Analyse
Læsetid: 4 min.

Mahmoud Abbas udskyder palæstinensisk valg og giver igen Israel skylden. Men det holder ikke

Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, der ikke har været på valg siden 2005, har ’udsat’ de bebudede palæstinensiske valg med den sædvanlige begrundelse – der ikke holder
Den 30. april 2021, Gaza. Tilhængere af Hamas-styret deltager i demonstrationer mod den palæstinensiske præsident Mahmud Abbas’ beslutning om at udskyde valg til den lovgivende forsamling og præsidentposten, som skulle have været afholdt den 22. maj og 31. juli. Det seneste valg i Palæstina blev afholdt i 2006.

Den 30. april 2021, Gaza. Tilhængere af Hamas-styret deltager i demonstrationer mod den palæstinensiske præsident Mahmud Abbas’ beslutning om at udskyde valg til den lovgivende forsamling og præsidentposten, som skulle have været afholdt den 22. maj og 31. juli. Det seneste valg i Palæstina blev afholdt i 2006.

Ritzau/Scanpix

Udland
10. maj 2021

Det kom ikke bag på garvede iagttagere af den palæstinensisk-israelske konflikt, at Mahmoud Abbas, præsident for den palæstinensiske myndighed, PA, i januar udskrev valg til den palæstinensiske lovgivende forsamling – og til den præsidentpost, han selv har ’vikarieret’ på i fire perioder, efter han blev valgt i 2005.

Det seneste valg til den lovgivende forsamling fandt sted i 2006 med det radikale Hamas som den store vinder, hvilket førte til deling af de palæstinensiske områder med et Fatah-styre på Vestbredden og en Hamas-regering i Gaza fra 2007.

Siden har planlagte valghandlinger været nærmest rutinemæssigt aflyst. Det blev også tilfældet denne gang, da Mahmoud Abbas forrige fredag udsatte det bebudede valg med den så ofte brugte begrundelse – nemlig, at det skyldtes israelsk sabotage.

De to valg var fastsat til den 22. maj og den 31. juli, og begrundelsen var indlysende: At massere præsident Joe Bidens politiske velvilje med forsikringer om, at han kan regne med palæstinensisk demokrati som svar på genoptagelsen af den økonomiske bistand, som Donald Trump fjernede. Og at etablere et – i Washingtons optik – legitimt grundlag for amerikansk støtte til den tostatsløsning, der kuldsejlede med Trump og den lammede fredsproces.

Således har Det Hvide Hus med kongressens accept bevilget i omegnen af 300 millioner dollar fordelt med halvdelen til FN’s flygtningeagentur UNRWA, der er vitalt for især Gaza-flygtninges overlevelse, og den anden halvdel i direkte bistandsprogrammer.

Velviljen er kontant i klingende mønt, men kommer med en pris. Allerede i november 2020, da Biden vandt præsidentvalget, genoptog Abbas-styret således den afbrudte sikkerhedskoordinering med Israel på Vestbredden – der formelt (men ikke reelt) indledtes med Donald Trumps ’århundredets aftale’. En aftale, der åbnede for israelsk annektering af 30 procent af de såkaldt bibelske områder.

For Fatah-styret i Ramallah var det vigtigt at signalere samarbejdsånd med afstand til Hamas, der figurerer på USA’s og EU’s terrorlister. Abbas-styret har da heller ikke reageret på den israelske arrestationsbølge af ledende Hamas-politikere på Vestbredden, der har stået på siden valget blev annonceret.

Nu er valgene så udsat med den begrundelse, at Israel har modsat sig at lade de palæstinensiske vælgere i Jerusalem deltage i valget. Men ifølge det palæstinensiske netmedie, The Electonic Intifada, har Israel ikke eksplicit forbudt valghandling i Jerusalem.

Opposition

Netanyahus interimregering har med amerikansk og arabisk medvirken antydet, at et forbud kan komme på tale, idet Jerusalem med den østlige arabiske del er annekteret af Israel som ’evig og udelelig hovedstad’.

Men ifølge Oslo-aftalerne fra 1993, der stadig har formel legitimitet, er Israel forpligtet til at lade de  cirka 175.000 palæstinensiske Jerusalem-vælgere deltage i deres egne valg. I 2006 forbød israelerne, at Hamas-kandidater fik adgang til byen, ligesom vælgermøder blev begrænset. Men de tillod, at vælgerne kunne stemme fra seks posthuse.

Der foreligger altså ikke et udtrykkeligt forbud, og de øvrige partier i den palæstinensiske valgkamp har da også afvist Abbas-styrets udsættelse med henvisning til, at Jerusalem-vælgerne i givet fald kan stemme ved valgsteder uden for byen.

Disse øvrige partier menes at være den egentlige årsag til udsættelsen, som de fleste kalder en aflysning. Det var tydeligvis Fatah-hjemmestyrets intention at gennemføre et valg, hvor Hamas ifølge de interne målinger ville komme ind som nummer to med 30 procent af stemmerne over for Fatahs 43 procent.

Sådan så det ud i marts, men forudsætningen brast med opstillingen af to nye lister, begge med afsæt i Fatah, Yassir Arafats politiske bevægelse, som Abbas troede han havde kontrol med. Fatah er som den største gruppering i PLO, den palæstinensiske befrielses-organisation, underlaget for Palæstina Nationale Råd, som Abbas også er formand for, og som tillige repræsenterer den palæstinensiske diaspora.

De to nye lister er opstået i opposition til et selvrådigt og korrupt Mahmoud Abbas-styre, og de to frontfigurer deltager ikke selv i valgene: Den ene er den berygtede Fatah-sikkerhedschef i Gaza i 00’erne, Muhammed Dahlan, der i dag lever i eksil i De Forenede Arabiske Emirater, hvor han er rådgiver for den regerende kronprins. Hans liste kaldet Fremtid har opstillet hans gamle højrehånd i Gaza-perioden, Samir al-Mshharawy, og – noget mere overraskende – Sari Nusseibeh, den tidligere rektor for al Quds-universitetet og en kendt fredsaktivist, der ragede uklar med mere radikale grupper under de to intifadaer i 80’erne og i 00’erne. Martsmålingen giver Dahlans liste en tilslutning på 10 procent.

Den anden listes topfigur er den i 2002 livstidsfængslede aktivist Marwan Barghouti, der som den mest synlige intifadaleder er den mest populære palæstinensiske politiker.

Barghoutis ’Frihedsliste’, der ledes af hans kone, Fadwa og Nasser al-Qudwa, en nevø til Yassir Arafat, fik ved martsmålingen en tilslutning på 28 procent over for 22 procent til den officielle Fatah-liste med den nu 86-årige Mahmoud Abbas i spidsen.

Og som den respekterede palæstinensiske kommentator, Daoud Kuttab, påpeger i en gennemgang af valgaflysningen, har »Abbas og Fatah for en stund bevaret status quo, men i det lange løb er den palæstinensiske frihedsbevægelse tilføjet et dybt sår, der også rammer den tillid, vælgerne burde have til deres ledere«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Lasse Ellegaard

Skal man le eller græde ??

Det er i hvert fald helt umuligt at tage palæstinensisk demokrati alvorligt.

Michael Kamp

Ekspræsident Abbas tilhører den gamle garde af arabiske diktatorer, og det er altså ikke demokrati de har højest på ønskelisten, tværtimod.
Så ja med Abbas og dennes parti Fatah i spidsen (etpartisystem), så har det Palæstinensiske demokrati blot været et skindemokrati og Abbas og Co. vil sikre at dette fortsætter, hvorfor de aflyser valget som de efter forventningerne står til at tabe.
Det rygtes at Abbas presses af USA, Israel og UAE til at aflyse valget, da de frygter at en demokratisk valgt regering vil arbejde endnu hårdere på at afslutte besættelsen, noget som denne axis of evil ikke ønsker.

Issa Chaaban, Anders Graae, Annette Chronstedt, Per Klüver og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Michael Kamp 10. maj, 2021 - 07:48

"Det rygtes at Abbas presses af USA, Israel og UAE til at aflyse valget"
citat fra læserbrev

Det rygtes .... det må du uddybe

Hanne Utoft

Torben Lindegaard, der er masser af kilder på nettet som afdækker hvilket pres, som lægges på de palæstinensiske myndigheder: https://euobserver.com/world/151641

Man har tilmed, som det fremgår, bedt EU om at lægge pres på Israel for dets forsøg på at hindre valget, og EU har høfligt lagt en forespørgsel om tilladelse til observation af valget hos israelerne (men har endnu ikke fået svar).

"Det er i hvert fald helt umuligt at tage palæstinensisk demokrati alvorligt."
Man skal ihvertfald iagttage at det palæstinensiske demokrati er en skueproces, som hele den vestlige verden passivt ser på - uden rigtigt at gøre noget. Årsagen til at man ikke vil have valget, er naturligvis at 'de forkerte' risikerer at vinde det ... og sådan fungerer 'demokrati' jo ikke.

Torben Lindegaard

@Hanne Utoft 10. maj, 2021 - 11:07

Jeg fulgte linket - og der står en hel masse om, at palæstinenserne vil have EU til at monitorere det aflyste valg d. 22. maj og forsøge at forhindre, at Israel lægger hindringer i vejen for valgets afholdelse.

Men der står ikke noget om, at Abbas presses af USA til at aflyse valget

Carsten Hansen

Der er meget galt i Verden.

Det palæstinensiske demokrati er en farce.
Israel er en tragedie.
Hele Mellemøsten ledes af tragikomiske figurer.
Når Vesten blander sig er det forkert.
Når Vesten ikke blander sig er det forkert.

De 3 første eksempler mener jeg i ramme alvor. De 2 sidste er nærmest et SUK.

The never ending story.

Svend Jespersen

Hvordan skal vi i Vesten forholde os til, at palæstinenserne reelt kun har to slags politikere at vælge mellem: Korrupte og uduelige politikere, som måske nok kender til ordet ”kompromis” men nægter at anvende det politisk eller retorisk (Fatah), og korrupte, religiøse fanatikere, som tilsyneladende slet ikke kender til ordets eksistens (Hamas)? Føj så dertil grupper som PFLP, DFLP, PIJ og mange andre af lignende typer.

Hvordan skal vi i Vesten forholde os til, at had og uforsonlighed er den eneste fællesnævner, som holder Hamas, Fatah og de andre fra en total opsplitning eller borgerkrig?

Nogle reagerer ved at beskylde FN, Israel, USA og EU for alle palæstinensernes fortædeligheder. Hvornår, og hvad skal der til, før vi når til det punkt, at vi begynder at fortælle palæstinenserne, at det er på tide for dem at få ryddet op i deres eget hus?

Carsten Hansen

Skurke er der nok af.
På alle sider af konflikten.
Det gælder så om, for det enkelte individ, at finde de skurke man vil holde med.
For ingen bilder sig vel ind at der er levende engle blandt de ledende figurer dernede !.

Hanne Utoft

"Nogle reagerer ved at beskylde FN, Israel, USA og EU for alle palæstinensernes fortædeligheder. Hvornår, og hvad skal der til, før vi når til det punkt, at vi begynder at fortælle palæstinenserne, at det er på tide for dem at få ryddet op i deres eget hus?"

Svend Jespersen, har palæstinenserne overhovedet et 'eget hus'? Og kan man overhovedet forestille sig at de palæstinensiske områder kan udvikle en sund, demokratisk og blomstrende kultur, under de givne betingelser?

Det ser ud til at bager rettes en anelse for smed hér. For hovedproblemet er jo at Israel, stærkt bakket op af USA, sidder en række stærkt kritiske FN-resolutioner overhørig - mens hele Vesten samarbejder med landets apartheid-lignende styre. Et styre, som i øvrigt har en lang række krigsforbrydelser på samvittigheden, herunder en styg stribe af bombeangreb i både Syrien og Iran (tilmed et angreb på et atomreaktoranlæg i Iran!) i vor helt nære samtid. Men intet sker; det såkaldt internationale samfund reagerer nærmest ikke - og imens skal palæstinenserne demonstrere at de har en demokratisk ånd?

Hanne Utoft

"Det gælder så om, for det enkelte individ, at finde de skurke man vil holde med."

Hvormed man selv bliver del af den kriminelle praksis. Et helt vanvittigt ræsonnement, som befordrer en selvtægtskultur, alle taber på. Det gælder naturligvis om at gå kritisk i rette med samtlige skurke, hvis man ønsker sig en pålidelig retsorden - velvidende at målet næppe nås, men at bestræbelsen i sig vil være produktiv.

Carsten Hansen

Hanne Utoft.

Kender du udtrykket "jumping to conclusions "

I fremtiden skal jeg sørge for at skære ting ud i pap for din skyld.

Som man kan læse er der skurke på begge sider.
Jeg har ikke den store tiltro til at de stridende parter er modne nok til at indgå de nødvendige kompromisser.
Ofte opleves det dog at folk tager ensidigt den ene part i forsvar og ensidigt fordømmer den anden.
Det er for naivt.

Svend Jespersen

Hanne Utoft.

Steffen Jensen, korrespondent for TV2 i Mellemøsten, skrev således på sin blog for nogle år siden:

”Folk der tror, at de for at være for eksempel pro-palæstinensisk, så nødvendigvis også må være anti-israelsk, er selv mere en del af problemet, end de er en del af løsningen.”

http://www.steffen-jensen.dk/dan/blogartikler/555--med-venner-som-dem-/

Jeg har tilbragt 11 år i Mellemøsten og har gennem 33 år haft et meget tæt forhold til Irland. Begge steder har had været en stor og fast bestanddel af dagliglivet gennem årtier. I Irland har man de seneste årtier valgt at lægge hadet bag sig, medens hadet til Israel og jød.., undskyld, zionister, stadig er en væsentlig del af mange palæstinenseres identitet, især hos Hamas og deres støtter.

Hanne Utoft

Svend Jespersen, det er en billig identitetspolitisk tirade, Steffen Jensen diverterer med - og absolut intet argument mod iagttagelsen af israelske forbrydelser, som iht. proportion og intensitet langt overgår de angreb, som palæstinensere har foretaget. Dette får imidlertid ikke mig til at kritisere israelerne som befolkningsgruppe, men derimod landets politikker, men det fik dig til at undgå besvarelse af mine spørgsmål.

Carsten Hansen

Hanne utoft.

Det ser ud som om du har valgt de skurke du holder med .
Palæstinenserne fremfor israelerne.

Ligner mit valg. Palæstinenserne er de mindst slemme skurke.
Umodne er begge parter.

Og det får mig ikke til at juble over palæstinenserne.

Hanne Utoft

Carsten Hansen, jeg holder ikke med palæstinenserne - og jeg jubler ikke over noget som helst. Jeg fremhæver at deres situation er ulige vanskelig ... og at der intet grundlag findes for at forvente demokratiudvikling, så længe at områderne er besatte, kun delvist anerkendte som palæstinensernes og at ressourcesituationen er som den er.

Israel står, med andre fortegn, i en tilsvarende situation; der kan ikke udvikles demokrati i en kontinuerligt krigsførende og konfliktramt nation. Dette synspunkt har ret mange israelere også.

Espen Bøgh

Torben Lindegaard, 09. maj, 2021 - 23:31

"Det er i hvert fald helt umuligt at tage palæstinensisk demokrati alvorligt."

På en måde syntes jeg det er en letkøbt "forklaring", som ikke holder ved nærmere eftersyn på hele Regionenog for den sags skyld også i store dele af Nord-afrika.

- Jeg er lige ved at sige de har en "anden form for demokrati" som vesten ikke gider sætte sig ind i, og som vestens iver for at underlægge dem vesten opfattelse af demokrati, der ikke passer dem særlig godt.

Udviklingen i Libyen efter vesten medvirkede til at få slået Gadaffi ihjel, og trangen til at vise dem fordele ved vestligt demokrati, er slået helt fejl.

Forrige århundredes kolonialistiske selvforståelse overfor disse "undermennesker" som dyr man hundser rundt med, somberettiget intellektuel stormagt oversøisk, er ikke på nogen måde nutidig eller indsigtsfuld overfor deres traditioner igennem århundrede og som de er opvokset med.

Religionen spiller en vist rolle heri, men grundlaget for deres "demorkati" er lokalt forankret hos den lokale "sheik" - forestil dig "Vesterbro, Nørrebro, Frederiksberg og Valby, som lokale områder med hver sin "Sheik" som den lokale myndighed man går til i forbindelse med tvister indenfor såvel lokalområderne og i forhold til tvister i forhold til et naboområde, hvor det er den / de lokale Sheiker der er den myndighed som står for løsningen af disse tvister.

Det der mærkelige demokrati som "de hvide svin" fra vesten vil hive ned over hovedet på dem, vil de ikke have noget med at gøre, - "alt var lettere på den gammeldags maner, vores Sheik løse jo problemerne godt hver gang."

Der er endnu ikke etableret et demokrati i vestlig forstand i Libyen, for demokratiet er ikke for alle, eller nær, som Sheik systemet trods alt var.

Desuden skal vi også lige kigge i den retning af eftertiden efter Gaddaffis fald, hvor flere "klaner(Sheik-områder)" ikke blev repræsenteret tilstrækkeligt, - set bl.a. i forhold til det "broderblod" som de havde givet for at styrte Gaddaffi, og følte de blev sat udenfor bestemmelse af det vestlige demokratis regler.

Kigger vi længere ned i Afrika, hvor der "tilsyneladende" er vestligt demokrati, - der afholdes valgt jævnligt, og der svindles med valgene, og tyraniske korrupte herskere leder landende i mange tilfælde, og holder sig oppe via blods-udgydelser, bagved findes der ligesom i Libyen stammeklaner der ikke / ingen indflydelse har på demokratiet og er udelukket fra deltagelse - offentligt, i den politiske forsamling eller andre områder af demokratiet i deres land.

Vestligt demokrati ser vi skaber tyraniske herskerer, de følger de demokratiske spilleregler med afholdelse af valg jævnligt, - men så hører det også op, - ingen må eller skal true herskerens position.

Carsten Hansen

Hanne Utoft

For en gang skyld ser det ud til at vi kunne nærme osen smule enighed.

Jeg holder ikke ensidigt med nogen; Jeg tager faktisk afstand fra begge parter og maner til besindelse og modenhed.
At Israel ulovlig har besat områder og at Israel overreagere med vold hver gang en palæstinenser sender en hjemmebygget raket mod Israelsk område, kan vi nok blive enige om.