligt afvejer de forskellige gruppers interesser på en fredelig måde. Og at man har menneskerettigheder og retsstaten, som minimumsgaranti mod flertallets tyranni.
Populisme som begreb, som jeg har forstået det, har også sit udgangspunkt i nazityskland, hvor adskillelsen mellem dem og os blev brugt til aktivt at fratage grupper meget basale rettigheder. Jeg synes Wikipedias definition er passende.
Jeg forstår ikke hvad denne definition har at gøre med den borgerlige løgn om, at der ikke eksisterer modsætningsforhold og at de er løgn.
Definitionen fra Wikipedia modsiger ikke, at forskellige modsætningsforhold ikke eksister.
Den beskriver bare at en bestemt person eller forening der udråber sig som værende den ægte gruppe og andre ægte eller indbildte grupper er farlige fjender af det ægte folk.
Jeremy Corbyn er ikke populist i mine øjne. Han prøvede at argumentere for tingene og han brugte ikke propaganda, især ikke til at spille folk ud mod hinanden.
jeg synes faktisk, at Jeremy Corbyn fik imponerende mange stemmer i forhold til den propaganda, der kørte mod ham i samtlige medier.
Og valgresultatet var ikke så dårligt i procent, som det blev med antal pladser i parlamentet pga, at de har first past the post.
@Inge Lehmann
"Ifølge Wikipedia betyder populisme generelt, at en person eller forening, påstår at stå for og repræsentere folkets vilje og at de beskytter folket mod en minoritet. Det være sig eliten, religion eller minoriteter."
Det passer jo heller ikke at det "ifølge wikipedia" definerer populisme som værende nogle der "beskytter folket mod en minoritet".
"Det populismen gør er at kortslutte demokratiet. Det er ikke nødvendigt, da personen eller foreningen er lig med og identisk med folkets vilje."
Det er helt din egen konklusion og konklusionen blandt dem, der mener at et land ledes bedst hvis alle udover den kulturelle, økonomiske og politiske elite, ignoreres eller spises af med tomme floskler. Igennem hele menneskehedens historie har den politiske, kulturelle og økonomiske elite vist sig akkurat ligeså tilbøjelig til påstande om at de handlede i "folkets bedste interesse", akkurat ligeså tilbøjelig til at tro på fuldstændig outrerede forestillinger om verden, samfundsklasser, minoriteter, majoriteter".
"For at komme til magten bruger populister god gammeldags propaganda og en opdeling i dem og os. Hvor dem tit er marginaliserede grupper uden magt, som beskrives som farlige. Eliten bliver også udstillet, mens man dog i virkeligheden samarbejder med dem."
Gør det de? Tja, eftersom at der jo netop findes et "dem og os", og altid vil gøre det, og at der intet som helst problem er i det faktum, kun i at tro at "dem og os" pr. automatik skulle føre til konflikt.... hvad helt præcist er problemet så i lige præcis den påstand? Og vås at det "tit" er marginaliserede grupper uden magt, der beskrives som farlige, og endnu mere komplet vås at populister i virkeligheden samarbejder med dem. Det gør populister ikke. Det gør folk, der bruger populistisk retorik, ja.
Fakta og videnskab er forstyrrende elementer, hvorfor man bekæmper det, medmindre man selv har betalt for det.
Det er jo ikke noget "populister tror på". Populisme er, modsætning til den studentikose skribents frie fantasi , ikke nogen ideologi. Populisme er anfægtelsen af at højere magt og status skal portrætteres som værende lig højere og bedre indsigt, viden og ret til at bestemme. I årtusinder har vi haft overklasser, kulturelt, økonomisk og politisk, der havde nok så megen status og prestige, men foragtede viden, foragtede nysgerrighed og insisterede på at kun de så verden klart og som den "virkelig" var. Det er ingen ideologi, men en tilgang til de til enhver tid dominerende magtstrukturer.
Og ja, der har altid været ambitiøse mennesker, der søgte at udnytte at middel- og underklassen udemærket vidste at overklasserne var fulde af l***, fra Cæsar, til Napoleon til wannabe diktatorer i USA. Har virkelig ikke noget med validiteten af hele tiden at være på vagt overfor næste gang overklasserne forveksler deres højere status med højere indsigt at gøre.
"Populister er eksperter i virkeligheds-fornægtelse. Hvorfor problemer reelt ikke bliver løst. Coronavirussen er f.eks. fuldstændig ligeglad med hvad benægterne siger."
Det er jo bare guilt by association, men nu kommer vi endelig til hvorfor du tror sådan....
"Det har kunnet iagtages for fuld udblæsning i USA."
Der var den, jo. :-)
Det du har gang i, grunden til at du tror at "populisme" er "sådan noget med Trump og Bolsanaro", er fordi disse typer benytter sig af populistisk retorik til at fange vælgere. Det betyder jo netop ikke at disse ledere på nogen måde er interesseret i et opgør med eliterne. Jeg kan da også stille mig op i et eller andet super "woke" nabolag i USA, blive politisk engageret i fyre en masse identitetspolitiske one-liners af.... og så snart jeg bliver valgt... komplet ignorere alle de fjolser der stemte på mig.
Du tænker at "fordi populisme kan associeres til X, er det populistisk at være som/tænke som X". Det er jo dårlig logik.
Republikanere og Trump er folket og derfor vandt de valget og derfor er det også demokrati, at forhindre modstanderne i at vælge. Modstanderne er ikke en del af folket."
Republikanere og Trump er ikke verden, og der findes da ingen populister blandt Republikanerne. At råbe og skrige og "performe" at man er på "folkets side", har jo ikke en dyt med faktisk at være det, at gøre.