International kommentar
Læsetid: 4 min.

Med et jordskredsvalg i Chile drejer landet skarpt til venstre

Ved valget til Chiles nye grundlovgivende forsamling, der skal udarbejde en ny forfatning til afløsning for den gamle fra Pinochet-tiden, stemte 60 procent af vælgerne på helt nye venstrefløjspartier. Det giver håb for sociale og politiske forandringer
Der bliver talt stemmer op efter valget i Chile i forrige weekend. 40 procent af stemmerne gik til establishmentkandidater, mens 60 procent gik til uafhængige eller helt nye kandidater, der er knyttet til et fragmenteret spektrum af venstrefløjspartier og sociale bevægelser.

Der bliver talt stemmer op efter valget i Chile i forrige weekend. 40 procent af stemmerne gik til establishmentkandidater, mens 60 procent gik til uafhængige eller helt nye kandidater, der er knyttet til et fragmenteret spektrum af venstrefløjspartier og sociale bevægelser.

Pablo Sanhueza/Ritzau Scanpix

Udland
31. maj 2021

I oktober 2020 – efter næsten et helt år med vedvarende protester – har chilenere i en national folkeafstemning med stort flertal stemt for, at landet skal have en ny forfatning. Dén afgørelse blev det endelige dødsstød til den gamle forfatning, som general Augusto Pinochets autoritære styre gennemtvang for 40 år siden.

I forrige weekend valgte chilenere så medlemmerne af den grundlovgivende forsamling, der skal påtage sig hvervet med at formulere den nye forfatning. Det skete ved en afstemning, der blev afviklet over to dage, og selv om deltagelsen blev skuffende lav, var udfaldet i andre henseender eksemplarisk.

I et politisk landskab, hvor normen længe har været, at venstre- og højrekoalitioner hver fik omtrent halvdelen af stemmerne, var resultatet af dette valg et jordskælv, som hverken meningsmålinger eller valgeksperter havde forudset.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her