Republikansk borgerkrig
Læsetid: 6 min.

Mistillidsvotum mod partileder Liz Cheney viser, hvor tungt Trump sidder på Republikanerne

Nummer tre i republikanernes ledelse i Repræsentanternes Hus, Liz Cheney, står til at blive afsat onsdag, fordi hun har kritiseret Trump og stormløbet mod Kongressen. Men det interne opgør handler også om, hvorvidt Det Republikanske Parti skal være et arbejderparti
Liz Cheney tilhører en lille gruppe af republikanske toppolitikere, der afviser og fordømmer Trumps fortsatte påstand om, at Joe Bidens valgsejr skyldes »massiv valgsvindel«. Nu bliver hun formentlig fjernet fra partiledelsen.

Liz Cheney tilhører en lille gruppe af republikanske toppolitikere, der afviser og fordømmer Trumps fortsatte påstand om, at Joe Bidens valgsejr skyldes »massiv valgsvindel«. Nu bliver hun formentlig fjernet fra partiledelsen.

Kremlin Pool Photo via AP

Udland
12. maj 2021

Opdatering onsdag 15:30: Ifølge flere nyhedsmedier har republikanerne i Repræsentanternes Hus stemt for at fjerne Liz Cheney fra partiets ledelse.

Liz Cheney er en af de mest konservative republikanere i Kongressen. Datter af tidligere vicepræsident Dick Cheney og valgt i en af USA’s mest konservative delstater Wyoming.

Men onsdag bliver formentlig hendes sidste dag som medlem af partiets ledelse, når de republikanske medlemmer i Repræsentanternes Hus skal stemme om, hvorvidt de vil afsætte Cheney og indsætte Trump-tilhængeren Elise Stefanik på posten.

I februar blev et lignende mistillidsvotum fremsat mod Cheney i forbindelse med hendes kritik af præsident Trumps rolle i stormløbet på Kongressen i januar. Dengang vandt hun overbevisende. Sådan kommer det ikke til at gå denne gang.

Den republikanske mindretalsleder i Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy, har krævet Cheneys afgang og erklæret sin støtte til Stefanik.

»Hvis vi skal besejre Nancy Pelosi og hendes socialistiske dagsorden, skal vi som parti være forenet, og det gælder også for ledelsen,« sagde McCarthy i et interview med den konservative tv-station, Fox News, søndag.

Liz Cheney tilhører en lille gruppe af republikanske toppolitikere, der afviser og fordømmer Trumps fortsatte påstand om, at Joe Bidens valgsejr skyldes »massiv valgsvindel«. I Senatet finder man i denne flok tidligere flertalsleder Mitch McConnell og navne som Mitt Romney, Lisa Murkowski og Susan Collins.

Cheney var desuden blandt de ti republikanske kongresmedlemmer, som i januar stemte for at stille Trump for en rigsret i Senatet. Dengang lagde McConnell også kraftigt afstand til Trumps påstande om valgsvindel i en tale umiddelbart efter stormløbet på Kongressen, der kostede fem mennesker livet. Siden har McConnell ført en lav profil og undladt at svare igen på Trumps vedvarende angreb mod hans person.

Det har imidlertid vist sig at være en fejltagelse at se det som begyndelsen til et opgør med den tidligere præsidents indflydelse i partiet. Tværtimod. De ti republikanere, der stemte for at stille ham for en rigsret, er i dag politisk isoleret i partigruppen.

Cheneys advarsel

Tilbage står Liz Cheney, der fra sin stilling som nummer tre i partihierarkiet i Repræsentanternes Hus har valgt at føre åben krig mod Trump. I en opsigtsvækkende kronik i The Washington Post i sidste uge advarede hun sit parti mod Trumps »sprogbrug«, der ifølge hende vil kunne »fremprovokere voldsudøvelse igen«.

»Trump er i færd med at nedbryde flere kritiske komponenter i vores forfatningsfundament, nemlig tiltroen til valgresultater og retsstatsprincipper. Ingen anden præsident har forsøgt at gøre det,« lød advarslen fra Cheney.

Trumps »korstog« mod de demokratiske institutioner, fortsatte Cheney, kan ikke blive imødegået med stilhed fra republikanske politikere. I stedet skal partiet indlede et opgør mod personkulten omkring den tidligere præsident og støtte en kongresundersøgelse af hans rolle i stormløbet 6. januar:

»Det Republikanske Parti befinder sig ved en korsvej, og republikanere må beslutte, om vi vil vælge sandheden og troskab mod forfatningen.«

Men kun ganske få republikanske politikere tør åbent støtte Cheney. En af dem er det konservative republikanske kongresmedlem Adam Kinzinger.

»Når man tænker over det, er det jo latterligt, at Liz Cheney skal forsvare sig selv, men det er her, vi er nået til,« sagde Kinzinger forleden til Bloomberg News.

Ohios guvernør, Mike DeWine, hører til gengæld til de moderate republikanere, der vælger at tie frem for at støtte Cheney. I et interview på National Public Radio onsdag blev han udspurgt om sin holdning til republikanernes afsættelse af Cheney fra hendes lederpost.

»Det vil jeg gerne give et kontant svar på,« svarede DeWine.

Men så kom han tilsyneladende på andre tanker og fortsatte: »Min opgave som guvernør er at værne om indbyggerne i min stat. Det er, hvad jeg koncentrerer mig om.«

En anden moderat republikaner, Peggy Noonan, kalder dem i partiet, der tier, for »kujoner«. Hun tjente som informationschef for præsident Ronald Reagan i 1980’erne.

»De tør ikke provokere vælgere, der er overbeviste om, at sejren blev stjålet fra Trump. De synes, det er dumt af Cheney at gøre det. De mener, det er bedre at tie og vente, indtil feberen lægger sig,« skriver Noonan i sin ugentlige klumme i The Wall Street Journal.

Køen i Mar-a-Lago

Et andet eksempel på Trumps dominans i partiet i dag er republikanske toppolitikere, der står i kø for at blive indbudt til en runde golf og efterfølgende middag på terrassen foran palæet i Trumps vinterresidens, Mar-a-Lago, i Florida. Her giver aftengæster den tidligere præsident stående ovationer, hver gang han dukker op.

Over for sine rådgivere har Trump angiveligt luftet muligheden for at genopstille i 2024. Men blandt de indbudte gæster er der også andre mulige præsidentkandidater som for eksempel senatorerne Marco Rubio, Ted Cruz, Tom Cotton, Lindsay Graham og Rick Scott samt Ron DeSantis og Kristi Noem, henholdsvis guvernører i Florida og South Dakota.

Alle får de taget et billede med Trump, som bliver lagt ud på sociale medier. I ny og næ holdes der en fundraiser, hvor Trump hver gang gentager, at Bidens valgsejr i 2020 er en »KÆMPE LØGN!« Næsten hver dag sender han e-mails ud med ubekræftede påstande om »hundredtusinder af stemmer på Trump«, der skulle være dukket op i svingstaterne.

Også den republikanske mindretalsleder Kevin McCarthy hører til en af de hyppige gæster i Mar-a-Lago. Det til trods for, at McCarthy lagde skylden for angrebet på kongresbygningen på Trump i en tale kort efter, at Trump-tilhængerne havde rømmet Kongressen.

Men de to mænd deler en fælles interesse. De vil generobre flertallet i Repræsentanternes Hus fra demokraterne under midtvejsvalget til Kongressen i november 2022.

McCarthys plan er at virkeliggøre sin drøm om at overtage demokraten Nancy Pelosis plads som formand – det tredjehøjeste politiske embede i USA efter præsident og vicepræsident.

Og hvis Trump skal gøre sig håb om at vinde præsidentvalget i 2024, må han demonstrere sin politiske styrke ved at være primus motor i valgkampen op til midtvejsvalget i 2022, der gerne skulle sikre republikanerne et flertal i begge Kongressens kamre.

Uden den fjer i hatten vil Trump næppe være stærk nok til at udfordre demokraterne og Joe Biden. Det er derfor, hans rådgivere i vinterresidensen er involveret i at opsøge og invitere håbefulde republikanske kongreskandidater til fundraisere i Mar-a-Lago.

Et arbejderparti

Men Trump og de republikanske partilederes opgør med Cheney handler ikke kun om Trumps fortsatte påstande om valgsvindel, der er blevet pure afvist af både domstole og lokale valgmyndigheder.

Man kan også anskue denne fase i republikanernes borgerkrig som en dyst om, hvor partiet skal placere sig i det politiske spektrum. Cheneys rival, Elise Stefanik, er valgt i et moderat republikansk distrikt i New York og er ifølge en opgørelse fra den konservative tænketank Heritage Foundation langt mindre konservativ end Cheney. Liz Cheney har stemt konservativt 82 ud af 100 gange, mens Stefanik scorer 52 procent.

Men den 35-årige Stefanik bakker nu op om Trumps nationalpopulistiske dagsorden. Hun støtter America First-politikken, en restriktiv indvandrerpolitik, protektionisme, indgreb mod monopoldannelse i Big Tech-selskaber og tilbagetrækning af soldater fra oversøiske krige.

Og ligesom et voksende antal prominente republikanske politikere ønsker hun et parti, der ved hjælp af et nationalistisk og antielitært budskab i fremtiden tiltrækker flere stemmer fra arbejdervælgere end demokraterne.

Cheney er derimod venligt stemt over for USA’s store koncerner. Hendes far, Richard Cheney, arbejdede, ligesom præsident George W. Bush, i Texas’ olieindustri. Hun støtter erhvervslivets ønske om en mere liberal indvandrerpolitik. Og som udenrigspolitisk høg er hun modstander af at afslutte USA’s militære engagement i Afghanistan. I e-mails til sine tilhængere kalder Trump hende for »en gal krigsmager«.

»Ideologisk er Cheney ude af trit med nutidens republikanske parti,« skriver Henry Olsen, en konservativ klummeskriver for The Washington Post.

Det ideologiske brud kommer især til udtryk i Cheneys skeptiske holdning til republikanerne som et arbejderparti. Tænketanken Congressional Institute offentliggjorde for nylig et oplæg om partiets nyorientering, hvori det blandt andet hedder, at præsident Trump har »givet Det Republikanske Parti en gave.«

»Vi er nu det parti, der bliver støttet af flest arbejdervælgere. Spørgsmålet er, om vi skal afvise at tage imod den gave eller pakke den op og forvandle os til arbejderklassens parti,« lyder det i memoet.

Cheney kalder det for et nymarxistisk manifest.

»Vi skal ikke føre klassekamp. At splitte samfundet op i klasser og angribe den private sektor er nymarxistisk og galt,« skal hun ifølge webmagasinet Politico have sagt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Danny Hedegaard

Præcis Søren Bro

Der er brug for republikanske udbrydere, til at opstille uafhængige kandidater, både til Kongressen og til Præsident embedet.
Ikke med det formål selv at blive valgt, men for at tiltrække så mange klassiske republikanske vælgere, at deres stemmer går til spilde.

Alene med det formål at holde det Demokratiske parti ved magten, så længe Trump har magten i det Republikanske parti.

Det bør være strategien for det mindretal, der har tabt kampen til Trump.

Mennesker der ikke ønsker sig en demokratisk kongres, og eller en demokratisk Præsident, men som ser det som det vigtigste at bidrage til at Trump aldrig igen bliver præsident.

Det er set før, at en eller anden uafhængig multimilliardær stillede op til præsident valget, for egne midler, tabte og afgjorde hvem der blev præsident af de 2 andre kandidater.

Det er der brug for igen!

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

uffe hellum, Inge Lehmann, Torben Bruhn Andersen, Alvin Jensen, Peter Mikkelsen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Resten af verden må håbe på at Liz Cheney på en eller anden måde får noget ud af sit offer.
Republikanerne er på vej et sted hen ingen kan forudsige konsekvenserne af.
Det er sjældent jeg udtrykker et håb for en republikaner, men her er det på sin plads.

Alvin Jensen, Danny Hedegaard og Peter Mikkelsen anbefalede denne kommentar

I New York Times minder Charles M. Blow os om hvorfor Liz Cheney er en af de mest modbydelige i amerikansk politik:

https://www.nytimes.com/2021/05/05/opinion/liz-cheney-republicans.html

Gustav Alexander

Hvorfor er informations læsere så pjatdet med Cheney, en republikaner, der advarer om at partiet ikke skal støtte arbejderklassen, men i stedet holde sig til at være virksomhedernes interessegruppe?

Hun er ikke pludselig blevet en respektabel republikaner, blot fordi hun ikke kan lide Trump. Det er en giftig "min fjendes fjende er min ven" attitude, som intet har at gøre blandt mennesker, der ønsker et mere demokratisk USA.

Eller måske skal man konkludere at informations læsere væmmes mere over forfejlet nationalisme, end gigantiske virksomheders tiltagende undertrykkelse. Det er da indebegrebet af småborgerlighed: Vi er vant til storkapitalen, men nationalisme skræmmer den velfriserede middelklasse! så hellere lade amerikanerne hensynke yderligere i kapitalsamfundets oligarki.

Det er historieløst at misforstå nationalismen som en større trussel end kapitalen. Hvorfor er middelklassens opinion fanget i 1930'erne? Og hvor er solidariteten med de svageste?

Hanne Utoft, Emil Davidsen, Jan Jensen og Niels østergård anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Gustav Alexander

Du forstår ikke hvad der skrives !!

Jeg, og sikkert de andre skribenter, skriver som vi gør fordi vi foretrækker et Republikansk parti hvor Trump ikke har magt; Så sandelig ikke fordi jeg/vi bryder os om partiet som sådan.

Det er ganske enkelt simpelt logik.

uffe hellum, Inge Lehmann, Torben Bruhn Andersen, Alvin Jensen, Kim Houmøller og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Carsten Hansen,

"Det er sjældent jeg udtrykker et håb for en republikaner, men her er det på sin plads."

Spørgsmålt er, Carsten, forstår du, hvad du selv skriver. Der er intet håb at finde hos en neoliberal krigshøg, alene fordi hun er mod Trump. Det er ikke en politisk kvalifikation at være mod Trump. Den kritiske observatør vil stadig kræve positive politiske visioner.

Søren Bro skriver ligeledes

"Der findes vel i USA en form for konservative, der ikke grænser til sindsyge, man må jo håbe at Liz kan finde nok ligesindede til at starte et nyt parti."

Man må vel forstå at populistisk nationalisme grænser til det sindsyge, hvorimod en gængs, krigselskende neoliberal åbenbart er noget mere sober af sindelag?

Begge jeres kommentarer er gode eksempler på, hvor galt det kan gå, når man stirrer sig blind på Trump som fjendefigur og derfor ikke ser truslen fra den liberalistiske/neokonservative højrefløj.

Hanne Utoft, Per Dørup, Emil Davidsen og Niels østergård anbefalede denne kommentar
Emil Davidsen

Gustav, det er Trump derangement syndrommet, eller "orange man bad". Tidligere senat leder, Mitch McConnell fangede det tidligt og udnyttede tidligt at Trump var så stor et blikfang at republikanerne i de første 3år fik masser af arbejdsro. At han så ikke fik stoppet klovnen mens legen var go' er så en anden sag. Informationen er CNN papegøje-snak mht amerikansk politik, så du kan springe mellemledet over og læse/se det direkte hvis du vil have det fra kilden. Fra tid til anden suppleret op med msnbc.
Der er sikkert flere der læse dette som "Trump-positiv" indstilling og det må de så om. Demokraterne har længe været deres egen største fjende og deres neurotiske fokus på identitetspolitik vil fortsætte med at gøre mere skade end gavn. Heldigvis, og til min egen store overraskelse, så har Biden overrasket positivt, omend min bar var sat lavt. Man kan håbe at dem der trækker i hans tråde har lært et par ting af Obamas fejltagelser.

Danny Hedegaard

Nu behøver vi ikke en akademisk udredning af potentialet i en uafhængig kandidat, for dette link er egentlig tilstrækkelig:

De 5 mest succesrige uafhængige præsidentkandidater i historien
https://www.greelane.com/da/humaniora/problemer/most-successful-independ...

En ny Ross Perot og Trump bliver aldrig præsident igen!

Vi behøver bare en milliardær, der er mere villig til at æde de skattestigninger han får med Biden og Demokraterne, end han er interesseret i at beholde de skattelettelser han fik under Trump.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Carsten Hansen, Jan Damskier og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Torben Pedersen

Når L.C. og ligesindede begynder at lyde som fornuftens stemme på den amerikanske højerefløj, så er vi derude, hvor det nuværende GOP minder mere og mere om Nordkorea i sin partiopbygning og persondyrkelse.
Hvordan kan et parti gå så sindssygt ud af en tangent på bare 4 år?
Set med mine øjne kan jeg blot håbe på at den amerikanske højrefløj spaltes i atomer og gør sig selv ukampdygtig i årtier.

Danny Hedegaard, uffe hellum, Inge Lehmann og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

Et andet lands partipolitik vil jeg ikke blande mig i, men jeg har bemærket meningsmålingerne omkring Chauvin-sagen. Republikanske vælgere var delt i tre ca. lige store grupper i forhold til domfældelsen: mod, for og vidste ikke. I den amerikanske befolkning som helhed er der omkring 3/4 flertal for dommen.

I mediedækningen af retssagen var der én hovedtendens på tværs af politiske skillelinjer. Jurister med speciale på anklagersiden mente, at anklagerne havde en god sag; jurister med speciale på forsvarssiden mente det modsatte.

Studieværterne forsøgte at lave en rimelig balance mellem dem. Det var sikkert velment, men kunne sommetider tage sig lidt ubehjælpsomt ud. For eksempel blev det påpeget, at anklageren ikke havde fjernet den "tvivl", som kom af, at der kendes eksempler (godt nok ikke mange) på, at folk har overlevet hjertestop i over ti minutter, mens Chauvins fortsatte siddeøvelse, efter at pulsstop var konstateret, "kun" varede yderligere tre minutter.

I vist nok alle kendte tilfælde med sen genoplivning har der enten været omgående og konstant hjertemassage; eller der har (i meget få tilfælde) været tale om nedsænkning i køligt vand, der tillod vedkommende at gå i en slags dvalestilstand. Ingen af delene var relevante i Chauvin-sagen.

Efter juryens kendelse sagde en forsvarsjurist på fjernsynet, at hvis Chauvin anerkendte sin brøde, ville han som førstegangsdømt kunne håbe på en forholdsvis mild straffeudmåling. I stedet kræver Chauvin, at sagen skal gå om. Dommeren har svaret med at opregne en række grunde til eventuel maksimal domslængde.

Ete Forchhammer

Samme spil på begge sider af Atlanten: nogle få garvede partimedlemmer går mod strømmen, mens tilskuerne holder vejret og håber det lykkes at vende strømmen. I H.C. Andersens fædreland burde det jo være muligt... men om det sker? Fædrelande har mange mødre og fædre, og mange børn der ikke kender, eller vil kendes ved, deres ophav.

Henning Egholk

Når en løgn gentages tilstrækkelig mange gange så bliver den til en mytisk
sandhed. Og det har Trump så formået! Samtidig har han kronet sig selv som Konge i det Republikanske parti. Åbenbart er der ingen andre kandidater som tør stå frem og vinde opbakning(?) Liz Cheney bliver så udrenset af ledelsen fordi hun netop ikke har købt løgnen. Det er jo næsten som i Kinas ledelse, enten er du for linien eller du bliver udrenset! Rystende. Sammenholdt med at ufattelig mange borgere i USA tror på løgnen om valgsvindel. Demokratiet er efter min mening truet så hvis ikke Kongen bliver væltet så starter showet op igen om mindre end 4 år.

Carsten Hansen, Danny Hedegaard og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Det er som om om nogen ikke har forstået det gamle mundheld om "Pest og kolera".

Trump er ødelæggende for ethvert samarbejde globalt set. Cheney er blot en konservativ burgøjser de fleste europæere ikke ønsker at se som en politiker med indflydelse.