Analyse
Læsetid: 7 min.

Merkels nye klimalov er panik før lukketid – og en kæmpe succes for klimaet, lyder dommen

Efter en epokegørende dom går Tyskland pludselig fra klimabremser til grønt foregangsland. Men kan Europas største industrination overhovedet blive klimaneutral på bare 24 år? Eller er klimamålene tomme tal i Merkel-regeringens modangreb på De Grønne?
Angela Merkels regering vil øge de tyske klimamål til 65 procent CO2-reduktion i 2030 og CO2-neutralitet i 2045.

Angela Merkels regering vil øge de tyske klimamål til 65 procent CO2-reduktion i 2030 og CO2-neutralitet i 2045.

Omer Messinger

Udland
14. maj 2021

Afgørende politiske skred kan tage årevis. Eller de kan foregå med et rabalder på få uger.

Det, som for tiden foregår i tysk politik, er i høj grad det sidste. For en god måneds tid siden havde det virket komplet usandsynligt. Men i onsdags blev det lovfæstet: I kølvandet på EU’s øgede klimamål har Europas største industrination, Tyskland, skruet stærkt op for sine klimamål, så landet nu vil reducere sit CO2-udslip i 2030 med 65 procent og være helt klimaneutralt allerede i 2045.

Tyske klimaeksperter som Claudia Kemfert kalder det for »en historisk udvikling« og »et epokegørende spring«. Og magasinet Der Spiegel omtaler det på lederplads som »et nyt tysk Fukushima-moment«. En hentydning til, at Merkel efter atomulykken i Fukushima i 2011 pludselig vedtog den store tyske »Energiewende« med udfasning af atom- og kulkraften og en historisk satsning på vedvarende energi. På papiret i hvert fald.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Jeg er enig med FAZ. Nu sker forfatningsdomstolens indgriben i en god sags tjeneste og dommen søger for, at den tyske regering lever op til sine egne politiske målsætninger på klimaområdet. Men demokratisk er det altså et problem at en domstol griber ind i en parlamentarisk proces og dikterer regeringen en ny klimapolitik ud fra en forklaring om at den gældende lov ikke gør det i tilstrækkeligt omfang
Så en domstol skal afgøre hvad politikere bestemmer? Den kan diktere parlamentets prioriteringer mellem politikker?
En domstol, mener sig kompetent til at afgøre, at en lov ikke er tilstrækkelig på et politikområde?
Den tilsidesætter derved parlamentarismen som politisk system. Men nu har Tyskland jo historisk heller ikke den største respekt for parlamentarismen. Så det var vel, hvad man kunne vente. Perspektiverne for Danmark er ikke heldige: EU-domsttolene ligner i forvejen kopier af tyske forfatningsret, og man kan frygte at flere og flere politikker i EU fremover afgøres af EU-domstolen.

Nille Torsen, Steen K Petersen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Vi havde et klimavalg i Danmark, hvis nogen kan huske ud over pandemien og de krige som er på mange niveauer nu. Skove der brændes i Brasilien, Polen som defacto fjerner domstolenes frihed, Rusland som hellere vil grave efter de sidste mineraler end at tænke på fremtiden - for en latterlig bil-lobby.

Jeg tvivler på at de grønne, som i Danmark formår at lave de forandringer, hurtigt nok.

Der er:
Hyppigere naturbrande pga. kraftigere tørke i de tørrere perioder.
Varme perioder bliver også hyppigere og varmere.
Havvandet globalt set har stigende temperaturer og syrer til.
Luften bliver varmere.
Kraftigere nedbør, ødelæggelse af faune pga. hårdt regn og hyppigere oversvømmelse.
Pollensæsonen udviddes.
Hastigheden hvormed forandringerne sker, er stigende.

N.Y.T. nævner at USA måler på mere end 50 parametre, klimaets forandringer. Noget som stod helt stille, under Trump.

Flere lokaliteter bliver umenneskeligt at bebo så de kommer

Så er der den borgerlige fløj herhjemme: Det handler aldrig om fællesskabet. Der skal slås mønt på, hver eneste klima forbedrende tiltag som vedtages. Solfangere og møller skal ejes af private og bestemt ikke af folket. Samme evindelige "plade".

Alvin Jensen, Peter Beck-Lauritzen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Nu tror jeg, at man skal have hele sandheden med.

Og ja - det er selvfølgelig fakta, at tysk bilindustri er stokkonservativ og sværd at får til at ændre kurs.

Men allerede sidste sommer talte den tyske regering dunder til bilindustrien. Og da fik regeringen bilindustrien til at forstå, at hvis den skal modtage corona-kompensation fra offentlige skattemidler, skal der altså nutænkning og reel grøn omstilling til. Og det skal gå hurtigt.

Dette medførte ganske omgående, at fossildrevne biler bliver udfaset inden for få år. Nogle ville være co2-frie i 2026 og andre i 2030. Den store VW-koncern med VW, Skoda, Audi og Seat ændre sig hurtigst.

Så kan man altid være utilfreds med det nye alternativ, der er for de fleste bliver rene elbiler med store batterier. Men på det store europæiske marked er der faktisk allerede 15-18 forskellige brintbiler at vælge imellem. Og hvis Danmark vil det, så vil de også blive importeret til Danmark.

Den helt store hindring for udbredelsen af biler på brint - eller vådgas, er manglen på tankanlæg. Disse findes faktisk overalt i Bayern, men ganske småt i resten af Forbundsrepublikken. Men her kunne den danske regering absolut gøre noget for at afhjælpe dette.

Jørgen Mathiasen

Det er ikke korrekt fremstillet, når Jens Christian Jacobsen skriver, at "at en domstol griber ind i en parlamentarisk proces". Forfatningsdomstolen har dømt, at en vedtaget lov, - det vil sige, at processen er afsluttet, er utilstrækkelig set fra et forfatningssynspunkt. Derfor skal loven forbedres.

Der er (naturligvis) heller ikke tale om, at domstolen "afgør hvad politikerne bestemmer". Også her gentagelsen: Forfatningsdomstolen udlægger grundloven. Den lovgiver ikke.

Jacobsen har en gal fremstilling af magtdelingen i Forbundsrepublikken, og jeg skal derfor også gentage, at lovgiver altid kan ændre grundloven (art. 23), og i øvrigt langt nemmere end i Danmark.

Man er til gengæld ikke i tvivl om, at Jacobsens sidste punkt, er det egentlige. Viggo Hørups gamle sentens er i den almindelige danske opfattelse blevet til, at domstolene ikke må sætte ?-tegn ved lovgivningen, men heller ikke i DK kan folketinget ignorere en dom om forfatningsspørgsmål fra højesteret.

At man kan have andre opfattelser af retspleje er åbenlyst: Den tyske befolkning ser forfatningsdomstolen som en garanti for forfatningen og ikke som en tilsidesættelse af lovgiver - ikke mindst pga. artikel 23.

Alvin Jensen, Bent Larsen og Eric Philipp anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Gert Romme ignorerer vist at brintteknologien er hamrende ineffektiv, og han ignorer eller snarere nægter at anerkende, at privatbilismen simpelt hen aldrig kan gøres bæredygtig,
men jeg tror det skyldes at han og mange andre tror på det umulige, at væksten kan fortsætte uden at klimaet kollapser totalt med katastrofale konsekvenser til følge,
det er meningsløst at drømme om en fremtid hvor klimaproblemet er løst, men væksten og overfloden intakt, vi SKAL lære at leve bæredygtigt og det indebærer nødvendigvis, at beskedenhed og ydmyghed skal erstatte grådighed og egoisme, og det kan kun gå for langsomt, og det smarteste er vel at skære det totalt overflødige helt væk først, og dernæst gøre det nødvendige mere bæredygtigt.

Alvin Jensen, Flemming Berger og John Scheibelein anbefalede denne kommentar

@ Jan Fritsbøger,

Omkring brændstoffet brint eller vådgas. På den ene side har du da helt ret i, at det ikke er et rationelt brændstof, da der medgår for meget energi i forhold til den energimængde, man opnår.

Men der er også en anden side, der skal med i overvejelserne. Og vi overvejer faktisk at køber en brintbil samt 2 anlæg til fremstilling af vådgas - en til vores hus i Sverige og en til vores hus på Balkan. Disse kommercielle anlæg, som flere virksomheder fremstiller - og i flere størrelser, bl.a. Siemens i Sverige, skal kun have tilført vand samt sol til anlæggets solceller. Med disse 2 komponenter producerer anlægget konstant vådgas til anlæggets lagertank. Og indtil videre anser jeg faktisk, at solen er en vedvarende energikilde.

Men vi er ganske bevidste om, at når vi rejser mellem vores 2 faste adresser, og det gør vi 1 til 2 gange årligt, skal vi have tilført vådgas undervejs for hver cirka 600 km, der muligvis skabes ved brug af kommerciel elektrisk spænding fra nettet. Men der er altså også anlæg, bl.a. fra Siemens Sverige, der har en størrelse, der er dimensioneret til en kommerciel tankstation, og her handler det egentlig "kun" om solcellernes kapacitet.

Og vi har haft begge huse samt på campingvognen på solceller i en årrække, faktisk begyndte vi for cirka 20 år siden. Og disse anlæg er faktisk blevet langt mere effektive gennem den seneste 10-årsperiode, Og dertil kommer, at de nødvendige recievere, også er blevet så effektive, at de nu også kan udnytte ganske svagt lys til produktion.

Peter Beck-Lauritzen og John Scheibelein anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Eller er klimamålene tomme tal i Merkel-regeringens modangreb på De Grønne?

Pia Nielsen

"Men kan Europas største industrination overhovedet blive klimaneutral på bare 24 år?"

Næppe. Klimakrisen kan ikke løses sålænge målet er penge. Det økonomiske system bremser udviklingen og det er der ingen der vil ændre på hverken Merkel eller De Grønne.

Og det viser sig at De Grønne ikke er så grønne alligevel - De vil hellere importere gas fra USA (fra fracking - værre end kul) - end få gas leveret gennem Nord Stream 2 pipeline.

Arne Thomsen

Man kan jo også spørge: Hvorfor ser Tyskland ikke på Frankrigs velfungerende brug af atomkraft - som med nyere teknologi endda kan blive bedre?
Herhjemme har DR set på det:
https://www.dr.dk/viden/webfeature/atomkraft-ja-nej

jens christian jacobsen

@ Jørgen Mathiasen
Du fodrejer hvad jeg skriver. Dit citat er ufuldstændigt. Her kommer det i sin fulde ordlyd:
'...en domstol griber ind i en parlamentarisk proces og dikterer regeringen en ny klimapolitik ud fra en forklaring om at den gældende lov ikke gør det i tilstrækkeligt omfang.'
Sidste del af citatet er næsten ordret fra FAZ - Frankfurther Allgemeine Zeitung. Alene af den grund er det ikke nostalgiske Hørup-tilhængere i Danmark der ser anderledes på den den tyske forvatningsdomstols berettigelse som über-kontrollant af love vedtaget i det tyske parlament. Du har ikke ret i at der ikke er kritik af denne særegne tyske styreform.
Og så skriver du:
'..Der er (naturligvis) heller ikke tale om, at domstolen "afgør hvad politikerne bestemmer". Også her gentagelsen: Forfatningsdomstolen udlægger grundloven. Den lovgiver ikke.'
Nej selvfølgelig ikke. Hvem påstår det? Jeg (og FAZ i øvrigt) kritiserer at domstolen netop har en 'udlægningsret' for at blive i din terminologi med en politisk begrundelse, nemlig at fremtiden ikke med klimalovens vedtagelse giver den tyske ungdom så gode fremtidsudsigter, som den ellers ville have, hvis loven var mere radikal. Her politiserer domstolen og blander sig - ja, undskyld Mathiasen - i den pralamentariske proces. Efter min mening og mange, mange andres en farlig, antiparlamentarisk vej at gå: At tilsidesætte parlamentets beslutninger og autonomi ved at henvise til påståede grundlovsovertrædelser, i sær når overtrædelsen foregår i en ubestemt fremtid. Behøver jeg nævne Putins domstole? Spaniens i forb. m. Katalonien?

Jørgen Mathiasen

@JCJ
Hvis FAZ i den pågældende tekst har foreslået en ændring af grundloven eller af retsplejen i Tyskland ville det være bemærkelsesværdigt. Det ville være også være opsigtvækkende, hvis »FAZ i øvrigt kritiserer at domstolen netop har en ’udlægningsret’«. Det kan man ikke tro, før det står sort på hvidt: Vi mangler et citat.

jens christian jacobsen

@ Mathiasen
Jeg kan ikke sende faz-artikler pga betalingsmur. De artikler er meget kritiske. Hvis vi taler om noget så radikalt som en grundlovsændring, så arbejdede den tyske Bundestagpräsident Norbert Lammert for dette allerede i 2015. Dengang ville SPD ikke være med. Men lad os se på mandatfordelingen efter det kommende tyske valg til forbundsdagen. Der er heldigvis stadig demokrater syd for grænsen.

Jørgen Mathiasen

@jens christian jacobsen
»Jeg kan ikke sende faz-artikler pga betalingsmur« - så er det bare lidt uforklarligt, hvordan du er kommet til at kende indholdet. Ikke desto mindre kunne jeg godt forestille mig, at FAZ har forvildet sig ud i de nævnte synspunkter. De mest konservative er desperate.

Det står dig naturligvis frit for at kritisere den tyske retspleje fra et stokkonservativt standpunkt, vi skal bare lige gøre os klart, at noget lignende ikke har nogen bred tilslutning i Tyskland, og så kan man ikke opfylde artikel 23. Den i CDU/CSU, som har presset mest på for at omsætte dommen fra Karlsruhe, er den ligeledes stokkonservative Markus Söder.

Til den sidste gådefulde vurdering er bare at sige, at signalerne heller ikke står på grundlovsændringer efter valget den 26.9. Der er derimod udsigt til, at De Grønne kommer til at udgøre en spærreminoritet, og derfor skulle der bl.a. komme mere fart på den grønne omstilling i Forbundsrepublikken.

Steen K Petersen

@jens christian jacobsen
"Jeg kan ikke sende faz-artikler pga betalingsmur"

@Jørgen Mathiasen
»Jeg kan ikke sende faz-artikler pga betalingsmur« - så er det bare lidt uforklarligt, hvordan du er kommet til at kende indholdet.

Hvorfor Jørgen ,Hvorfor skal du fordreje og ikke have evnen til at forstå det skrevet, Hvorfor!

Jørgen Mathiasen

@Steen K Petersen
Det skulle egentlig være selvforklarende. Vi kan ikke finde teksten bag betalingsmuren, men da synspunkterne (avisens) er så usædvanlige, ville det være ret interessant at se, hvordan FAZ har formuleret dem.
Jeg har skrevet, at FAZ meget tænkeligt har de nævnte synspunkter, og det kan næppe kaldes fordrejning. Har du læst indlægget?

Steen K Petersen

Ja, men kunne ikke finde hoved og hale i det Jørgen skrev, det blev forvirrende for mig, sorry

jens christian jacobsen

@Jørgen Mathiasen
Betalingsmure går desværre to veje. Jeg kan læse artiklerne, men ikke sende dem videre. Du må selv til lommen eller evt. bede artiklens forfatter her i avisen om et link.
Du kommenterer meget belejlliget ikke den tyske præsident for forbundsdagens indvendinger. Det er i dit diffamerende syn udtryk for stokkonservativ politik. Du skulle bare vide hvilket parti jeg er medlem af.
Egentlig er jeg ret ligeglad med din mangel på anerkendelse af andre syn på rettstaters forfatninger. Det er ellers synspunkter, som er alment anerkendt blandt statsretjurister. Jeg er mere bekynret for din manglende orientering om tysk politik og synes du skulle sætte dig ind i den tyske debat om forfatningsdomstolens beføjelser.
Som et afsluttende memento fra min side - og det er min egentlige interesse i at debattere dette offentligt: Vi har i Danmark ingen forfatningsdomstol, som kan underløbe - ja, undskyld Jørgen, 'den politiske proces.' Men fra tid til anden popper trusler op om retlige efterspil af poltiske beslutninger truffet af politiske flertal. Som med Inger Støyberg og med Mette F. og minksagen. Det var en lignende afgørelsesinflation, som fik den tyske forbundspræsident til at forsøge at skride ind i overfor forbundsdomstolens grundlovsbeskyttelse i 2015. Baggrunden var konkrete afgørelser om religiøse tørklæder og dyrevelfærd mv. der blev stærkt kritiserede. Der er vi ikke (endnu) i Danmark . Heldigvis.