Analyse
Læsetid: 4 min.

Jerusalem-konflikten har svejset den palæstinensiske modstand sammen

Alle palæstinensiske fraktioner i såvel selve Israel som i det arabiske Jerusalem, Vestbredden og Gaza er gået sammen i en hidtil uset bred front af national modstand mod Israels overherredømme
Israelske sikkerhedsstyrker har fat i en palæstinensisk kvinde i kvarteret Sheikh Jarrah i det østlige Jerusalem.

Israelske sikkerhedsstyrker har fat i en palæstinensisk kvinde i kvarteret Sheikh Jarrah i det østlige Jerusalem.

Emmanuel Dunand

Udland
19. maj 2021

Efter halvanden uges åben konflikt mellem palæstinensere og israelere har en betydelig israelsk-arabisk ngo tirsdag indkaldt til generalstrejke i Israels arabiske sektor i protest mod »generelle angreb i Jerusalem, Sheikh Jarrah og al-Aqsa-moskeen«. Samtidig har Hamas i Gaza og Fatah i Ramallahs PA-hjemmestyre udråbt en »raseriets dag« på Vestbredden og i Golan-højderne.

Det understreger bredden i den aktuelle modstand, at Fatah i PA-hjemmestyret for første gang åbent har tilsluttet sig protesterne mod Israels »angreb på arabiske borgere i almindelighed og i (etnisk) blandede byer i særdeleshed«, som den israelsk-arabiske ngo formulerer det i en erklæring. Ngo’en består af repræsentanter for de israelsk-arabiske partier i Knesset såvel som palæstinensiske kristne og muslimske lokalpolitiske grupper og foreninger. Dermed har modstanden mod Israel på begge sider af 1967-grænsen nået en strategisk dimension, der – hvis den opretholdes – kan føre til grundlæggende ændringer i den historiske konflikt med Israel.

I etnisk blandede israelske byer er jøder og arabere stødt sammen i gadekampe, uden at lokale politistyrker har kunnet (eller villet) stille noget op, eksempelvis i Lod i det centrale Israel, i Haifa mod nord og Jaffa syd for Tel Aviv, hvor jøder og arabere ellers har levet side om side.

Men for første gang siden Israels etablering i 1948 har israelske arabere i større omfang deltaget i konfrontationer med Israels sikkerhedsstyrker og ekstremistiske zionister, der med parolen »død over araberne« har hærget de arabiske nabolag. Hvilket fik Benny Gantz, fungerende forsvarsminister, til i avisen Yedioth Ahronoth, at erklære, at »hvad der foregår i gaderne (i de israelskes byer, red.) er farligere end alle de militære operationer«.

Fraktioner er blevet en enhed

Det giver omsider mening at tale om ’den palæstinensiske modstand’ som en klar og specifik størrelse uden skelnen mellem de forskellige fraktioner, hvad enten det er Hamas, Islamisk Jihad, Fatah eller andre. Fraktionerne er i dag én enhed – en samlet organisme, der overordnet kæmper for det besatte Palæstina, hvilket demonstreres med blodets bånd – det fælles blod, der er udgydt i den fælles kamp mod den israelske besættelse.

Som Daoud Kuttab, den ansete palæstinensiske kommentator, noterer i netmediet Al-Monitor, »har al-Aqsa og Jerusalem igen forenet palæstinenserne, og denne gang uden undtagelse – og det ser ud til, at den aktuelle enighed er bredere og dybere end nogen tidligere bestræbelse på at forene palæstinenserne bag et enkelt og klart mål«.

Dette bekræftes også af den palæstinensiske ærkebiskop Atallah Hanna, da han tirsdag sagde, at »jerusalitternes sejre i forsvaret af Jerusalem og de hellige steder, selv om de var beskedne, er et rungende og klart budskab om, at palæstinensernes skæbne ikke er overgivelse og accept af det fait accompli, besættelsen udgør, men at konfrontere det zionistiske projekt og den politik, der er rettet mod kristne og muslimske palæstinensere«.

Atallah Hanna, som er ærkebiskop for det græsk-ortodokse patriarkat i Jerusalem, sagde videre til den panarabiske avis Raialyoum: »Da vi vandrede rundt i Bab al-Amud og Bab al-Asbat-området (i Jerusalem, red.), og da vi mødte de unge mænd i al-Aqsa-gårdene (Tempelbjerget, red.), så vi helte i enhver betydning af ordet. Det er dem, der forsvarer Jerusalem i den palæstinensiske nations navn, og det er dem, der står op mod besættelsen og taler på vores vegne: nej til besættelse, kolonialisme, uretfærdighed og tyranni.«

PA-hjemmestyret i Ramallah var længe om at tilslutte sig protesterne, men søndag sagde hjemmestyrets premierminister Mohammed Ishtieh, at hans kabinet »er i nonstop møde« for at følge med udviklingen med henblik på at støtte Jerusalems palæstinensere. Mohammed Ishtieh fordømte, hvad han kaldte israelske overgreb på bedende palæstinensere i al-Aqsa-moskeen og lagde det fulde ansvar for urolighederne på de israelske myndigheder.

Han opfordrede endvidere i en udtalelse til den panarabiske tv-kanal al Jazeera det internationale samfund til at beskytte palæstinenserne i Jerusalem mod »etniske udrensning« med henvisning til udsættelserne af palæstinensiske familier i Østjerusalems Sheikh Jarrah-kvarter.

PA-opposition kræver handling

I den demokratiske reformlejr i Fatah, der før urolighederne var splittet i en intern opposition til PA-præsident Mahmoud Abbas og hans inderkreds, opfordrede et ledende medlem, Samir Mashharawi, alle fraktioner til at stoppe den interne splittelse og udvise »en reel støtte til den palæstinensiske ungdom, der er i gang med at udføre det omfattende oprør mod Israel«.

Mashharawi, som er medlem af Fatah, siger til Information, at PA-præsident Abbas bør bryde sin tavshed og vise sin støtte ved at marchere til al-Aqsa-moskeen og bede sammen med de unge palæstinensere.

Han opfordrer desuden Abbas’ hjemmestyre til at gøre mere end blot den automatiske fordømmelse med opfordringer til det internationale samfund om hjælp.

»Det internationale samfund har jo ikke foretaget sig noget, der reelt har hjulpet til at stoppe den israelske besættelse og bosættelserne i de sidste mange år,« siger Samir Mashharawi.

Han opfordrer Abbas til at annullere alle sikkerheds- og koordinationsaftaler med Israel og indkalde til en national dialog med hele det palæstinensiske folk og deres repræsentanter.

Sammenfattende kan det konstateres, at den palæstinensiske modstand har sat gang i en proces af vigtige dimensioner for fremtiden. Ud over at etablere en taktik, der går ud på at forhindre Israel i at bombe civile i Gaza – simpelthen ved at svare igen på samme måde med angreb på civile mål i Israel – kæmper palæstinenserne også en kamp for at etablere legitimitet som den eneste og repræsentative modstandsbevægelse.

Indtil videre kan man sige, at den palæstinensiske modstandsbevægelse har rokket ved Israels afskrækkelseskapacitet. Israel er den stærke part, der kontrollerer grænseovergangene til Gaza og Vestbredden, og Netanyahus regeringer har haft bred opbakning til de præcisionsbombardementer, der er ’gengældelse’ for Hamas’ raketter. Det nye er imidlertid, at Israel i dag er i defensiven over for den palæstinensiske modstand. Frem for at have teten er israelerne sat i en position, hvor de er nødt til at reagere på palæstinensiske initiativer. Hvor det fører hen i den israelske selvbevidsthed bliver interessant at følge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

erik pedersen

Så mangler vi bare de vege politikere der regerer på verdensplan . Deri blandt vores egne . Det er ikke et spørgsmål om Israel’s ret til at forsvare sig selv - det handler om apartheid og drab på civile qua deres etnicitet . Lidt ligesom Holocaust

For et frit og demokratisk Palæstina
Mvh Hanne Pedersen

Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Inge Lehmann, Claus Bødtcher-Hansen, Erik Nielsen, Erik Karlsen, Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen, Brian Nocis Jensen, Arne Albatros Olsen, Jan Fritsbøger, David Zennaro, Torben K L Jensen, Jan August, Holger Nielsen, Anders Graae, Marianne Stockmarr, Elisabeth From, Karen Grue, Ninna Maria Slott Andersen, John Andersen, Jørgen Tryggestad, Torben Arendal, Annette Chronstedt, Nike Forsander Lorentsen og Osama Al-Habahbeh anbefalede denne kommentar

Verdenssamfundet har svært ved at erkende og tage ansvar for den skamfulde handling, som det var at give palæstinensernes land til zionisterne i 48. Og den etniske udrensning, som allerede var startet og som er fortsat lige siden.
I det spil, er palæstinenserne blevet syndebukke.
Dybt dybt uretfærdigt.

Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Inge Lehmann, Claus Bødtcher-Hansen, Erik Nielsen, Erik Karlsen, Eva Schwanenflügel, Annette Chronstedt, Arne Albatros Olsen, Jan Fritsbøger, David Zennaro, Svend-Erik Runberg, Jan August, Pietro Cini, Holger Nielsen, Nike Forsander Lorentsen, Anders Graae, Marianne Stockmarr, Elisabeth From, John Scheibelein og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Der er ingen vej uden om bosættelserne. De må og skal ud at palæstinensisk territorie.
Brug de territorie som FN tildelte og tag den derfra. Det har altid været håbløst lige siden i begyndte at undertrykke hinanden. Mit indtryk er at i her ladet stå til, alt for længe lige som Irland og nu også Skotland. Det er koloni-krige som i fordriver.

Alvin Jensen, Holger Nielsen, Marianne Stockmarr, John Scheibelein og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Pietro Cini

Det palæstinensiske folk rejser sig til modstand mod årtiers uret. Længe leve deres kamp!
,

Alvin Jensen, Claus Bødtcher-Hansen, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Husk at zionisterne begyndte at købe land så langt tilbage som fra 1920 og at englænderne før Anden Verdenskrig i perioder var nødt til at indføre restriktioner og begrænsninger for at beskytte de personer der havde boet der i mange generationer.
Zionisterne var ikke ydmyge og taknemmelige over endelig at få en jødisk stat. Næ det skulle være hele det bibelske Israel...
Det kommer aldrig til at ske.
I mere end 20 år har jeg anset det nødvendigt at FN indsætter en fredsbevarende styrke af en art og sikrer en løsning. Den vil betyde en betydelig større befolkningstæthed i Israel og nok også at nogle importerede vender tilbage.

Alvin Jensen, Inge Lehmann og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Flemming Olsen

Tja, så har Hamas opnået, hvad de ville med deres raketter.

Jan Fritsbøger

forbyd nationalt militær globalt, og opret en multinational FN styrke som det eneste legale militær, i en overgangsperiode indtil verden er afrustet og nedlæg så denne, så kan der måske blive fred i verden, utopi ? er vist mere utopisk at mennesket overlever hvis vi bare fortsætter med at tillade militarismen.
For mig er militær, produktion og slag af militære våben alt sammen klare forbrydelser imod menneskeheden, og soldat er stadig noget af det mest usle et menneske kan blive, og ingen magtretorik kan ændre på det.

Alvin Jensen, Erik Pedersen, Karsten Nielsen, erik pedersen og Annette Chronstedt anbefalede denne kommentar

Egentlig ulogisk at Israel - sammen med det islamistiske Saudi-Arabien, Tyrkiet - USA og Nato-landene, herunder Danmark og størstedelen af opinionen, støtter IS-al Queda regime change terrornetværkets bekæmpelse af det relativt sekulære og demokratiske styre i Syrien - samtidigt med at det selv bliver bekæmpet af en forgrening af selvsamme netværk.

Kenneth Jacobsen

Per, det "relativt sekulære og demokratiske styre i Syrien" har i årtier baseret dets udenrigs-og indenrigspolitik på at være i konflikt med Israel, så hvordan Israel og Syrien skulle gå hånd i hånd, selv overfor en fælles fjende, er en smule gådefuldt, ikke mindst for begge disse parter. Fuldtonet gådefuldt er beskrivelsen af styret i Syrien som relativt demokratisk! Hvad mener du dog med det?

Alvin Jensen

Jeg kan se at der desvære er nogen der tror på israels popaganda og løgne - også her. Og hvad angår hamas, så er de et symtom på israels haven og intet andet.

Jeg synes I skal læse dette indlæg fra journalisten.dk der påviser hvor effektivt Israel styrer informationerne om ja udrensningen.
https://journalisten.dk/blokeringer-og-bombninger-israel-er-nogle-af-de-...

Jørgen Tryggestad

Jeg kan se at Israels kontrol i denne informationskrigen omkring jøder og palæstinere også har fået særdeles solidt fodfæste også i mange danske medier.

Ikke mindst i TV2 (News) med deres direkte og meget ensidige skildringer fra Israel av denne blodige konflikt.

Man sidder tilbage med et indtryk af at israelerne i disse dage kæmper en eksistentiel kamp for ikke at blive landsforvist og/eller smidt i havet. Til trods for at de har en av denne verdens største og mest effektive krigsmaskiner og har USA's støtte, garantier og opbakning i stort set alt.

Godt man har bl.a. norske NRK.no og al Jazeera til at få en mere afbalanceret journalistisk dækning af denne meget sørgelige og alvorlige konflikt.

Pietro Cini

Jan August
Artiklen fra journalisten.dk, som du henviser til, er en sand øjenåbner. Gid flere og flere erkender, at "palæstinenserne er" (jeg hentyder til Inger Christensens digtsamling "Det") - at de ikke, som Golda Meïr hævdede i sin tid, er et ikke eksisterende folk. For det andet bør flere og flere forlade det bekvemme standpunkt, at palæstinenserne er en samling antisemitiske slyngler. De kæmper tværtimod en retfærdig kamp for retfærdighed og anerkendelse. De kæmper mod en apartheid-stat.

Pietro Cini

For en god ordens skyld: Inger Christensens digtsamling hedder Alfabet.
Jeg ved ikke, om hun har skrevet, at "palæstinenserne er".
Uanset om hun har gjort det eller ej, har palæstinenserne gennem deres kamp bevist, at de eksisterer, og at de har ret til at leve frit i deres eget land.