Baggrund
Læsetid: 8 min.

Myanmars føderale hær er mere idé end virkelighed – men den kan ryste juntaen

Med annonceringen af en »folkets forsvarsstyrke« er væbnet kamp mod militærstyret nu en officiel del af bestræbelserne for Myanmars skyggeregering. Målet er at forene de mange fragmenterede modstandsgrupper og etniske militser, der er spredt ud over hele landet
Det er efter alt at dømme ikke realistisk at vinde over militærstyret. Derfor må målet i stedet være at bringe generalerne i en situation, hvor de må forhandle. Lige nu forsøger skyggeregeringen at samle sig til modstand. På billedet er det en demonstration mod militærstyret i Myanmars næststørste by, Mandalay.

Det er efter alt at dømme ikke realistisk at vinde over militærstyret. Derfor må målet i stedet være at bringe generalerne i en situation, hvor de må forhandle. Lige nu forsøger skyggeregeringen at samle sig til modstand. På billedet er det en demonstration mod militærstyret i Myanmars næststørste by, Mandalay.

Ritzau

Udland
21. maj 2021

Optagelserne er slørede, men budskabet er ikke til at tage fejl af. Soldaternes troskabsed bliver råbt ud.

»Vi bekræfter, at vi er villige til at lade livet for etableringen af Myanmars Føderale Union!«.

Videoen blev sidste uge delt på sociale medier af skyggeregeringen National Unity Government of Myanmar (NUG) for at markere oprettelsen af en såkaldt folkets forsvarsstyrke. Styrken er udset til at være første skridt på vej mod en føderal hær og har som opdrag at beskytte civilbefolkningen.

Fjenden er Myanmars eget militær og de generaler, der første februar kuppede sig til magten. Lige siden har landet været lammet i et kaos af oprør, strejker og sammenstød, hvor militæret har dræbt flere end 700 personer. Myanmars befolkning bliver tvunget til at forsvare sig selv. Dem, der skulle beskytte indbyggerne, slår dem nu ihjel, lyder begrundelsen fra NUG. 100 dage efter kuppet befinder Myanmars økonomi sig på randen af kollaps.

Den folkelige modstand har været større, end militærjuntaen havde kalkuleret med. Men vil den nye modstandshær kunne tippe magtbalancen i landet? Svaret er nej, hvis man udelukkende ser på de militære kapaciteter, vurderer David Brenner, der forsker i sikkerhedspolitik og konflikter ved University of Sussex og er forfatter til bogen Rebel Politics: A Political Sociology of Armed Struggle in Myanmar’s Borderlands.

»Det er ikke realistisk at vinde over Tatmadaw på slagmarken. Målet er at bringe generalerne i en situation, hvor de er nødsaget til at forhandle, fordi de ikke kan blive ved med at gøre, som de gør nu. Det vil også øge sandsynligheden for et internt opgør, eller at utilfredse enheder begynder at falde fra og vende sig imod topledelsen. Lige nu tror generalerne, at de kan vinde den her konflikt alene på grund af deres militære overlegenhed,« siger han.

Tatmadaw, som militæret hedder på burmesisk, er blandt verdens største og mest kamptrænede væbnede styrker. Til sammenligning er den nyoprettede forsvarsstyrke dårligt bevæbnet og uden erfaring, og der hersker stor usikkerhed om dens antal.

»Forsvarsstyrken lader for nuværende til at bestå af unge primært burmesere, der har søgt tilflugt i grænseområderne. Hvis resultatet ender med at blive endnu en væbnet gruppering, denne gang bestående af unge demonstranter, så får det begrænset betydning,« siger David Brenner.

Tiltagets egentlige potentiale bør derfor ikke måles i antallet af rekrutter, understreger han. Rundt omkring i landet er væbnede modstandsgrupper og landsbyværn den seneste tid begyndt at tage form. Samtidig råder en række af Myanmars etniske minoritetsgrupper over egne militser med tusindvis af soldater. Hovedparten deler målsætningen om, at juntaen skal træde tilbage. Det store spørgsmål er derfor, om en føderal hær er formularen, der kan knytte et væld af fragmenterede modstandsgrupper sammen i en mere koordineret indsats mod militærets tropper.

»Visionen om en føderal hær er vigtig som en platform, hvor prodemokratiske aktører kan samles. Der kommer ikke til at opstå en forenet hær med alle grupper under samme struktur og kommando, men det er heller ikke, hvad der bliver lagt op til. Tanken er ikke, at de etniske militser skal opløses,« forklarer David Brenner.

Terrorstemplet

Fra militærets side har reaktionen været at erklære NUG for en terrororganisation. Den selvudnævnte skyggeregering består primært af tidligere parlamentarikere med tilknytning til Myanmars mest populære politiske parti, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD), der havde regeringsmagten før kuppet.

Partiets leder, Aung San Suu Kyi, står anført som en del af NUG-ledelsen til trods for, at hun fortsat holdes fængslet af militæret. Mange af Myanmars godt 135 minoriteter ser derfor skyggeregeringen som en videreførelse af NLD og dets politik. En politik, som primært har gavnet majoriteten af etniske burmesere, der udgør omkring to tredjedele af befolkningen. Historisk går opdelingen mellem burmesere på den ene side og alle andre på den anden side længere tilbage end Myanmars uafhængighed. Men det var først efter kolonitiden, at opdelingen for alvor blev tydelig, forklarer Nikita Bulanin, rådgiver for International Work Group for Indigenous Affairs, der arbejder med oprindelige folks rettigheder.

»Det tog især til under den første juntaleder, general Ne Win, der havde det som et politisk mål at burmanisere landet,« siger han. Og selv om NLD står for demokrati og altid har forsøgt at begrænse militærets indflydelse, er partiet tæt knyttet til burmansk identitet og nationalfølelse.

»NLD’s legitimitet og arv er bygget op omkring Aung San Suu Kyi og hendes far Aung San, der er burmanernes nationalhelt. Og til trods for at Aung San Suu Kyi har kæmpet for forandringer, havde NLD en komfortabel magtbase og var villig til at gå meget langt for at beskytte den. NLD’s greb om magten var tæt på at gøre Myanmar til et etpartisystem,« siger Nikita Bulanin.

Blandet modtagelse

Derfor har ideen om en føderal hær fået en blandet modtagelse hos de etniske mindretal. For mange af dem var tiden under Aung San Suu Kyi og NLD en skuffelse, forklarer 31-årige Zaw Aye. Han tilhører en minoritet, der har hjemme tæt ved den indiske grænse og er et ledende medlem af General Strike Committee of Nationalities – en sammenslutning bestående af 31 etniske grupper, der organiserer strejker og andre tiltag rettet mod militærstyret. På den ene side fremhæver han, hvordan militærkuppet har skabt en fælles forståelse og et nyt sammenhold imod en fælles fjende.

»Mange var ikke i stand til at sætte sig ind i, hvor brutalt militæret er, men nu har de set det med deres egne øjne. Det fællesskab mellem forskellige grupper i samfundet, vi ser nu, er aldrig set før i Myanmar. Budskabet er klart fra hele landet. Vi vil ikke leve under militærdiktatur igen,« forklarer Zaw Aye.

På den anden side mener han, at den ældre generation af NLD-ledere stadig ikke har forstået nødvendigheden af at skabe reel medbestemmelse for minoriteterne. For de mange etniske grupper i General Strike Committee of Nationalities er det ikke nok at vælte militærjuntaen fra magten. Systemet skal ændres, og magten decentraliseres. Men selv om NUG taler om at danne en føderal stat, er kun to ud af 13 ministre i skyggeregeringen ikke NLD. NUG har forsøgt at komme kritikken i møde ved at lave et 20-siders føderalt demokraticharter, men der skal mere handling til for at bryde den gamle mistro ned.

»De har ikke ændret deres grundlæggende opfattelse og har ikke en god forståelse af den politiske virkelighed blandt de etniske grupper. Derfor har de svært ved at forene og mobilisere nøgleaktører i Myanmar,« forklarer Zaw Aye.

Information taler med ham over en krypteret internetforbindelse fra hans midlertidige opholdssted i Thailand tæt ved grænsen til Myanmar. Navnet er opfundet for at dække over hans sande identitet. Ideen om en føderal hær er Zaw Aye ikke afvisende over for, men han advarer imod kun at fokusere på væbnet kamp som en løsning.

»Det vigtigste er at skabe en fælles forståelse om, at alle dele af samfundet bliver nødt til at stå sammen. At alle grupper, både unge i byerne, de væbnede etniske militser, og religiøse ledere, finder sammen. Alle må gøre sit,« siger han.

»Jeg er vokset op i et område, hvor væbnet konflikt har været normen hele mit liv. Det er vigtigt ikke at undervurdere militærets styrke som institution.«

Kampe blusset op

Der findes omkring 20 etniske militser i Myanmar. Samlet råder de over flere end 80.000 soldater. Enkeltvis er de vidt forskellige i både størrelse og sammensætning. En af de ældste og mest velorganiserede politiske grupper er Karen National Union (KNU), hvis væbnede gren tæller omkring 5.000 soldater. Karen-folket har stort set været i uafbrudt væbnet konflikt med Tatmadaw siden Myanmars uafhængighed i 1949.

I 2015 indgik KNU sammen med flere andre grupper en våbenhvile med den daværende militærregering, men efter kuppet er fjendtlighederne blusset op igen. KNU’s tropper har indtaget adskillige af Tatmadaws militære poster i regionen ved den thailandske grænse og yder træning til frivillige, der ønsker at kæmpe mod militæret. Som gengældelse har Tatmadaw bombet landsbyer og militærstillinger i området. KNU er blandt de etniske grupper, der er mest positiv over for et styrket militært samarbejde på tværs af etniske, religiøse og politiske skel. Men det bliver ikke nemt, vurderer KNU’s udenrigsminister, Taw Nee, til onlinemediet Southeast Asia Globe.

»Etnisk koordinering er meget, meget vanskelig fra nord til syd. Grupperne er forskellige i deres ideer, deres tænkning, deres natur og historie såvel som geografisk. Vi er virkelig nødt til at begynde med små skridt og bevæge os fremad lidt efter lidt. Men vi er dybt enige i, at vi skal have en føderal hær,« udtaler han.

Også langs grænsen til Kina er kampene blusset op. Området i det nordlige Myanmar er opkaldt efter den etniske Kachin-minoritet, hvoraf størstedelen er kristne. Kachin Independence Army tæller mellem 7.000 og 10.000 soldater og har de seneste uger været involveret i nogle af de mest blodige kampe. Kachin-soldater har angrebet adskillige militærkonvojer og skød tidligere på måneden en af Tatmadaws helikoptere ned.

Den politiske ledelse udtrykker skepsis over for den burman-dominerede sammensætning af NUG, men støtter oprettelsen af en føderal hær. Andre toneangivende etniske grupper holder sig mere i baggrunden. Flere bakker op om ideen om en føderal hær, men har holdt sig fra at tage del i kamphandlinger.

Forbindelse til Kina

I den østlige del af Myanmar råder den etniske Wa-minoritet over en af verdens største ikkestatslige hære på op mod 30.000 soldater. Wa-folket regerer over et stykke land på størrelse med Belgien og har en væbnet styrke, der er udstyret med jord til luft-missiler, tungt artilleri og pansrede kampvogne købt på den anden side af grænsen i Kina.

Forbindelsen til Kina er en af grundene til, at Wa-minoriteten historisk har formået at holde sig ude af konflikter med Tatmadaw. Det lader også til at være strategien denne gang. For den stærkeste af Myanmars etniske grupper har det mindre betydning, hvem der bekriger hvem i resten af landet.

I den vestlige del af Myanmar kæmper buddhistiske arakanesere mod burmansk overherredømme. Arakan Army har de seneste år været blandt Tatmadaws største hovedpiner. Men i slutningen af sidste år faldt en våbenhvile pludselig på plads. Det var næppe en tilfældighed så kort tid inden militærkuppet, forklarer David Brenner fra University of Sussex.

»Tatmadaws styrke ligger ikke kun i dets mange soldater. Den er også baseret på en del og hersk-strategi, hvor man spiller forskellige grupper ud mod hinanden og fokuserer den militære indsats mod nogle, mens man freder andre. Det har fungeret overvældende godt i årtier,« siger han.

Arakanesernes politiske fløj er i dag en af de eneste blandt de etniske grupper, der har accepteret en plads i det statsråd, militærjuntaen har nedsat med sig selv for bordenden. Men det betyder langtfra, at der er tale om en tæt alliance. Arakan Army har flere gange truet med at trække sig og genoptage den væbnede kamp.

»På mange måder er væbnet konflikt det eneste, Tatmadaw forstår og har respekt for,« siger David Brenner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her