Baggrund
Læsetid: 6 min.

Roman Protasevitj organiserede modstanden i Belarus – nu er han Lukasjenkos fange

Den 26-årige systemkritiker blev født et år efter, at Aleksandr Lukasjenkos autoritære regime i Belarus begyndte – lige fra sine tidlige teenageår har han bekæmpet ’Europas sidste diktator’ gennem internetmobilisering og undersøgende journalistik
I en række lande er belarussere gået på gaden i protest over anholdelsen af Roman Protasevitj. Her er det i Waszawa i Polen, hvorfra Protasevitj har arbejdet.

I en række lande er belarussere gået på gaden i protest over anholdelsen af Roman Protasevitj. Her er det i Waszawa i Polen, hvorfra Protasevitj har arbejdet.

Wojtek Radwanski

Udland
26. maj 2021

»JEG ER OFFICIELT BLEVET UDNÆVNT TIL AT VÆRE TERRORIST. Jo, det er ikke en spøg. KGB i Belarus har sat mit navn på listen over terrorister. Mit navn står nu på den samme liste som gutterne fra Islamisk Stat.«

Sådan skrev Roman Protasevitj på Twitter den 19. november 2020. Med versaler i den første sætning som for at understrege, hvad han så som en absurd anklage.

På det tidspunkt følte han sig dog på sikker grund: I et år havde han ført en eksiltilværelse i Polen og Litauen. Og han havde overskud nok til at ironisere over terroranklagen: På sin twitterprofil præsenterer han stadig sig selv som »historiens første terroristjournalist«.

Men søndag fik den blot 26-årige chefredaktør og hovedkraft bag den toneangivende belarussiske oppositionskanal Nexta at føle, hvor langt Minsk og dets autoritære leder var parat til at gå for at få gjort ham tavs.

Rædsel og panik stod malet i Protasevitjs ansigt, da hans Ryanair-rutefly fra Athen til Vilnius blev omdirigeret til Minsk Lufthavn og lagde an til landing, fortæller øjenvidner til nyhedsbureauet AFP.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Tommy Clausen

Og vi andre snakker om demokrati, der overvågning ger frihed ( våres justiseminister),
mens det diktatoriske uvæsen bliver større , og større i hele verden. Der må sættes hårdt mod hårdt, fra de frie demokratiske lænder.

Hanne Utoft

Hvem er disse frie, demokratiske kræfter, Tommy Clausen?

Rasmus Bøgh Christiansen, Hans Aagaard og John Andersen anbefalede denne kommentar
Maia Aarskov

-og er det muligt at udtale noget forkert, så kom til os. BeLArus. Mand, altså.

Sören Tolsgaard

Hanne Utoft -

"Hvem er disse frie, demokratiske kræfter" - ?

Det er den historisk baserede folkeoplysning, revolutioner og reformer, som har medført, at det i DK stadig er muligt for oppositionen til den siddende regering at udtrykke sig, til forskel fra under Lukasjenkos styre. Her anvendes bøllemetoder, tortur og dødsstraf, mens oppositionen må leve i exil.

Og denne opposition er omfattende, som den må være, når der stadig regerer en diktator i Europas hjerte, hvor WW2 blev indledt, da Hitler og Stalin delte Polen mellem Tyskland og Sovjetunionen.

Utallige journalister er myrdet eller forsvundet under mystiske omstændigheder siden jerntæppet atter sænkede sig over det østligste Europa. Polen, Baltikum og Ukraine frygter at blive ladt i stikken, tilsammen udgør de dog næsten 100 mio. indbyggere, som Rusland får svært ved at indkorporere imod deres vilje. Og disse nabolande er klar til at håndtere flygtninge fra Belarus, som de kulturelt er nært knyttet til.

Lukasjenkos styre er en anakronisme, som belaruserne ikke er tjent med. De har, som mange andre folkeslag i Ruslands nærhed, en tung skæbne i kølvandet på imperiets ekspansion. Vi kan ikke andet end holde med de mindre folkeslag, som kæmper for uafhængighed og demokrati.

Hanne Utoft

"Vi kan ikke andet end holde med de mindre folkeslag, som kæmper for uafhængighed og demokrati."

Kæmper Protasevic for uafhængighed og demokrati? Mig bekendt deltog han som ung i statskuppet i Kiev - og siden har han agiteret for en ret højreradikal markedsfundamentalisme, som slægter bl.a. den russiske dissident Navalnyj på. Har det aldrig undret dig at det ofte er medievante folk med højreradikal baggrund og markedskapitalistisk fundamentalisme på menuen, som gøres til antirussiske mediedarlings i Vesten? Disse darlings samarbejder typisk med National Endowment of Democracy, hvis mål er at skabe amerikansk frihed globalt, bl.a. ved hjælp af informtionskampagner til f.eks. hviderussiske hearts and minds. Hér er for eksemplets skyld en oversigt fra NED's egen hjemmeside, som bevidner organisationens talrige projekter i Hviderusland siden 2016: https://www.ned.org/wp-content/themes/ned/search/grant-search.php?organi...

Stig Hartvig Nielsen, Per Dørup og Jan Jensen anbefalede denne kommentar
Hanne Utoft

"Det er den historisk baserede folkeoplysning, revolutioner og reformer, som har medført, at det i DK stadig er muligt for oppositionen til den siddende regering at udtrykke sig, til forskel fra under Lukasjenkos styre."

Den historisk baserede folkeoplysnings opgave indebærer vel i øvrigt også at Vestens offentlighed får ordentligt udsyn til vestlige myndigheders behandling af egne dissidenter; eksempelvis Snowden og Assange, som begge ønskes udleveret og retsforfulgt ved lukkede domstole i USA - og som begæres straffet med fængsel for livstid. Vestens offentlighed har vel også et oplysningskrav iht. menneskerettighedsadvokaten Steven Donziger, som vandt en historisk sejr over Chevron i sagen om selskabets massive forurening og forgiftning af store vandområder i Equador? Chevron har endnu ikke betalt dommens erstatningskrav, men Donziger er blevet udsat for en kafka'sk proces, som idenbærer at han på 3. år sidder i husarrest uden retssag. Ham hører vi intet om - og hverken EU eller øvrige, vestlige magter forholder sig til sagen. De hører ham ikke, og hvad er hans ytringsfrihed mon så egentligt værd? Aaron Maté har for ganske nyligt interviewet Donziger fra hans husarrest, et informativt bidrag til folkeoplysning om hvordan det kan gå, når man fører helt legale retssager mod én af Vestens helt store kapitalmagter:
https://www.youtube.com/watch?v=l9y7RZ7RPAQ

Meget få danskere kender til Donziger, men de fleste har hørt om Navalnyj. Dér er da værd at opholde sig en smule ved, i folkeoplysningens ærinde.

Sören Tolsgaard

Reinhard Wolff -

Hvor begavet blot at linke til en 'antifascistisk' hjemmeside, som med billeder og biografier hænger en mængde mere eller mindre kendte personer ud for at være højre-ekstremister financieret af USA, osv, men hvis egen redaktion eller sponsorering synes umulig at finde oplysning om. Jeg vil afholde mig fra at gætte, men plukke et par sigende detaljer.

Roman Protasevich beskyldes naturligvis for alvorlige tiltag, bl.a. bærer han ofte Torshammer (jvf. historisk forbindelse mellem Norden og Kiev Rus) og et tøjmærke, som særlig nynazister ynder. Endvidere:

"Protasevich was then a member of the Young Front, a center-right pro-European organization that organized street activities against Lukashenko. And also fought for the expansion of the use of the Belarusian language (to the detriment, of course, of Russian)."

Uha, slemt at kæmpe for udbredelsen af det belarusiske sprog i Belarus, som det i løbet af et par århundreder er lykkedes for de moskva-tro russere at fortrænge med russisk. Så det må selvfølgelig i allerhøjeste grad beklages, at det sker på det russiske sprogs bekostning, ikke sandt?

Langt de fleste belarusere opfatter sig stadig som belarusere, selv om de har mistet deres sprog (ligesom englænderne berøvede irerne deres). Selv Lukasjenko er nødt til at tage højde for belarusernes følelser, om han så danser efter Moskvas pibe. Så det er ikke uden grund, at oppositionen har succes med at vitalisere sproget, historien og det inden kommunismen anvendte flag. Det siger en hel del, at Lukasjenkos regime er det eneste i Østeuropa, som har bibeholdt et sovjetisk flag-design.

https://www.britannica.com/topic/flag-of-Belarus

Et andet sted i teksten hører vi om, at Roman Protasevich i Washington DC "met with fellow regime change swamp creature, the Ukrainian-American Gleb Zhavoronkov" - lidt af en svada at rette mod en ung mand med et ret blankt generalieblad, udover at han arbejder som journalist for centrum-højre i Ukraine, hvilket naturligvis er noget af det værste, især, når det er støttet af USA og på Ruslands bekostning.

Endelig hører vi om det dybt mistænkelige i, at Roman Protasevich d. 23/5 i Athen mødtes med Belarus' "Western-backed regime change leader in exile, Sviatlana Tsikhanouskaya, with the President of Greece, Katerina Sakellaropoulou and US Ambassador to Greece, Geoffrey Pyatt. According to Protasevich's Twitter account, during Tsikhanouskaya's stay in Athens he worked as her photographer, and took pictures of her in different settings."

Jeg aner ikke, hvorvidt Roman Protasevich har flirtet med yderliggående kredse, men at være i opposition til Moskva er givetvis ikke søndagsskole i den del af verden. Som i Irland har storebrors imperialisme tvunget oppositionen ud i ekstremer, og dette vil fortsat kræve store personlige ofre.

Naturligvis bør der først og fremmest forhandles, og mange ukrainere er nok villige til at afgive Krim og Donbass mod en fredsaftale. Spørgsmålet er også, om Putin ønsker fred, eller om han netop ser sin force i at holde gryden i kog.

Putin og Lukasjenko er i alle tilfælde 'over the hill' efter 2-3 årtiers lederskab, og diktatorer efterlader som regel kaotiske tilstande.

Belarus fortjener bedre sent end aldrig en mere demokratisk regering.

Thomas Bindesbøll

Sören Tolsgaard -

Fremragende kommentar !

Carsten Hansen

Jeg ved ikke om der er nogen der tror at deres stadig er socialisme i Rusland/Belarus ?
Eller om det nærmere udelukkende er fordi omtalte lande står i opposition til USA at folk her går i brechen for Putin og Lukasjenko !

Det forekommer utroligt mystiks at diktatorer overhovedet kan finde støtte hos formentlig demokratisk sindede mennesker.

Hanne Utoft

Carsten Hansen, umiddelbart ser det ud til at en del forsvarer international ret - og at der bør være proportionalitet samt konsistente standarder i vestlig udenrigspolitik, før den kan fungere.

Hanne Utoft

"Et andet sted i teksten hører vi om, at Roman Protasevich i Washington DC "met with fellow regime change swamp creature, the Ukrainian-American Gleb Zhavoronkov" - lidt af en svada at rette mod en ung mand med et ret blankt generalieblad, udover at han arbejder som journalist for centrum-højre i Ukraine, hvilket naturligvis er noget af det værste, især, når det er støttet af USA og på Ruslands bekostning."

Retorikken er harsk, men det er jo helt korrekt at Zhavoronkov arbejdede og arbejder for politiske kræfter i Ukraine, som foretog et statskup/regimeskifte. Det er både påfaldende og betegnende at Søren Tolsgaard kaster sig over en kilde, hvor f.eks. sproget kan kritiseres, mens han ignorerer information og spørgsmål, som knytter sig til bl.aa. statskuppet i Kiev - og dermed til den gældende politiske situation.

Carsten Hansen

Hvor tåbeligt/barnligt kan man opføre sig.

Nu vil Rusland ikke lade fly fra Østrig lande i landet hvis de flyver udenom Belarus !

https://nyheder.tv2.dk/udland/2021-05-27-rusland-kraevede-at-ostrigsk-fl...

Jørgen Mathiasen

The Guardian bekræfter, at fly fra Østrig og Frankrig er blevet nægtet landingstilladelse i Rusland. Rusland og Belarus er tilsyneladende et fedt, og derfor nægtes vestlige flyselskaber nu adgang til russiske lufthavne.

Det er blevet klippet ud i pap her i disse spalter, at læserne har vidt forskellige vurderinger af flykapringen, men tavsheden og undladelserne har også været talende. Advokaten Gregor Gysi har betegnet den belarussiske optræden som folkeretsstridig. Her taler en tidligere apparatjik i DDR og medlem af forbundsdagen for Venstrepartiet.

Jeg antager, at partierne til venstre i spektret er på det rene med, hvad spørgsmålene (til dem) er. I hvert fald har Gysi demonstreret, at han udmærket er klar over, på hvilken måde troværdigheden bliver testet. Han foretrækker åbenbart at undgå at komme i klammeri med spærregrænsen ved at tale i klartekst.